Affald i bunkevis, gammel mad og en mus på vej ind på et værelse. Mangel på voksne og for få aktiviteter uden for undervisningen.

Sådan beskriver tidligere elever fra Thy Sportsefterskole den skole, de gik på indtil for få måneder siden.

Dengang var forholdene blevet for meget for eleverne, og ifølge deres forældre gjorde ledelsen ikke noget ved problemerne.

Danmarks bedste sportsefterskole

"Skriv dig op til den vildeste oplevelse på Danmarks bedste sportsefterskole."

Sådan står der på forsiden af Thy Sportsefterskoles hjemmeside, og fuld af forventning skrev Oliver Nygaard Kvistgaard sig op til netop dét.

- Jeg fik indtryk af, at det var en hyggelig efterskole, og det så ud til, at det var rart at være der. Det var det, der gjorde, at jeg gerne ville gå der, siger han.

Hans efterskoleår startede forrygende. Gode venner og spændende aktiviteter gjorde hverdagen til "det fedeste", fortæller han. 

Men så skiftede stemningen på skolen.

- Fra den ene uge til den anden skete der pludselig ikke mere. Der var ingen aktiviteter, og folk stoppede eller blev smidt ud, så der blev færre og færre elever. Det var svært at lave noget, fordi der var så få elever, fortæller Oliver Nygaard Kvistgaard og tilføjer:

- Det gjorde, at folk begyndte at være mere og mere på deres værelser. Man blev mere og mere ensom, og stemningen var dårlig, fordi folk gik og snakkede om, at de overvejede at droppe ud. Det var træls, husker han.

Mug og uhumske værelser

Før jul droppede Oliver Nygaard Kvistgaard så selv ud af Thy Sportsefterskole, og for en måned siden gjorde 15-årige Mikkeline Svanholm Madsen det samme.

I alt går 39 af de 87 elever, der startede på skolen i august, ikke længere på skolen.

Ifølge forstander Brian Højer Nordstrøm er en del af grunden, at en række elever er blevet bortvist. Men han erkender alligevel, at frafaldet af elever er alt for højt.

- En falliterklæring er måske så meget sagt, men det er da en fiasko for mig, at jeg ikke formår at føre alle eleverne igennem skoleåret, når nu jeg havde vurderet, at de godt kunne, så det, synes jeg, er megatræls, siger han.

Både Oliver Nygaard Kvistgaard og Mikkeline Svanholm Madsen er enige om, at forholdene på skolen var for uhumske.

- Vi kunne ikke leve i det. Det begyndte jo også pludselig at lugte i husene, siger Mikkeline Svanholm Madsen.

Selvom eleverne skulle gøre rent i de huse, de boede i, blev det langtfra altid gjort. Og derfor stod gamle madrester, bunkevis af affald og opvask ifølge de to tidligere elever i dagevis i elevhusene.

Oliver Nygaard Kvistgaard fortæller, at der heller ikke blev holdt øje med, om eleverne gjorde rent på værelserne og i fællesområderne.

- Det var pisseulækkert deroppe. Vi stod med rigtig meget ansvar selv i huset, og det var os selv, der skulle holde styr på alt, siger Oliver Nygaard Kvistgaard.

Det mener han ikke, han burde som efterskoleelev.

- Hvis det er os, der skal tage ansvar for rengøringen, hvorfor tager de så ikke ansvar for at holde styr på os? Det er jo dem, der skal lære os noget, og ikke os, der skal lære dem noget, siger Oliver Nygaard Kvistgaard.

Blev syg af efterskole

- Jeg havde ikke lyst til at bo et sted, hvor der var så klamt. Der var jo mug i køleskabene, og radiatorerne duede ikke, så der var megakoldt på værelserne om aftenen, hvilket også gjorde, at jeg er kommet hjem mange gange og har været megaforkølet, for jeg har jo ligget og frosset om natten, siger Mikkeline Svanholm Madsen.

Det var blandt andet datterens tilbagevendende sygdom og en mus, der pludselig dukkede op, som fik forældrene til at reagere.

Gang på gang kom Mikkeline Svanholm Madsen hjem fra efterskolen og var syg. Ifølge hendes far var det på grund af forholdene på skolen.

- Først troede jeg, det var en dårlig joke, da Mikkeline ringede hjem, filmede og sagde: "Se, hvad der er i mit hus lige nu." Hun var stort set alene i huset, så der var ikke så mange andre end hende og den her kære mus, så hun havde god tid til at filme den, fortæller Mikkelines far, Jesper Madsen.

- Det var ikke lige det, jeg havde regnet med. Jeg ved godt, at skolen ligger i naturskønne områder, men det burde jo være til at holde skadedyr væk, siger han.

Rengøringspersonale har taget over

Forstander på Thy Sportsefterskole, Brian Højer Nordstrøm, kan ikke genkende det billede, som de tidligere elever tegner af forholdene på skolen.

Men han bekræfter, at han har modtaget kritik fra elever og forældre, som har sat spørgsmålstegn ved skolens rengøring.

- Rengøring er en del af den dannelsesrejse, det er at være på efterskole. Man skal tage ansvar og være med til at gøre rent på skolen. Vi sætter personale af, som forsøger at vejlede eleverne i det, men det er eleverne, der skal rydde op efter sig selv. Og det er vi simpelthen ikke lykkedes med i efteråret, siger forstanderen. 

Derfor har skolen nu ansat rengøringspersonale til at gøre fællesarealer rene, fortæller han.

