Nu kan du brevstemme: Kan slå alle rekorder, men der er en bagside, siger professor
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Fra tirsdag kan du brevstemme til folketingsvalget.
Tirsdag er der præcis tre uger til, at folketingsvalget afholdes. Det betyder, at det fra i dag tirsdag og frem til fredag den 28. oktober er muligt at brevstemme i alle landets kommuner.
I Morsø Kommune er de klar til at slå dørene op for de vælgere, der gerne vil brevstemme. Og den type vælgere mærker de, der er kommet flere af.
- Til kommunalvalget havde vi en fordobling (i antallet af brevstemmer, red.), og til folkeafstemningen (om forsvarsforbeholdet, red.) var tallet også langt højere end normalt. Så jeg tænker, det er den trend, vi kører med nu, siger Pia Thybo, der er valgkoordinator i kommunen.
- Folk finder ud af, at det er dejlig nemt, hvis man lige er i området i forvejen. Og så behøver man ikke møde op på valgdagen, tilføjer hun.
Sådan brevstemmer du til folketingsvalg
Når du har fremvist gyldig legitimation, vil du få udleveret en stemmeseddel og en kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt.
Du vil derudover få udleveret et følgebrev, som du skal udfylde med dit navn, din fødselsdato og din bopælsadresse.
Du vil få anvist et sted, hvor du kan udfylde stemmesedlen, uden at nogen kan se, hvad du stemmer.
Stemmesedlen udfyldes ved, at du anfører navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti/kandidatliste, der har kandidater opstillet i den storkreds, hvor du er optaget på valglisten.
Ønsker du at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende storkreds, anfører du navnet på kandidaten på stemmesedlen, eventuelt med tilføjelse af partinavnet, listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen.
På det sted, hvor du afgiver din brevstemme, vil du kunne se en liste med de partier/kandidatlister og kandidater, der er opstillet til det pågældende valg. Kandidatfortegnelserne offentliggøres ca. 8 dage før valgdagen ved folketingsvalg.
Hvis du vil stemme personligt på en kandidat, før kandidatfortegnelserne er klar, skal du selv undersøge på partiernes/ kandidatlisternes hjemmeside eller andre steder, hvilke kandidater partierne/kandidatlisterne har tænkt sig at opstille. Du kan dog først være sikker på, hvilke kandidater der stiller op, når kandidatlisterne er godkendt og offentliggjort af myndighederne.
Når du har udfyldt eller afkrydset brevstemmesedlen, skal du lægge den i den lille farvede konvolut, som du vil få udleveret sammen med stemmesedlen. Herefter skal du udfylde følgebrevet og underskrive det, mens stemmemodtageren ser på. Stemmemodtageren skal herefter attestere følgebrevet, hvorved der skrives under på, at alt er gået rigtigt til.
Herefter lægger du konvolutten med stemmesedlen samt følgebrev i en større yderkuvert, og lukker yderkuverten, mens stemmemodtageren ser på. På yderkuverten angives dit navn, fødselsdato og bopæl. Herefter er det stemmemodtageren ved brevstemmestedet, der sørger for at sende brevstemmen til din bopælskommune, så den kan indgå i optællingen af stemmer på valgdagen.
Hvis du efterfølgende fortryder din stemme, kan du godt brevstemme igen. Det vil altid være den senest afgivne brevstemme, der tæller med i optællingen af stemmer på valgdagen. Når du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet
Brevstemmerne har en bagside
Generelt har der været en stigning i antallet af brevstemmer over de sidste mange år. Det fortæller Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab og forsker i vælgeradfærd og valgdeltagelse ved Københavns Universitet.
Men selvom det virker som en smart løsning at kunne stemme lige når det passer ind i programmet, har det stigende antal brevstemmer sine ulemper, mener professoren.
Det er for eksempel administrativt dyrere for kommunerne at håndtere brevstemmer, fortæller han.
Ifølge professoren er udgifterne ved en brevstemme nemlig cirka 100 kroner, hvor prisen for en fremmøde-stemme ligger på cirka 10 kroner. Blandt andet koster det penge i porto, hvis du brevstemmer på et andet valgsted, end det du tilhører.
Hvor kan du brevstemme?
Du kan brevstemme i alle landets kommuner - f.eks. på borgerservicecentrene - og som regel også på nedenstående steder:
På sygehuse, hvis du er indlagt
På plejehjem, beskyttede boliger og i ældreboliger, hvis du er beboer
I særlige boformer - fx for kvinder udsat for vold, voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer - hvis du opholder dig her
I fængsler, arresthuse, mv., hvis du er indsat
I dit eget hjem (efter ansøgning), hvis du er syg eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem
På afsides beliggende øer, hvor der ikke er et afstemningssted.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet
Kasper Møller Hansen påpeger også, at hvis brevstemmeprocenten øges, så vil valgdeltagelsen falde.
- De ganske almindelige danskere, der interesserer sig for politik engang imellem, og som følges ned med familien og gør det til et event at stemme, de risikerer at blive tabt, hvis brevstemmeprocenten øges.
- Den stemning man kan opnå på en valgdag, når man diskuterer politik med sin partner, den går af fløjten, hvis den ene vælger at brevstemme.
- Det, der højner vores valgdeltagelse, er ikke, at det er nemt. Det er en stemning, og det sociale i at stemme sammen med nogen, der trigger rigtig mange af os i forhold til at få stemt, siger han.
Klar til travle uger
På Mors kan de godt mærke, at brevstemmerne giver ekstra run på borgerservice og på Morsø Folkebibliotek, som er de to steder, hvor borgerne kan brevstemme.
Der er mere, der skal håndteres og registreres, og der skal være tid til at tage imod dem, der kommer, forklarer Pia Thybo. Derudover koster brevstemmerne også mere tid på optællingsdagen.
- Men vi ser rigtig gerne, at de (brevstemmerne, red.) kommer.
- Udgangspunktet er, at det skal være sådan, at borgerne synes, det er fornuftigt for dem. Det vigtigste er, at valgdeltagelsen ikke falder, siger hun.
Flere artikler fra TV MIDTVEST