Fisker fik usædvanligt stort stykke harpiks i nettet: Eksploderede i tusind stykker
Foto: Anne Simonsen, TV MIDTVEST
En stor harpiksklump blev i weekenden hevet op fra havet af en Thyborøn-kutter. Det gik dog galt, da kutteren kom i havn.
Det var noget af en fangst, fiskekutteren Aaltje Postma landede ud for Thyborøn fredag aften.
En omtrent 70 kilo tung harpiksklump lå i trawlgarnet, da det blev hevet op fra havets bund.
- Det var ikke meningen, at den skulle være der. Det er en bifangst, så det er lidt spændende at få den med ind. Det er første gang, jeg har været med til at fange en, der er så stor her, siger skipper Daniel van Delft.
Klumpen blev hevet i land omkring 170 sømil vest for Thyborøn med trawl fredag.
- Det er altid sjovt, at der kommer noget uventet. Jeg synes jo, det er lidt vildt. Det er ikke hver dag, man ser sådan et stykke, siger skipperen, der medgiver, at han trods alt har set nogle, der har hevet større klumper i land.
Eksploderet i tusind stykker
Mandag formiddag stod Bjarne Hansen, der er kustode og ejer af Ravhuset i Thyborøn, klar ved auktionskajen for at tage imod den store klump, der vurderes til at have været mellem 68 og 70 kilo tung.
- Det er et usædvanligt stort stykke kopal, der er fanget her, vurderer han.
Det er der dog delte meninger om.
Hvad er kopal?
Kopal kaldes også for "ungt rav".
Det er stadiet mellem harpiks og rav.
Kopal er ikke menneskeligt bearbejdet.
Det var nemlig ikke et stykke kopal, kutteren fik i nettet, mener ravekspert Anders Leth Damgaard, der også er kendt som "Rav-Anders".
- Uden at have undersøgt det, er der med allerstørste sandsynlighed tale om materialet kolofonium. Man finder faktisk ikke rigtigt kopalrav i Danmark, siger Anders Leth Damgaard, der er formand for Den Danske Ravklub.
Forskellen mellem kopal og kolofonium kan sammenlignes med forskellen mellem kul og diamanter, mener Anders Leth Damgaard.
- Det kan godt være, det starter det samme sted fra, men man står med vidt forskellige produkter. Kul har ingen værdi, men kemisk er det groft set det samme, siger han.
Han forklarer, at kolofonium ligesom rav og kopal er et harpiksprodukt, men kolofonium har været menneskeligt bearbejdet og på et tidspunkt blevet tabt i havet.
- Det, der er interessant at bemærke, er formen på stykket. Fiskernes billeder viser, at den har en tøndeform. Det er fordi, at det i sin tid antageligvis har været i en stor tønde og er røget overbord, og så er tønden forgået, lyder det fra raveksperten.
Hvad er kolofonium?
Kolofonium udvindes af harpiks fra nåletræer.
Det bruges i industrien i forbindelse med fremstillingen af blandt andet hygiejnebind, plastre, kosmetik og tyggegummi.
Det kan indeholde flere allergifremkaldende stoffer.
Kilde: Astma-Allergi Danmark
Gået i tusind stykker
Rav-Anders fortæller, at kolofonium - i modsætning til rav og kopal - er en skrøbelig størrelse.
- Det vil flække, sprænges, gå i mange stykker. Det er meget porøst, siger han.
Det var rent faktisk det, der endte med at ske med den store harpiksklump, som kutteren hev i land.
Det var ganske rigtigt et stort stykke, der røg i kutterens net fredag, men det var ikke ét stykke, der blev overdraget til Bjarne Hansen mandag formiddag.
- Da vi kom i havn, eksploderede den. Den ligger i tusind stykker, siger Daniel Van Delft.
Vækker opsigt
At det ikke var et usædvanligt stort stykke harpiks, men i stedet flere mindre klumper ændrer ikke ved, at Bjarne Hansen fra Ravhuset er glad for overdragelsen.
- Det er jo helt fint. Det vækker jo lidt interesse, at vi har fået sådan et stykke her ind til Thyborøn. Det skulle da ikke undre mig, om der i løbet af ugen kommer en hel del gæster, som gerne vil se, hvordan det ser ud, siger ejeren af ravmuseet.
Selve klumpen er mere sjov, end den er værdifuld. Den ville i hvert fald ikke indbringe særligt meget, hvis besætningen selv skulle have haft lyst til at sælge det.
- Det har ingen værdi. Det er for ungt, så der er ingen værdi i det her. Det er egentlig bare for, at andre kan få glæde af det og for at vise, hvad det er, og hvad det kan blive til, siger skipperen på Aaltje Postma.