Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny direktør i SSI advarer: Julen kan blive epidemiens største udfordring

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TV 2 har mødt Kåre Mølbaks afløser, Henrik Ullum. Han vil stå stærkt på fagligheden og lade det være op til politikerne at træffe afgørelserne.

Der er lys for enden af tunnelen.

Men inden vi når lyset, skal vi igennem et "mørkt" sted.

Sådan lyder det fra Henrik Ullum, der i dag 1. december tiltræder jobbet som direktør i Statens Serum Institut (SSI).

Lyset, han taler om, er de kommende vacciner mod coronavirus. Det mørke sted i tunnelen er julen.

- Juletiden kan meget vel være den største udfordring, vi endnu har stået over for i coronaepidemien, siger Henrik Ullum, da TV 2 møder ham blandt flyttekasser og tomme reoler på hans gamle kontor på Rigshospitalet.

For den traditionsrige juletid, hvor familie og venner plejer at mødes på kryds og tværs, kan potentielt komme til at få en kæmpe effekt på smittespredningen, vurderer den nye direktør.

- Hvis ikke vi virkelig, virkelig passer på, så risikerer vi, at epidemien løber løbsk, siger Henrik Ullum.

Det er et stort ansvar, der kalder på ydmyghed, omhyggelighed og korrekthed, og det vil jeg bestræbe mig på.

Henrik Ullum, direktør i SSI

- Det er et stort ansvar

54-årige Henrik Ullum overtager roret i SSI efter mange års arbejde som læge og forsker.

Senest som overlæge på Rigshospitalet, hvor han blandt andet har været leder af Region Hovedstadens Biobanksenhed.

Sideløbende har han først som lektor og siden professor på Københavns Universitet udgivet en lang række videnskabelige artikler om infektioner, immunologi, epidemiologi og genetik. Senest var han medforfatter til det omdiskuterede mundbindsstudie.

Under coronaepidemien har han desuden stået i spidsen for at teste tusindvis af danskere for antistoffer via blodbankerne og sundhedspersonale på hospitalerne for blandt andet at undersøge, hvor langt Danmark var fra såkaldt flokimmunitet.

Jeg kan godt forstå, hvis mange tænker: 'Nu gider vi ikke at forholde os til corona mere.' Men det er vi bare nødt til at gøre i noget tid endnu.

Henrik Ullum, direktør i SSI

Med SSI's faglige direktør Kåre Mølbaks pensionering 1. januar 2021 kommer Henrik Ullum til at overtage Mølbaks ansvarsområder sammen med den nuværende afdelingschef Tyra Grove Krause.

Fra sit nye kontor i Statens Serum Instituts gamle palæ på Artillerivej i København vil Henrik Ullums ord fra nu af blive nøje målt og vejet af eksperter, politikere og den brede befolkning.

- Det er et stort ansvar, der kalder på ydmyghed, omhyggelighed og korrekthed, og det vil jeg bestræbe mig på, siger han.

Blå bog: Henrik Ullum

  • Født i 1966 og opvokset i Frederikssund.
  • Gift og har fire børn i alderen 17-29 år. Bosiddende i Hillerød.
  • Uddannet læge fra Københavns universitet i 1994 og ph.d. samme sted i 1998.
  • Uddannet speciallæge i klinisk immunologi i 2004.
  • Har siden 2006 været overlæge ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.
  • Har siden 2015 været professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.
  • Var i 2005-2015 lægefaglig chef i den mobile blodbank i Region Hovedstaden.
  • Har siden 2015 været formand for Lægevidenskabelige Selskaber.

    Smitten kan blive værre end i foråret

    Og et af de første budskaber fra den nye direktør lyder altså, at danskerne skal være særligt påpasselige i julen, selvom der på længere sigt er grund til at være optimistisk.

    For er vi ikke påpasselige, risikerer vi, at smitten vil komme ind i en ekspotentiel vækst, hvor antallet af smittede vil stige ekstremt hurtigt. En situation, der kan blive værre end den, vi havde i foråret, lyder Henrik Ullums vurdering.

