Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny metode bandt smitte på plejehjem og hos mink sammen - og det kan være med til at stoppe spredning

Foto: Greg Baker, Ritzau/Scanpix

Virussens små karakteristika kan vise, om smittekæder hænger sammen. Det betyder, at man kan stoppe dem, inden de bliver eksplosive, lyder det.

En af de helt store udfordringer under pandemien med coronavirus har været, at der ikke har været metoder til at opdage smitte, mens den spreder sig.

Det skyldes hovedsageligt, at sygdommen hos nogle først bliver så alvorlig, at den kræver indlæggelse 14 dage efter smitte.

Men nu kan et nyt tiltag bidrage til at stoppe smittekæder, inden de udvikler sig eksplosivt, lyder det fra overlæge og virolog på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.

Statens Serum Institut har nemlig taget et redskab i brug i kampen mod at begrænse smittespredningen af coronavirus. Der er tale om en genetisk kortlægning af hele arvemassen af virus hos personer, der har fået konstateret covid-19.

Coronavirus har nemlig sit helt eget fingeraftryk – små mutationer eller ændringer af virusstammens karakteristik.

Det har blandt andet betydet, at man i Sverige har fundet frem til, at virussen ikke primært kom til landet fra skisportssteder i blandt andet Italien og Østrig, sådan som man først troede. I virkeligheden kom smitten fra personer, der kom hjem fra blandt andet Frankrig og England.

På samme måde har myndighederne i Kina oplyst, at den virusvariant, der har gjort sit indtog i millionbyen Beijing, kommer fra Europa.

Udelukker at smitte kommer fra Holland

Fredag kom det frem, at man i Danmark ved hjælp af den nye kortlægning har fundet ud af, at de konstaterede smittetilfælde på minkfarme og plejehjem i Hjørring og Sindal hænger sammen. Der er tale om den samme virusvariant - men én, der ikke tidligere er set i Danmark. Eller i Europa for den sags skyld.

Dermed kan eksperterne udelukke, at smitten kommer fra minkfarme i Holland, hvor der har været og stadig er flere store smitteudbrud.

Samtidig kan det udelukkes, at smitten er kommet til Hjørring fra et af de andre udbrud, der lige nu er i Danmark, herunder blandt andet i København.

- Det var lidt en overraskelse for os, at virus i mink hos minkfarmere og på plejehjemmet er den samme. Det viser, at vi alle er modtagelige for den her virus – mennesker, mink, fritter, hamstere, flagermus, katte og hunde, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Det er med metoden endnu ikke muligt at se, om smitten er sket fra plejehjemmet til minkfarmene eller omvendt. Det skal Styrelsen for Patientsikkerhed nu undersøge.

Kan se, om smitte stammer fra eksisterende dansk smittekæde

At coronavirussen siden det første kendte tilfælde i Kina har muteret til flere tusinde varianter, har eksperterne hele tiden vidst. Det gør de fleste virusser. Det nye er, at man i Danmark nu kan bruge mutationerne til at opspore og forhindre smittespredning.

- De små mutationer ændrer ikke nødvendigvis virussens biologiske egenskaber – de opstår bare hele tiden. Men nu kan vi i Danmark følge de små karakteristika og se, om der ved nye tilfælde er tale om en smittekæde eller en ophobning i Danmark, eller om smitten kommer fra udlandet og spreder sig, siger Anders Fomsgaard.

Han fremhæver samtidig, at der fremover vil være små udbrud forskellige steder i Danmark.

- Men nu vil vi kunne se, om klyngen er smittet af den samme virus, eller om personerne har været smittet andre steder og bare tilfældigvis er mødtes. Klyngerne skal vi være lynhurtige til at afdække, inden de vokser sig store, siger Anders Fomsgaard.

Mutationer viser ikke, hvilken der er mest smitsom

Det betyder eksempelvis, at hvis en bestemt variant, der er fundet hos konstaterede smittetilfælde i en smittekæde i København, pludseligt dukker op hos smittede i en jysk kommune, så ville man vide, at de smittekæder har forbindelse til hinanden.

