Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gruppe protesterer mod vindmøller på 450 meter: - Få dem nu ud på havet

Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

For 12 år siden protesterede Ulrik Iversen og foreningen Bulbjerg Natur også mod det testcenter, der ligger i Østerild nu.

Et område nord for det eksisterende testcenter i Østerild i Thisted Kommune skal screenes til at blive fremtidens tredje internationale testcenter af store vindmøller.

- Det bekymrer mig, at man vil ødelægge mere natur. Vi har kriser i massevis, og naturen er jo en af dem, der kan løse vores klimakrise og vores biodiversitet-krise. Så hvorfor bruge mere natur på de her tekniske anlæg. Få dem ud på havet eller ind på tagene.

Sådan lyder det fra Ulrik Iversen, der er medlem af protestgruppen Bulbjerg Natur, der kæmper for naturen i og omkring Østerild.

Hans bekymring kommer efter, at Kirkeministeriet, tidligere på ugen, meddelte, at Østerild er et af de områder, der skal undersøges for at blive fremtidens tredje nationale testcenter af testvindmøller på op til 450 meter.

Vi er nødt til at få et tredje vindmølle-testcenter, hvis vi fortsat vil sikre, at vi kan være med til at levere vindenergi til resten af verden.

Louise Schack Elholm (V), Kirkeminister og minister for landdistrikter

Ulrik Iversen bor knap fem kilometer fra det eksisterende vindmølle-testcenter, der kom for 10 år siden, så han har allerede udsigt til vindmøller fra sit hjem ved Frøstrup.

Og tanken om, at der kommer flere kæmpe-vindmøller i nabolaget, giver panderynker.

- Det er altså ud i klitter, der ligger en kirke, og der ligger 25 ejendomme. Vi har lige haft en debat om skolestruktur. Hvad tror de, hvis de lukker 25 ejendomme derude. Der kommer ikke flere til at flytte derud, understreger Ulrik Iversen.

Protestgruppen vil sende vindmøllerne til havs. Foto: TV2 Nord

Svært at finde områder til testcenter

I juni mødtes aftalekredsen, bestående af regeringen og SF, Liberal Alliance, Det Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, for at drøfte screening af seks områder, der kunne ligge til grund for det nye testcenter.

Men screening viste, at alle seks områder havde udfordringer af forskellig karakter.

Derfor besluttede kredsen, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen skulle gennemgå 14 områder, der tidligere var blevet valgt fra.

Ud af de 14 vurderede styrelsen, at området nord for det eksisterende testcenter Østerild i Thisted Kommune, og området ved Borris Skydeterræn i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Herning er teknisk egnede til at rumme testpladser.

- Da det blev udvidet i 2016, sagde man, at nu kan der ikke bruges mere heroppe af arealer til udvidelse. Og nu hører jeg jo så, at det har været med i den her omgang. Men der var det også taget ud. Og så kommer det pludselig på banen igen, fordi der er nogen af de andre, der ikke virker. Det er jo blevet kasseret to gange. Hvorfor tror man så pludselig, at det kan lade sig gøre tredje gang, siger Ulrik Iversen.

Se indslaget nedenfor:

Men ifølge kirkeminister og minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) er det svært at finde områder til det tredje testcenter.

- Vi er et meget tætbefolket land i Danmark, så der er mennesker rigtig mange steder. Og så er det vigtigt, det er et sted med meget vind, blæser mellem og blæser lidt, så det er det, der gør det, siger hun til TV MIDTVEST og fortsætter:

- Vi har screenet af flere omgange for vindmølle-testcentre, og det har vist sig at være svært at finde et optimalt sted. Derfor har vi igen kigget på at tage nogle parametre væk og være lidt mere large med, hvad det kommer til at koste, kom der så nogle muligheder. Og der er de to områder Østerild og ved Borris steder, hvor de tekniske krav er opfyldt.

Ministeren understreger også, at det er nødvendigt med et tredje testcenter.

- Vi er nødt til at få et tredje vindmølle-testcenter, hvis vi fortsat vil sikre, at vi kan være med til at levere vindenergi til resten af verden. Men det kommer ikke uden omkostninger, det er jeg smerteligt bevidst om, siger hun.

Formand for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune Jens Kr. Yde (C). Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Formand for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune Jens Kr. Yde (C) forstår godt folks bekymringer om et eventuelt nyt testcenter, men han ser dog også positivt på sagen.

