Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny budgetaftale: Sænker børnehus for at holde dyr havn oven vande

En ny budgetaftale for Thisted Kommune betyder, at nødvendigt børnehus udskydes yderligere. Pavilloner til de mange børn kan blive en mulig løsning.

Ærgerlig, men også lettet.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra forkvinden for forældrerådet i Sennels Børnehave.

Meldingen kommer, efter politikerne i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune onsdag forhandlede en ny budgetplan på plads for 2023.

En plan, der betyder, at et tiltrængt børnehus må vente til i hvert fald 2024.

- Som udgangspunkt er jeg lidt lettet over, det kun er udskudt et år, for vi frygtede lidt en aflysning af projektet, fortæller Annika Frøkjær Kanstrup, der er forkvinde for forældrerådet i Sennels Børnehave.

I oktober blev det meldt ud, at projektet med et nyt børnehus i Sennels blev udskudt til næste år som følge af stigende priser på byggematerialer. 

Vi kan fagligt ikke forsvare at have så mange børn samlet i børnehaven

Anikka Frøkjær Kanstrup, forkvinde for forældrerådet, Sennels Børnehave

Men med Thisted Kommunes køb af Hanstholm Havn skulle budgetforhandlingerne for 2023 genåbnes, og her bliver børnehuset sorteper.

- Vi gik ind til mødet onsdag med en målsætning om at finde 76 millioner i budgettet. Det nye børnehus er en stor anlægssum og ved at skyde det et år, så får vi noget luft og finder de fleste af pengene, fortæller borgmesteren i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen (V).

Optagelsesstop

Baggrunden for projektet er et stigende børnetal i den lille landsby øst for Thisted. Børnetallet betyder, at den nuværende børnehave inden længe bliver alt for lille.

Derfor besluttede man i 2021, at der skulle opføres en ny, større institution under navnet Sennels Børnehuse.

- Vi står med rigtig store årgange, der påvirker børnehave, vuggestue og skolen. Vores børnehave kan ikke rumme antallet af tre til femårige her i byen, fortæller Annika Frøkjær Kanstrup.

Babyboom i Sennels

Gennem en rundspørge i byen er man nået frem til, hvor mange børn der er født i Sennels de senere år.

  • 2018 - 26 børn

  • 2019 - 25 børn

  • 2020 - 34 børn

  • 2021 - 16 børn

  • 2022 - 28 børn

Der er således i gennemsnit født 25,8 børn per år.

Kilde: Sennels Borger- og Udviklingsforening, Sennels Skolebestyrelse og Forældrerådet for Sennels Børnehave.

Derfor har man nu også taget en svær, men nødvendig beslutning.

- Der er optagestop fra januar, fordi vi ikke fagligt kan forsvare at have så mange børn samlet i børnehaven, indtil vores store børn kommer videre i førskoleklassen, lyder det fra Annika Frøkjær Kanstrup.

Det betyder, at familier må skubbe deres børn ud til nogle af kommunens andre institutioner.

- Til stor frustration for forældrene, fortæller forkvinden.

En lappeløsning

Allerede nu står man med en akut mangel på plads til de børn, der allerede er optaget.

Derfor skal der findes nogle midlertidige løsninger.

- Børne- og familieforvaltningen har tænkt i pladser og det seneste, jeg har hørt, er snak om pavilloner, for vi er nødt til at gøre noget, så der er plads til børnene, fortæller Niels Jørgen Pedersen (V).

Hanstholm havn er forgældet med en gæld på 630 millioner og et driftsunderskud fra 2021 på 17 millioner kroner. Foto: Mette Sonne Rodhe / TV Midtvest

Han forsikrer dog om, at man arbejder på den langsigtede løsning, såfremt at verdenssituationen ikke ændrer sig yderligere.

- Ved mødet gav vi håndslag på, at byggeriet bliver udskudt et år mere, og så skal vi i gang. Der tænker jeg, vi er på sporet igen, så må vi finde pengene i budgettet for 2024, fortæller borgmesteren.

Børnehuset i Sennels har været et projekt med flere kapitler.

Allerede da det blev vedtaget at bygge ny børnehave, viste prognoserne, at babyboomet i den lille by ville kræve mere plads til børn og unge, end hvad der først var planlagt.


