Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udenlandske 'spøgelsesskibe' støvsuger danske farvande for fisk: - De tæppebomber jo

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Fiskeristyrelsen erkender, at der i årevis ikke har været styr på reglerne, og at der er risiko for, at hollændere skjuler ulovligt fiskeri.

De er enorme. De hollandske bomtrawlere, som lige nu sejler rundt i dansk farvand i jagten på fisk.

Men trods deres længde på over 40 meter kan TV 2 nu afdække, at mange hollandske bomtrawlere bevidst forsøger at skjule sig på havet.

En optælling, som TV 2 har lavet i samarbejde med researchkollektivet NOIR og den hollandske avis NRC Handelsblad, viser, at 30 ud af 31 hollandske trawlere, som det seneste år har fisket i Danmark, flere gange har sejlet som såkaldte 'spøgelsesskibe'.

Det vil sige, at de har slukket deres ellers lovpligtige positionssignal, også kaldet AIS, så andre skibe ikke kan se dem.

Og i enkelte tilfælde har signalet være slukket i op mod halvdelen af den tid, de var i dansk farvand.

Dét er bemærket af flere af de lokale fiskere i det nordvestjyske:

- Det er jævnt tit, at der lige pludselig - og især om natten - kommer sådan en stor damper farende ud af det blå. Vi har ikke set ham på nogen af vores instrumenter, siger Per Jensen, der er fisker i Hirtshals, og fortsætter:

- De ødelægger vores fiskeri. Men der er ingen, der gør noget.

René Olsen, der fisker i Hanstholm, bakker op. Han har oplevet det samme "mange gange" og er før blevet overrasket af hele otte bomtrawlere uden signal, hævder han.

Hollandsk bomtrawler losser i Hanstholm. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Anklages for at fiske ulovligt

Alle skibe over 15 meter skal være udstyret med en AIS, der er et positionssignal, som skal sikre, at skibene kan se hinanden, og dermed forhindre kollisioner til havs.

Det er ulovligt at slukke signalet - medmindre der er trusler fra pirater eller lignende. Alligevel slukker de hollandske bomtrawlere det i stor stil.

AIS og VMS

AIS er et automatisk informationssystem, der gør det muligt at udveksle oplysninger mellem skibe indbyrdes og mellem skibe og landstationer. Et skib udstyret med AIS udsender hele tiden oplysninger om for eksempel skibets navn, position, kurs, fart, dybgang, skibstype og oplysninger om skibets last med mere via en VHF-radioforbindelse til andre AIS-udstyrede skibe og til AIS-stationer på land.

Den er udviklet for at undgå kollisioner til havs.

Fiskefartøjer med en længde på mere end 15 meter skal være udstyret med AIS, og den skal altid være tændt under sejlads. Kun hvis der er overhængende fare for sikkerheden, eksempelvis pirateri, må den skrues ned eller slukkes.

VMS (Vessel Monitoring System) er et satellitbaseret overvågningssystem, som registrerer fartøjets position cirka en gang i timen.

Fiskefartøjer over 12 meter skal udsende VMS-signaler, og modsat AIS kan der hverken skrues ned eller slukkes for VMS. VMS-data er ikke offentligt tilgængelig, men bruges af myndighederne til at overvåge skibstrafikken.

Og de nordvestjyske fiskere er ikke i tvivl om, hvad der foregår.

De anklager hollænderne for at fiske tættere på kysten end de 12 sømil, de må, for at snyde med kvoterne – og for at slukke for signalet for ikke at blive opdaget.

Per Jensen har fisket hele sit liv. Foto: Ole Jakobsen / TV 2
Og han har de seneste 30 år råbt op om, at der bliver gjort for lidt for danske fiskere. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

- Du ser kun en brøkdel af dem, for de har altid slukket AIS’en, siger Per Jensen og fortsætter:

- De tæppebomber jo. Der er totalt ryddet, når de har været her.

Hårdhændet fangstmetode

Modsat bundtrawl, hvor nettet trækkes hen over bunden på gummihjul – og som er en meget almindelig fiskerimetode blandt danske fiskere, herunder Per Jensen – så foregår bomtrawl ved, at en stor jernbom på to meter trækker tonstunge metalkæder hen over havbunden.

Foto: TV 2

Biologer har for længst dokumenteret, at bomtrawl er meget brutal for faunaen på havbunden, da den forårsager "markante ødelæggelser", og både fiskeriminister Rasmus Prehn (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) har flere gange sagt, at de vil have bomtrawl forbudt.

