Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk kommune ligger i bunden: Hver femte unge tager ikke en uddannelse

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Ny prognose spår, at næsten hver fjerde af de unge på Mors i fremtiden ikke får taget en uddannelse. Men For Jonas Wollenborg er et ufaglært job ikke noget, han rynker på næsen af. For et arbejde 7-15 med en løn, der er til at leve af, er et af goderne ved som ung at være ufaglært.

Flere end hver femte unge morsingbo vil ikke få anden uddannelse end folkeskolen, før de bliver 25 år. Det forudser en ny analyse.

Fast arbejde 7-15 og en indtægt, der er til at leve af.

25-årige Jonas Wollenberg arbejder som ufaglært fabriksarbejder på Mors. Og det har han det mere end fint med.

- Jeg vil egentlig bare gerne tjene nogle penge til dagligdagen. Jeg er glad for at møde op her, og jeg føler også, jeg gør en forskel, siger Jonas Wollenberg.

Sjællænderen flyttede til Mors for at arbejde ufaglært på bordpladefabrikken DFI-Geisler. Det har han nu gjort i 5,5 år.

Og man skal ikke spejde langt på Limfjordsøen, hvis man skal finde arbejdskraft, der ikke er faglært.

For det er ganske almindeligt, at unge på øen ikke tager en uddannelse lige med det første. Sådan vil det også være i fremtiden, hvis man skal tro en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd. 

Tænketank: Meget alvorligt

Tænketanken er dykket ned i data fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Analysen viser, at man må forvente, at 22,8 procent af de morsingboer, der gik ud af grundskolen i 2021, ikke tager anden uddannelse inden 2028.

Altså vil mellem hver fjerde og hver femte morsingbo fra den årgang ikke tage en erhvervsuddannelse, gymnasieuddannelse eller andet, inden de bliver 25 år.

Det er problematisk, mener Arbejdernes Erhvervsråd.

- Jeg synes, det er meget alvorligt. For det er en negativ spiral, siger Emilie Agner Damm, Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Se hele inslaget herunder:

Mors ligger i bunden

Analysen placerer Morsø Kommunen som den midt- og vestjyske kommune, der må forvente, at klart flest ikke tager en uddannelse.

De 22,8 procent er samtidig tredjedårligst blandt landets 98 kommuner.

- Det er altid ærgerligt, når man stikker ud i en undersøgelse, hvor det kan virke negativt, lyder den umiddelbare reaktion fra Morsø Kommunes borgmester, Hans Ejner Bertelsen (V).

Behovet bliver bestemt ikke mindre – tværtimod

Jesper Sørensen, Produktionsdirektør, DFI-Geisler.

Unge bidrager på arbejdsmarkedet

Men det behøver måske ikke at være så negativt det hele. For historisk har man på Mors generelt været mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse. Alligevel er arbejdsløsheden lav.

Det viser, at der er ufaglært arbejde at få, og at de unge medarbejdere også har en vigtig rolle på øen.

- Jeg synes bestemt, det er vigtigt, man får en uddannelse. Jeg siger bare, at de unge, der ikke får en uddannelse i første omgang, faktisk bidrager positivt til samfundet på Mors, siger Hans Ejner Bertelsen.

Borgmesteren erkender dog, at kommunen på baggrund af analysen må konstatere, at man åbenbart ikke gør nok for at få unge i uddannelse.

Fabrik: Behovet vokser

På Jonas Wollenbergs arbejdsplads ville de da heller ikke brokke sig over at kunne få flere faglærte blandt de cirka 200 ansatte.

- Behovet bliver bestemt ikke mindre – tværtimod. Og udviklingen ser desværre ud til at gå den forkerte vej på øen, siger Jesper Sørensen, der er produktionsdirektør på DFI-Geisler.

Virksomheden har lige nu fire lærlinge, og man vil gerne have endnu flere i gang med at uddanne sig.

Produktionsdirektør Jesper Sørensen så gerne, at flere fik en uddannelse på Mors. Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Folkeskolelærer eller fabriksarbejder?

Jesper Wollenberg er faktisk en af de unge på fabrikken, som har en ungdomsuddannelse. Han har taget en studentereksamen, men har altså ikke brugt den til at læse videre.

Han er heller ikke sikker på, om han vil bruge sin studentereksamen senere.

For han og hustruen venter sig det første barn, og så lokker det ikke at komme tilbage på SU.

- Jeg ville have det dårligt med at skulle tilbage på SU, når jeg skal til at forsørge en familie. Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg egentlig ikke føler, jeg har jeg har behov for at gå videre. Det vigtige for mig er, at min familie har det godt, siger Jonas Wollenberg.

Hvor ser du dig selv om 10 år?

- Jeg kunne arbejde her. Det kunne også godt være, jeg er gået i gang med en uddannelse til folkeskolelærer.

Uanset om Jonas Wollenberg bliver folkeskolelærer eller fabriksarbejder om 10 år, er han ikke sikker på, det generelt behøver at være et problem at være ufaglært på Mors.

- Det er nemt at få et arbejde på Mors, og unge vil gerne ud at tjene nogle penge. Og så tror jeg også, at mange unge faktisk er skoletrætte, siger han.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.