Smukt sankthans-vejr i vente -
men husk den varme trøje
Foto: TV2 Nord
Sankthans-vejret byder på en smuk solnedgang og rolige vindforhold, men også på temperaturer, der falder i aftenens løb.
Fredag havde vi sommersolhverv, årets længste dag, og søndag aften har vi traditionen tro sankthansaften.
Det er den aften på året, hvor flest danskere er udendørs på samme tid, og derfor spiller vejret naturligvis en altafgørende rolle for, hvordan udendørsoplevelsen bliver.
Allerede nu kan det heldigvis afsløres, at der venter os en af de vejrmæssigt bedste sankthansaftener i de senere år.
Aftenen starter med næsten 20 grader
Et højtryk sikrer os pænt vejr med kun få skyer på himlen, men i eftermiddagens løb vil der i perioder kunne blive mere skyet. Skyerne er dog højtliggende isskyer - såkaldte cirrusskyer - som solen kan skinne igennem. Hvis man kaster et blik på himlen, vil man måske kunne se en lysende ring omkring solen - det der er kendt som en halo.
Foto: Aina González / Seerbillede
Når turen går mod de mange sankthans-bål først på aftenen, så vil det være med temperaturer på omkring 19-20 graders behagelig sommervarme.
Da der samtidigt er rolige vindforhold og mulighed for solskin, så vil det for de fleste nok være en næsten optimal vejrsituation.
Husk den varme trøje til senere på aftenen
Som timerne går, og solen går ned (ved omkring 22-tiden), vil temperaturen naturligvis falde.
Foregår sankthans-arrangementet nær en kyst, så vil temperaturerne kunne holde sig på mellem 15 og 17 graders varme, men befinder man sig derimod inde i landet, så vil temperaturerne falde til mellem 11 og 13 grader i aftenens løb.
Selvom det fortsat vil være næsten vindstille, så er det en god idé at væbne sig med en varm trøje - især hvis man står stille i længere tid.
Paw og 36 kvinder i en kamp mod krybskytteri - Elefanterne faldt som fluer
Foto: Paw Gosmer
En mangeårig kamp mod brutalt krybskytteri i Sydafrika har båret frugt. 36 afrikanske kvinder har sammen med Paw Gosmer sikret, at langt færre dyr må lade livet.
Fra 10 millioner til 400.000.
Det er den drastiske nedgang i antallet af nulevende elefanter. For 100 år siden vrimlede det med dem, og i dag falder de på stribe. Det gør ondt på Paw Gosmer, hvis hjerte altid har banket for elefanterne.
Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os
Paw Gossmer
Op mod 100 elefanter bliver hver dag dræbt af krybskytter i Afrika i jagten på stødtænderne.
Dyrepasserens rejse
I 34 år har han været dyrepasser i Aalborg Zoo. I dag er han også europæisk direktør for naturbevaringsprogrammet Transfrontier, der står bag projekt Black Mamba.
Transfrontier holder til i Olifants West Nature Reserve, som ligger i Limpopo-provinsen i Sydafrika. I Limpopo-provinsen ligger Krüger Nationalpark, hvor Black Mamba udfører sit arbejde.
Aalborg Zoos egne elefanter var fra nationalparken, hvor Black Mamba-organisationen forsøger at bekæmpe krybskytteri. Og det var Paw Gosmers indgangsvinkel.
Som europæisk direktør i Black Mamba agerer han bindeled mellem Aalborg Zoo, projektet Black Mamba og Africa Tours. Projekt Black Mamba skal sikre, at krybskytter ikke får frit spil i Sydafrika.
- Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os, siger han om tiden, hvor han befandt sig på savannen i Sydafrika.
Nedenfor ses voldsomme billeder af næsehorn og elefanter, der er havnet i kløerne på krybskytter:
ADVARSEL
Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.
Et dødt næsehorn efter at krybskyttere har været på spil.
Foto: Paw Gosmer
ADVARSEL
Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.
Her ses et næsehorn, som har fået fjernet sit horn.
Foto: Paw Gosmer
Blev latterliggjort
Hvad skal de kvinder nu blande sig for?
Sådan lød meldingen fra kritikere, da projektet startede for 11 år siden. For Black Mamba er verdens første antikrybskytte-enhed.
- Vi blev faktisk gjort grin med i starten, men et år efter var de færdige med at grine, lyder det fra den europæiske direktør.