    - I foråret nåede virus ikke at komme helt bredt ud i befolkningen. Den var mere lokalt funderet, primært i Københavnsområdet. Så kom nedlukningen og det gode vejr, og så fik vi jo epidemien ned på lavt blus.

    - Men lige nu har vi en epidemi, der er vidt distribueret til det meste af landet. Vi kender alle sammen nogen, der har været smittet, og vi ser pænt høje smittetal samtidig med, at coronapatienter begynder at fylde på hospitalerne igen, siger han.

    Jeg vil altid være bekymret, hvis der er misforhold mellem de faglige råd og den beslutning, der bliver ført ud i livet.

    Henrik Ullum, direktør i SSI

    Henrik Ullum lægger ikke skjul på, at han har stor tiltro til, at vaccinerne i løbet af det kommende år vil forbedre situationen i Danmark markant.

    Men her og nu må danskerne fortsat tage de kendte forholdsregler som afstand, god hygiejne, mundbind og en begrænsning af, hvor mange man er sammen med.

    - Hele 2020 har været hård, og nu er vi på vej ud af 2020, og der er en vaccine på trapperne. Jeg kan godt forstå, hvis mange tænker: "Nu gider vi ikke at forholde os til corona mere." Men det er vi bare nødt til at gøre i noget tid endnu, siger Henrik Ullum.

    - Jeg brænder meget for, at vi har at godt sundhedsvæsen, og jeg vil gerne bidrage til, at vi har det, siger Henrik Ullum. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

    Uklarhed om regeringens beslutningsgrundlag

    Den erfarne læge og forsker overtager styringen af et institut, som det seneste år har været igennem en turbulent tid med uro i ledelsen med dertilhørende advokatundersøgelse og ifølge BT utilfredshed bland medarbejdere.

    Men også SSI's sundhedsfaglige vurderinger og prognoser, der i høj grad danner grundlag for regeringens håndtering af coronakrisen, har skabt uvejr.

    Flere gange i løbet af epidemien har der således været kritik af, at regeringens beslutninger ikke altid har været baseret på vurderinger fra sundhedsmyndighederne, selvom regeringen ifølge kritikere har fremstillet det sådan.

    Senest i forbindelse med minkaflivningerne gentog regeringen, at alle mink skulle aflives - også avlsdyr - og at grundlaget var SSI's risikovurdering af 3. november.

    Efterfølgende skrev Kåre Mølbak dog en mail til Jyllands-Posten, der gav anledning til uklarhed om, hvorvidt vurderingen også havde taget stilling til sundhedsrisikoen ved bevarelse af avlsdyr.

    Jeg vil fokusere på, at vi kommunikerer meget om, hvad vi laver. At vi lægger alle vores data og vurderinger ud offentligt så hurtigt som overhovedet muligt.

    Henrik Ullum, direktør i SSI

    En 'kilden' balance

    Henrik Ullum understreger, at han ikke kender detaljerne i den konkrete sag og derfor ikke vil udtale sig om den.

    Men kan du være bange for at blive taget til indtægt for noget politisk, som du ikke kan stå inde for og ende i en situation, hvor du må gå ud og bakke på noget, som regeringen har meldt ud?

    - Hvis du spørger generelt, så ja. Jeg vil altid være bekymret, hvis der er misforhold mellem de faglige råd og den beslutning, der bliver ført ud i livet, siger han og tilføjer:

    - Det er kildent, og det er en balancegang. Men det er vigtigt at holde fast i, at vi laver sundhedsfaglige vurderinger, og så er det op til politikerne at tage beslutningerne baseret på dem. Der kan jo også være andre samfundshensyn for politikerne at tage.

    Skulle Henrik Ullum havne i en situation, hvor politikernes beslutning ikke stemmer overens med SSI's sundhedsfaglige vurderinger, vil han altid stå ved fagligheden:

    - Det kan give høje bølger, men det må man jo leve med, siger han.