På samme måde ved man nu, at, hvis den specielle variant, der er fundet på minkfarme, hos minkansatte og på plejehjem i Nordjylland, viser sig på Falster, er der en forbindelse.

Den kedelige nyhed er, at man endnu ikke ved, om nogle af de ændrede karakteristika i cornavirussens genetik også betyder ændringer i virussens biologi – om det gør virussen mere eller mindre sygdomsfremkaldende. Eller mere eller mindre smitsom.

- Forskere i hele verden kigger på det, og vi får det at vide, hvis man finder en sammenhæng mellem virusvariationerne og de biologiske egenskaber. Så kan vi hurtigt se, om vi også har sådanne varianter i Danmark, og derfor koncentrerer vi os lige nu om at identificere smittekæder i udbrud for at kunne mindske smittespredningen, siger Anders Fomsgaard.

Mente der var tale om mild infektion, men så døde plejehjemsbeboer

Fredag lød det, at ingen personer var blevet indlagt som følge af smittespredningen af den specifikke variant, og det kunne ifølge Anders Fomsgaard tyde på, at der var tale om en relativt mild infektion.

Men natten til lørdag døde en beboer på plejehjemmet Vendelbocenteret i Sindal i Nordjylland. Beboeren var blevet testet positiv for covid-19, men det er ifølge ældredirektør Leif Serup fra Hjørring Kommune ikke muligt at sige, om coronavirussen er skyld i dødsfaldet.

Samtidig er en anden person ifølge nyhedsbureauet Ritzau blevet indlagt på sygehuset.

Den nye udvikling får Anders Fomsgaard til at revurdere.

- Det ændrer selvfølgelig lidt. Man kan aldrig være sikker på, om en ældre person er død med eller af covid-19, men det understreger, at der er tale om en alvorlig virus, der smitter meget let og er potentielt dødelig, siger han.

Uvist om variant trives godt i mink

Helt konkret har Statens Serum Institut undersøgt virussens karakteristika hos foreløbig 2000 personer, der er blevet konstateret smittet med coronavirus, for at finde ud af, hvordan smitten i første omgang kom til Danmark.

Resultaterne bliver lagt i en database, som andre lande også har adgang til, ligesom Danmark har adgang til deres data. Og her har man altså fundet ud af, at den konkrete variation i Hjørring er ny – i forhold til de 2000 personer i Danmark og andre udbrud i Europa, hvor man har undersøgt coronavirussens genetik.

Statens Serum Institut har endnu ikke testet generelt i området, ligesom man ikke ved, om den specifikke variant trives specielt godt i mink.

Ifølge Anders Fomsgaard kan virus nemlig generelt godt lide at tilpasse sig sin vært så godt som muligt.

- Vi ved ikke, hvor udbredt den er - det skal vi nu undersøge, siger han til TV 2.


Sex-workshop: - Jeg håber at komme lidt tættere på min partner

Vi skal være bedre til at tale om sex- og seksualitet. Det mener det nordjyske firma, Zandora, som tirsdag aften holdt en sex-positiv workshop i Aalborg. TV2 Nords reporter Nicolai Porskrog var til stede til arrangementet.

Se hvordan det forløb i videoen herover.


Kovending: Aflysning af stort sportsstævne afblæst

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Deltagerne ved Ungdomslegene samlet i Vestre Fjordpark.

Da Aalborg Kommune for knap to måneder siden forhandlede budgettet for 2025 på plads, var der tilsyneladende ikke råd til at afholde Ungdomslegene i Aalborg den kommende sommer.

Efter et byrådsmøde mandag står det nu klart, at Ungdomslegene alligevel vil blive afholdt i Aalborg 29. juli til 3. august 2025. Og det glæder foreningen Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA).

- Det er utrolig dejligt, at politikerne har ombestemt sig, og så er vi jo glade for, at vi ikke bryder traditionen på 50-året, og nu i stedet for kan fejre det, lyder det fra Ole Nielsen, der er formand i SIFA.

