Slås med økser og sværd: - De her våben er langt fra legetøj
Middelalderkampsport lyder måske nørdet, men når der kæmpes, så er der ingen nåde.
De er tvillinger, og de deler en kæmpe interesse.
24-årige Frederik og Mathias Søjborg fra Aalborg trækker gerne i rustningen for at kæmpe mod konkurrenterne i middelalderkampsport. Og der er ingen nåde, når de går ind på banen.
- Det her er ikke legetøj, og når vi slår, så slår vi selvfølgelig til. Det kan virkelig gøre nas, når man bliver ramt, fortæller Frederik.
- Det er en blanding af den nørdede drengedrøm og så kampsport, tilføjer Mathias.
I disse dage er de taget til VM i Middelalderkamp på Spøttrup Borg, hvor deltagere fra hele verden mødes i forskellige disipliner.
HER MÅ DU (IKKE) SLÅ
Når man spørger deltagerne til VM i Middelalderkamp ved Spøttrup Borg, hvor man må slå sine modstandere, så svarer de for det meste: Det er nemmere at spørge om, hvor man ikke må slå. Så det har vi gjort.
Under kampen må gerne gå efter hovedet, til gengæld må du ikke ramme din modstander følgende steder:
- På fødderne
- I skridtet
- Lodret ned ad rygraden
- I knæhaserne
- Under armene
- I nakken
Mistede næsten et øje
Frederik kæmpede torsdag, og nu er tre af hans fingre pakket ind i plaster. Til en af kampene fik han nemlig et hårdt slag over nallerne.
Sådan en skade griner de mest af alt af, for selvom det gør ondt i øjeblikket, så er det for dem ikke en slem skade.
Når brødrene bliver spurgt, hvad der er den værste skade, de nogensinde har fået, så er svaret klart.
- Øjet!, udbryder de i munden på hinanden.
Mathias har stadig begge sine øjne, men det er heldigt. For under en stor gruppekamp var det ved at gå helt galt, da en økse blev svunget bagud og ramte ham i øjet. Det skubbede øjet og krævede akut behandling. Heldigvis gik det godt.
- Men det er så også et af de der once in a life uheld. Ikke bare for Mathias, men også for hele klubben, fortæller Frederik.
Mathias bærer intet nag mod manden, der ramte ham i øjet. Han har også selv oplevet af komme til at skade en anden alvorligt.
Han slog en modstander i ansigtet, og det resulterede desværre i, at modstanderens hjelmen brækkede hans kæbe. I dag er han gode venner med ham, det gik ud over.
- Så længe de overlever og har det godt bagefter, så er det okay. Det gør sgu ikke noget at sende en på hospitalet, fortæller Mathias
- Man er nervøs for dem i øjeblikket, men bagefter er det fint. Det er krigsskader, uddyber Frederik, mens Mathias skynder sig at tilføje, at kampen hvor han næsten mistede sit øje var en af de fedeste nogensinde. Indtil uheldet selvfølgelig.
Mor er med
Det er måske de færreste forældre, der ville synes om, at deres drenge børn fik bank med økser og sværd, men sådan er det ikke for tvillingernes mor.
Hun tager derimod med til turneringerne og er meget investeret i sporten.
- Drenge blev mobbet i skolen, fordi de var anderledes. Så kom de pludselig en dag og sagde, at det var det her, de ville. De er dygtige til det, og jeg er meget stolt af dem, fortæller Charlotte Søjborg.
Hun fremhæver især, at hun er stolt af det enorme fællesskab, som drengen har fået igennem sporten. Hun er derfor også begyndt at investere sig meget i de især unge drenge, som har det svært socialt, men som har fundet et hvilested i middelalderkampen.
Fællesskabet betyder alt
Netop fællesskabet er noget, som Mathias og Frederik gentagne gange vender tilbage til. For selvom det er fedt at slås, så handler det om meget mere.
- Vi har fået så mange gode venner gennem det her fra hele verden, fortæller Frederik.
Venner var ellers ikke det, som tvillingerne havde flest af i folkeskolen. Der var de klassens overvægtige og nørdede drenge.
- Vi var de tykke tvillinger, siger Mathias.
Men det ændrede sig, efter at de kom i teenageårerne og begyndte at fokusere på, at de gerne ville tabe sig. Men det var først da de fandt sporten, at der rigtig begyndte at ske noget.
- Hvis man går ind på banen og er i dårlig form, så har man intet overskud, og så får du altså bare tæsk. Det er ikke sjovt at få tæsk, så derfor gik vi fra at være de tykke tvillinger til faktisk at være i god form, fortæller Mathias.
Mathias er den af tvillingerne, der bruger mest tid på at træne. I løbet af en uge træner han både bodybuilding, rugby og kickboksning. Frederik træner også hårdt, og ved siden af har de begge to fuldtidsjobs.
50-60.000 kroner
For at kunne klare de mange slag, som man ikke kan undgå at få under kampene, så skal man have en rustning. Og får at få fingrene i sådan en, så skal man til pengepungen.
- For at få det, som jeg kalder et funktionelt, godt sæt, så skal man af med cirka 14.000, forklarer Mathias, inden Frederik tilføjer:
- Og så kan du sagtens blinge det op til 50-60.000 kroner.
For krigerne går ikke i hvilket som helst sæt, og de har ikke lyst til at ligne alle de andre. Tvillingerne beskriver selv deres rustninger som centraleuropæiske, men man vælger selv, hvilken retning man vil gå i. Det er dog et krav, at det skal være en middelalderrustning.
- Hvis du vil, så kan du pansere dig så godt, at intet kan gøre ondt, men der er ingen, der gør det. Det er tungt og hårdt at slås i. Hvis du er mindre, så kan du bedre slås. Derfor vil folk gerne have mindre på, men det koster jo – for så bliver det farligt, siger Mathias.
Det samme gælder våbnene. Mathias kæmper med sværd, mens Frederik kæmper med en økse.
Der er intet krav om, at man kun må ramme rustningen, når der kæmpes, så hvis man har blottede dele, så kan man altså risikere at blive ramt direkte ind, og det kan let ende med brækkede knogler og andre seriøse skader.
Men det handler selvfølgelig ikke om at skade hinanden.
- Det er kampsport og strategi, og vi har så meget respekt for hinanden, siger Mathias.
Flere artikler fra TV MIDTVEST