Her 11 år senere har Black Mamba formået at nedbringe krybskytteriet med 76 procent i Limpopo-provinsen, og de seneste 11 måneder har kvinderne sat verdensrekord ved at sørge for, at der ingen drab har været på hverken elefanter eller næsehorn.
Og det har affødt stor international anerkendelse, heriblandt en FN-udmærkelse.
- Det er et kæmpe skulderklap, siger Paw Gosmer.
To af de 36 Black Mamba-kvinder.
Foto: Paw Gosmer
Hvordan er det lykkedes? Ifølge Paw Gosmer har de valgt at tænke ud af boksen i stedet for at sætte hårdt mod hårdt. Det er 36 specialtrænede kvinder, der dagligt patruljerer for at opspore krybskytternes lejre og fælder.
- Vi tror ikke på, at det hjælper at slå ihjel for at beskytte noget andet liv, siger Paw Gosmer.
Derfor er det en våbenløs organisation, der i stedet forsøger at bringe kærlighed ind i projektet ved at engagere lokalmiljøet.
Er det ikke farligt for kvinderne at færdes uden våben?
- De er ikke nogen trussel, hvis de ikke bærer våben. Hvis de har våben, er du nødt til at skyde for at sikre dig selv, siger Paw Gosmer.
Elefanterne hører til i Afrika
Paw Gosmer
Se Indblik-programmet hvor Paw Gosmer besøgte TV2 Nord og fortalte om hans arbejde med krybskytteri. Det kan også ses på tv2nord.dk og TV2 Play.
Hvem Ka' - kvinderne
Særligt for det område hvor Krüger Nationalpark ligger, er, at det er kvinderne, der har den opdragende effekt, og det vælger Transfrontier at bruge til deres fordel. Organisationen består derfor udelukkende af kvinder.
Paw Gosmer mener desuden, at kvinder har en evne til at spotte, når noget er, som det ikke plejer at være.
- Det bliver hurtigt opdaget, hvis der er nogle fodspor, der ikke hører til, hvis der er klippet i et hegn eller hvis noget græs vender den forkerte vej. Her er kvinderne knivskarpe, siger Paw Gosmer.
Foto: Paw Gosmer
Synlighed og fastholdelse er nøglen
Synlighed i lokalsamfundet er altafgørende for organisationen. De 36 kvinder, som Black Mambas består af, patruljerer, og hjemme i lokalsamfundet har de øjne og ører åbne, i håb om at man på den måde kan forebygge og forhindre krybskytterne i at slå til.
- Det har en visuel effekt, der gør, at folk holder sig tilbage, siger Paw Gosmer.
To former for krybskytteri
Den organiserede form, der er ren berigelseskriminalitet, hvor gamle mafiabander står bag, og tjener rigtig mange penge. De er typisk på jagt efter elefanter og næsehorn og andre dyr med en høj markedsværdi på det sorte marked.
Bush meat krybskytteri. Det er jagt med snarer, hvor det ofte er fattige folk, der går på ulovlig jagt efter kød. Der bliver sat tusindvis af snarer hver dag rundt i Afrika. Jagten med snarer er en jagtform, der giver voldsomme skader på dyrene.
Men det er ikke til at komme udenom, at der er enorme pengesummer på højkant. 100.000 amerikanske dollars for et kilo næsehornshorn.
- Det er mere end dobbeltprisen for guld, siger Paw Gosmer.
Det gør det til verdens fjerde største kriminelle økonomi.
Derfor handler det om at ændre lokalbefolkningens mentalitet og syn på dyrene. Derfor har Transfrontier igangsat et nyt skoleprogram, Bush Babies, der omfatter ti skoler i de fattigste områder.
- Vi arbejder med folk, der bruger det samme ord i deres lokalsprog for mad og for dyr, så for at nuancere og åbne hjerterne for vigtigheden af at passe på den her fantastiske natur, de ligger oppe af, har vi startet det her program, siger Paw Gosmer.
Undervisning i den natur, de lever i og et kendskab til de dyr, de lever lige op og ned ad, er vigtig.
- Det er jo det der med, at hvis man ikke elsker naturen, hvorfor skulle man så passe på den?, afslutter Paw Gosmer.
Paw Gosmer arbejder - foruden arbejdet med dyr - også som vikar på et bosted ved Gravlev.
Foventningen er, at der nu skal hyres flere medarbejdere.