- Det er min personlige opfattelse, at det er en bold, vi skal forsøge at gribe. Så vidt jeg kunne forstå, er det et spørgsmål om at udvide pladsen med to pladser, og det må vi se på, om det kan lade sig gøre på en ordentlig måde i en god borgerinddragelse for den vedvarende energi, den vil vi jo alle, siger han.

Resultatet af de nye undersøgelser af de to områder forventes at være klar ved udgangen af i år.


AaB-træner afviser: - Jeg vil ikke snakke om placering

AaB's cheftræner Menno van Dam i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.

AaB fik fire på stribe, da det er den fjerde kamp i streg, hvor klubben tager ét point med sig.

AaBs hollanske cheftræner vælger dog den positive vinkel på pointet - trods AaB i nu seks kampe, ikke har vundet:

- Hvis de andre hold taber fire kampe, og man ser på det ud fra det, så har vi vundet fire point. Ét point er bedre end nul.

En kedelig affære

Søndagens opgør endte nemlig 0-0 mod Viborg FF i en kedelig affære, hvor det var udeholdet, der dominerede.

Dermed missede AaB chancen for at nå næsten op på siden af Viborg - i stedet hedder afstanden nu fire point.

Men den snak preller af på AaB-træneren:

- Jeg vil ikke snakke for meget om placering. I dag tager jeg et rent bur med fra kampen. Vi forsvarede os godt, og vi er generelt blevet bedre i vores spillestil de sidste uger.

Især i første halvleg holdt udeholdet fra domkirkebyen AaB i et jerngreb, og i starten af anden halvleg måtte AaB's målmand, Vincent Müller, diske op med en mirakelredning.

Trods dominansen fra Viborg, mener AaB's cheftræner dog ikke, at der kun var tale om envejstrafik.

- Hvis man ser på de sidste 25 minutter af anden halvleg, så var det også god fodbold, siger den hollandske cheftræner.

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.


Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening

Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.

Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.

Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.

I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.

- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.

- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.

Mødte OL-svømmer

De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.

Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.

- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.

Stor interesse

Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.

En stigning på 10 procent på fem år.

- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.

Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.

- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.

OL-drømmene spirer stadig

Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.

- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.

Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.

- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.

- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.


AaB-talismand blev "udsultet", mener ekspert

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaBs offensive es var helt ude af kampen. - Så må man switche.

Der er to alternativer til uafgjort, siger Morten Bruun ofte.

I dag måtte AaB derfor være glade for det ene point, der var tættest på at blive konverteret til nul af de to duellanter søndag eftermiddag, AaB og Viborg.

Så meget køber AaB's anfører, Mathias Jørgensen også ind på.

- Jeg er rimelig godt tilfreds med det point, vi får lavet i dag. Det er ikke vores bedste kamp. Når vi har sådan en dag på kontoret, er det godt at komme herfra med et point, siger han og roser samtidig modstanderholdet Viborg.

Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, vandt AaB 3-2 i Viborg, hvor selvsamme Jørgensen scorede et af sæsonens mål. Dengang var det begge hold, der var farlige kampen igennem.

- Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater

Denne søndag i november var trafikken på hovedvej 13 mellem Aalborg og Viborg noget mere envejs.

Især blev talismanden Jørgensen holdt mere eller mindre væk.

- En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet, skrev Morten Bruun, TV 2 Sports ekspert i sin karaktergivning.

- Der er ingen tvivl om, at i dag er jeg slet ikke lige så meget på bolden, som jeg gerne vil. Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater, så det går ud over ens egen indsats, at vi ikke har bolden så meget. Så er man nødt til at switche oppe i hovedet. At tage arbejdshandskerne på og prøve at tage så mange defensive meter som muligt, erkender angriberen efter nullerten.

Aalborgs Vincent Müller leverede en vild redning på Viborgs Ibrahim Saids skud og hjalp holdet med at holde sig inde i kampen.

Frustrationerne var tydelige i første halvleg, hvor Menno van Dam gestikulerede højlydt over Viborgs jerngreb. Det blev da også bedre i anden halvleg, mener Mathias Jørgensen.

- Vi snakkede om, at vi var bedre på bolden end det, vi viste i første halvleg, og det syntes jeg også, vi går ud og viser i dele af anden halvleg.

AaB-topscoreren kunne dog ikke føje flere mål til statistikken søndag, og når man ikke selv leverer i den ene ende, må rosen nødvendigvis sendes ned i den anden. I hvert fald uddeler anføreren store roser til sin målmand, Vincent Müller, der blandt andet leverede en gigantisk feberredning i starten af anden halvleg.

- Det var dejligt, siger anføreren om det alternativ til uafgjort, der blev sikret.