Ifølge Fiskeristyrelsen er der for tiden omkring 15 bomtrawlere med hollandsk flag i dansk farvand, men nogle år kan der være flere end 50.

En hollandsk bomtrawler i færd med at losse sin fangst. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Og bliver der ikke sat en stopper for det, kan det få store konsekvenser for danske kystfiskere, lyder det fra formanden for Kystfiskerlauget i Thorup Strand:

- Så forsvinder Thorup Strand, så det ​er en kamp på liv og død mellem brutalt bomtrawleri og så de skånsomme fangstmetoder som snorevod og garn, som vi bedriver, siger Thomas Højrup.

Siden bomtrawlerne kom til Danmark i 2017, har fiskerne i Thorup Strand kun fanget en tredjedel af de rødspætter, de plejede at fange, fortæller han.

"Bullshit"

Fiskeristyrelsen understreger, at manglende AIS-signal også kan skyldes, at senderen ganske enkelt er gået i stykker - eller at der er atmosfæriske forstyrrelser.

Men styrelsen bekræfter, at der ikke er nogen ”tvivl om, at fartøjer i visse tilfælde slukker for deres AIS for at sløre ulovligt fiskeri”.

En af dem, der ofte sejler uden AIS, er hollandske Marie-José, som TV 2 finder på Thyborøn Havn.

Da vi møder besætningen på kajen, har bomtrawlerens signal været slukket i ni dage, selvom den har været på havet for at fiske. Men Marie Josés kaptajn, Klaas Kramer, har ikke meget til overs for de nordvestjyske fiskeres kritik:

- Det er noget 'bullshit', lyder det kort og kontant.

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Han fortæller, at han ikke slukker for at snyde, men for at skjule de bedste fiskesteder fra konkurrenterne. Alligevel er Marie José en af de bomtrawlere, der er blevet snuppet i at fiske indenfor 12 sømilgrænsen.

"Det gør alle hollændere"

Den hollandske bomtrawler Jolissa er en anden af dem, der ifølge TV 2's research det seneste år har sejlet med slukket AIS på over halvdelen af sine sejladser i dansk farvand.

En ung mand på dækket vil til at starte med gerne svare på, hvorfor de slukker:

- Det gør alle hollandske fiskere... De øh…., siger han på engelsk, inden han vender sig mod en kollega på dækket og slår over i hollandsk:

- Hvordan siger man, at "de slukker, fordi de ikke vil ses på havet"?

Herefter giver kollegaen ham besked på ikke at sige mere.

Skruer ned til laveste niveau

Ingen af kaptajnerne på hverken Jolissa eller Marie José mener dog, at de bryder loven. De har nemlig fundet et trick. De skruer AIS’en ned til laveste niveau, fortæller de:

Så hvis du skruer volumen ned til laveste niveau, så mener du ikke, det er ulovligt?

- Nej, fordi den er stadig tændt. Næsten alle gør det, siger kaptajnen på Jolissa.

De hollandske bomtrawlere er over 40 meter lange. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Også skipperen på Marie José skruer ned.

- Jeg har den altid på lavt niveau.

Men det er jo ulovligt?

- Du siger, det er ulovligt, men jeg er kaptajn på den her båd, og jeg har aldrig hørt, at det skulle være ulovligt. Jeg må gerne skrue ned, siger kaptajnen.

Skal sanktioneres med bøde

Slukket AIS har i årevis givet anledning til stor debat. Men på trods af at slukket AIS-signal jævnligt indgår i overtrædelsessager om for eksempel misrapportering af fangster, er der ikke uddelt én eneste bøde for slukket AIS som en isoleret lovovertrædelse, oplyser Fiskeristyrelsen.

Årsagen er, at styrelsen ikke selv har kunnet gennemskue reglerne:

- Der har været tvivl om, hvordan de her regler skulle fortolkes, de er som sagt meget komplicerede. Der har været behov for en afklaring, den har vi nu, og nu vil vi se på, hvordan vi kan sanktionere, siger Uffe Sveistrup, som er chefkonsulent i Fiskeristyrelsen.

Hvis det lykkes at tage et skib på fersk gerning, kommer det fremover til at koste fiskeren omkring 10.000 kroner, oplyser Fiskeristyrelsen.


Aalborg Svømmeklub vinder danmarksmesterskabet i hold

Søndag eftermiddag har Aalborg Svømmeklub vundet DM for hold.

Der var spænding til det sidste, da Aalborg Svømmeklub søndag eftermiddag vandt danmarksmesterskabet i svømning for hold.

