Man skulle næsten tro, at lemuren fra Aalborg Zoo havde set Madagaskar-filmen, men uden sine venner. I hvert fald er den stukket alene af, og den er stadig ikke helt klar til at vende 'hjem' til byens zoologiske have endnu.

- Han er i vores nærhed, og vi har øjne ude omkring, der hjælper os med at finde ham, lyder det fra chefdyrepasser i Aalborg Zoo, Louise Møller Boye.

Det var i lørdags, at Aalborg Zoos lemur forsvandt fra dens vante omgivelser, og siden har Louise Møller Boye og hendes kollegaer været på udkig efter den.

- Vi havde kontakt til ham i går og havde en lille åbning, men han er stadig frisk og lider ingen nød, fortæller hun.

Smækker lækre træer

Der er jo også masser at se for lemuren, når den bevæger sig rundt nær zoo. Med lækre frugttræer og skoven lige i baghaven er der rigeligt at se. Alligevel gælder det om at få lemuren hurtigt tilbage til dens vante omgivelser.

- Han bliver meget hurtigt skræmt, så det er vigtigt for os, at der ikke er for mange, der leder efter ham. Det kan være med til at forhindre os i at få ham hjem, fortæller Louise Møller Boye.

Chefdyrepasseren opfordrer samtidig til, at folk ikke nærmer sig dyret, hvis de får øje på hannen.

Lemurer har nemlig skarpe tænder og kan i pressede situationer finde på at bide fra sig. Louise Møller Boye hører meget gerne fra folk, hvis de ser lemuren.

- Han kender os i grønt tøj og de dyrepassere, der er i afdelingen, så det er dem, han vil tage kontakt til, hvis muligheden for at indfange ham, den er der.

De tidligere ejere af Morten Karlsens hus drev lægepraksis i 20 kvadratmeter af huset. 

Den praksis står stadig registreret under huset, selvom Morten Karlsen ikke driver forretning på matriklen den dag i dag. Og det spænder nu ben for husejeren, der har svært ved at finde rundt i alle reglerne, og som, på grund af husets historie, ikke kan få udbetalt den boligskat, en beregner på internettet viser ham, han har til gode.

- Vi føler os forbigået, og det rammer ens retfærdighedssans, når naboen får en hel månedsløn udbetalt, siger Morten Karlsen.

Morten Karlsen venter stadig på brev fra Vurderingsstyrelsen, mens hans naboer får udbetalt deres skattekroner.

- Jeg føler, jeg rammer en mur, når jeg forsøger at få svar på mine spørgsmål, uddyber Morten Karlsen.

Efter at have kontaktet Vurderingsstyrelsen to gange, er han endnu ikke blevet klogere. Første gang han ringede ind, fik han at vide, at hans hus har skiftet kategori, så han er med i nummeringen for 2021, hvor han først får svar næste år.

- Det er svært at finde hoved og hale i alle reglerne, så jeg vil blive ved med at søge svar, siger Morten Karlsen.

Efterlyser svar

Morten Karlsen spurgte tilbage i 2017 sin ejendomsmægler til råds, da de 20 kvadratmeter poppede op i kontrakten. Her erindrer Morten Karlsen, at ejendomsmægleren ikke kendte til nogle risici ved at have det stående, for Morten Karlsen havde selv overvejet måske at benytte en del af huset til et bierhverv - det er dog ikke blevet til noget alligevel.

Er din situation ikke selvforskyldt, når du ikke har fået tjekket op på reglerne?

- Jo, det kan man til dels godt sige. Hvis jeg ikke kan få udbetalt det grundet de 20 kvadratmeter, så må jeg jo finde mig i det. Jeg vil gerne bare have svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Først der kan jeg lære af mine fejl, siger Morten Karlsen.

Vi har fremlagt Morten Karlsens kritik for Vurderingsstyrelsen. De arbejder på et mere entydigt svar, men grundet weekend og ferie har det ikke været muligt at få søndag.

Kan du ikke arbejde længere, er det langt fra ligegyldigt, hvor i landet du bor.

I hvert fald hvis du gerne vil trække dig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Der er nemlig store forskelle på, hvor mange der bliver tildelt førtidspension fra kommune til kommune. Det viser en ny analyse fra de små og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation, SMVdanmark.

Faktisk finder man flere steder i landet kommuner, der sender dobbelt så mange af deres indbyggere på førtidspension som nabokommunen.

Spørger man SMVdanmarks underdirektør for politik og analyse, Alexander Søndergaard, er tallene ”stærkt bekymrende”.

- Vi kan som samfund ikke være tjent med, at en kommune sender dobbelt så mange borgere på permanent offentlig forsørgelse sammenlignet med nabokommunen, siger han.

