- Jeg bliver selvfølgelig meget bekymret, når man kalder Limfjorden for en losseplads, for så tyder det på, at man har gjort et voldsomt fund, konstaterer Rådmand for By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V).

Han refererer til den historie, som TV2 Nord bragte tidligere søndag, hvori forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet (AAU) kalder Limfjorden for en losseplads for ophobet mikroplast, efter man har fundet høje niveauer af mikroplast i Limfjorden.

-  Vi er nødt til at kigge ind i, hvad vi kan gøre, konstaterer Jan Nymark Thaysen, der tilføjer:

- Miroplast er noget, vi har drøftet, og det er en generel udfordring herhjemme, som man får øjne mere op for. Det er jo nok mere udbredt og en større trussel, end man havde forventet, og det her viser jo bare, at det desværre er rigtigt.

Vil have en redegørelse

Der er ifølge forskerne især fundet store mængder mikroplastforurening i nærheden af Aalborg og de steder, hvor der er udløb fra spildevandsanlæg.

- Vi håndterer jo rigtig meget spildevand i Aalborg Kommune fra både kommunen selv, men også fra nabokommuner. Om der er en forureningskilde der, er noget vi skal have kigget ind i, pointerer rådmanden

Jan Nymark Thaysen understreger, at han ikke kender undersøgelsen endnu, men at netop spildevandet, som forskerne peger på, er noget der i forvejen er på dagsorden i kommunen.

- Det er en håndfuld år siden, at vi fik de andre byrådspartier med på at fremrykke det her separatkloakering, hvor vi får skilt regnvand og spildevand fra hinanden. Når det regner rigtig meget, kommer der jo noget ikke renset spildevand i fjorden, om det er deri, det kommer fra, det ved jeg ikke, men det vil jeg bede om en undersøgelse af, konstaterer han, og tilføjer.

- Vi vil derfor i Venstres byrådsgruppe bede forsyningen om at lave en redegørelse omkring mikroplast, og om det er noget man har styr på, eller noget man kan filtrere sig ud af, og hvor det måske kommer fra, så vi kan blive klogere på, hvor det præcis stammer fra, for vi er nødt til at gøre noget ved det, pointerer rådmanden.

Mogens Nørgård, der i dag er socialdemokratisk gruppeformand i det nordjyske regionsråd og samtidig 2. næstformand i rådet, er parat til at være sit partis spidskandidat ved valget 18. november næste år.

Og flere partifæller bakker hans kandidatur op, lader han forstå.

I årevis hed spidskandidaten Ulla Astman. Men hun tabte efter valget i 2021 posten som regionsrådsformand til Mads Duedahl (V) og har efterfølgende forladt regionsrådet. 

Siden har Socialdemokratiet været på jagt efter en ny frontfigur - en afgørelse er dog blevet udskudt, indtil det stod klart, at der fortsat vil være en nordjysk region og et nordjysk regionsråd.

Det vil der, fremgår det af SVM-regeringens udspil til ny sundhedsstruktur. Regionsrådet i Nordjylland skal dog være mindre end nu og får fra 2026 25 medlemmer mod nu 41.

Takkede nej første gang

Mogens Nørgård siger, at han tidligere i forløbet er blevet spurgt, om han ville være spidskandidat, men dengang takkede nej. 

- Nu kan vi imidlertid se, at flere erfarne partifæller har valgt ikke at genopstille. Det har ført til nye overvejelser om, hvordan vi sikrer erfaring og kontinuitet i et regionsråd, der samtidig bliver mindre. Alt det har fået mig til at genoverveje situationen og anmelde mit kandidatur, siger Mogens Nørgård. 

Han er 66 år og har været medlem af regionsrådet siden dets oprettelse i 2007. Tidligere har Mogens Nørgård siddet i Folketinget, dengang som repræsentant for Kristendemokraterne. 