- Vi prøvede i en periode at sige, at hvis ikke man ville gøre rent efter sig selv, så måtte vi lade stå til og se, om der ikke kom et tidspunkt, hvor eleverne sagde, at "det her vil vi simpelthen ikke bo i," siger Brian Højer Nordstrøm og fortsætter:

- Men skal vi sende en elev hjem for ikke at gøre rent? Så vil vi hellere holde eleverne på skolen og så arbejde med de andre ting, for rengøring er trods alt kun en lille del af det at gå på efterskole.

Ingen konsekvenser og ingen lærere tilstede

For Oliver Nygaard Kvistgaard var hverdagen på efterskolen svær at navigere i.

Ifølge hans udlægning var der ingen konsekvenser, hvis man blev væk fra undervisningen eller måltiderne, eller hvis man var oppe om natten. Og det gjorde ham utryg.

- Det er jo ikke normalt, at en 16-årig dreng sidder og efterspørger flere regler. Men så slemt stod det til deroppe. Man manglede en linje at gå efter. Man anede jo ikke, hvordan man skulle opføre sig, for det var som om lærerne ikke havde snakket om, hvilke regler der var, fortæller han.

Udover faste regler savnede Oliver Nygaard Kvistgaard også, at der var mere personale til stede på skolen, fortæller han.

Forstanderen kan ikke genkende billedet af, at skolen har været uden tilsyn fra voksne. Ifølge Brian Højer Nordstrøm er der personale tilgængelig døgnet rundt.

- Det er klart, at frem til klokken 15.00 om eftermiddagen er der jo en masse lærere, som underviser, så der vil eleverne opleve, at der er mest personale. Men om eftermiddagen og aftenen er der personale på. Når det er sengetid, er vi to familier og andre ansatte, der bor her. Så vi har personale hele tiden, og de kan kontakte os på en vagttelefon, og det gør de også på alle tidspunkter af dagen, siger han.

Bør støtte eleverne

Situationen på Thy Sportsefterskole lyder alvorlig, siger skoleforsker Andreas Rasch-Christensen. Han er ekspert i folkeskolen og forskningsleder ved VIA University College, og han mener, at mangel på personale i nogle situationer kan være problematisk.

- Som vi kan se på nogle af billederne, kan det have de konsekvenser, at eleverne ikke får håndteret det, de burde gøre - at få ryddet op og gjort rent. Det kan også betyde noget endnu værre - at man simpelthen bliver utryg, eller at der sker ting, som ikke ville ske, hvis der var en voksen til stede hele tiden, eller man havde en voksen at gå til, siger han.

Efterskolen er nemlig ikke kun til for at eleverne skal gå i skole, siger han.

- Man skal som voksen støtte de unge mennesker. Man kan ikke bare forvente, at de kan alle de ting, som man måske forventer, de kan, når året er omme. Det allervigtigste vil være at tage fat i det basale - at der er voksne, som går forrest og viser eleverne, hvordan de skal være sammen, og hvordan de får skabt trygge rammer. På den måde kan skolen måske få mindsket det ret store frafald, der har været, siger Andreas Rasch-Christensen.

Men forstander Brian Højer Nordstrøm mener ikke, at kritikken om manglende rengøring og personale er det, der har fået elever til at forlade Thy Sportsefterskole.

- Det er ikke min oplevelse, at de er stoppet på skolen af de årsager. Vi har haft elever, som er stoppet, fordi det har været svært i de sociale sammenhænge. Jeg har også måttet sige farvel til en del elever, som ikke har kunnet overholde de regler, vi har haft på skolen. Det er jo megatrist hver gang. Det er en bristet drøm, når de stopper, siger forstanderen.

Håber ikke andre skal opleve det samme

Lige nu står et nyt hold teenagere overfor at skulle vælge den efterskole, de gerne vil gå på i fremtiden. Og det er derfor de tidligere elever fra Thy Sportsefterskole og deres forældre står frem nu.

- Andre ikke skal have den oplevelse, vi har haft. Skolen er et godt sted, ligger flot og smukt, men jeg tror lige, det kræver, at skolen kigger indad og får lavet en plan for, hvordan det her skal køre videre fremadrettet, så der ikke er andre elever, der får den oplevelse vores datter og hendes klassekammerater har haft, siger Jesper Madsen, der er far til 15-årige Mikkeline.  

Oliver Nygaard Kvistgaards mor, Jane Nygaard Kvistgaard, mener også, at skolen bør stramme op.

- Brian (Højer Nordstrøm, forstanderen red.) har masser af gode ambitioner. Det er der ingen tvivl om. Men det er lige det med at få dem ud i virkeligheden, siger hun.

Hun mener skolen har lovet mere, end den kunne holde.

- Jeg vil hellere have, at man er ærlig og fortæller det, man har lige nu. Man skal for eksempel ikke sige, at man har en strandhåndboldbane, når det, man har, er en tilvokset mark, hvor der står to mål, men ellers er fyldt med træer. Det er okay, at de ikke har det. De skal bare ikke love det, lige såvel som man ikke skal sige, at de kan gå til alle mulige forskellige sportsgrene, når de ikke kan det, siger hun.

Hendes søn går nu på en anden efterskole, som han skiftede til i december.

- Jeg er helt vildt skuffet. Jeg tænker stadig: "Hvad har jeg gjort, siden jeg skulle opleve det her?" Jeg har været så enormt sur og ked af, at de har taget det her år fra mig, siger Oliver Nygaard Kvistgaard.

Han understreger dog, at han har fået rigtig gode venner med sig fra sin tid på Thy Sportsefterskole, og at han også havde nogle gode måneder i starten af skoleåret.

Men han har ikke fortrudt, at han skiftede efterskole.

- Det har krævet så enormt meget at komme ind i et nyt fællesskab. Det var en kæmpe omvæltning for mig. Men jeg har det godt nu, siger han.