Grufuldt syn mødte Linda, da marken var slået
Foto: Foto: Linda-Mae Edeling Grafik: Rigmor V. Sams
Rålam er igen endt som ofre for mødet med landbrugsmaskiner, når de gemmer sig i græsmarker. Linda-Mae Edeling fra Sydthy efterlyser, at der gøres noget ved det.
ADVARSEL: Længere nede i artiklen viser vi billeder, som ikke er slørede.
Et grufuldt syn møder Linda-Mae Edeling fra Sydthy, efter at hun ser et rådyr gå søgende rundt på den mark, der omkranser hendes hjem.
Sammen med sin mand gennemsøger hun marken - af frygt for, at rådyret går og leder efter sine rålam.
Uden held. Men nogle dage senere bliver hendes frygt til virkelighed.
Efter det høje græs på marken er blevet slået, finder parret et rålam, som ikke har overlevet mødet med de store landbrugsmaskiner.
Faktisk sker det tre gange på kort tid for Linda-Mae Edeling og hendes mand.
- Vi har set tre rådyr, der har gået og ledt. Og vi har fundet tre rålam, fortæller hun.
Linda-Mae Edeling beslutter sig for at fjerne de maltrakterede rålam fra marken, så rådyrene stopper med at lede.
Det makabre syn gør indtryk på hende.
- Det er hjerteskærende, understreger hun.
Hun ved dog godt, at det langt fra er første gang, den slags sker. Hun oplevede det selv for fire år siden, fortæller hun, og dengang henvendte hun sig til den landmand, der ejer marken.
- Men der er ikke gjort noget ved det. Jeg forstår det ikke, for de ved jo godt, hvad der foregår, sukker hun.
Linda-Mae Edeling har forståelse for, at det kan være svært for en landmand at sikre sig, at der ikke gemmer sig rålam i det høje græs på marken. Men hun tænker alligevel, at én bestemt løsning ligger lige for: At lade en drone gennemsøge marken, før den bliver slået.
- Der er mange mennesker, der har en drone, og jeg tror faktisk, at folk vil gøre det frivilligt for at hjælpe landmændene. Det kunne man da i hvert fald undersøge, foreslår hun.
Droner kan være en løsning
Ifølge Fjordland, som er et rådgivningshus for landbruget, er droner et af de redskaber, som landbruget kan tage i brug for at undgå, at rålam og andre dyr kommer til skade.
- Det er dog vigtigt, at det er termiske droner, for sådan nogle rålam er meget gode til at gemme sig, påpeger Anna Worm, der er afdelingsleder for miljø, natur og klima hos Fjordland.
Hun understreger, at alle landmænd har en interesse i at gøre noget ved problemet.
- Der er ingen, der ønsker sådan noget. Alle bliver grådkvalte, når det sker, slår hun fast.
For landbruget kan det desuden have en meget uheldig konsekvens, hvis der er døde rålam på en mark.
- Hvis der kommer døde dyr med, når marken bliver slået, er der en akut risiko ved at fodre med det bagefter, forklarer Anna Worm.
Det kan gå så galt, fortæller hun, at dyr, der spiser foderet, kan udvikle akut dødelig botulisme på grund af de bakterier, som de døde dyr i den situation vil have forurenet foderet med.