Hanstholm Havn efterlader millionregning: Sådan vil kommunen finde de første 60
Foto: Hanstholm Havn
Hanstholm Havn er nu blevet en kommunal havn, og det kræver, kommunen finder millioner i kommunekassen til at betale havnens gæld.
Alle partier i Thisted Kommune er med i en ny aftale, der skal finde 60 millioner til at betale den første regning, efter kommunen har overtaget Hanstholm Havn.
De færreste, hvis nogen overhovedet, kommuner synes, de har penge nok. Og i Thisted Kommune har man heller ikke ligefrem råd til at dele julegaver ud.
I stedet er man blevet tvunget til at finde sparekniven frem igen. For i slutningen af november besluttede Thisted Kommune at overtage Hanstholm Havn, der hidtil havde været en kommunal selvstyrehavn.
Havnen er forgældet med en gæld på 630 millioner og et driftsunderskud fra 2021 på 17 millioner kroner.
Så nu er Thisted Kommune blevet tvunget til at finde millioner, der kan indfri blandt andet havnens kassekredit.
Allerede nu har kommunen fundet 60 millioner. Tirsdag aften blev alle partiers gruppeformænd nemlig enige om, hvad der skal spares på næste år.
I hovedtræk bliver der skåret ned på anlægsbudgettet.
Store vejprojekter og cykelstier udskydes, mens kommunen også udskyder vedligeholdelsen af bygninger nedrivning af faldefærdige huse.
Der indføres også et gebyr hos dem, der søger om en byggetilladelse.
Og så skal børnefamilierne i Sennels væbne sig med lidt mere tålmodighed, for der kommer ikke en ny børnehave i 2023, men i stedet i 2024.
- Nogen vil nok synes, det er træls. Det synes jeg også. Men det er en blid løsning at udskyde det i et år, i forhold til så mange andre ting, der var i spil, siger Thitsted Kommunes borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V).
Måske den dårligste økonomi i ni år
Enigheden blandt de otte partier i kommunalbestyrelsen blev nået, kun otte dage efter en enig kommunalbestyrelse sagde ja til at lade havnen blive kommunalt drevet.
Men selvom millionerne hurtigt blev fundet, var det ingen nem opgave. For kommunens pengetank bugner ikke i forvejen.
- Vi har måske den dårligste økonomiaftale i de ni år, jeg har været i kommunalpolitik. Så det kan næsten ikke være værre. Og så kommer vi til havnen, hvor vi også får et hak i tuden. Det er svært, og det bliver svært. Men vi har sat os for at løse opgaven, og det kommer vi også, siger Niels Jørgen Pedersen.
Uenighed endte i kompromis
Selvom alle partier altså står bag et tillæg til budgetaftalen, var der trods alt ikke fuldkommen enighed blandt forhandlingspartnerne.
I sidste ende er borgmesteren dog tilfreds med, alle gruppeformænd blev enige.
- De største knaster var nok, at der var nogle, der gerne ville gå lidt længere (i at finde besparelser red.), og andre syntes, at det var rigeligt det her. Aftalen var det muliges kunst. Vi stod sammen om det alle sammen, siger borgmesteren.
Da kommunen overtog det økonomiske ansvar for havnen, regnede man med, at den samlede regning til og med 2025 ville være omtrent 175 millioner kroner.
Så der skal altså også findes millioner de kommende år.
Millionregningen kan dog vise sig at blive mindre, hvis kommunen får styr på havnedriften og får held med at få mere lempelige lånevilkår for den gæld, havnen står med.
Kommunens økonomiudvalg og kommunalbestyrelse skal formelt godkende den aftale, gruppeformændene nu har givet håndslag på. Det sker i løbet af december.