Borgerne vil have et fælles hus, men kommunen siger nej

Foto: Nanna Jørgensen, TV MIDTVEST

Selvom lokale ildsjæle kæmper en kamp om at få plads til turister og surfere i Hanstholm, så holder kommunen fast. Det bliver et nej.

Hanstholm er efterhånden blevet et mekka for surfere. Der er intet andet sted, hvor bølgerne er så gode som dér. Hele området trækker også turister og tilflyttere til. 

Eller det gjorde det. 

Borgerne i Hanstholm mener, at byen er blevet delt op i to sider. 

Der er industrien med fiskeriet og alle følgeerhverv, og så er der surferne og turisterne. 

Thisted kommune vil nemlig ikke tillade, at der kommer andre aktiviteter på havneområdet, som ikke har noget med industrien at gøre. 

En ærgerlig besked for borgerne, som havde håbet på at skabe et aktivt miljø på havnen.

- Turismen er ved at mase sig på her. Uanset hvad vi gør, så vil de komme her. Der er ved at opstå et surfmiljø, lyder det fra Finn Jørgensen, der er medlem af den projektgruppe der arbejder for, at skabe mere liv på havnen. 

Ikke plads til både havn og turister 

Finn Jørgensen har selv boet i Hanstholm i 45 år. Da han flyttede til byen dengang oplevede han en helt anderledes by. 

- Havnen og byen var ét, men det er ved at dø, siger han. 

Derfor er han sammen med tre andre lokale gået sammen i projektgruppen om at lave deres eget forslag til, hvordan man kan bruge havnen. 

Stod det til dem, så burde der være plads til både caféer og et fælles hus, hvor der er plads til at både byen borgere og udøvere af vandsportsaktiviteter kan komme forbi og bruge huset. 

I løbet af et år har projektgruppen arbejdet sammen om, at lave deres egen plan for, hvordan havnen kunne bruges. 

Det glæder også forperson for Hanstholm Surfklub.

- Vi savner et mødested, hvor vi kan være og mødes både turister og surfere, siger Stine Marie Bøttern. 

Konsekvensen for dem er lige nu, at de kun har et midlertidigt klubhus, hvor de kan være. 

Der er dog lange udsigter til, at både klubhus og caféer kan etableres lige foreløbig. 

Fra formand for økonomiudvalget, lyder der dog et nej. Det kan ikke lade sig gøre. Havneområdet kan kun rumme industri. 

- Det kan ikke lade sig gøre på havnearealet, hvis vi skal forrente og afskrive havnen, siger Niels Jørgen Pedersen. 

Thisted kommune har en halv milliard i gæld efter havneudvidelsen og byrådet mener, at der skal fokuseres på industri, for at kunne afskrive gælden. 


Borgmester reagerer på overraskende exit: - Vælgerne vil have forandring

Flere socialdemokratiske borgmestre er stoppet før tid i denne valgperiode - og måske er det, hvad vælgerne ønsker.

Den socialdemokratiske borgmester i Aarhus Kommune har onsdag meddelt sit stop i hvervet ét år før tid, og det har borgmester- og partikollegaen i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen (S), nu reageret på.

- Min første reaktion var, at jeg var overrasket. Jeg havde ikke set det komme, men jeg har også stor respekt for Jacobs beslutning, lyder det indledningsvis fra Lasse Frimand Jensen.

- Jacob er en rigtig god borgmesterkollega og har været rigtig god for mig, da jeg startede som ny borgmester midt i valgperioden.

Lasse Frimand Jensen blev selv indsat som borgmester, da den daværende borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup Larsen, valgte at stoppe 28. marts 2023.

Brug for forandring

Og der er flere socialdemokratiske borgmestre, der har valgt at stoppe før tid i denne valgperiode - blandt andet Birgit S. Hansen i Frederikshavn Kommune og overborgmester Sophie Hæstorp Andersen i København.

- Jeg synes, at vi står ret godt. Jeg tror, at rigtig mange af vælgerne i de større byer også gerne vil have forandring, svarer Lasse Frimand Jensen på spørgsmålet om, hvor han mener, at Socialdemokratiet står lige nu.

- Det er klart, at man selvfølgelig gerne vil fortsætte det gode arbejde, som både Thomas (Kastrup, red.), Jacob (Bundsgaard, red.) og Sophie (Hæstorp Andersen, red.) har efterladt, men der er også mulighed for at sætte en ny dagsorden. Det, tror jeg også, er rigtig vigtigt med den fremtid, vi kigger ind i, for der er behov for at gøre tingene på en ny og smart måde.