Om Mogens Nørgård bliver spidskandidat, er dog endnu ikke afgjort. For Hjørrings tidligere borgmester, Arne Boelt, har også signaleret, at han - hvis der er bred opbakning til det - er klar til at stå øverst på S-listen ved valget næste år.

I modsat fald agter Arne Boelt fortsat at stille op til regionsrådet, men som menigt medlem. 

Socialdemokratiets regionsbestyrelse skal i den kommende uge tage stilling til situationen. 

- Limfjorden er blevet en losseplads for ophobet mikroplast, som er en alvorlig forureningskilde, der truer både dyreliv og menneskers sundhed. Det er derfor nødvendigt med yderligere forskning og handling for at afbøde disse skader.

Sådan markant er meldingen fra forskningsleder og professor Jes Vollertsen fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet.

Forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet (AAU) har nemlig fundet høje niveauer af mikroplast i Limfjorden.

Langsigtede konsekvenser

Der er ifølge forskerne især fundet store mængder mikroplastforurening i nærheden af Aalborg og de steder, hvor der er udløb fra spildevandsanlæg.

Forureningen kan have langsigtede konsekvenser for både havmiljøer og de mennesker, der er afhængige af dem til føde og indkomst. Det nye fund i Limfjorden er derfor bekymrende ifølge Jes Vollertsen.

- Hvis vi ikke forstår omfanget af forurening med mikroplast, kan vi ikke vurdere de potentielle risici, der er for natur og mennesker. Den nye viden om mikroplast i Limfjorden er derfor afgørende for, at vi kan træffe de rigtige beslutninger om, hvor vi skal sætte ind, og hvordan vi skal løse problemet, konstaterer han.

Musling på menuen kan betyde mikroplast i kroppen

Undersøgelserne er foretaget fra 2020 til 2024, og de viser, at mikroplastforureningen er hobet op i fjordens sedimenter. Sedimenter er partikler aflejret på bunden af fjorden, og de kan bestå af en række forskellige materialer som for eksempel mineraler, organisk materiale og rester af marine organismer.

Dyr og organismer, der lever her, risikerer at blive ramt af kemisk forurening, fysiske skader og underernæring, hvis de indtager mikroplast. Mennesker kan blive eksponeret for mikroplast gennem fødevarer som for eksempel muslinger og via drikkevand, hvilket kan føre til sundhedsproblemer, som forskningen endnu ikke kender de fulde konsekvenser af.

- Vi har med vores tekniske udstyr fundet partikler, der er mindre end diameteren på et menneskehår. Denne detaljegrad er afgørende, fordi forskellige plasttyper har unikke kemiske sammensætninger, som påvirker forskelligt både miljømæssigt og sundhedsmæssigt, understreger Jes Vollertsen.

Set i lyset af den store mængde mikroplast i Limfjorden mener forskerne fra AAU, at mikroplastforureningen kræver øget opmærksomhed og handling for at beskytte både økosystemer og folkesundhed.

- Jeg var helt mundlam og meget overvældet. Jeg havde overhovedet ikke set det komme, så jeg kunne heller ikke hive takketalen frem og sige noget klogt, siger Helle Jørgensen med en grin.

Til dagligt er hun musikchef på Stubhuset i Støvring, og det er hendes arbejde her, som fredag blev anerkendt til Dansk Livs efterårsseminar.

Her modtog Helle Jørgensen nemlig Dansk Lives Ærespris, Årets Gunnar, som gives til personer, der gennem mange år har gjort en særlig indsats som arrangører i musiklivet.

- Jeg synes jo, det er de helt store, der får den pris, så jeg slet ikke troet, at jeg ville få den, konstaterer hun.

- Det er en stor anerkendelse og en kæmpe ære at få den pris. Der er så mange, der gør et kæmpe arbejde, som havde fortjent den lige så meget som mig, tilføjer hun.

Er rørt over kærligheden

Hun kom først hjem til Nordjylland sent lørdag aften, derfor har hun endnu ikke kunnet vise prisen frem, men det skal hun nok gå gjort i den kommende uge.

