Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Bogen 'Livet på Prøvetid' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.

En 29-årig rumæner har onsdag fået en straksdom for flere indbrud i Aalborg. Straksdommen består af ét års fængsel samt efterfølgende udvisning af Danmark med et indrejseforbud på seks år.

I forbindelse med anholdelsen tirsdag eftermiddag blev rumæneren sigtet for tre tilfælde af indbrud, som han nu er dømt for. Det drejer sig om to indbrud begået mod villaer samt et indbrud begået mod et cafeteria.

Indbruddene er sket i perioden 29. november til 1. december, og derfor er det en efterforskning, der er gået stærkt. Og manden er kendt af politiet. I maj i år fik han et indrejseforbud mod Danmark.

- Det var et kort, men intenst efterforskningsforløb, der førte os på sporet af, at den nu dømte mand igen var indrejst i Danmark, siger Kenneth Rodam, der er efterforskningsleder hos Nordjyllands Politi.

Under indbruddene var smykker og kontanter blandt tyvekosterne.

En 28-årig kvinde er ved Retten i Hjørring blevet frifundet for terrorbilligelse.

Det fortæller anklager ved Nordjyllands Politi, Kim K. Kristiansen.

Den 28-årige var tiltalt for, at hun på et tidspunkt mellem 7. oktober og 3. november i Facebook-gruppen 'Muslimer til stemmeboksene' havde skrevet:

'Hamas (efterfulgt af fire hjerter) De er fandeme de eneste, der fucking gør noget.'

Derudover skrev hun også:

'Ja efterfulgt af fire græde-emojier) Og ingen hjælper dem. Jamen for helvede en verden (efterfulgt af fire græde-emojier og seks emojier med et brudt hjerte.'

Det mente anklagemyndigheden relaterede sig til terrorangrebet 7. oktober 2023.

Men da opslaget siden er blevet slettet, og det ikke har været muligt at genskabe det, fandt retten det ikke bevist, at kommentaren knyttede sig til angrebet.

Anklagemyndigheden kunne dermed ikke tidsfæste det nærmere end, at kommentaren var fremsat mellem 7. oktober-3. november.

Den 28-årige erkendte ellers, at hun havde skrevet kommentaren, men forklarede, at den ikke knyttede sig til angrebet i Israel, men i stedet en artikel der omhandlede Hamas' rolle i forbindelse med en eventuel gidseludveksling.

16-årig fik dom i lignende sag

I slutningen af oktober fik en 16-årig pige ved Retten i Aalborg en dom på 30 dages betinget fængsel for at at hylde Hamas i en lignende sag.

Den dengang 15-årige pige med libanesisk afstamning skrev i en kommentar 7. oktober 2023 på Facebook 'Yass' efterfulgt af en blinkesmiley og et palæstinensisk flag. Kommentaren postede hun på Ekstra Bladets Facebook-side til en artikel med overskriften 'Live: Israel angrebet med missiler'.

Pigen erkendte, at hun havde skrevet kommentaren, men hun forklarede, at hun ikke vidste, at et terrorangreb havde fundet sted, da hun skrev kommentaren.

Og det har netop været en vigtig forskel i de to sager, at man kunne sætte den 16-åriges kommentar i relation til terrorangrebet, mens det i sagen med den 28-årige ikke har været muligt.

I august oplyste statsadvokaten i København, at der dengang var modtaget 150 anmeldelser om terrorbilligelse skriver Ritzau. I 13 af de sager var der rejst tiltale, mens der i 36 sager ikke har været hold i sagen.

Statsadvokaten vil nu tage stilling til en eventuel anke.

Det startede som en fredelig gåtur med hunden, fortæller en kvinde fra vidneskranken. Hun var hjemme i barndomsbyen Vadum for at besøge sin far, da hun lørdag d. 5. august sidste år besluttede at gå turen til den kirkegård, hvor hendes mor ligger begravet.

Sådan beretter vidnet i sagen om shelterdrabet ved Vadum sidste år i dag i retten.

På vejen tilbage fra at have lagt blomster på morens grav, lægger kvinden sidenhen mærke til røg komme op af et buskads ved shelterpladsen.

Hun ser ikke ild, og derfor tænker kvinden, at hvad end, der skaber røgen, er på et tidligt stadie.

Det er dog alvorligt nok til, at hun tænker, at noget skal gøres. Der er ingen mennesker at se på Shelterpladsen, og kvinden har ikke selv noget vand, men hun ved, at der på den anden side af buskadset ligger nogle huse. Så i jagten på vand går hun med sin hund om til husene.

Hun hører stemmer fra en have, og får fat i en mand og hans halvvoksne søn, som tilbyder at hjælpe hende. Bevæbnet med vand går de alle tre tilbage til Pladsen, for at få bugt med røgen.

- Manden kravler lidt ind i buskadset, og siger så 'der ligger et menneske'. Min første tanke var, at det tror jeg da ikke på, forklarede kvinden i retten i dag.

Men den var god nok.

'Et mærkeligt møde'

Politiet ankommer kort efter til shelterpladsen, hvor de finder den drabte. Han er sidenhen blevet identificeret som en 58-årig mand, som var blevet tildelt flere knivstik og forsøgt kvalt eller slået på halsen.

