OVERBLIK: Disse otte vacciner har vi bestilt - sådan virker de, det koster de, så langt er de
Foto: TV2 Grafik/Christoffer Laursen Hald
To af vaccinerne er rullet ud i Danmark, én er på vej, og fem af dem er stadig under udvikling.
Snart bliver Danmarks vaccineportefølje udvidet fra to til tre, når coronavaccinen fra AstraZeneca bliver rullet ud.
Men hvad er forskellene på de vacciner, som vi har nu, og dem vi kan få et stik med i fremtiden?
Her kan du få overblikket over de otte vacciner, der lige nu er i EU's portefølje:
Pfizer/BioNTech
- Fra: Tyskland/USA
- Type: mRNA
- Status: Godkendt i EU og i brug i Danmark
- Antal doser: 2
- Effekt: 95 procent. Pfizer/BioNTech har meldt ud, at vaccinen ser ud til at virke mod den britiske virusmutation B117 og en række andre mutationer
- Pris: 89 kroner per dosis
- Opbevaring: Minus 70 grader celsius
- Så mange doser har EU og DK aftaler om: 600 millioner doser ogop til 9,2 millioner doser
- Bivirkninger: Der var per 18. januar indrapporteret 665 mulige bivirkninger i Danmark. Langt størstedelen var ikke-alvorlige, lød det fra Lægemiddelstyrelsen
Moderna
- Fra: USA
- Type: mRNA
- Status: Godkendt i EU og i brug i Danmark
- Antal doser: 2
- Effekt: 94,5 procent
- Pris: 109 kroner per dosis
- Opbevaring: Minus 20 grader celsius
- Så mange doser har EU og DK aftaler om: 160 millioner doser og op til seks millioner doser
- Bivirkninger: De hyppigst rapporterede bivirkninger for vaccinen er indstiksømhed, træthed, hovedpine, muskelømhed, kulderystelser, ledsmerter og feber
Oxford/AstraZeneca
- Fra: Storbritannien/Sverige
- Type: Vektor/Svækket virus
- Status: Godkendt i EU. Bliver rullet ud i Danmark 8. februar
- Antal doser: 2
- Effekt: 60 procent. Desuden er det den eneste vaccine, studier har vist, beskytter mod smitte
- Pris: 13 kroner per dosis
- Opbevaring: Almindelig køleskabstemperatur
- Så mange doser har EU og DK aftaler om: 400 millioner doser og op til 5,2 millioner doser
- Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger for vaccinen er træthed, kvalme, ømhed eller kløe på stedet, hvor injektionen blev givet
Johnson & Johnson
- Fra: USA
- Type: Vektor/Svækket virus
- Status: Fase 3
- Antal doser: 1
- Effekt: 66 procent
- Pris: 52 kroner
- Opbevaring: Almindelig køleskabstemperatur
- Så mange doser har EU og DK aftaler om: 400 millioner doser og op til 8,2 millioner doser
- Bivirkninger: De hyppigst optrædende bivirkninger ved vaccinen under de kliniske test var feber, træthed, hovedpine og ømhed omkring stikket
Novavax
- Fra: USA
- Type: Protein
- Status: Fase 3. Har søgt om godkendelse i Canada
- Effekt: En tidlig og foreløbig analyse af vaccinen ser ud til, at den har en effektivitet på 89 procent
- Antal doser: 2
- Pris: Ukendt
- Opbevaring: Almindelig køleskabstemperatur
- Så mange doser har EU og DK aftaler om: Op til 200 millioner doser for EU's vedkommende
- Bivirkninger: Der er ikke rapporteret nogle alvorlige bivirkninger ved vaccinen fra Novavax. Men i de kliniske test er blandt andet indberettet ømhed omkring stikket og hovedpine
Curevac
- Fra: Tyskland
- Type: mRNA
- Status: Fase 2
- Antal doser: 2
- Effekt: Den præcise effekt er endnu ukendt, men teststudier har vist, at vaccinen skaber "solid" immunrespons og beskytter mod covid-19
- Pris: 74 kroner per dosis
- Opbevaring: Almindelig køleskabstemperatur
- Så mange doser har EU og DK aftaler om: 405 millioner doser og op til 9,1 millioner doser
- Bivirkninger: Indtil videre har teststudierne ikke vist alvorlige bivirkninger, men der blev registreret træthed, ømhed omkring stikket og hovedpine
Sanofi
- Fra: Frankrig
- Type: Protein
- Status: Fase 2
- Effekt: Endnu ukendt
- Antal doser: 2
- Pris: 56 kroner per dosis
- Opbevaring: Almindelig køleskabstemperatur
- Så mange doser har EU og DK aftaler om: 300 millioner doser og op til 3,9 millioner doser
- Bivirkninger: Endnu ukendte
Valneva
Fra: Frankrig
Type: Helcellevirus
Status: Fase 1 og fase 2 af de kliniske tests er i gang
Effekt: Endnu ukendt
Antal doser: 2
Pris: Ukendt
Opbevaring: Almindelig køleskabstemperatur
Så mange doser har EU og DK aftaler om: EU har lavet en aftale om op til 60 millioner doser
Bivirkninger: Endnu ukendte
DE FORSKELLIGE VACCINETESTFASER
Fase 1
De første tests begynder på en mindre gruppe raske mennesker. Man undersøger blandt andet, om vaccinen virker, og om der er alvorlige bivirkninger.
Fase 2
Vaccinen testes på en større gruppe personer – mellem 100 og 1000 – i forskellige aldersgrupper. Det er de mere almindelige og kortvarige bivirkninger og den optimale dosering, der bliver undersøgt i denne fase.
Fase 3
Vaccinen bliver testet i stor skala. Coronavaccinerne er blevet testet på omkring 30.000 personer i fase 3.