Efter en tæt konkurrence, hvor aalborgenserne i lang tid haltede efter Hovedstadens Svømmeklub, var det i de absolut sidste løb, at nordjyderne overhalede københavnerne. Aarhus-klubben AGF sluttede på tredjepladsen.

Aalborg Svømmeklub sluttede på 53,332 point, mens sølvvinderne fra København sluttede på 53,271 point.

DM-titlen blev afgjort efter en konkurrencedag i Odense, hvor der var 42 forskellige svømmediscipliner.

Holdet hjemvender til Aalborg, når de ankommer til parkeringspladsen ved den nedbrændte svømmehal på Østre Allé omkring klokken 18:20 søndag aften.


Potent lavtryk med sne og kulde holder kursen mod Danmark

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpic

Vinterhalvårets første sne ser ud til at falde i forbindelse med et kraftigt lavtryk tirsdag og onsdag.

Vindstødene kan nå op på stærk storm i løbet af onsdagsdøgnet.

Om få dage kommer vinteren for alvor buldrende, når et potent lavtryk sender både regn, slud og sne samt kulde hen over Danmark i løbet af tirsdag og onsdag.

I forbindelse med lavtrykspassagen bliver det også meget blæsende – lokalt måske op til fuld storm i middelvinden.

Derfor kan det være med helt snestormslignende tilstand der, hvor sneen falder.

Endnu er det usikkert, hvor mange centimeter sne der i sidste ende bliver liggende. Der er nemlig tale om våd sne, hvoraf meget vil smelte ret hurtigt, når det rammer jorden.

Men det er efterhånden sikkert som amen i kirken, at vinterhalvårets første sne venter i den kommende uge.

Femdøgnsprognosen 18. til 22. november. Foto: TV 2 Vejret

Sådan rammer lavtrykket

Søndag formiddag ligger lavtrykket fortsat langt væk fra Danmark.

Faktisk ligger det placeret lidt syd for Grønland, hvorfra det i løbet af de næste to døgn tager den lange rejse ned over Nordatlanten og De Britiske Øer.

Prognose søndag aften. Lavtryk ligger et godt stykke sydvest for Island. Foto: TV 2 Vejret

Lavtrykket forventes at ankomme til Danmark i løbet af tirsdagen med tiltagende vind og nedbør af varierende former.

I første omgang vil nedbøren nok falde som regn eller slud.

Lavtrykket ser ud til at ankomme tirsdag eftermiddag. Foto: TV 2 Vejret

De seneste dage har den største usikkerhed været, hvilken bane lavtrykket ender med at tage. Det kan have stor betydning for det endelige udfald.

Ifølge de seneste prognoser bevæger lavtrykket sig forbi Bornholm, hvilket vil give et bånd af nedbør fra det nordøstlige Jylland ned over Fyn og Østdanmark.

Igen vil nedbøren være af varierende former, men fra midnat til onsdag stiger mulighederne for sne. Især hvis man kommer lidt væk kysterne med det endnu varme havvand.

Prognose natten til onsdag. Chancerne for sne stiger. Foto: TV 2 Vejret

Op til ti centimeter sne

Onsdag ser ud til at blive med slud eller sne i flere landsdele.

Nogle prognose viser, at der lokalt kan komme en snedybde på mellem fem og ti centimeter.

Derudover får temperaturen et yderligere nøk nedad til mellem to og fire grader i dagtimerne, mens der om natten vil være udbredt frost.

Onsdag bliver med udbredt slud eller sne. Foto: TV 2 Vejret

Mens mængderne er usikre, er det altså relativt sikkert, at der i løbet af ugen vil ligge sne et eller andet sted i landet.

Ifølge TV 2 Vejrets snebarometer er der således 80 procent chance for sne.

Snebarometeret giver omkring 80 procent chance for sne. Foto: TV 2 Vejret

I gennemsnit falder den første sne 10. november. Dermed kommer denne sæsons sne omkring en uge senere end normalt.

Vindstød af stærk storm

Ud over de store mængder nedbør bliver det også ganske stormfuldt. Især vindstødene bliver meget kraftige.

I et bælte, der strækker sig ned gennem Kattegat, Storebælt og sidenhen ud til Bornholm, kan vindstødene nå op på stærk storm i løbet af onsdagsdøgnet.

Kraftige vindstød i Kattegat og generelt den østlige del af landet. Foto: TV 2 Vejret

Af den årsag kan det ikke udelukkes, at middelvinden kan nå stormstyrke. TV 2 Vejrets stormbarometer giver omkring 30 procent risiko for storm.