Fra druk og hor til småkager og sang: Sådan har julen ændret sig gennem årene

Hjemmelavet snaps er stadig et hit til julefesten.

Engang var julen og juleaften en vild og våd fest for tjenestefolk.

At "Trille Julekage" er en leg fra 1700-tallet, da det gik vildt for sig blandt tjenestefolkene på gårdene.

En pige og en fyr lagde sig oven på hinanden på et bord, mens de andre i selskabet æltede dem. Det blev kaldt julelege og involverede masser af alkohol og erotik. Skiftende danske konger fik nok, og med tiden blev julelegene forbudt.

Ind kom 1800-tallet og de traditionerne, vi kender i dag.

- Man rydder op i nogle af de gamle ting, som måske var mere vilde, end den måde, vi gør det på i dag, og så bliver familien også lidt mere central i den måde, vi fejrer julen på, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen, der er leder af museet Herregården Hessel ved Hvalpsund.

Anderledes julemarked

Om præcis en uge er det første december. En måned fuld af traditioner. De fleste af dem stammer fra 1800-tallet. Det fejrede de i weekenden med julemarked på Herregården Hessel.

- Vi synes, vi som museum har en forpligtelse til at vise, hvorfor vi gør de her ting, og det kan vi gøre ved at vise, at det skete i 18 hundredetallet. Vi synger sange, vi spiser småkager, og vi spiser grisemad. Alle sådan nogle ting, som er vigtige i forhold til at huske, hvorfor vi fejrer jul, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.

Kom med på julemarked og hør om traditionerne, der i den grad skiftede karakter.

Den bagte småkage kom i i midten af 1800-tallet, da vi begyndte at få de første ovne. Juletræet holdt sit indtog fra Tyskland i starten af 1800-tallet, og en sang som "Højt fra træets grønne top" kom i 1847.

- Det betyder rigtig meget, og nogle af vores sange handler om, hvordan familien fejrer jul sammen. Julen bliver noget, man rigtig gerne vil være sammen om, siger Elisabeth Barfod Carlsen.

På Herregården Hessel blev der i weekenden holdt julemarked med traditionerne fra 1800-tallet.

Stop for de vilde julefester

Det lykkedes altså at få stoppet de vilde julefester dengang i 1800-tallet, hvor nationalisme og Grundtvig var i førersæddet.

- Det var ikke nogen kristen måde at holde jul på, påpeger Elisabeth Barfod Carlsen.

Men helt ærligt. I stedet for fest med druk og hor, så holder vi hinanden i hænderne, mens vi danser rundt om et juletræ, og spiser små tørre kager?

- Det kan godt være, det var lidt bedre før, men det var også mere syndigt, så det har man haft travlt med - i hvert fald fra kirkens side - at få forbudt, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen.

Museumslederen fortæller, at i dag har de mange julefrokoster op til juletid taget over, hvor julelegene slap. Så i virkeligheden er vi så privilegerede, at vi på selve juleaften kan hylde vores traditioner fra 1800-tallet, og i alle weekenderne op til kan dyrke de uartige julelege fra Christian den 4. tid, selv om kongen faktisk selv forsøgte at komme dem til livs med et forbud i 1629.

I øvrigt hvis du godt kan lide gløgg? Den varme, søde drik blev serveret for første gang på Sydtyske slotte i 1400-tallet. Vil du gerne vide endnu mere om de gamle, syndige julelege, så kan du læse mere her på Vindenskab.dk's hjemmeside.


Biler i frontalt sammenstød: To kvinder kørt på hospitalet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

De er begge til behandling, men det er ikke livstruende ifølge vagtchefen.

Nordjyllands Politi kørte klokken 17.13 til et alvorligt færdselsuheld, som skete på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup.

TV2 Nord kunne som de første fortælle om uheldet, og på daværende tidspunkt oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, at det var to biler, som var kørt frontalt sammen, og at en kvinde var fastklemt.

Klokken 18.30 oplyser vagtchefen, at det var en 88-årig kvinde og en kvinde, som man endnu ikke kender alderen på, der var involveret i ulykken.

De to kvinder er kørt til tjek på sygehuset. De var begge vågne og ved bevidsthed ifølge vagtchefen, men deres tilskadekomst er foreløbig ukendt.

- De er begge til behandling, men det er dog ikke livstruende, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det formegentlig den 88-årig kvinde, der af endnu uvisse årsager var kørt over i den modsatte vejbane. Her forsøgte den anden kvinde at undvige, men de to endte med at køre sammen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord