Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tirsdag begynder efteråret - kan give stormvejr og halv måneds regn på én aften

Foto: TV 2 Vejret

Vindstød af stærk storm og over 30 millimeter regn.

Første halvdel af september har budt på umådelig meget sommervejr, men tirsdag vil vi alle mærke, at det for alvor er blevet efterår.

Dagen begynder dog hæderligt. Morgen og formiddag byder på sol i perioder, og luften er fortsat relativ varm.

Prognose tirsdag middag. Vekslende skydække med stedvise byger og tiltagende vind. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Det er den tiltagende vind, der er den sande efterårsbebuder. Ved middagstid vil vinden være af kulingstyrke, og det bliver mere og mere blæsende.

Vindstød af stærk storm ved Vadehavet og nær Kattegat

Den tiltagende vind skyldes et lille hurtigt lavtryk, som sender regn og rusk til Danmark.

Ved Vestkysten vil vindstødene fra midt på eftermiddagen nå stormstyrke, og senere på dagen kommer der også stormstød nær Kattegat.

Når vinden kulminerer, kan der være vindstød af stærk storm ved Vadehavet og til Nordvestsjælland og Kattegatøerne.

Det er endnu usikkert, hvor blæsende det bliver, og hvor præcist lavtryksbanen placerer sig.

Varsling af vindstød tirsdag 19. september. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

TV 2 Vejret har foreløbigt varslet for vindstød af stormstyrke, og afhængigt af de næste prognoser, kan varslet justeres og/eller opgraderes til vindstød af stærk storm.

Knap en halv måneds regn på en aften

Tirsdag ved 18-tiden ventes der regn i hele Jylland, mens regnen først senere på aftenen når de østlige egne.

Prognose klokken 18. Blæsende i hele landet og med et kraftigt regnvejr over Jylland. Foto: GRAFIK/TV 2 Vejret

Prognosen har over 30 millimeter regn til dele af Jylland, og lokalt kan der måske falde en halv måneds regn.

Prognose af regn hele tirsdagen og natten til onsdag. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Som det fremgår af ovenstående grafik, så er regnmængderne meget forskellige. Mest regnfuldt bliver det i det centrale og nordlige Jylland. Det er i det område, at lavtrykscenteret bevæger sig.

I de østlige egne ventes generelt under fem millimeter regn.


Havne-sag trækker ud: Omstridt advokatundersøgelse bliver flere måneder forsinket

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Advokatundersøgelsen, som skal klarlægge, hvad der førte til det økonomiske kaos på Frederikshavn Havn, trækker ud. Den er nemlig mere omfattende end forventet.

Det bliver først i det nye år.

Faktisk skal vi helt hen i uge ni, før advokatfirmaet Bech-Bruun ventes at være færdig med advokatundersøgelsen.

Den skal give svar på, hvordan økonomien i Frederikshavn Havn kunne udvikle sig så skidt, at Frederikshavn Kommune i maj var nødsaget til at overtage driften af havnen med en samlet gæld på 1,7 milliarder.

Det har advokatfirmaet Bech-Bruun orienteret Frederikshavn Kommune om.

- Arbejdet har vist sig mere omfattende end forventet, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Advokatundersøgelsen var oprindelig lovet færdig inden udgangen af december, og alle relevante personer i undersøgelsen skulle efter den oprindelige plan have været interviewet til undersøgelsen midt i november.

Sådan er det ikke gået.

Flere skal spørges

Advokatfirmaet har nemlig for nyligt udvidet kredsen af relevante personer i sagen.

Det betyder, at en række tidligere medlemmer af økonomiudvalgene i Frederikshavn Kommune nu også har fået mulighed for at komme med deres bemærkninger.

Desuden er advokatfirmaet også - i følge TV2 Nords oplysninger - stadig i dialog med de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Havn for at få dem til at bidrage til undersøgelsen.

De fire bestyrelsesmedlemmer, som valgte at træde ud af bestyrelsen i Frederikshavn Havn i september 2023, har i første omgang afslået at deltage i undersøgelsen, da de ikke har kunnet få adgang til de dokumenter, der ligger i bestyrelsesportalen og få indsigt i hvilke dokumenter, der er inddraget i undersøgelsen.

Flere undersøgelser i gang

Advokatundersøgelsen er en del af en stribe undersøgelser om, hvad der er foregået på Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune forud for det økonomiske kollaps på havnen.

