Surfere samler penge ind til at teste havskum for PFAS
Mens de venter på en national handlingsplan, går lokale surfere selv i gang og samler penge ind til at undersøge havskummet for farligt PFAS.
Blæsten i Vorupør er som regel en kærkommen ven.
En susende dag kan være en god surferdag på vestkysten i Thy - men samme blæst kan også slæbe noget knapt så hyggeligt med sig.
Havskum.
Tidligere er der fundet PFAS i havvand og havskum på otte lokaliteter langs vestkysten fra Thyborøn Nordstrand i nord og ned til Bøvling Klit, nord for Thorsminde.
Det bekymrer surferne i Thy.
Havets tilstand er supervigtigt for os, det fylder i vores hverdag og vores liv
Julie Müller, surfer
- Det er især på de blæsende dage, at vi ser store mængder af havskum. Og vi føler, der er et behov for at indsamle mere viden om PFAS i vores havmiljø, siger Jens Wilhelm, som er surfer og indehaver af virksomheden Strandet i Vorupør.
Og derfor har han og medindehaveren Julie Müller valgt at starte en indsamling, for at få penge nok til at teste havskummet i Vorupør.
- Vi kan se, at der er stor bekymring her om forureningen lige nu, og der opstår også en masse unødig frygt, så det vil vi gerne være med til at undersøge, siger Jens Wilhelm.
Vaske våddragt på oplyst grundlag
Tirsdag gik den online indsamling i luften, og på de første to timer var 12 mennesker klar til at donere samlet 4200 kroner.
I alt skal parret bruge 35.000 til at teste havskummet for PFAS, der er klassificeret som muligt kræftfremkaldende i mennesker.
- 12 procent af vores mål er nået, så det er allerede en rigtig god start, siger de.
Målet er at rydde løse rygter og frygt af vejen, og hjælpe surferne med at agere på et oplyst grundlag.
- Skal man skylle sin våddragt, når man har været ude at surfe? Skal man huske at vaske fingre, når man har rørt ved havskum for eksempel? spørger Julie Müller.
Handleplan på vej
Surferne Julie Müller og Jens Wilhelm efterspørger mere viden og en handleplan for, hvordan borgere, som færdes i miljøer med meget PFAS skal agere.
Men kommunerne ved heller ikke, hvad de skal fortælle borgerne, påpeger borgmester i Frederikshavn Birgit Hansen (S), der er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening.
- Borgerne spørger jo: Kan vi drikke vandet, er der PFAS og de her stoffer i min baghave, hvad med det kød, jeg spiser, hvad med de æg, vi har hørt om for nyligt? Alle de her spørgsmål er det naturligt, man som borger retter blikket mod kommunen efter, siger hun.
Men kommunerne har ikke forskere ansat, og derfor er det en statsopgave, at lave en handleplan for håndteringen af PFAS, påpeger hun.
Også i Danske Regioner tripper politikerne efter en national handleplan.
Jeg vil nødigt være den politiker, der skal forklare mine børnebørn, hvorfor vi ikke gjorde noget ved det.
Mads Duedahl, formand for udvalget for miljø og klima, Danske Regioner
Formanden for Danske Regioners udvalg for miljø og klima, Mads Duedahl (V) peger på, at der mangler en plan for, hvem der har ansvar for at tage prøver langs vestkysten.
- Det her, det haster rigtig meget. Det her kan jo vise sig at være vores generations største miljøkatastrofe, og jeg vil nødigt være den politiker, der skal forklare mine børnebørn, hvorfor vi ikke gjorde noget ved det, siger han.
Tirsdag fremlægger miljøminister Magnus Heunicke (S) de foreløbige planer om en national PFAS-handlingsplan, og det glæder venneparret i Thy sig over.
Men de fortsætter med at samle penge ind til prøver af havskummet.
- Havets tilstand er supervigtigt for os, det fylder i vores hverdag og vores liv. Og derfor er det noget af det, som vi mener er mest vigtigt bliver undersøgt, siger Julie Müller.
- Men der er jo PFAS overalt i vores miljø og samfund, fødevarer og tøj, så der er mange steder myndighederne skal sætte fokus. Vi har bare valgt at gøre noget, så det går lidt hurtigere at teste havskummet, siger hun.