    Henrik Ullum ved, at der ligger et tungt ansvar på hans skuldre: - Risikoen er jo, at nogle vurderinger - når man kommer længere frem i tiden - ikke ser så fornuftige ud i et historisk perspektiv. Men de bliver jo givet efter det bedste faglige skøn. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

    Kender til problemer med manglende data

    Til spørgsmålet om, hvordan man vil mærke, at Henrik Ullum nu står i spidsen for SSI, lyder svaret, at han vil være kommunikerende og åben.

    - Jeg vil fokusere på, at vi kommunikerer meget om, hvad vi laver. At vi lægger alle vores data og vurderinger ud offentligt så hurtigt som overhovedet muligt.

    Netop manglende deling af data har SSI gentagne gange fået kritik for i løbet af epidemien. Det gjaldt blandt andet bagvedliggende data for udregning af modellerne for genåbningenkontakttallet og sundhedsdata.

    Det kan nok godt koste lidt nattesøvn. Men det må jeg tage, som det kommer.

    Henrik Ullum, direktør i SSI

    En problemstilling, Henrik Ullum godt kan sætte sig ind i, og som han selv tidligere har udtalt sig om:

    - Som forsker har jeg da også prøvet, hvordan det er at sidde og vente på data. Man har en konkret tanke og et projekt, man skal have gennemført. Og så går der bare måneder, før man får adgang til de data. Det er jo problematisk.

    Men - forklarer han - det handler om at finde den rette balance:

    - Det er klart, at når SSI har fået kritik, så bliver de også mere forsigtige i forhold til at lave fejl. Der skal man finde balancen, hvor man på den ene side sikrer sig, at alle regler for datadeling overholdes, og på den anden side er så hurtige og fleksible som muligt, siger Henrik Ullum.

    Vil skabe ro i instituttet

    Med jobbet som direktør i SSI tiltræder Henrik Ullum en stilling, hvor han i langt højere grad end tidligere vil komme under pres i offentligheden. Det er han forberedt på:

    - Jeg tror da, det bliver hårdt engang imellem, og det kan nok godt koste lidt nattesøvn. Men det må jeg tage, som det kommer.

    Og han er klar til at blive det nye ansigt, danskerne møder på myndighedernes pressemøder.

    - Det er en opgave, jeg skal løse ligesom de øvrige direktør-opgaver. Jeg skal gøre mig umage for at gøre det komplicerede forståeligt. At fortolke det, så den almindelige borger kan forstå det, siger han.

    Henrik Ullum glæder sig til at komme i gang med arbejdet, der i første omgang handler om at få skabt ro:

    - Jeg vil være med til at styrke og samle seruminstituttet og bringe det ind i en rolig fase. Så roligt det nu kan blive midt under en kæmpe epidemi.


    Legendarisk heavy metal i Aalborg: Flere numre er aldrig blevet spillet - før fredag

    Foto: Privatfoto

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Det ikoniske heavy metal-band har fans i alle aldre, selvom storhedstiden ligger mange år tilbage.

    Fredag aften gik det løs i Studenterhuset i Aalborg, hvor der blev spillet numre fra det ikoniske heavy metal band Iron Maiden.

    De gamle briter havde dog ikke selv bevæget sig til det nordjyske, men det var Maiden Aalborg, som spillede numre fra albummet 'Somewhere in time' fra 1986.

    Det er endda et tilbagevendende arrangement, at Maiden Aalborg har debut med et nyt album fra Iron Maiden.

    - Grunden til, at vi gør det, er, at vi er meget nostalgiske over deres musik. Vi er alle sidst i 40'erne eller start 50'erne i bandet, og så passer det godt med julen, hvor man også er lidt nostalgisk, at vi kommer tilbage her med et nyt album, fortæller Mikkel Sandager, der er én af de fem bandmedlemmer hos Maiden Aalborg.

    - Og så elsker vi selvfølgelig bare Iron Maiden, og vi har spillet dem i knap 25 år. Der har vi også kunnet se, at aldersspændet på publikum går fra fædre, der kommer med deres søn eller datter på seks/syv år, til folk på 80 år, der kan huske Iron Maiden - det er blandt andet min egen far. Jeg tror, det går meget i arv, når forældrene er fans af bandet, siger han videre.

