Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tusindvis af adresser mistænkes for at være PFAS-forurenede – se hele listen her

Foto: TV 2

Regionerne mistænker mere end 16.000 lokaliteter i Danmark for at være forurenede med PFAS. Flere tusinde grundejere er ikke blevet orienteret.

Tusindvis af danskere er ikke klar over det, men de bor, arbejder eller har på anden måde deres daglige gang på grunde, der kan være forurenede med evighedskemikalier, også kendt som PFAS.

Det viser regionernes såkaldte mistankelister.

Vi må strække våben og ærligt erkende, at det vil tage meget lang tid for os at komme i dybden

Mads Duedahl (V), formand for Danske Regioners miljøudvalg

PFAS er betegnelsen for en gruppe kemikalier med en række potentielt sundhedsskadelige effekter.

Hver region har udarbejdet en liste over grunde, som de mistænker for at kunne være forurenede med disse PFAS-kemikalier.

TV 2 har samlet listerne og præsenterer her mere end 16.000 adresser, hvor der kan være PFAS i jorden, græsset og vandet.

For regionerne er listerne et vigtigt redskab.

- Alle grunde, hvor der er en mistanke om, at der kunne have været en forurenende aktivitet i fortiden, indgår. Vi bruger listerne som et arbejdsværktøj til at kunne prioritere, hvilke grunde vi skal have mest fokus på, siger Mads Duedahl (V), der er formand for Danske Regioners miljøudvalg og regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Grunde med PFAS-mistanke

Over 16.000 grunde er under mistanke for at være forurenede med PFAS. Søg efter ejendomme her:

De fleste grundejere er blevet orienteret om, at deres grund kan være forurenet, men omkring 3000 ejere er ikke blevet informeret. Det skyldes, at regionerne ikke er færdige med at granske oplysningerne om lokaliteterne.

- Det er grunde, hvor vi ikke ved noget endnu ud over en registeroplysning. Det kan være, at vi så at sige har slået dem op i telefonbogen, siger Mads Duedahl.

Først når der foreligger en velbegrundet mistanke om, at der har været en forurenende aktivitet på en grund, bliver ejeren kontaktet.

Mistankelisten

TV 2 har samlet de fem regioners mistankelister over lokaliteter, der kan være forurenede med PFAS.

Nogle ejendomme optræder flere gange, fordi der er flere mistænkte lokaliteter på samme adresse.

De fem regioners lister er udtrukket i perioden fra september 2022 til januar 2023 og er under løbende bearbejdning, så der kan optræde enkelte ejendomme, der ikke længere er mistænkt for at være forurenede med PFAS.

Lejere får intet at vide

Der er også andre personer, såsom lejere, der ikke er blevet informeret om de mulige PFAS-forureninger.

- Ejeren skal give informationerne videre. For det er svært for os at komme i kontakt med alle de personer, der for eksempel har et lejemål på en grund, der formodes at være forurenet, forklarer Mads Duedahl.

Danske Regioner vurderer selv, at de står over for et kolossalt arbejde med de potentielt PFAS-forurenede grunde.

- Vi må strække våben og ærligt erkende, at det vil tage meget lang tid for os at komme i dybden og klare alle de opgaver, der ligger foran os, hvis man ikke prioriterer det her, siger Mads Duedahl.

Årsager til PFAS-forurening

Følgende virksomheder kan være årsag til forurening med PFAS på en grund: 

  • Losse- og fyldpladser

  • Forkromningsindustri

  • Brandøvelsespladser

  • Brancher relateret til brand

  • Træ- og møbelindustri

  • Kemisk industri

  • Jern- og metalvareindustri

  • Tæppeindustri

  • Malingsindustri

  • Gummi- og plastindustri

  • Tekstil- og læderindustri

  • Pap- og papirindustri

  • Renserier

  • Elektronikvirksomheder

  • Trykkerier

Kilde: Danske Regioner

Regionerne vurderer selv, at de skal bruge 4,5 milliarder kroner til at klare udfordringerne med PFAS. Det skal tages ud af et samlet budget på 450 millioner årligt til al jordforurening i regionerne.

- Vi skulle smide alt, hvad vi har i hænderne i de næste ti år, for at klare opgaven. Det er selvfølgelig ikke realistisk, siger han.

PFAS er skadeligt for immunsystemet og specielt for små børn

Amalie Timmermann, forsker, Statens Institut for Folkesundhed

Ikke alt PFAS fjernes

Listen over de muligt forurenede grunde bruges derfor som et redskab til at udvælge, hvor man skal sætte ind. Ikke alle PFAS-forureninger vil blive fjernet eller oprenset, lyder det.

- Vores vigtigste opgave er at vurdere, om der er sundhedsskadelige virkninger for mennesker, der bor på grundene, eller det er til fare for drikkevandet, siger Mads Duedahl fra Danske Regioner.

Det er de grunde, der opfylder disse kriterier, der vil få opmærksomhed. Resten må klare sig uden.

- Det er selvfølgelig bekymrende at have en forurenet grund, men hvis det ikke er til direkte fare for mennesker eller drikkevand, så vil vi blot identificere det, gøre opmærksom på det og så må det ligger der, hvor det er, siger han.

Mads Duedahl ser frem, til at regeringen får udarbejdet en national handlingsplan på området, hvilket også er målet ifølge regeringsgrundlaget.

- Vi må som samfund have tålmodighed. Det her er ikke noget, vi kan klare i morgen, siger Mads Duedahl.

Skadeligt for især børn

Hos Institut for Folkesundhed er meldingen, at PFAS kan have en række negative helbredseffekter.

Hos voksne kan PFAS blandt andet give forhøjede kolesteroltal og medføre hormonforstyrrende effekter. I store koncentrationer kan kemikalierne desuden medføre en øget risiko for kræft.

Men det er især børn, der er i farezonen, når det gælder PFAS.

- PFAS er skadeligt for immunsystemet og specielt for små børn. Det er der, vi ser de største effekter, forklarer Amalie Timmermann, der er forsker på Statens Institut for Folkesundhed.

Børn er særligt sårbare, fordi deres immunsystem udvikler sig rigtigt meget i de tidlige leveår.

- Der er immunsystemet inde i en stor udvikling, og når det bliver udsat for PFAS, bliver balancen ødelagt, siger Amalie Timmermann.

Børn er også mere udsatte af andre årsager.

- De spiser og drikker mere i forhold til, hvor lille deres kropsvægt er. Og de får mere jord og støv i munden, fordi de rører ved alting og putter hænderne i munden, siger Amalie Timmermann.

Hør mere om PFAS i TV 2s nyhedspodcast 'Dato':


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.