Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Limfjorden gisper efter luft: Nu kræver oppositionspartier handling for at redde den

Foto: Simon Hvid Sig, TV Midtvest

Normalt er Signe Munk (SF) og Carsten Bach (LA) ikke enige om så meget. Men de ser begge et stort problem med vandmiljøet i Limfjorden, så nu går de i fælles front for at få regeringen til at handle.

SF og Liberal Alliance går nu i fælles front for at redde vandmiljøet i Limfjorden.

Det ser skidt ud med iltniveauet flere steder i Limfjorden - og det har det gjort et godt stykke tid.

Planter, fisk og bunddyr har længe gispet efter ilt, hvis de ikke allerede er døde eller helt forsvundet.

Kvælstofudledningen fra land skal reduceres markant, og det haster voldsomt.

Maria Reumert Gjerding, Præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Og det får nu to lokale folketingsmedlemmer fra SF og Liberal Alliance til at mødes på midten - for én ting kan de to blive enige om:

- Vi vil have en Limfjord, som får det bedre. Hvor der er liv, hvor du kan fange en fladfisk, hvor der vokser ålegræs, og hvor vi får reduceret ildsvind, og det er det, vi står her sammen i dag for at kæmpe for, fortæller SFs politiske ordfører Signe Munk, mens hun kigger på sin folketingskollega Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Hvorfor er der iltsvind i Limfjorden?

Årsagen til iltsvind i de danske fjorde kommer fra kvælstofpåvirkningen.

Kvælstofpåvirkningen stammer blandt andet fra landbruget, hvor næringsstoffer fra de dyrkede marker skylles ud i fjorde, vandløb og havet. En mindre andel af kvælstoffet kommer fra kloakker og renseanlæg.

Her er de smalle, danske fjorde særligt udsatte for iltsvind, fordi der ikke er den samme vandudskiftning som i de mere åbne farvande.

Kvælstoffet fungerer som næring til alger i vandet, som synker til bunds, når de dør, og i nedbrydningsprocessen forbruger en masse ilt, som bliver taget fra alt øvrigt liv i vandmiljøet - så fisk og planter som konsekvens heraf forsvinder eller dør.

Sammen med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, er de mødt op ved Lovns Bredning nær Skive for at tale om konsekvenserne i fjorden. Og Lovns Bredning er netop et af de steder, hvor det står allerværst til i Limfjorden.

- Det er dybt alvorligt, det der ses her ved Lovns Bredning. Men det er det sådan set for hele Limfjorden, hvor vi ser iltsvind komme tidligere og kraftigere - og det betyder jo, at fiskene gisper efter luft, og det understreger, hvor stærkt der er behov for politisk handling lige nu.

Ifølge Miljøstyrelsens iltmålinger i perioden 11. til 20. september 2023, er der blandt andet lige her ved Lovns Bredning målt under to milligram ilt pr. liter vand i fjorden.

Fjorden kender ikke partifarver

De alarmerende målinger får SF og Liberal Alliance til at gå sammen om at kræve hurtigere handling og en større indsats, end det regeringen lægger op til.

- Det er på mange måder en regering, som bruger mere tid på at diskutere med sig selv end til at handle politisk, og derfor kommer vi i SF i hvert fald til at gå alle de veje, vi kan, for miljøet, klimaet og velfærden med de partier, der vil, lyder det fra den politiske ordfører for SF, Signe Munk.

Og Carsten Bach fra Liberal Alliance er enig.

- Jeg tænker, at vi som oppositionspartier på hver vores side af regeringen kan presse på for noget handling, der kan forbedre miljøet i Limfjorden, siger han.

Samarbejdet vækker stor begejstring hos præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, for hun mener ikke, at partiskel og politiske fløje skal stå i vejen for at løse problemet med vandmiljøet her i Limfjorden.

- Partnerskabet her mellem SF og Liberal Alliance understreger for mig, at politik der handler om natur og genopretning af vores hav ikke har nogen partifarve. Det er sådan set noget, der kan samle samtlige partier, siger Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening.

Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening er glad for, at politikere fra forskellige partier kan blive enige om, at der skal sættes ind politisk for at redde det sidste liv i Limfjorden og andre danske fjorde. Foto: Simon Hvid Sig, TV Midtvest

Behov for akut handling

Selvom dagens formål ved Lovns Bredning bare er en snak mellem SF, Liberal Alliance og Danmarks Naturfredningsforening, så er alle parter enige om, at de er nødt til at gøre snakken til handling - og det er akut.

- Jeg håber, at jeg får en akut handlingsplan for Limfjorden. Det er det, der skal til, hvis vores børn og børnebørn skal opleve liv i denne her fjord, siger Maria Reumert Gjerding og uddyber:

- Det man har gjort hidtil har bare overhovedet ikke virket. Der skal ske noget fuldstændig andet. Kvælstofudledningen fra land skal reduceres markant, og det haster voldsomt, så der skal ske noget nu.

Den politiske ordfører for SF er optimistisk, fordi SF og LA nu i fællesskab kan forsøge at råbe regeringen op og kræve handling.

- Vi deler det mål i LA og SF, at lavbundsjorde skal ud af drift og lægges om til natur for at passe bedre på fjorden, siger Signe Munk.

De to partier vil samtidig kæmpe for at få afsat penge fra den nye havnaturfond til naturgenopretning i Limfjorden.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i nordjysk gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.