Efterforskningen ledte hurtigt til fundet af en i dag 45-årig mand, som er tiltalt for drabet og for usømmelig omgang med lig, da den tiltalte ifølge anklagemyndigheden, forsøgte at brænde liget. Manden nægter sig skyldig.

På dagen afhørte politiet både kvinden og de to mænd, der tilfældigt var stødt på liget. Efter afhøringen på stedet går kvinden fra shelterpladsen med sin hund.

Men hun når ikke langt, før hun vender om.

- Da jeg kommer ud på stien, kommer jeg i tanke om, at jeg på vej hen til kirkegården havde passeret en mand, der var ude at gå med en hund. Det var et mærkeligt møde, og derfor besluttede jeg at gå tilbage til politiet og fortælle dem om det, fortalte kvinden under dagens retsmøde.

Hun forklarer, at hun ikke vidste, om manden var relevant for sagen, men at mandens attitude, hans måde at vende sig væk fra hende og hans blik havde sat sig så meget i hende, at hun følte, det var væsentligt at dele.

Dagen efter fundet identificerede kvinden manden på stien som den tiltalte i sagen ud fra en fotokonfrontation.

Foruden manddrab er den 45-årige også tiltalt for usømmelig omgang med liget, idet han efterfølgende angiveligt satte ild til den 58-årige.

TV2 Nord følger sagen ved Retten i Aalborg.

Hans CV er ikke som de fleste andres.

Efterretningstjenesten, FN's Sikkerhedsråd, EU-kommisionen og Europaparlamentet står på listen over steder, hvor nordjyske Jacob Kaarsbo har arbejdet.

I 15 år var han ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Og det var et hemmelighedsfuldt job. For gennem jobbet fik den 54-årige nordjyde kendskab til flere af Danmarks hemmeligheder.

Derfor skal han nu tænke sig om, før han taler.

- Jeg skal tænke meget over, hvor meget jeg deler. Jeg vil ikke udlevere noget, der kan kompromittere nogens eller rigets sikkerhed. Jeg må kun fortælle generelt om nogle ting.

I efterretningstjenesten arbejdede han blandt andet som efterretningsofficer, souchef for Kontraterror og Mellemøstchef, hvor han beskæftigede sig med terrortrusler.

- Det var et virkelig spændende arbejde. Nogle dage var det nørdet og detaljeret, andre dage skulle ministre orienteres, og lige pludselig befandt jeg mig i Irak med en pistol i baglommen, lyder det fra Jacob Kaarsbo.

Tæt på Saddam Hussein

Men der er især én ting han aldrig vil glemme fra sin tid i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nemlig udsendelsen til Irak.

For da han ankom til det næsten 40 graders varme land, blev han straks udstyret med en pistol i baglommen. Det var langt fra noget, han var vant til.

- Jeg var ikke særlig god til at skyde, men det var jeg bare nødt til at kunne. Man skulle hele tiden være klar. Det var ret specielt, siger han.

Jacob Kaarsbo fik derfor skydeundervisning, mens han befandt sig i det krigsramte land. Her opholdt han sig i tre måneder. Selvom eksplosionerne dagligt lød omkring ham, var han ikke synderligt påvirket af det.

- Jeg tager tingene rimelig roligt. Det kan måske, i nogle henseender, være et problem. Men i tilspidsede situationer er det til gengæld meget godt, at jeg ikke lader mig forstyrre af, at der for eksempel er eksplosioner omkring mig, siger han.

Men som om det ikke var nok, boede han også meget tæt på en ganske særlig og ikke mindst farlig person.

Nemlig Saddam Hussein.

- Det var surrealistisk. Han blev holdt fanget i et lille slot på den base, hvor jeg også boede. Om morgenen løb jeg tit omkring den lille sø, hvor slottet var, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke, hvad der mon foregik derinde, og hvad han mon tænkte.

En verden i brand

Private forhold og 'noget' på de indre linjer, var ifølge Jacob Kaarsbo årsagen til, at hans karriere sluttede i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nu arbejder han som selvstændig sikkerhedspolitisk rådgiver og udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator på TV2.

- Sådan som den tilspidsede internationale situation er nu, synes jeg, at det er nødvendigt at få vendt og drejet tingene i den offentlige debat, siger Jacob Kaarsbo.

Han beskæftiger sig med konflikter over hele verden. Selvom store dele af verden er i brand, er der især én ting, der bekymrer ham.

Valget af Donald Trump i USA.

- Det bekymrer mig meget. Også at der er så stor mangel på beslutningskraft i flere europæiske lande. Vi skal kæmpe for, at vi kan sprede den stabile beslutningskraft, vi har i Norden, siger han og fortsætter:

- Vi skal absolut tage bestik af, hvad der foregår på globalt plan. Hvad gør Trump? Vil han, eller vil han ikke sikre Europa. Skal vi kunne agere selv?

Han ser derfor på sit nuværende job som værende enormt vigtigt. Især nu, i en tid, hvor verden udvikler sig.

- Frem for at lægge os hjem under dynen, så tror jeg på, at verden bliver et bedre sted, hvis vi er engagerede. Og det er min erfaring, at ulykker sker, når vi prøver at vende blikket væk, siger Jacob Kaarsbo.

Du kan se hele interviewet med Jacob Kaarsbo i Indblik på TV2 Nord Salto den 4. december. Men du kan også se det lige her.