Skulle der måles stormstyrke i middelvinden, vil det være første gang siden stormen Rolf, der ramte Danmark tilbage i februar.

Der er høj risiko for storm onsdag. Foto: TV 2 Vejret

Axelsen smider bombe – ansætter nordjysk legende som træner

Foto: Ann Wang / Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen skal fremover også trænes af Peter Gade.

Viktor Axelsen arbejder i forvejen sammen med træneren Henrik ’PK’ Rohde, og nu tilføres en af badmintonsportens største navne til setuppet.

- Jeg har en spændende opdatering til jer alle.

Sådan indleder OL-guldvinderen Viktor Axelsen en nyhed, han netop har delt på sine sociale medier. I denne sammenhæng må ”spændende” dog næsten betegnes som en underdrivelse.

30-årige Viktor Axelsen har således ansat badmintonlegenden Peter Gade som træner. På verdensplan betegnes Gade stadig som et af sportens allerstørste navne, og derfor kan der nærmest ikke findes en kombination mellem spiller og træner, der har mere stjernestøv over sig end den danske duo.

- Jeg er ekstremt glad for at kunne annoncere, at Peter Gade bliver en del af mit trænerteam. Sammen med ’PK’ vil han stå for min træning og coaching fremover.

- Jeg ved, at jeg med Peter og ’PK’ vil have et fantastisk trænerteam, som vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at støtte mig som atlet, skriver Viktor Axelsen.

Gade er stadig kæmpestor

Den øjeblikkelige verdenstoer, der i disse uger er i Asien for at deltage i flere turneringer, skriver videre, at han også kommer til at træne på Peter Gades Yonex-akademi i Gentofte, når han er i Danmark for at forberede sig til nogle af turneringerne.

Fakta om ’Peter Gade Academy’

Da Peter Gade i maj 2018 stoppede som fransk landstræner, valgte han i stedet at starte et uafhængigt badmintonakademi med base i Gentofte Badmintonklub.

Her har en lang række danske og internationale spillere siden været forbi for at træne i kortere eller længere perioder, ligesom Yonex-sponsorerede spillere har mulighed for at træne på akademiet.

”Vi håber at få spillere ind, der vil arbejde på specifikke områder, men også nogen, der træner op til store begivenheder og mere langsigtede mål i karrieren,” udtalte Peter Gade ved opstarten i 2018.

Akademiet har Peter Gade haft siden 2018, hvor han stoppede som fransk landstræner. Ved siden af har Gade også været en af frontfigurerne i ’The Legends’ Vision’, som er et koncept, hvor nogle af de største legender – heriblandt Lee Chong Wei og Lin Dan – rejser verden rundt for at promovere sporten og spille showkampe.

I sin aktive karriere, hvor Gade vandt fem VM-medaljer, et All England-trofæ og et hav af andre titler, nåede han at være en del af verdenstoppen i næsten 15 år, inden karrieren sluttede i 2012.

Axelsen forventer nye udfordringer

Viktor Axelsen fremhæver i sin udmelding, at han havde fornøjelsen af at træne med Peter Gade i den sidste del af Gades karriere.

Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Her var en ung odenseaner året forinden startet på landsholdstræningen i en alder af blot 17 år, hvilket gav ham muligheden for at suge en stor del af den dengang 36-årige Peter Gades enorme erfaring til sig.

- Med Peters badmintonviden – kombineret med hans erfaring med at spille ind i 30’erne – er jeg sikker på, at han er i stand til at hjælpe mig med at tackle nogle af de udfordringer, jeg vil møde fremadrettet, skriver Axelsen.

Den danske badmintonstjerne har haft sit eget træningssetup i Dubai, siden han i sommeren 2021 vandt OL-guld i Tokyo.


Rådmand lykkelig for skrottet letbaneprojekt

Foto: Ken Petersen

Det, der oprindeligt skulle have været en letbane i Aalborg - som i Odense og Aarhus - er blevet en eldrevet BRT-bus.

Rådmand Anna Aaen (EL) priser sig lykkelig for, at Aalborg ikke har fået en letbane som først ønsket.

- Det er en velsignelse i forklædning.

Sådan siger Anna Aaen (EL), Aalborgs rådmand for Klima og Miljø, der tidligere drømte om at få en letbane til Aalborg ligesom i Odense og Aarhus.

Men sådan blev det ikke.

Plusbussen, som er en såkaldt BRT-løsning - bus rapid transit - er det alternativ, som Aalborg fik i stedet for den planlagte letbane, der blev skrottet i 2015.