Den nye socialdemokratiske borgmester, der skal tage over i Aarhus Kommune kan godt glæde sig ifølge Lasse Frimand Jensen.

Se en bid af interviewet med Lasse Frimand Jensen herunder:

- Det har været det bedste job i mit liv. Det at være borgmester i den kommune, man er født og opvokset i, er jo ikke noget, man skal tage for givet, så det sætter jeg en stor ære i, og jeg har været enormt glad for det.

- Og jeg håber, at jeg kan fortsætte efter valget næste år, men det er jo op til vælgerne at afgøre, slutter Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (S).


Kvindelandsholdet vender hjem til Nordjylland efter 20 år

For første gang i over 20 år spiller det danske kvindelandshold landskamp på nordjysk grund, når de møder Sydafrika på Aalborg Stadion på fredag.

- Det er dejligt at være tilbage, selvom det er lidt køligt, lyder det smilende fra Amalie Vangsgaard.

Til dagligt er bruger den 27-årige angriber, det meste af sin tid under varmere himmelstrøg i Torino, når hun spiller for italienske Juventus.

Hun er en af holdets tre nordjyske profiler, der er vendt hjem fra store italienske klubber for at repræsentere Danmark.

Også midtbanespilleren Emma Snerle fra ACF Fiorentina og forsvarsspilleren Frederikke Thøgersen fra AC Roma er er tilbage i vante rammer.

Sidstnævnte fremhæver heller ikke kun de nordjyske fodboldbaner.

- Jeg kom til at sidde og smile, da vi kørte ind her, for jeg har spillet på de her baner rigtig mange gange, og hilste også lige på i cafeteriet. Jeg synes, at det er dejligt at være hjemme, jeg har rigtig mange gode minder herfra, fortæller Frederikke Thøgersen.

Drømme i en hel anden fodboldliga

Selvom de nordjyske spillere fremhæver glæden ved at være hjemme, så er der stor forskel på at spille fodbold professionelt .

- At være fuldtidsprofessionel og have et elitemiljø gør en stor forskel. Dansk kvindefodbold er på rette vej, men de udenlandske ligaer har stadig fordele, forklarer Amalie Vangsgaard.

Det samme billede kan Emma Snerle nikke genkendende til.

- Alt omkring holdet er mere professionelt i Italien. Jeg håber, at den danske liga kan udvikle sig for at få flere spillere med på landsholdet, fortæller hun.

Og hele vejen dertil har foregået så naturligt, at hun nærmest ikke så det komme, at hun kunne leve professionelt af fodbold.

- Det er jo nok drømmen, uden jeg egentlig har vidst, at det har været drømmen. Jeg føler mig enormt privilegeret og glad for, at det er det, jeg laver, siger hun.

Inspiration til unge spillere og hjemmebane-fordel

For unge fodboldspillere, som 11-årige Ottilia Steen, kan fodbolddrømmene også spire ved at se deres idoler på banen.

- Det er meget spændende. Jeg kunne godt tænke mig at være professionel fodboldspiller, når jeg bliver stor, siger hun.

Der er ingen tvivl om, at familie og venner kommer til at fylde lidt ekstra på tilskuerpladserne, når landsholdet møder Sydafrika.

- Det gør de uanset, hvor jeg spiller henne, så er det da dejligt for dem, at de ikke skal køre så langt, griner Amalie Vangsgaard.

En af de trofaste seere bliver også Otillia og hendes fodboldhold. Når det kommer til udfaldet af, hvem der vinder kampen, er svaret kort og godt.

- Danmark.


- Det lyder som løgn: Stort byggeri overholdt både budget og tidsplanen

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Aalborg Forsyning slog onsdag dørene op til nyt driftscenter for vand, varme, gas og køl.

- Det lyder som løgn, når man tænker på, hvordan det plejer at gå.

- Det med budget og tidsplan. Det er en by i Rusland for det offentlige.

Det er nogle af de reaktioner, TV2 Nord blev mødt af, da aalborgensere hørte nyheden om Aalborg Forsynings succes med et byggeri, der har formået at holde både tidsplan og budget.

