Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sådan rammer en storkonflikt dig

Foto: Christian French / TV2 Nord

Skoler, sygehuse, borgerservice og parkering kan blive påvirket af en eventuel strejke.

Skoler, sygehuse, borgerservice og parkering kan blive påvirket af en eventuel strejke.

Hvis det ender i en storkonflikt mellem arbejdsmarkedets parter, vil mange danskere kunne mærke det.

I så fald ender det sandsynligvis i strejke eller en såkaldt lockout.

Ved en strejke vil omfanget afhænge af, hvilke grupper og områder der udvælges af fagforeningerne, siger Nana Wesley Hansen, som er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

- Der vil de selvfølgelig forsøge at udtage nogle grupper, hvor det kan mærkes på arbejdsgiverne, siger hun.

Regeringen griber som regel ind

Det kan for eksempel være lærere i folkeskolen eller pædagoger i børnehaver og vuggestuer. Men det kan for eksempel også være sygehusene. Se listen i bunden af artiklen.

Som modtræk til strejkerne kan arbejdsgiverne også vælge at lockoute. Det vil i praksis sige, at arbejderne udelukkes fra arbejdspladsen uden løn.

I storkonflikter vil den typiske løsning være, at regeringen foretager et lovindgreb for at afslutte konflikten. Men det er ikke muligt at vide, hvor lang tid der går, før sådan et indgreb finder sted.

Derfor er det også en balancegang for arbejdsgiverne og lønmodtagerne, siger Bent Greve, som er professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet:

- Hvis det bliver meget omfattende, så mange af samfundets funktioner ikke fungerer, øger det chancen for et hurtigt lovindgreb, siger han.

Ved en storkonflikt bliver det dermed også ofte en diskussion om, hvem der har mest legitimitet:

- Det er klart, at hvis alle læger på alle sygehuse gik hjem, så ville man være nødt til at lave et politisk indgreb, da det ville gå ud over de akutte funktioner, som skal fungere uanset, om de er i konflikt med hinanden. Det er der, balancen er, siger Bent Greve.

Vi har fået Nana Wesley Hansen og Bent Greve til at pege på en række konkrete områder, hvor en eventuel storkonflikt kan påvirke:

Politi

Der er også brug for politiet til at opretholde ro og orden i landets gader og stræder. Derfor er politibetjente i Danmark ansat som tjenestemænd, hvilket betyder, at de ikke kan strejke. 
Andre områder af politiet vil dog kunne rammes af en storkonflikt. Det gælder for eksempel køreprøver og administrationsopgaver. 

Ældreplejen

Hele ældreplejen er ikke fredet, men store dele vil have en form for akutberedskab, vurderer Bent Greve:
- FOA har sagt, at de vil tage noget ud til strejke, men formentlig ikke meget, da der er en række meget svage, ældre borgere, som ikke kan undvære, at de får noget hjælp, siger han.
Det vil dog for eksempel være muligt at udtage diverse ekstrafunktioner til strejke. 

Skoler, børnehaver og gymnasier

Det er sandsynligt, at enkelte skoler og børnehaver vil påvirkes af en eventuel strejke i nogle kommuner, mens de i andre kommuner muligvis kan være helt lukkede. 
Det vil i så fald betyde, at forældre skal finde alternativ pasning til børnene - eller tage dem med på arbejde.

Hvis institutionerne i nogle kommuner er helt lukkede, kan det desuden blive aktuelt for arbejdsgiverne at lockoute. Kommunernes Landsforening, som repræsenterer arbejdsgivene på området, har sagt, at det vil komme på tale, hvis fagforeningerne udtager enkelte institutioner eller hele kommuner til at strejke i. 

Det samme gør sig gældende for landets gymnasier. Afhængigt af en strejke eller lockouts samlede længde kan det også påvirke elevernes pensummer og eventuelle eksamener. 

Sygehuse

En ting er åbenlys for både lønmodtagere og arbejdsgivere, forklarer Nana Wesley Hansen:
- Det helt afgørende er, at folk ikke kommer til skade.

Derfor vil der trods strejker være et nødberedskab på sygehuse og deslige, så det ikke går ud over befolkningens ve og vel.

Det vil dog sandsynligvist gå ud over planlagte operationer, som for eksempel knæoperationer eller lignende.

Samtlige sygehuse og klinikker i Nordjylland bliver ramt, det vil sige Regionshospital Nordjylland i Hjørring, Frederikshavn og Thisted samt Aalborg Universitetshospital i Aalborg, Farsø og Hobro.

Borgerservice og administration

Mange, mange funktioner vil påvirkes i den direkte kontakt med borgerne under en eventuel strejke. Det gælder blandt andet udstedelse af pas, beskæftigelsesindsatsen og for eksempel også administrative opgaver i kommunernes borgerservicecentre. 

DSB

DSB bliver som sådan berørt, men i et meget begrænset omfang, vurderer Bent Greve. Det skyldes blandt andet, at selskabet har en række ansat som tjenestemænd eller under tjenestemandlignende vilkår.
Derudover er togdriften i Danmark også et område, som formentlig hurtigt kan udløse et ingreb fra politisk hånd.
Også Nordjyske Jernbaner ventes at blive ramt af en storkonflikt.

Parkering

Enkelte vil måske glædes ved meldingen om, at en eventuel strejke sandsynligvis også vil omfatte de kommunalt ansatte parkeringsvagter. Det gælder dog af naturlige grunde ikke vagter fra private selskaber. 


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.