Stor forskel på nabokommuner

Kort fortalt har SMVdanmark regnet ud, hvor mange der tildeles førtidspension per 1000 indbyggere i hver af landets 98 kommuner.

Samtidig har organisationen taget højde for, at der kan være stor forskel på den såkaldte "socioøkonomiske status" i de enkelte kommuner – det omhandler for eksempel indbyggernes alder, helbred, uddannelse, indkomst, boligtyper og lignende.

På den måde får man et tal, som bedre kan sammenlignes på tværs af kommuner. Og beregningen afslører her store forskelle.

Øverst på listen finder man Odsherred Kommune, der har tildelt godt 12 nye førtidspensionister per 1000 indbyggere i perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024. I nabokommunen Holbæk er tallet cirka det halve.

Samme forskel ser man i blandt andet Lolland, Lemvig og Albertslund, som alle har tildelt dobbelt så mange af deres borgere førtidspension som én eller flere af deres nabokommuner.

- Det er simpelthen uholdbart, at der kan være så store forskelle på endda meget sammenlignelige kommuner, siger Alexander Søndergaard fra SMVdanmark.

Han tilføjer, at vi risikerer at miste hårdt tiltrængte hænder på arbejdsmarkedet, hvis for mange tildeles førtidspension.

Men den effekt er ikke særligt stor, understreger Alexander Søndergaard i samme åndedrag.

For hvis førtidspension overhovedet kommer på tale, er man sjældent i stand til at arbejde særlig mange timer om ugen.

- Det er jo folk, som hænger i med neglene på arbejdsmarkedet. Hvis de ikke kommer på førtidspension, er det ofte i stedet for et miniflexjob, et ressourceforløb eller en revalidering, siger han.

Et problem for retssikkerheden

På Roskilde Universitetet er velfærds- og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve kritisk over for, om man helt kan tage højde for kommunernes forskellige sociale sammensætning.

Men uanset hvad er forskellene iøjnefaldende store, understreger professoren.

- Der er tilsyneladende forskel på, hvordan man tildeler fortidspension ude i landets kommuner. Og det har der måske altid været, siger han.

Ifølge både SMVdanmark og Bent Greve skal forklaringen findes i, at hver enkelt kommune fører loven på området ud i livet på forskellige måder.

Det er nemlig hver enkelt kommune, der selv skal vurdere hver enkelt sag – og kommunerne kommer formentlig til at følge og fortolke reglerne på området lidt forskelligt.

Ifølge professoren er "prisen for decentralisering", at den slags forskelle næsten altid vil opstå.

- Det er jo et problem for retssikkerheden, at man ikke kan være sikker på at få samme behandling i landets kommuner. Men det tror jeg omvendt heller aldrig, man kan få, siger han.

Vil man forskellene helt til livs, er løsningen i stedet at samle vurderingerne hos én enkelt myndighed, siger Bent Greve.

Og det er faktisk præcis, hvad SMVdanmark foreslår.

- I dag har kommunerne 98 forskellige måder at håndtere førtidspension på, og det er alt for vilkårligt. Vi opfordrer til, at der oprettes én central og national visitationsmodel, siger Alexander Søndergaard.

- Vi er simpelthen tættere på borgerne

I Albertslund giver borgmester Steen Christiansen (S) ikke meget for det forslag.

- Det er bestemt nemmere at ensrette og centralisere. Men så får man ikke taget udgangspunkt i den enkelte borgers liv og hverdag. Der er ofte rigtig mange forhold, som spiller ind på, om man får tildelt førtidspension, og vi er simpelthen tættere på borgerne, siger han.

Albertslund er blandt de kommuner, som ifølge beregningen er mest rundhåndet med førtidspensionerne.

Men det skyldes ifølge Steen Christiansen, at Albertslund har brugt penge fra en række puljer til at få afklaret flere af de borgere, som igennem mange år har været i arbejdsprøvning eller lignende.

Men forklarer det, hvorfor I har tildelt flere end dobbelt så mange førtidspension, som man har gjort i for eksempel jeres nabokommune Ishøj?

- Jeg kender ikke til praktikken i Ishøj Kommune. Det kan jo være, at de har haft en anden måde at tilrettelægge deres afklaringsforløb på, svarer Steen Christiansen.

Det kan mærkes på de nordjyske genbrugspladser, at det fra nytår kun er virksomheder med en særlig autorisation, der må håndtere asbestholdige materialer.

I dag må privatpersoner lovligt udføre udendørs nedrivning af asbest og for eksempel skifte eternittag på egen bolig. Det bliver ulovligt fra 1. januar 2025, og derfor er der i øjeblikket gang i et renoveringsboom, oplyser det nordjyske affaldsselskab Nordværk.