- Det var ikke vores valg, at der ikke skulle komme en letbane. Der kom en ny regering, og så forsvandt pengene til letbanen, forklarer Anna Aaen.

Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud

Anna Aaen (EL), rådmand i Aalborg

Rådmanden refererer til den Venstre-regering, som for 10 år siden fjernede tilskuddet til en letbane i Aalborg.

Det skabte stor utilfredshed hos Anna Aaen og den daværende socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Men nu, et årti efter, er holdningen til det skrottede letbaneprojekt en helt anden.

- Vi var så heldige at få et fremkommelighedsprojekt, fordi vi havde budgetteret strækningen, hvor letbanen skulle have kørt - så fik vi lov til at få plusbussen i stedet.

Ja tak til plusbussen

Plusbussen, der er eldrevet, har vist sig at være en succesoplevelse, når man spørger rådmanden.

- Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud, som letbanen i Odense flere gange har haft problemer med, siger hun.

Anna Aaen (EL), rådmand for Klima og Miljø i Aalborg, priser sig lykkelig for, at Aalborg fik elbusser i stedet for en letbane som i Odense og Aarhus. Foto: Ken Petersen

Rettelig har regn og slud dog ikke givet problemer for Odenses letbane, men blade og frost har flere gange ført til, at letbanetogene har holdt stille.

Udover de økonomiske fordele ved BRT-busløsningen viser beregninger fra Odense Kommune og Odense Letbane, at en BRT-busløsning også har et lavere klimaaftryk end en letbane.

Hvis Odense Letbane efter planen udvides med en etape 2 til Vollsmose og Seden, vil den forventede CO2-udledning være 26.100 ton over en 50-årig periode, mens en tilsvarende løsning med en BRT-busløsning i Odense vil ligge på 20.400 ton.

Hvis du kunne vælge frit i dag, ville du så vælge letbanen eller plusbussen?

- Så ville jeg gerne have de penge, der var sat af til letbanen, og så bruger dem på plusbussen, forklarer Anna Aaen og uddyber:

- Jeg synes, at det er en virkelig god løsning, men det er ikke nogen hemmelighed, at det også kommer an på, hvor mange passagerer, der skal transporteres rundt.

Ny rekord på J-dag

I september 2023 rullede plusbussen ud på gaderne i Aalborg for første gang, hvilket gjorde byen til den første i Danmark med de 25 meter lange eldrevne busser som en del af den kollektive trafik.

Og selvom aalborgenserne skulle vænne sig til de nye busser, er der godt nyt nu.

- Vi kan se nu, at vi begynder at have fyldte busser, og det er helt vildt fedt, fortæller Anna Aaen begejstret.

Og J-dag (hvor Tuborgs julebryg bliver frigivet, red.) skuffede heller ikke, hvor flere tusinde lod cykler og biler stå hjemme og stod på den kollektive trafik.

- Vi har lige slået rekord med 16.000 passagerer på et døgn på J-dag, men det betyder også, at vi skal til at overveje, om vi skal sætte flere busser ind, der nærmest kører rundt hele tiden, siger rådmanden.


Johnny Madsen får sidste ord: - Du skal først udgive, når jeg ikke er her mere

Foto: Jimmy Bro Støvring

Videopodcasten er optaget i Johnny Madsens hjem på Fanø.

I en række samtaler fortalte Johnny Madsen sin livshistorie til sin gode ven gennem 36 år, frederikshavneren Henrik Røde Jensen. Det kommer der en podcast ud af.

Der gik ikke mange dage efter Johnny Madsens død, før det blev slået fast: der var ikke optaget et afsnit af det populære tv-program 'Det sidste ord' med den folkekære sanger.

Han havde sagt nej til at deltage.

- Michael Berthelsen ringede til mig sidste sommer og spurgte, om jeg ville spørge Madsen, om han ville være med i den populære udsendelse. Min anbefaling var ellers, at selvfølgelig skulle han deltage, om ikke andet så for hans børnebørn, hans søn, Rasmus, hans kæreste, Rosita, og hendes børns skyld. Men der kom et kontant svar fra Johnny: 'NEJ, det l... vil jeg ikke være med i', og så var den ikke længere, siger Johnny Madsens mangeårige manager og ven, Henrik Røde Jensen.

