Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Overraskende melding: Derfor vil udkantsdirektør ikke have bedre offentlig transport

Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Per Bech Rasmussen er direktør i Bila Automation på Mors.

- Der er ingen offentlig transport her, mener han. Men han vil hellere ikke have det.

Robotfabrikken Bila Automation ligger cirka midt på Mors. Langt fra større byer og motorveje.

Virksomheden laver automatiseringsløsninger - robotter - til produktionsindustrien i ud- og indland, hvor den de senere år har nydt stor og stigende succes. Bila vokser hurtigt og den årlige omsætning nærmer sig en milliard.

Men det er ifølge direktør Per Bech Rasmussen hverken lykkes på grund af solid infrastruktur rundt om hovedsædet på Mors eller gode muligheder med offentlig transport for virksomhedens medarbejdere.

- Som I kan se, så er der næsten altid total fyldt. Der kommer cirka 250 medarbejdere til Mors her hver dag, og de kommer i bil én og én, siger Bila Automations administrerende direktør, Per Bech Rasmussen, og peger rundt på den godt fyldte parkeringsplads ved virksomhedens hovedsæde.

Det er en udvidelse af strækningen her, der har Bila-direktørens fokus. Han tror ikke på offentlig transport vil kunne være en løsning, der gør det lettere for virksomheden at eksistere på Mors.

Han ser ikke nye store investeringer i offentlig transport som afgørende for, at virksomheden kan blive ved med at vokse.

- Der er ingen offentlig transport her. Når folk snakker om, at man kan bruge offentlig transport her, så siger de, at det kan ikke lade sig gøre. Hverken internt eller eksternt. Det er Mors afskåret fra, mener direktøren.

Det er en udvidelse af strækningen her, der har Bila-direktørens fokus. Han tror ikke på offentlig transport vil kunne være en løsning, der gør det lettere for virksomheden at eksistere på Mors.

Det er en udvidelse af strækningen her, der har Bila-direktørens fokus. Han tror ikke på offentlig transport vil kunne være en løsning, der gør det lettere for virksomheden at eksistere på Mors.

Burde man så investere i den offentlige transport?

- Jeg er nok gået på pension den dag, der kommer offentlig transport til Mors. Det tror jeg ikke, vi når. Og jeg tror også, at virksomheden er død inden.

- Vi skal have mennesker til Mors. De kommer i bil. Vi har en indfaldsvej til Mors og det er A26. Det er dér, flaskehalsen er. Det er svært at komme igennem. I morgentrafikken bruger man måske 35-40 minutter på at køre 30 kilometer, og det er en irritationsfaktor for mange, siger han.

Men hvordan kan det egentlig være, du har givet op på offentlig transport?

- Det er bare en naturlig konsekvens af, at man aldrig har set det. Hvor lang tid tror du, det tager at lave en togbane til Mors, spørger han med et stort grin.

Jeg tror, man skal prioritere at udvikle den offentlige transport de steder, hvor der er mange mennesker. Herude er man nødt til at tilkoble Danmark med veje.

PER BECH RASMUSSEN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR BILA AUTOMATION

- Jeg har aldrig set en på tegnebrættet.

- Man kunne måske øge den offentlige transport til Thy og så gå den vej, men det ser jo kun ud til at gå den anden vej på offentlig transport.

Hvad er så vigtigst for Jer?

- Det vigtigste for os er, at man udvider Rute A26 og måske ned til Herning Rute 34. Vi er alt for langt væk fra motorvejsnettet. Vi har afdelinger ni forskellige steder i Danmark. Vi ligger og kører igennem flaksehalsen hele tiden og bruger vores tid der, i stedet for at bruge tiden ved kunderne eller i vores afdeling.

- Og vores medarbejdere bruger alt for meget tid i bilen og finder det måske også som en barriere for at blive ansat på Mors.

- Der kører 9.500 biler fra Skive til Mors hver dag, det er simpelthen for hård belastning.

Han fortæller, at virksomheden i forvejen har løst problemet ved at oprette afdelinger rundt omkring i landet. Det var ikke realistisk at have så stor vækst, som virksomheden har tilkæmpet sig, hvis nye medarbejdere alle sammen skulle trækkes til Mors.

Men I har vel også en interesse i at holder på det, I har her på Mors - altså hvad tænker du om fremtiden her?

- Jeg kan helt klart sige, at Bila bliver liggende på Mors og vil også i fremtiden have hovedsæde på Mors. Der er så meget DNA i virksomheden, og vi har så mange gode medarbejdere fra det her område, så det vil vi blive ved med at udvikle.

- Offentlig transport? Tja. Hvis der kørte tog fra Skive, så ville det da hjælpe, men jeg tror bare, at der er lange udsigter for at få den offentlige togtransport til Mors.

- Overordnet vil jeg godt sige, at der er sund fornuft i at udvikle den offentlige transport. Men inden vi får lavet offentlig transport på den her side af Danmark, er vi jo langt henne i 2040. Jeg tror, man skal prioritere at udvikle den de steder, hvor der er mange mennesker. Herude er man nødt til at tilkoble Danmark med veje, siger Per Bech Rasmussen.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.