Nordværk har i 2024 taget imod 50 procent mere asbestaffald sammenlignet med samme periode sidste år.

- Det er en voldsom stigning - særligt set i lyset af, at vi på grund af det kraftige snevejr i begyndelsen af året ikke modtog nær så meget asbest, som vi plejer i den periode. Der kom hurtigt run på, da vejret blev varmere. Det gælder især maj og juli, hvor vi i begge måneder modtog mere end dobbelt så meget asbestaffald som sidste år, siger Rene Jensen, som er afdelingsleder for deponier og miljøanlæg hos Nordværk.

Nordværk har regionens største deponi i Rærup øst for Aalborg samt to mindre deponier i Brønderslev og nord for Hjørring. Her bliver alt asbestholdigt affald i Nordjylland gravet ned og deponeret.

I 2024 har Nordværk frem til midten af september modtaget 11.771 tons asbest, mens man i samme periode sidste år modtog 7880 tons.

Har du også bemærket, at Buens Bogcafés regnbueflag i Aalborg er væk?

Det findes der en ærgerlig grund til.

Ifølge Buens Bogcafé observerede en forbipasserende nemlig, hvordan en råbende mand rev flaget ned i vrede sidste mandag.

- Det er da bare lidt irriterende. Det er træls, lyder det - dog med et smil på læben - fra medejer af Buens Bogcafé, Kristine Højen.

Se hele indslaget herunder:

Vold, trusler og hadefulde ytringer

Caféejerne tager nemlig let på hændelsen i bogcaféen, men desværre er oplevelser som denne også en del af virkeligheden for Queer-miljøet, som er seksuelle minoriteter og kønsminoriteter, i Aalborg.

Det fortæller frivilligforeningen Lev og Lad Leve, som arbejder for at stoppe hadforbrydelser mod LGBT+-personer.

De har netop gang i en kampagne, der sætter fokus på behovet for en LBGT+-handleplan for Aalborg Kommune, og har i den forbindelse indsamlet eksempler på LGBT+-personers oplevelser i Aalborg.

- Det er tydeligt at se, at det desværre ikke er enkeltstående, hvad der er sket på Buens Bogcafé, men at der er andre queerpersoner, som også udsættes for vold, trusler og hadefulde ytringer, lyder det fra Michael Bjerring, som er talsperson for Lev og Lad Leve.

Et stort mørketal

I 2023 registrerede Nordjyllands Politi 29 hadforbrydelser.

Men politiet tror, at der er et stort mørketal.

- Vi har en formodning om, at der er mange, som af forskellige årsager ikke får det anmeldt og kommer ind til os, fortæller politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Claus Danø, som understreger, at de ikke tager let på hadforbrydelserne:

- Vi tager det altid alvorligt, når det har med det her at gøre, for man skal kunne føle sig tryg uanset køn og religion, eller hvad det må være. Så derfor skal vi have det ind.

Også Lev og Lad Leve kender til mange flere hændelser, end der er tal for.

- Der er rigtig mange, som ikke anmelder det, og det kan enten være fordi de ikke kender deres rettigheder, oplever det så ofte, at de ikke kan overskue det, eller også har de ikke tillid til politiet, lyder det fra talsperson Michael Bjerring.

- Glimmerfesten stopper ikke

Når tallene ikke afspejler virkeligheden, kan det være sværere at kræve handling på området.

- Det betyder faktisk noget at anmelde det, for det gør det tydeligere i statistikkerne både overfor politiet og senere hen for politikkerne, hvad omfanget af problemet er, forklarer Michael Bjerring.

Derudover er det afgørende også at få den kriminelle handling registreret som en hadforbrydelse i anmeldelsen.

Og politiet har også et ansvar for at sikre sig, at det bliver gjort.

- De skal komme ind og fortælle, hvad der er foregået, og så kan vi vurdere på baggrund af vores erfaringer, om det er en "almindelig" forbrydelse eller en hadforbrydelse, fortæller politiinspektøren.

Netop det sørgede Buens Bogcafé for at gøre til trods for, at de selv tager let på hændelsen.

- Det er ikke sådan, at vi går utrygge på arbejde og grunden til, at vi har anmeldt det her, er også for statistikken og for at sige: Hey, det her skal anmeldes, for det er ikke i orden, lyder det fra Kristine Højen.

Af samme grund er regnbueflaget heller ikke hejst for sidste gang i Aalborg.

- Et af vores slogans er, at vi er her også i morgen, og vi holder også åbent i morgen, så glitterfesten stopper ikke endnu, griner bogcaféejeren.