For Fanø hvor er det et stort tab, og vi kommer alle til at savne en stor kunstner, et kæmpestort menneske og en endnu større ven

Henrik Røde Jensen, Johnny Madsens mangeårige ven og manager

Men det betyder altså ikke, at Johnny Madsen ikke får det sidste ord alligevel. I vanlig Johnny Madsen-stil foregår det dog ikke i Michael Bertelsens polerede tv-format, som danskerne kender det.

Nej, det foregår i stedet i Johnny Madsens elskede atelier i hjemmet på Fanø.

Var ikke optaget af døden

I atelieret er der optaget 10 afsnit af en videopodcast, hvor den folkekære sanger fortæller sin livshistorie til Henrik Røde Jensen.

Podcasten udkommer til foråret på alle platforme, og i Johnnys ånd er den gratis, for 'Johnny var folkets mand, og derfor skal de være for alle'.

- Det er jo en samtale om hele Johnnys liv, men jeg følte, det var en samtale mellem to gamle venner. Som han sagde, da han takkede nej til Michael Bertelsen; 'Jeg skal ikke snakke med en eller anden tilfældig journalist. Det skal være en snak mellem gamle venner, der kan vende alt'. Jeg er sikker på, at jeg har fået meget mere ud af Johnny, end en journalist kunne, siger Henrik Røde Jensen og fortsætter:

- Det var en fantastisk oplevelse at være i det fortrolige rum sammen med ham og snakke om hans liv. Det var et privilegium for mig at være så tæt ham.

Bogen 'Johnny Madsen - Uden filter' udkommer 29. november på forlaget Derfor.

Af samme årsag stritter afsnittene lidt i hver deres retning. For mellem to gode venner er der ikke brug for et stramt manus. Blot nogle nedgriflede ord som kan fungere som rettesnor, men også hvor der kan afviges, når samtalen kræver det.

Optagelserne er også omdrejningspunktet for en kommende bogudgivelse, som Henrik Røde Jensen er forfatter til.

For nu, hvor Johnny Madsen er død, kan forfatteren overholde den afdøde musikers meget klare instruks om, at materialet ikke måtte offentliggøres før efter hans død.

- Du skal først udgive, når jeg ikke er her mere, sagde han, men han var ikke optaget af døden. Min aftale med Johnny var, at det var et fortroligt projekt mellem ham og mig. Men Johnny har tit sagt til mig og mange andre, at han ikke havde noget til gode. Han har levet et hårdt liv, men sådan er det at være rockstjerne i Danmark og at være allemandseje.

For Henrik Røde Jensen kom Johnny Madsens død dog ikke som et kæmpe chok.

- Jeg har jo kendt til hans tilstand i et langt stykke tid, så jeg vidste godt, hvad vej det bar hen. Selvom jeg havde forberedt mig på det, så er det sørgeligt, når en livsven går bort. Det var en trist dag, men til gengæld var det en smuk dag, da han blev begravet i Thyborøn. Der var sol fra en skyfri himmel, og Johnny blev hyldet med over 500 mennesker, der dukkede op. I Johnnys ånd var det jo en offentlig begravelse.

Se og hør Johnny Madsens spille en akustisk version af hans sang 'Chinatown, Yellow Moon og den sorte fugl'. Producer: Jimmy Bro Støvring

Lilholt stemmer i

De ti afsnit indeholder dog ikke kun samtaler. Hvert afsnit slutter nemlig med, at Johnny Madsen giver et akustisk nummer.

Det tiende afsnit i podcasten er dog helt særligt. Hvor de foregående ni afsnit varer omkring 30 minutter, varer det tiende godt en time. Det er nemlig en samtale mellem Johnny Madsen og hans gode ven Lars Lilholt.

- Der tændte jeg bare for kameraet, og så fik det bare lov at rulle. Uden afbrydelser, siger Henrik Røde Jensen.

Afsnittet slutter med, at de to gamle venner giver to akustiske numre - et af Lilholts numre og et af Madsens. Og det kan fans af den folkekære sanger godt glæde sig til, lyder det fra manageren.

- Endnu engang får han det sidste ord, netop som han gerne ville. Han vidste godt, vi ville være ramt af hans alt for tidlige bortgang, men Johnny ville hellere, at vi fejrer ham end at sidde og søbe i sorgen. Så efter hans ønske, går vi ud som planlagt, siger Henrik Røde Jensen, inden han fortsætter:

- Men for Fanø, hvor er det et stort tab, og vi kommer alle til at savne en stor kunstner, et kæmpestort menneske og en endnu større ven

Bogen 'Johnny Madsen - Uden filter' udkommer fredag 29. november på forlaget Derfor.