Venstre har politianmeldt kommunen, efter TV2 Nord har afsløret, at en kommunal medarbejder fortæller, hvordan dokumenter i aktindsigter er blevet sorteret fra og dermed mørklagt for offentligheden.

Det bliver forklaret på en hemmelig lydoptagelse, hvor den kommunale medarbejder opfordrer Frederikshavn Havn til at gøre det samme.

Ankestyrelsen er ligeledes gået ind i sagen om den hemmelige lydoptagelse, mens også Folketingets Ombudsmand har bedt om at blive orienteret i sagen fra Frederikshavn.

Oplysninger tilbageholdt

TV2 Nord har i forbindelse med afdækningen af "Skandalen om Frederikshavn Havn" desuden afsløret, at en række dokumenter og rapporter blev tilbageholdt helt eller delvist af kommunaldirektøren og borgmesteren, og dermed ikke blev forelagt for byrådsmedlemmerne.

Blandt andet har et fortroligt notat som Frederikshavn Kommune selv udarbejdede i januar 2022 om havnens økonomi aldrig været forelagt for hele byrådet

En rapport med seks forslag til at sikre havnens dårlige økonomi, nåede først byrådet 15 måneder efter den blev sendt til forvaltningen og daværende borgmester Birgit S. Hansen.

Politikerne i Frederikshavn Kommune har bevilliget 2,5 millioner til advokatundersøgelsen, og selv om den nu bliver forsinket med flere måneder, forventer borgmesteren ikke, at den bliver dyrere.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Først mod slutningen af anden halvleg formåede Aalborg Håndbold at skabe den fornødne afstand til modstanderen.

Det blev næsten til en gentagelse af det første opgør, da Aalborg Håndbold torsdag aften spillede mod ungarske Pick Szeged på udebane.

I de to hold tidligere møde i Champions League endte det med en gysersejr på 29-28 til Aalborg, og det skulle blive ligeså tæt torsdag.

Igennem det meste af kampen bølgede stillingen frem og tilbage, men endte med en Aalborg-sejr på 30-32.

Aalborg Håndbold fik dog en ganske besværlig start på kampen, da de efter få minutters spil var bagud 4-1.

Stærkt målmandsspil hos Landin og gennembrud af især Thomas Arnoldsen i den anden ende sender Aalborg tilbage i kampen, men igen trækker ungarerne fra og kommer foran med fire mål ved flere lejligheder. 

Slutningen af første halvleg bliver heldigvis meget bedre, og Aalborg får udlignet til 14-14 efter 26 minutter. Lidt af kadencen tabte de med udligningen, men de kunne gå til pause bagud med 17-16.

Aalborg-topscorerne

Thomas Arnoldsen: Otte mål

Jack Thurin: Otte mål

Kristian Bjørnsen: Seks mål

Sen tomålsføring

I anden halvleg blev det endnu bedre for nordjyderne, som scorer de to første mål og for første gang i kampen bringer sig foran.

Herefter scorer holdene på skift, og med 13 minutter tilbage af opgøret bragte Aalborg sig foran med 24-25.

Og få minutter senere blev det til den første tomålsføring ved stillingen 26-28. Aalborg Håndbold kørte den vigtige sejr hjem i slutminutterne, da kampen sluttede med cifrene 30-32 i nordjydernes favør.

Med sejren overhaler Aalborg ungarerne på tredjepladsen - de overhaler endda også Nantes på andenpladsen, selvom de ligger a point med hinanden. Aalborg Håndbold er nemlig bedre indbyrdes, da de vandt over Nantes i deres første opgør. Franskmændene og Aalborg møder hinanden i den sidste kamp i gruppespillet i Champions League.

Hvis Aalborg Håndbold tilkæmper sig en top-to placering, går holdet direkte videre til Champions League-kvartfinalerne og skal derfor spille to kampe færre, end hvis de bliver mellem nummer 3 til 6. De klubber skal også spille ottendedelsfinaler.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (05.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af torsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


"Hasard med helbred" og "alt andet end ok": Flere reagerer på Byrialsens heste

Billedet her er fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.

Eksperter er ikke i tvivl; hestene på stutteriet i Fjerritslev har det ikke godt.

- Jeg bliver simpelthen så rasende. Det er bare skruen uden ende.