    Flere numre er aldrig opført

    Målet for coverbandet, der tæller musikerne Mikkel- og Morten Sandager, Andreas O’Caroll, Kasper Molin, Casper Skafte og Phillip Winther, er, at de vil have et repertoire af Iron Maiden-albums, som de kan bookes ud fra.

    - Vi vil gerne kunne de fleste plader - okay, måske en smule ambitiøst, men i hvert fald seks-syv stykker, hvor vi kommer med nyt scene-setup til hver af pladerne, fortæller Mikkel Sandager, der er forsanger i bandet.

    Iron Maiden lavede i alt 17 studiealbummer, så der ville også være mange for bandet at lære - og en del af sangene, som der er på 'Somewhere in time', har Iron Maiden endda aldrig selv optrådt med.

    - Der er ingen tvivl om, at det er den mest krævende plade, fordi de ikke har spillet mange af sangene live. Vi plejer at kunne finde livevideoer, som vi bruger som reference til en optræden, og hvordan den kan spilles live. Det gør det både mega spændende og nervepirrende, siger Mikkel Sandager.

    Specielt én sang har været en stor udfordring for forsangeren.

    - Det er 'Alexander the Great'. Det er en af de mest episke numre, som de endda selv først har spillet i 2023, men det er også den sværeste sang vokalmæssigt, jeg har stået overfor. Det er en tungetvister uden lige, og jeg har gået hvileløst i timevis på gulvet derhjemme og forsøgt at få ordne ind i munden, siger han med et grin.


    Salget er begyndt: Simon bruger 15.000 kroner på fyrværkeri

    Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Afskydningsperioden bliver kortere, men det får ikke Simon Bidstrup til at holde sig tilbage.

    I tiden frem mod nytår holder den kæmpe fyrværkerientusiast Simon Bidstrup fra Hirtshals øje med forskellige fyrværkerishop på nettet og ser efter, hvad der er i årets sortiment.

    - Hvad er der tilbud på? Hvad ser fedt ud? Jeg sidder egentlig bare og scroller, skriver nogle ting ned på en liste, og så regner lidt ud, hvor meget vil jeg give og have, fortæller han til TV2 Nord, da vi møder ham hos Lønstrup Fyrværkeri.

    15. december markerer nemlig også dagen, hvor man kan købe fyrværkeri, og derfor var Simon Bidstrup og kammerat ude for at kigge efter noget krudt.

    - Hvis jeg skal være helt ærlig, ender jeg med at bruge 15.000 kroner, tror jeg, lyder det fra Simon Bidstrup.

    - Så det er rimelig mange penge. Men igen kan andre bruge det på noget andet - hvad end de synes, der er fedt. Det siger jeg jo ikke noget til, siger han videre.

    Og det er da også mere end, hvad den gennemsnitlige nordjyde bruger på fyrværkeri. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at nordjyderne regner med at bruge 270 kroner - kun overgået af vestjyderne, der vil bruge 280 kroner.

    Meget mere end gennemsnittet

    Hos Lønstrup Fyrværkeri bruger kunderne dog også generelt flere penge, afslører ejer, Bjørn Nielsen.

    - Sidste år var snittet cirka på 1100 kroner. Men der er jo nogen, der kommer og køber for 20 kroner, og andre køber for flere tusinde kroner, siger indehaveren.

    Han afslører også, at der er en tilbagevendende kunde, som plejer at bruge meget mere, end Simon Bidstrup satser på i år.

    - Han plejer at komme og lægge 30.000 kroner, og det giver han lyd om på forhånd. Både hvad han ønsker, men han giver også mig frie tøjler til en del af det, da jeg ved, hvad han kan lide, fortæller Bjørn Nielsen.

    Ejeren regner med, at salget af fyrværkeri vil være på nogenlunde samme niveau som sidste år - Dansk Erhverv tror i sin analyse, at salget vil stige.

    - Det kan måske også stige lidt, siger Bjørn Nielsen.

    Kortere periode

    Stigningen kan komme på trods af, at det fra i år udelukkende er tilladt at affyre fyrværkeri 31. december og 1. januar - tidligere har det været fra 27. december.