Gulvvirksomheden Timberman er blevet opkøbt af det svenske industrikonglomerat Volati. Det oplyser Timberman, der har hovedsæde i Hadsund, i en pressemeddelelse.
Siden 2011 har Timberman været ejet af verdens største korkproducent, portugisiske Corticeira Amorim, som svenske Volati har købt aktiemajoriteten hos. Volati har en årlig omsætning på 7,7 milliarder svenske kroner, svarende til knap fem milliarder danske kroner.
Ejerskiftet finder sted i løbet af denne måned, hvor Timberman bliver en del af Volatis datterselskab Salix Group, som beskæftiger sig med at levere materialer til byggeri og industri.
Ingen af parterne vil oplyse det nøjagtige beløb, men der er tale om et trecifret millionbeløb.
Medarbejdere har intet at frygte
- Vi har haft en flot vækst de seneste tretten år under ejerskabet af Amorim Cork Flooring, og vi har efterhånden indtaget en position, der gør os klar til næste niveau. Det får vi nu mulighed for med en stor og vidtforgrenet majoritetsejer i Volati, siger administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker, som fortsætter i sin nuværende stilling.
Timberman kunne i foråret udvide deres aktiviteter i Sverige, og det gav derfor mening for virksomheden at komme på svenske hænder.
Ifølge Mogens Fisker ønsker virksomheden at fastholde de nuværende medarbejdere. Samtidig forventer han, at der skal rekrutteres endnu flere.
Timberman er landets førende af hårde gulvbelægninger i træ, kork og vinyl.
Se listen:
Her bor de vådeste, frækkeste og mest kinky nordjyder
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Nordjyderne er godt repræsenteret i 2024.
De årlige statistikker fra Sinful.dk er igen landet, og endnu en gang beviser nordjyderne, at de er nogle af landets frækkeste.
Sidste år var det kun Løkken, der var at finde på sexshoppens liste, men i år er hele tre nordjyske byer kommet på. Og igen i år er Løkken at finde på en fræk førsteplads.
I 2023 indtog Løkken førstepladsen i kategorien 'Landets stærkeste underliv', og i år er det kategorien 'Årets vådeste by', som vendelboerne indtager førstepladsen i.
Det er nemlig i Løkken, at der er blevet købt mest glidecreme fra Sinful.dk gennem 2024. Her har vendelboerne nemlig købt 3,59 gange så meget glidecreme per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.
Derudover er Løkken igen i år at finde på flere lister. Den vendsysselske by er nemlig også nummer tre på listen over de frækkeste byer. Her er der nemlig solgt 2,64 flere stykker sexlegetøj per indbygger end landsgennemsnittet. I 2023 indtog Løkken tredjepladsen på selvsamme liste med 2,5 stykker sexlegetøj.
Top 10 frækkeste byer
Humlebæk 2,79
Skævinge 2,66
Løkken 2,64
Rødby 2,58
Græsted 2,45
Odense NV 2,20
Faaborg 2,15
Aakirkeby 1,92
Aarhus C 1,83
Randers C 1,74
* tallet indikerer, hvor mange gange, der er købt sexlegetøj i byen i forhold til landsgennemsnittet
I år står Løkken dog ikke alene på sexshoppens frække liste. Både Aalborg C og Sindal gør nemlig byen selskab.
Sindal er nemlig den by i landet, der har købt mest lingeri per indbygger på Sinful.dk i 2024, og dermed har den nordjyske by vundet kategorien 'Landets frækkeste undertøj'. Faktisk har indbyggerne i Sindal købt 4,22 gange så meget lingeri per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.
Samtidig er Aalborg C igen at finde på en liste. Aalborgenserne indtager nemlig tredjepladsen på listen over de mest kinky byer i landet.
Årets mest kinky byer er fundet ved at udregne, hvilke byer der har købt mest bondage sexlegetøj. Det vil sige, at aalborgenserne køber 3,67 gange så meget kinky sexlegetøj som landsgennemsnittet.
Flere hunde forgiftes - direktør ser klar sammenhæng
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Dyreforsikringsselskab får langt flere anmeldelser om forgiftninger af hunde.
Det vrimler med dem i naturen, og de efterladte nikotinposer er dødelige for dyr.
TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Ann Hvarregaard i november måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt foran sine børn, efter hunden havde slikket på en nikotinpose, den fandt i naturen.