Ungdomslegene fandt sted for første gang i 1975, hvor Aalborg var værtsby. Ligesom OL bliver Ungdomslegene afholdt hvert fjerde år, men grundet corona var der ikke noget stævne i 2023.

Det er Aalborg og venskabsbyerne Lancaster i England, Almere i Holland og Rendsburg i Tyskland, der på skift har afholdt stævnerne. Men det er ikke kun fra de byer, at deltagerne kommer fra. Da stævnet sidst blev afholdt i 2019, med Aalborg som værtsby, var der deltagere fra 19 byer.

Håbet er, at man kan tiltrække 1000 deltagere. Det er Vestre Fjordpark og Aalborg Vestby, der vil være base for Ungdomslegene, mens stævnerne vil foregå rundt omkring i byen.


Vinterens første sne kan være faldet - og der er mere i vente

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den første sne ser ud til at være faldet i Skagen, og der er flere snebyger på vej ind over Nordjylland.

Det oplyser TV2's meteorolog Peter Tanev.

Kent Bandholm Hansen har tirsdag aften sendt et billede til TV2 fra sin matrikel i Skagen.

Vinterens første sne ser ud til at være faldet, og det skete længst mod nord i Skagen, hvor billedet er fra. Foto: Kent Bandholm Hansen / Seerfoto

Det er dog ifølge Peter Tanev svært at se på billederne, om det er snehagl, og er det tilfældet, så kan vi ikke 100 procent kalde det sæsonens første sne.

Hvis det er sne, så er det ifølge TV2 faldet cirka ni dage senere end vanligt.

Allerede klokken 20:48 bebudede Peter Tanev, at der de næste timer meget vel kunne falde sne flere steder i Nordjylland.

Her var der observeret torden tæt på Skagen, og i den forbindelse lød det:

- Når bygerne er med torden, er det typisk også en indikation på, at de er kraftige. Vi må derfor forvente, at der de næste timer kan være kraftige snebyger, der rammer den nordlige del af Jylland, siger han og tilføjer:

- Der er også ved at blive dannet en række byger i Kattegat, og det er ikke umuligt, at de også vil udvikle sig til tordenbyger.

Temperaturen ligger i øjeblikket omkring frysepunktet mange steder i det nordjyske.


Jubel hos forskere: Fossil af 55 millioner år gammel ørentvist fundet på Mors

Foto: TVMidtVest

Et knap to centimeter langt fossil af en ørentvist har vakt stor glæde blandt forskere. Nu er ørentvisten registreret som art og opkaldt efter finderen.

Der var en, der fandt den. En der syntes, den var spændende. En der fik en åbenbaring. En der gerne ville studere den nærmere, og en der var med på den.

Sådan gik det til, at fire forskere for nylig kunne udgive en artikel i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift. En artikel med en beskrivelse af en fossil ørentvist, som viste sig at afvige fra den type, vi kender i herhjemme i dag.

- Det betyder meget for vores arbejdsglæde. Det er dejligt, hver gang det sker, og det er også noget der bliver kigget på, når museerne og vores forskning skal bedømmes, siger Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Helt ny art

Fossilet af den 55 millioner år gamle ørentvist blev fundet i moleret på Mors af fossiljæger og museumsinspektør, Henrik Madsen for nogle år siden.

- Jeg var med det samme klar over, at her var der tale om en helt ny art, fortæller Henrik Madsen, der har set og studeret tusindvis af fossiler gennem årene.

Han fandt den ved Ejerslev på Mors, og efter at han havde behandlet den, landede den under kollegaen Jan Audun Rasmussens mikroskop.

- Det var et af den første fossiler, jeg begyndte at kigge på, da jeg kom til museet, for vi kunne godt se, at den var spændende, forklarer Jan Audun Rasmusen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Han tegnede ørentvisten op, og allierede sig blandt andre med seniorforsker Thomas Simonsen på Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Da han fik danekræet under mikroskop, fik han noget, der nok nærmest kan betegnes som en åbenbaring, da han kunne konstatere, at ørentvisten havde en slags plade, der stak ud fra ryggen mellem klosaksene. Det har ingen hjemmehørende ørentvist.