Sådan lyder det fra Ghita Zangger Madsen, der er sekretariatsleder ved dyreværnsforeningen Hestens Værn.

Onsdag kunne TV2 Nord fortælle historien om, at Fødevarestyrelsen har været på besøg på et nyoprettet stutteri ved Fjerritslev, hvor omkring 150 heste, der enten er ejet, eller tidligere har været ejet, af den omstridte hestehandler fra Skals, John Byrialsen, nu er blevet flyttet til.

Ifølge kontrolrapporten, der er udfærdiget 20. november, er der igen flere forhold omkring hestene, der ikke lever op til de krav, myndighederne har.

Blandt andet kunne hestene ikke motionere, da der hverken var brugbare folde, ridehal eller ridebane på adressen.

- Det er ikke godt. Hestens naturlige adfærd er, at den skal ud og bevæge sig. Og det kan den ikke komme til, når den står i en boks 24/7, lyder det fra veterinærchef ved Fødevarestyrelsen, Flemming Kure Marker.

Hestene er afhængige af motion. Når de ikke har mulighed for at komme udenfor, vil det gå udover deres fordøjelse, ben og lemmer og luftveje. Blandt andet kan de få kolik, fordi tarmene ikke aktiveres.

Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg 20. november.

Kan ende i politianmeldelse

Ifølge veterinærchefen findes der en hestelovgivning, der indeholder regler for, blandt andet hvordan heste skal holdes og hvor meget motion, de har krav på. Regler, der i dette tilfælde langt fra er overholdt.

- De skal have motion eller gives mulighed for fri bevægelse på fold mindst to timer om dagen, fem dage om ugen. Så det her er langt fra i orden, fortæller Flemming Kure Marker.

- Man spiller hasard med deres helbred, når de ikke får lov til at bevæge sig, lyder det fra Ghita Zangger Madsen.

Men det er ikke det eneste, der er galt på stutteriet, hvor John Byrialsen og hans kompagnon Hans Helmgaard Kristiansen ejer flere heste.

DET SAGDE HANS HELMGAARD ONSDAG

- Det sidste pigtrådshegn er blevet pillet ned i dag (onsdag, red.). Der er ganske meget, så det har været et stort stykke arbejde.

- Vi laver stalden om til en stor løsdrift af hopperne, og det er stort set færdigt nu. Så vi er begyndt at flytte hestene, og vi har frigivet plads til at overholde de krav, som der er, siger Hans Helmgaard Kristiansen.

- Vi var ikke færdige med at lave foldene, men nu er det sådan, at de kan motionere de lovmæssige ti timer per uge. Men vi mangler stadig at lave en ridehal og en udendørs ridebane, før det er optimalt.

Hvornår er det hele så løst, så der ikke er mere at komme efter?

- Jeg kan ikke løse det fra dag til dag, og det er der ingen, der kan. Men det er færdigt lige om hjørnet, sagde Hans Helmgaard Kristiansen til TV2 Nord i går.

For i kontrolrapporten står også noteret, at 83 af de cirka 150 hopper er opstaldet i for små fællesbokse. Og ifølge Ghita Zangger Madsen kan det få konsekvenser for hestenes søvn.

- Det kan gøre, at hestene ikke får sovet nok. Dem, der er lavest i hierakiet bliver stresset, fordi de ikke kan komme væk fra de andre heste, fortæller hun.

Det er ejendommen her på Kliim Markvej, at det nyoprettede stutteri Vester Klitgård ApS holder til. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Under Fødevarestyrelsens kontrolbesøg blev der ikke fundet alvorlige og akutte skader på hestene. Alligevel blev forholdene vedrørende blandt andet motion og opstaldning vurderet til at være til 'væsentlig ulempe'.

- Der er ikke dyr, der akut har skader i den forstand, men stadigvæk er der regler, der ikke er blevet overholdt, fortæller veterinærchefen ved Fødevarestyrelsen og fortsætter:

- Vi laver derfor naturligvis en opfølgende kontrol på det. Og er forholdene ikke bragt i orden, vil vi skærpe sanktioneringen. Det kan i værste fald ende med en politianmeldelse, lyder det fra Flemming Kure Marker.


Uddannelse giver Mads selvtilliden tilbage - nu kan den lukke

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

I et nyt reformudspil lægger regeringen op til at nedlægge HF - og dermed også specialklasserne vhf.