Dyreforsikringsselskabet Agria har nemlig de seneste år registreret antallet af nikotinforgiftede hunde, og det seneste år er antallet steget markant.
- Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om en stigning på hele 52 procent i antallet af anmeldte nikotinforgiftninger blandt hunde, siger Tine Stabell, direktør for dyreforsikringsselskabet Agria.
Tine Stabell fortæller, at selv små mængder nikotin er farlige for dyr, og at hvalpe er særligt udsatte. Hun sammenligner hvalpene med små børn, der er nysgerrige på sine omgivelser og smager på det meste, de kan komme i nærheden af.
- Fordi hundehvalpe fysisk er mindre i størrelsen, får de relativt mere nikotin i kroppen end en voksen hund, når de spiser en nikotinpose, siger direktøren.
TV2 Nord kunne tirsdag fortælle, hvordan det flyder med cigaretskodderog nikotinposer i den nordjyske natur.
Dette års Masseeksperiment viste nemlig, at nikotinposerne vinder frem, mens cigaretskodderne fortsat fylder.
I år deltog 2112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de fandt altså tilsammen1196 cigaretskodderi den nordjyske natur, mens man på landsplan fandt hele 5819 stykker nikotinposer i naturen.
Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest, så var det noget helt andet, som man oplevede hos 4. klasseseleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.
- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskodder falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen, som deltog i masseeksperimentet.
Han deltog desuden også i masseeksperimentet tilbage i 2019.
Forebyggelse af nikotinforgiftning hos hunde
Hold nøje øje med din hund, når du lufter den – lad derfor mobilen blive i lommen på gåturen og hav fokus på hunden.
Træn hunden til at reagere på en "slip"-kommando.
Hav altid lækre godbidder med, når du går tur, så du kan bytte, hvis hunden får fat i noget, du mistænker kan være farligt.
Undgå at lufte hunden på områder med meget snusaffald, såsom ved skoler, stoppesteder eller lignende.
Kilde: Agria Dyreforsikring
Mørketal
De mange nikotinforgiftninger blandt hunde hænger ifølge Agrias direktør sammen med en øget mængde dumpede stykker snus i naturen.
- I perioden fra 2017 til 2021 registrerede Agria Dyreforsikring en fordobling i antallet af generelle forgiftningsskader. Samtidig begyndte vi at se en sammenhæng imellem stigningen og udbredelsen af de såkaldte røgfrie nikotinprodukter, forklarer Tine Stabell, direktør i Agria.
Selvom antallet af registrerede tilfælde er fordoblet, frygter Tine Stabell, at antallet er endnu højere. Det skyldes, at tilfældet kun registreres, hvis det fremgår af skadesanmeldelsen.
- Det er kun, hvis ejeren rent faktisk har observeret hunden indtage en snus- eller nikotinpose, eller hvis dyrlægen har konstateret det, at det bliver registreret som årsag, siger direktøren.
Hvorfor væltede 200 tons tung kran? Svaret lader vente på sig
Arbejdstilsynet har endnu ikke kunnet fastslå, om der skete brud på reglerne, da en stor kran væltede i Østerild.
Hvad var det, der gik galt, da en 200 tons tung kran pludselig væltede på det nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted Kommune?
Det er tilsyneladende ikke så let at få opklaret.
Kollapset skete 28. november, men Arbejdstilsynet har endnu ikke udgivet en endelig rapport, der fastslår årsagen.
TV MIDTVEST har nu fået aktindsigt i tilsynets besøgsrapport, som blev udsendt 4. december. Det fremgår af rapporten, at tilsynet normalt kan nå at behandle en sag på under 14 dage, men i nogle tilfælde kan der gå længere tid.
Præcist hvorfor sagen endnu ikke er afgjort, ønsker tilsynet ikke at kommentere, men det fremgår af besøgsrapporten, at man "afventer svar på krandata" for at kunne træffe en afgørelse.
- Vi er ved at tage stilling til, om jeres virksomhed skal have en eller flere afgørelser, skriver tilsynet til kranfirmaet.
Den 23-årige mand, der styrede den 190 meter høje kran, da det gik galt, fik dieselolie ud over sig og blev behandlet på skadestuen.
Kort tid efter lød fra politiet, at manden havde det okay efter omstændighederne.
Arbejdstilsynet besøgte uheldsstedet dagen efter med det formål at undersøge, om kranfirmaet overholder arbejdsmiljøloven.