    Simon Bidstrup tror endda, at den forkortede periode kan få folk til at købe mere.

    - Siden perioden er indskærpet, tror jeg helt klart, at folk kommer ud og bruger mere. Fordi de så tænker, "jeg må kun fyre af i to dage". Så køber de mere, fordi så har de mere at opleve. Det lyder dumt, men det er realiteten, siger Simon Bidstrup.

    Ejeren af Lønstrup Fyrværkeri køber ikke helt den forklaring, men han tror heller ikke, at den forkortede periode får noget at sige.

    Jeg tror ikke, det de forsøger at ændre ved at lave afskydningsperioden. Jeg tror ikke, det sker. Dem, der render rundt og starter før tid, kommer til at være ligeglade med reglerne. Hvor meget de strammer dem, slutter Bjørn Nielsen.


    Nissefest og jubilæum: Kom med ombord på juleskibet Frida

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Det velkendte juleskib Frida, der sejler både nisse- og julemænd til kajen ved Løgstør, fejrer i år 60-års jubilæum. Børn og voksne trodsede søndag regnvejret for at møde skibets besætningsmedlemmer.


    Foto: Hotel Aahøj

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Det er for gæsternes skyld, at der nu er regler.

    Kamilla Vinter Hoffmann har valgt en ny retning for sit hotel i Sæby. Men hun er lidt spændt på, hvordan det mon bliver modtaget.

    Hun har nemlig besluttet, at Hotel Aahøj fra nu af indfører nøgen-fredag i hotellets saunaretreat. Det betyder, at man er nøgen i saunaen, nøgen under koldtvandsspanden og nøgen, når man bader i åen.

    - Det bliver spændende at se, om det her tiltag åbner for en hel ny målgruppe. For på den her måde åbner jeg for det tyske marked, for ingen tyskere benytter en sauna med badetøj, siger hotelindehaveren.

    Men det er dog ikke for tyskernes skyld, at hun har valgt at indføre dagen.

    Kamilla Vinther Hoffmann er ikke bleg for selv at hoppe i åen, selvom det er vinter. Foto: Hotel Aahøj

    Nøgne mennesker i baren

    Hun har valgt at indføre dagen, fordi der blandt gæster har været forvirring omkring, hvorvidt man skulle have badetøj på eller ej. Nogle har gjort det ene og andre andet.

    - Jeg havde en gruppe, som havde booket hele hotellet. Alle kom ind i restauranten helt nøgne for at bestille en drink, de kunne få med ind i saunaen, fortæller Kamilla Vinter Hoffmann.

    Hun skulle lige tænke over, hvor hun skulle kigge hen, da hun lavede drinks til de nøgne gæster. Men episoden gav anledning til eftertanke - og ændringer i den måde, hun driver hotellet på, når det ikke er hele hotellet, der er booket.

    - Jeg kan jo ikke have halvdelen af gæsterne til at rende rundt nøgne, og den anden halvdel til at rynke på næsen. Og jeg skal ikke lave regler om, at folk skal have badetøj på for min skyld, så jeg tror, det er en god idé, at der er regler for det, mener hun.

    Den eneste regel, der er i saunaen, er, at man skal sidde på et håndklæde for at passe på saunaen.

    Hvis det bliver en succes, og gæsterne tager godt imod det nye tiltag, regner hun med også at indføre nøgen-tirsdag.

    Hotel Aahøj

    Hotel Aahøj er et mindre hotel med 10 dobbeltværelser og en luksuslejlighed. Når der er fyldt op, kan hotellet rumme 26 gæster.

    Saunaen er en tønde, der kan rumme 8-10 gæster.

    Har man booket overnatning, får man udleveret badekåbe, håndklæde og slippers - og er man på hotellet en fredag men ønsker ikke at være nøgen, kan man blot benytte området lørdag i stedet for.


    Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

    Lyt til artiklen

    Stop afspilningen

    Genoptag afspilning

    Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

    I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

    Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

    Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

    - Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

    Julepynten sat fast med wirer

    De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

    Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

    - Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

    Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

    - Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

    Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

    Foto: DMI

    Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

    En lille formaning

    Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

    - Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

    - Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.