- Jeg vil ikke være i stand til at gennemføre en normal gymnasial ungdomsuddannelse.

Ordene kommer fra 20-årige Mads Filtenborg Pedersen fra Hvalpsund, der har prøvet flere forskellige specialklasser - dog uden at finde den perfekte uddannelse for ham.

Indtil nu.

I august begyndte han på vhf, en special ungdomsuddannelse på Mariagerfjord Gymnasium, og han har ikke set sig tilbage siden.

Mads Pedersen begyndte på vhf i august, efter at have prøvet forskellige specialklasser. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Vi tager tingene i et mere roligt tempo, og det betyder, at jeg er i stand til at følge med i pensum.

Mads Filtenborg Pedersen har ikke altid vidst, at han har flere udfordringer at kæmpe med end de fleste andre unge. For tre år siden fik han at vide, at han har autisme - og derudover har han blandt andet koncentrationsbesvær. Alt sammen noget der betyder, at han tidligere ikke troede på, han en dag kom til at tage en videregående uddannelse.

Et nyt reformudspil vil nedlægge HF - og deriblandt også vhf-klasserne, som man blandt andet finder på Mariagerfjord Gymnasium. I Nordjyllands findes det også i Nørresundby. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rummer flere diagnoser

- Jeg er ikke altid i stand til at tage imod de oplysninger, der kommer fra almindelig undervisning, derudover ville det sociale i en almindelig gymnasieklasse være meget stressende for mig, fordi der er så mange elever, siger Mads Filtenborg Pedersen, der nu er frustreret over et nyt reformudspil fra regeringen, der vil nedlægge HF - og derudover også vhf, som er den uddannelse, Mads Pedersen tager.

En vhf-klasse rummer elever med flere diagnoser. Derudover ligner det en HF-uddannelse, men den tager tre år istedet for to. Det betyder, der er mere tid til færre fag.

- Jeg har støtte, og nogle lærere, der tager tingene i et roligt tempo og hjælper mig igennem i stedet for, at jeg kører det hele solo. Det betyder, jeg kan komme i gang med opgaverne og lave mine afleveringer til tiden, så jeg ikke kommer bagud.  

Hvis reformen træder i kraft, vil det ske fra 2030 - Mads Pedersen frygter derfor for fremtiden for unge ligesom ham.

- Jeg ville blive rasende, jeg ville blive skrækslagen, og jeg ville være chokeret, hvis klasserne nedlægges, siger Mads Filtenborg Pedersen.

Rektor: En katastrofe

Vhf-klasserne findes kun få steder i landet og finansieres af gymnasierne selv. I Nordjylland er de kun i Nørresundby og på Mariagerfjord Gymnasium.

Det kommer til at gå ud over de svageste elever, hvis regeringens udspil til en gymnasiereform bliver til virkelighed.

Sådan lyder det fra rektor på Mariagerfjord Gymnasium, Søren Urup.

Søren Urup, rektor på Mariagerfjord Gymnasium, skal sammen med ADHD-foreningen mødes med børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, fredag, for at drøfte sagen. Foto: Mariagerfjord Gymnasium

Derfor har han netop har sendt et brev med et opråb til en række politikere i Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

- Når man læser udspillet igennem, er det tilsyneladende kun ASF-klasserne (særlige gymnasiale klasser for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser., red), der er tænkt med videre. Hvad der skal ske med de unge, for hvem vhf er vejen til en ungdomsuddannelse, står hen i det uvisse. Det er en katastrofe, lyder det fra Søren Urup, rektor ved Mariagerfjord Gymnasium.

Læs mere om det her:

Minister maner bekymring til jorden

TV2 Nord har talt med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om problematikken. Han understreger dog, at ingen af de unge på vhf-uddannelserne bliver "ladt i stikken".

Se hele interviewet med ham her:

Får større selvværd

Mads Filtenborg Pedersen har prøvet at gå i en ASF-klasse. Uden held. Han håber derfor på, at andre unge i fremtiden får samme muligheder i en vhf-klasse, som han selv har haft. Derfor arbejder han også selv for sagen.  

- Jeg er begyndt at få et større selvværd og mere tillid til, at jeg kan fungere i skolen. Snart skal jeg snakke med en studievejleder, og vi skal sammen lægge store planer, som gør, at jeg får en lys fremtid og kommer til at uddanne mig inden for det, jeg har lyst til, siger han.