- Jeg glæder mig til at vise den til baglandet. Prisen er også et symbol på, hvad et fællesskab kan løfte, og hvilken betydning det kan have, at man står sammen om at få live musikken ud. Den er til hele Stubhuset, og ikke kun mig, pointerer hun.

Det seneste døgn er det også strømmet ind med lykønskninger og kærlighed.

- Det rør mig faktisk. Der var også at en af vores frivillige, der lavede et opslag i den lokale Facebookgruppe, hvor der stod; "Vores Helle Jørgensen". Prisen gør de frivillige stolt, og det er jeg meget rørt over – det er fantastisk, påpeger hun.

Kulturoplevelser til alle

Helle Jørgensen har været i Stubhuset siden 2011. Inden da har hun blandt andet arbejde hos Aalborg Kongres og Kulturcenter.

- Vi forsøger at have et bredt program, så der er noget for alle. Alle skal have mulighed for at komme en til to gange om året og få en kulturel oplevelse, forklarer hun.

Et andet mål for Helle Jørgensen og Stubhuset er desuden at nå længere ud end byen.

- Halvdelen af vores gæster har postnummer 9530 Støvring, mens den anden halvdel har andet postnummer, så vi formår at hente folk udefra, forklarer hun.

Derudover går hun og Stubhuset også meget op i, at børn og unge får en kulturel oplevelse en gang om året. Derfor inviterer man skolerne gratis til arrangement en gang om året.

- Så får alle en oplevelse, og så er der ikke nogen, der ikke kommer afsted. Så får de en fælles kulturel oplevelse, hvor der ikke er forskel. Det er jo lige meget, om du er god til matematik eller ej her, forklarer Helle Jørgensen.

Dorthe Sadolin vågnede natten til lørdag, da en helikopter fløj rundt over byen.

- Derefter så jeg opslaget, hvor de efterlyste hende, og så sov man ikke så godt efter, konstaterer hun.

Lørdag aften meddelte Nordjyllands Politi, at man efterlyste en 68 år fra Ny Skovsgård ved Brovst, der havde forladt sin bopæl omkring klokken 18.

Kunne ikke bare sidde hjemme

Politiet ledte efter hende hele natten med hundepatruljer, drone og helikopter fra Forsvaret.

- Jeg havde ikke lyst til at gå rundt om natten, og når helikopteren var ude, så tænkte og håbede jeg, at de fandt hende, forklarer Dorthe Sadolin.

Det var dog ikke lykkedes politiet at finde hende i løbet af natten, og derfor var kvinden fortsat efterlyst tidligt søndag morgen. 

- Jeg skulle have ro i sjælen, så jeg gik ud for at lede. Jeg kunne ikke bare sidde inde og vente, pointerer hun.

Stod pludselig i eget hjem

Omkring klokken 7.20 lykkedes det faktisk Dorthe Sadolin at finde den forsvundne kvinde.

- Jeg gik forbi, og kunne se, at der var lys i hendes hus, så jeg fik fat i en forbipasserende og spurgte ham, om vi ikke kunne gå hen og banke på sammen, forklarer hun.

Da de to gik hen til huset, så Dorth Sadolin pludselig kvinden gennem ruden.

- Hun åbnede og bød os ind, og hun blev noget forvirret, da vi spurgte, hvordan hun havde det, forklarer Dorthe Sadolin.

De fik fat i politiet, som indstillede eftersøgningen.

- Hun havde været ved en ven i løbet af natten, og var kommet tilbage til morgen, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Ole Buus.

- Det var dejligt at finde hende. Det var skønt, understreger Dorthe Sadolin.

En eftersøgning som denne er ifølge Dorthe Sadolin, en man lægger mærke til i en lokal by som Brovst.

- Man er opmærksom på at gøre noget, når en fra lokalsamfundet forsvinder. Mange kender jo hinanden, afslutter hun.