Ørentvist-fossilet viste sig at være i familie med en art, der i dag lever i Indien, Afrika Sydøstasien og Australien. Det er det første fossile eksemplar, der er fundet i verden, men det kommer ikke bag på forskerne, at den levede her for 55 millioner år siden. 

- Dengang var der subtropiske forhold i havet over det nuværende Danmark. Her var over 30 grader, så det er ikke underligt, at den varmeelskende ørntvist har levet her, fortæller Jan Audun Rasmussen fra Museum Mors.

Efter at arten nu er blevet beskrevet i detaljer af fire forskere og udgivet i tidsskriftet Palaeoentomology, er den officielt registreret som art.

Opkaldt efter finder

Ørentvisten er knap to centimeter lang, og har fået navnet Apachyus Madseni. Opkaldt efter Henrik Madsen, der fandt den i de 55 millioner år gamle moleraflejringer.

 - Det er jo sådan noget, der giver mit arbejde mening, så det ikke kun er straffearbejde at gå rundt og hakke med en hammer, siger Henrik Madsen, der også indrømmer, at han er en smule stolt over, at hans navn nu bliver foreviget gennem et fossil - i øvrigt for ottende gang.

Ørentvisten bliver udstillet på Fossil- og molermuseet på Mors, når museet åbner til påske.


Afgørelsens time: Her er der kampvalg for første gang i 40 år

Foto: Niels Clemmensen, Aalborg Stift

Selvom det amerikanske valg er slut, er det ikke slut med valg for i år - og dagens valg er nærmest historisk.

- Sidste gang var for 40 år siden.

Det fortæller Ole Henrik Jensen, som er formand for valgbestyrelsen i Frederikshavn Sogns Menighedsråd.

Tirsdag afholdes nemlig kampvalg til menighedsrådet i Frederikshavn Sogn, og det er altså ifølge valgbestyrelsesformanden næsten et halvt århundrede siden sidst.

I september blev der afholdt valgforsamling, hvor man ved et møde i stil med en generalforsamling valgte de opstillede kandidater.

Når det dog sker, at man ikke er enig med det indvalgte menighedsråd, kan man stille op med en ny liste, som kræver, at der afholdes et afstemningsvalg mellem listerne. Og det er det, der sker i dag i Frederikshavn Sogn og otte andre menighedsråd på landsplan herunder også Sankt Catharinæ Sogns Menighedsråd i Hjørring Kommune.

Skal have fat i yngre generationer

Iben Ørnbøll Østergaard Jørgensen har efter menighedsrådsvalget i Frederikshavn Sogn valgt at opstille med en ny liste med hendes navn på og har 11 stillere eller støttere.

- Iben er en ung kvinde, og jeg tænker, det er altid godt med yngre kræfter, siger Channie Sofie Julianna Pedersen, som er en af de 11 stillere.

Og for at få fat i den del af menigheden, som ikke i samme grad har været vant til at komme i kirken andet end til højtider.

- Den måde yngre tænker på, kan måske være med til at bidrage til, at man måske kan få grebet fat i en anden generation, som ikke er vokset op med kirke, siger stilleren.

Selvom Channie Sofie Julianna Pedersen selv ikke er vokset op med kirke i andre forbindelser end til højtiderne, synes hun stadig, kirken er vigtig at have og mener ikke, at den bliver brugt nok.

- Iben er en handlekraftig ung kvinde, som har masser af idéer og brænder for det, hun laver. Jeg kan kun se en masse plusser ved hende som menneske i den her henseende, siger Channie Sofie Julianna Pedersen.

Ole Henrik Jensen har siddet i menighedsrådet i tolv år, men om han skal det i fremtiden, må valget tirsdag aften vise.

Borgerne har fået tilsendt valgkort på E-Boks, og afstemningen forløber fra 9.00 til 20.00 i dag i sognehuset. Herefter vil stemmerne blive talt op.