Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny rapport: Seks drab begået af psykisk syge kunne være undgået

Foto: Daniel Mikkelsen

En ny rapport afslører store svigt i psykiatrien. Utilstrækkelig behandling kædes sammen med vold, drab og ildspåsættelser.

Tre ud af fire kriminelle med en behandlingsdom har ikke fået en tilstrækkelig psykiatrisk behandling op til, at de har begået eksempelvis drab, drabsforsøg, vold eller voldtægter.

Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport, som TV 2 har fået adgang til.

Den er udarbejdet af Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet og undersøger, om der er en sammenhæng mellem den behandling og støtte, der gives til psykiatriske patienter, og så den kriminalitet, de begår.

Det er den hidtil største undersøgelse af området nogensinde. Og konklusionen er klar: i 74 procent af de undersøgte tilfælde har de psykiatriske patienter fået "en utilstrækkelig behandling" i tiden op til, at de begik kriminalitet.

Blandt andet kunne 11 ud af 13 drab- og drabsforsøg muligvis være undgået, lyder det.

TV2 Nord har i en serie indslag netop omtalt flere drab og drabsforsøg, der er blevet begået af psykiske syge, umiddelbart efter de er blevet lukket ud af psykiatrien. Én af de personer, der har lidt under det, er Morten Larsen fra Bindslev.

Hans daværende kæreste, som var psykisk syg, skar halsen over på deres ni-årige datter. Morten Larsens sag er direkte nævnt i rapporten fra Retspsykiatrisk Klinik.

Sindssyg i gerningsøjeblikket

Det er en af landets mest erfarne retspsykiatere, overlæge Gitte Ahle, der har haft opgaven med at undersøge de i alt 218 mentalerklæringer, der er skrevet i andet halvår af 2016 til brug i retssager mod de pågældende. Det svarer til 90 procent af samtlige mentalerklæringer, der er givet i perioden.

Erklæringerne har det til fælles, at de alle konkluderer, at personen var sindssyg i gerningsøjeblikket og dermed ikke egnet til almindelig straf, men i stedet burde dømmes til behandling.

- Vores vurdering er, at hvis de pågældende patienter havde fået en tilstrækkelig psykiatrisk behandling, så kunne man formentlig have undgået seks drab og fem drabsforsøg. Samlet er det vurderingen i tre ud af fire sager, at kriminaliteten muligvis kunne være forebygget med en bedre behandling, siger Gitte Ahle til Politiken.

I hele 2016 blev der i alt begået 50 drab i Danmark, og derfor viser seks drab begået af psykisk syge på seks måneder, at der er en overrepræsentation af psykisk syge gerningspersoner i drabsstatistikken. En overrepræsentation, som "ser ud til at være højere end tidligere", fremgår det af rapporten.

Kun én af de 13 undersøgte, der var sigtet for drab eller drabsforsøg, har ikke tidligere været i kontakt med psykiatrien.

- Det værste er, at alle, der arbejder i retspsykiatrien, udmærket ved det. Det nye er, at vi har en omfattende dokumentation, siger Gitte Ahle til avisen.

Kan ikke være det bekendt

Den betragtning er formanden for Landforeningen for psykisk sundhed Sind, Knud Kristensen, enig i. Og det gør ham "rystet og vred".

- Ved at give mennesker med psykiske lidelser for dårlig behandling, risikerer vi desværre, at nogle af dem ender med at begå kriminalitet og i nogle tilfælde endda meget alvorlig kriminalitet. Det synes jeg simpelthen ikke, at vi kan være bekendt. Hverken overfor dem, det går ud over, eller dem, der ender med at blive gerningsmænd i de her forbrydelser, siger han til TV 2.

Hvis de pågældende patienter havde fået en tilstrækkelig psykiatrisk behandling, så kunne man formentlig have undgået seks drab og fem drabsforsøg

Gitte Ahle, overlæge

Ifølge formanden bliver der, som det ser ud nu, ikke tilbudt tilstrækkelig behandling, eller også bliver patienterne overladt til sig selv, hvis de udebliver fra en behandling. Her skulle der optimalt set blive fulgt op på dem og sørget for, at folk kan blive indlagt. Og lige så vigtigt sørget for, at patienterne ikke bliver udskrevet for tidligt, mener Knud Kristensen.

- Ting, som vi har peget på gang på gang, går galt, men fordi man ikke vil investere nok i de her mennesker med psykiske lidelser, kæmper man stadigvæk med det. Nu er tiden inde til, at vi siger til politikerne: "Nu må I altså komme med de midler, der skal til, så vi kan sikre folk en ordentlig behandling".

Talrige korte indlæggelser

De mentalundersøgte er eksempelvis blevet afvist i akutmodtagelsen, udskrevet uden opfølgning eller afsluttet ambulant.

Nogle har haft talrige korte indlæggelser ”uden tilstrækkelig udredning og stabilisering”, og ofte er tvang ikke brugt efter hensigten, fremgår det af rapporten.

Halvdelen af de mentalundersøgte er også vurderet til at have fået utilstrækkelig social støtte, mens en forholdsvis stor del af de undersøgte, nemlig én ud af tre, er hjemløse - mange er udskrevet til hjemløshed.

Også misbrug har haft en betydning for kriminaliteten i de fleste sager. I dem har misbrugsbehandlingen i 88 procent af tilfældene været utilstrækkelig, viser rapporten.

Patienter med dom udskrives for tidligt

Det er de fem regioner, der har bedt Retspsykiatrisk Klinik lave rapporten.

Baggrunden er, at antallet af retspsykiatriske patienter - det vil sige psykisk syge med dom til behandling - er steget voldsomt de seneste 20 år, og nu udgør over 4.000 personer.

Antallet er stigende i de fleste sammenlignelige lande, men stigningen er langt større i Danmark end i de andre nordiske lande. Derfor anbefaler rapporten, at "der fremadrettet er særligt fokus på at nedbringe antallet af psykisk syge, der begår kriminalitet":

- Det kan ikke på forhånd vurderes, hvem der vil begå alvorlig vold, drab eller drabsforsøg, men denne undersøgelse tyder - i lighed med tidligere undersøgelser - på, at alvorlig psykisk sygdom, manglende fastholdelse i behandlingen, misbrug og tidligere personfarlig kriminalitet er væsentlige risikofaktorer, som fremadrettet bør medtænkes i et forebyggelsesperspektiv, står der.

En anden konklusion fra rapporten er, at patienter med dom til behandling - hovedsageligt psykotiske patienter og enkelte patienter, der er "til fare for andre" - enten ikke bliver indlagt eller udskrives for tidligt.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.