Efter 19 måneder står det 5.000 kvadratmeter store driftscenter færdig med miljømærkede materialer, terrændæk og slidlag af CO2-reduceret beton, som har sikret certificeringen for bæredygtighed DGNB-guld.

- Jeg står med en rigtig god følelse. Det er en stor dag, at vi kan indvie centeret, hvor vi er blevet færdige til tiden og til prisen, siger administrerende direktør hos Aalborg Forsyning, Søren Gais Kjeldsen, og fortsætter:

- Årsagen til, at vi er lykkes med det, er fordi, vi har været meget omhyggelig i forberedelsesfasen. Her skal man give sig den nødvendige tid og gøre sig meget klart, hvad man vil have. Jeg er meget taknemmelig for det samarbejde vi har haft med partnerne i projektet, forklarer direktøren for Aalborg Forsyning.

Borgmester roser

Aalborg-borgmester Lasse Frimand Jensen (S) sørgede for at klippe den røde snor med partifælle Rosa Sulaiman, inden de mange fremmødte kunne sætte sig i lagerhallen og nyde helstegt pattegris og flødekartofler.

- Det, at vi i dag kan overholde tidsplan og budget, det er jo ikke altid, det kan lade sig gøre, men det er også en stor ros til jer, der har været med til at gøre det muligt, lød det fra Lasse Frimand Jensen i åbningstalen.

Det tror jeg simpelthen ikke på, det må jeg ærligt tilstå.

Bente Bach Jensen, Aalborg

Den socialdemokratiske borgmester var selv med til at sætte gang i processen, da han i sin tid sad som formand for Aalborg Forsyning, og der er særligt én læring, som han vil tage med fra processen.

- Herude havde man ansat en byggeleder internt i Forsyningen, det er måske noget af det, vi kigger på, men jeg kender nu flere indvielser, jeg har været til, hvor man har overholdt budget og tidsplaner, påpeger han.

Regner du med, at I kan lære af det i Aalborg Kommune, så senere projekter overholder budget og tidsplan?

- Det skal vi. Vi lærer altid af Aalborg Forsyning, og de lærer af os i Aalborg Kommune. Lige nu har vi et stort skolebyggeri på Stigsborg, hvor mine egne tre børn skal ned og gå, og lige nu ser det ud til, at vi både overholder budget og tidsplan.

Borgerne er ikke overbevist

Helt samme overbevisning var der dog ikke fra aalborgenserne.

- Det har man lov at håbe på, man må krydse fingre, siger Kenneth Timmermann.

- Det tror jeg simpelthen ikke på, det må jeg ærligt tilstå. Jeg har selv været i det offentlige i mange år, så jeg kender godt systemet og deres tidsplaner, pointerer Bente Bach Jensen.


Ekspert roser havne-beslutning: Derfor er det klogt

Professoren påpeger, at det er fornuftigt i forhold til det der er sket andre steder.

Det blev slået stort op, da Hirtshals Havn i 2020 løftede sløret for storstilede planer om at udvide havnen for intet mindre end en milliard kroner.

Men tidligere tirsdag meddelte man, at havnen nu har droppet projektet under hensyntagen til 'økonomisk ansvarlighed'.

Et træk som Niels Dechow, der er professor i økonomi på Aalborg Universitet kalder fornuftigt.

- Jeg synes egentlig, i forhold til det som der er sket andre steder, at det alt andet lige er en fornuftig strategi, men det er selvfølgelig udtalt på baggrund af det, der er blevet meldt ud i dag, konstaterer han.

Nogen har tænkt sig om

I stedet for at lave en milliarddyr havneudvidelse på en gang, skal byggeriet deles op i etaper i en såkaldt 'Hirtshals-model', hvor udvidelsen sker i væsentligt langsommere tempo, fordi bestyrelsen ønsker, udvidelsen sker på forsvarlig vis.

- Jeg ser det sådan, at der er nogen, der har tænkt sig om, i forhold til at sige; 'Måske skal vi ikke tro, at det er et ubegrænset vækstlokomotiv, sådan en havn.'

- Det kan det godt blive, men det er ikke noget, som sker over natten, og på baggrund af én kæmpe investering. Derfor synes jeg, at det er smart, at man siger; 'Hvad er vores reelle optioner?', og at man i stedet laver én investering, og så ser, hvad der sker, og hvad man derefter kan magte, påpeger Niels Dechow.