Ny metode bandt smitte på plejehjem og hos mink sammen - og det kan være med til at stoppe spredning
Foto: Greg Baker, Ritzau/Scanpix
Virussens små karakteristika kan vise, om smittekæder hænger sammen. Det betyder, at man kan stoppe dem, inden de bliver eksplosive, lyder det.
En af de helt store udfordringer under pandemien med coronavirus har været, at der ikke har været metoder til at opdage smitte, mens den spreder sig.
Det skyldes hovedsageligt, at sygdommen hos nogle først bliver så alvorlig, at den kræver indlæggelse 14 dage efter smitte.
Men nu kan et nyt tiltag bidrage til at stoppe smittekæder, inden de udvikler sig eksplosivt, lyder det fra overlæge og virolog på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.
Statens Serum Institut har nemlig taget et redskab i brug i kampen mod at begrænse smittespredningen af coronavirus. Der er tale om en genetisk kortlægning af hele arvemassen af virus hos personer, der har fået konstateret covid-19.
Coronavirus har nemlig sit helt eget fingeraftryk – små mutationer eller ændringer af virusstammens karakteristik.
Det har blandt andet betydet, at man i Sverige har fundet frem til, at virussen ikke primært kom til landet fra skisportssteder i blandt andet Italien og Østrig, sådan som man først troede. I virkeligheden kom smitten fra personer, der kom hjem fra blandt andet Frankrig og England.
På samme måde har myndighederne i Kina oplyst, at den virusvariant, der har gjort sit indtog i millionbyen Beijing, kommer fra Europa.
Udelukker at smitte kommer fra Holland
Fredag kom det frem, at man i Danmark ved hjælp af den nye kortlægning har fundet ud af, at de konstaterede smittetilfælde på minkfarme og plejehjem i Hjørring og Sindal hænger sammen. Der er tale om den samme virusvariant - men én, der ikke tidligere er set i Danmark. Eller i Europa for den sags skyld.
Dermed kan eksperterne udelukke, at smitten kommer fra minkfarme i Holland, hvor der har været og stadig er flere store smitteudbrud.
Samtidig kan det udelukkes, at smitten er kommet til Hjørring fra et af de andre udbrud, der lige nu er i Danmark, herunder blandt andet i København.
- Det var lidt en overraskelse for os, at virus i mink hos minkfarmere og på plejehjemmet er den samme. Det viser, at vi alle er modtagelige for den her virus – mennesker, mink, fritter, hamstere, flagermus, katte og hunde, siger Anders Fomsgaard til TV 2.
Det er med metoden endnu ikke muligt at se, om smitten er sket fra plejehjemmet til minkfarmene eller omvendt. Det skal Styrelsen for Patientsikkerhed nu undersøge.
Kan se, om smitte stammer fra eksisterende dansk smittekæde
At coronavirussen siden det første kendte tilfælde i Kina har muteret til flere tusinde varianter, har eksperterne hele tiden vidst. Det gør de fleste virusser. Det nye er, at man i Danmark nu kan bruge mutationerne til at opspore og forhindre smittespredning.
- De små mutationer ændrer ikke nødvendigvis virussens biologiske egenskaber – de opstår bare hele tiden. Men nu kan vi i Danmark følge de små karakteristika og se, om der ved nye tilfælde er tale om en smittekæde eller en ophobning i Danmark, eller om smitten kommer fra udlandet og spreder sig, siger Anders Fomsgaard.
Han fremhæver samtidig, at der fremover vil være små udbrud forskellige steder i Danmark.
- Men nu vil vi kunne se, om klyngen er smittet af den samme virus, eller om personerne har været smittet andre steder og bare tilfældigvis er mødtes. Klyngerne skal vi være lynhurtige til at afdække, inden de vokser sig store, siger Anders Fomsgaard.
Mutationer viser ikke, hvilken der er mest smitsom
Det betyder eksempelvis, at hvis en bestemt variant, der er fundet hos konstaterede smittetilfælde i en smittekæde i København, pludseligt dukker op hos smittede i en jysk kommune, så ville man vide, at de smittekæder har forbindelse til hinanden.
På samme måde ved man nu, at, hvis den specielle variant, der er fundet på minkfarme, hos minkansatte og på plejehjem i Nordjylland, viser sig på Falster, er der en forbindelse.
Den kedelige nyhed er, at man endnu ikke ved, om nogle af de ændrede karakteristika i cornavirussens genetik også betyder ændringer i virussens biologi – om det gør virussen mere eller mindre sygdomsfremkaldende. Eller mere eller mindre smitsom.
- Forskere i hele verden kigger på det, og vi får det at vide, hvis man finder en sammenhæng mellem virusvariationerne og de biologiske egenskaber. Så kan vi hurtigt se, om vi også har sådanne varianter i Danmark, og derfor koncentrerer vi os lige nu om at identificere smittekæder i udbrud for at kunne mindske smittespredningen, siger Anders Fomsgaard.
Mente der var tale om mild infektion, men så døde plejehjemsbeboer
Fredag lød det, at ingen personer var blevet indlagt som følge af smittespredningen af den specifikke variant, og det kunne ifølge Anders Fomsgaard tyde på, at der var tale om en relativt mild infektion.
Men natten til lørdag døde en beboer på plejehjemmet Vendelbocenteret i Sindal i Nordjylland. Beboeren var blevet testet positiv for covid-19, men det er ifølge ældredirektør Leif Serup fra Hjørring Kommune ikke muligt at sige, om coronavirussen er skyld i dødsfaldet.
Samtidig er en anden person ifølge nyhedsbureauet Ritzau blevet indlagt på sygehuset.
Den nye udvikling får Anders Fomsgaard til at revurdere.
- Det ændrer selvfølgelig lidt. Man kan aldrig være sikker på, om en ældre person er død med eller af covid-19, men det understreger, at der er tale om en alvorlig virus, der smitter meget let og er potentielt dødelig, siger han.
Uvist om variant trives godt i mink
Helt konkret har Statens Serum Institut undersøgt virussens karakteristika hos foreløbig 2000 personer, der er blevet konstateret smittet med coronavirus, for at finde ud af, hvordan smitten i første omgang kom til Danmark.
Resultaterne bliver lagt i en database, som andre lande også har adgang til, ligesom Danmark har adgang til deres data. Og her har man altså fundet ud af, at den konkrete variation i Hjørring er ny – i forhold til de 2000 personer i Danmark og andre udbrud i Europa, hvor man har undersøgt coronavirussens genetik.
Statens Serum Institut har endnu ikke testet generelt i området, ligesom man ikke ved, om den specifikke variant trives specielt godt i mink.
Ifølge Anders Fomsgaard kan virus nemlig generelt godt lide at tilpasse sig sin vært så godt som muligt.
- Vi ved ikke, hvor udbredt den er - det skal vi nu undersøge, siger han til TV 2.