Ældre mand død under græsslåmaskine

Sent tirsdag eftermiddag er en 86-årig mand afgået ved døden efter at være blevet klemt under sin havetraktor.

Det fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Det er en meget, meget tragisk sag. Han vælter med plæneklipperen og bliver derefter klemt under den.

Ulykken er sket hjemme i den ældre mands have, hvor han var i gang med at slå græs.

Ulykken skete kort efter klokken 17.00 i Hunstrup nord for Thisted.

De pårørende er ifølge vagtchefen underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland