Vindmøller er ikke længere en tabersag for kommunerne. Borgmestre fortæller, at der er begyndt at ske et holdningsskift.
For mange kommuner var vindmøller førhen et fy-ord, men noget har ændret sig, lyder det fra flere kommuner.
I mange danske kommuner har udsigterne til flere vindmøller længe været dårligt nyt.
Men i lyset af energikrisen er flere danske kommuner begyndt at ændre holdning og er ikke længere afvisende.
I Frederikshavn Kommune har et stort flertal i kommunens økonomiudvalg godkendt, at der kan laves en forundersøgelse af en stor havvindmøllepark.
På kort tid har noget ændret sig i holdningerne til møller, fortæller borgmester Birgit Stenbak Hansen (S).
- Jeg har været i politik i over 20 år, og jeg har set en transformation på den måde, at vi har været bange for at mene noget om møller på land og kystnært. Vi skal ikke negligere, at der stadig er borgermodstand, men jeg må sige, at der er et momentum som aldrig før, siger hun.
Det handler om to ting, mener borgmesteren – klimakrisen og energikrisen, som kræver Danmark fri fra russisk gas.
Der er stadig mange spørgsmål om, hvad det kommer til at betyde for fiskeriet, for økonomien, og om det medfører arbejdspladser, men det er ifølge Birgit Stenbak Hansen blevet nemmere at drøfte.
- Det er ikke, fordi det er let, men der er en vilje. Folk er påvirkede af elregninger, og folk vil gerne vide, hvad det handler om. Før orkede vi næsten ikke at slås for det, men det går nemmere nu, siger hun.
Stemningen er vendt
I Odsherred Kommune gav byrådet i sidste uge grønt lys til et stort havvindmølleprojekt, der tæller 39 høje vindmøller, som skal etableres ud for kommunens kyst.
- Jeg har oplevet, at der er en anden stemning, end der nok ville have været for et år siden. Der er en anden bevidsthed om det, og der er også en anden bevidsthed fra politikerne om, at vi bliver nødt til at gøre noget, siger Karina Vincentz, borgmester i Odsherred Kommune fra partiet Nyt Odsherred.
Det er imidlertid ikke, fordi alle er henrykte, og Karina Vincentz modtog mange protester forud for et borgermøde i sidste uge. Særligt sommerhusejerne var kede af, at udsigten kan risikere at rumme havvindmøller.
Alligevel har noget ændret sig, fortæller borgmesteren:
- Jeg tilskriver det, at folk godt kan se, at det er nødvendigt nu. Energikrisen har gjort noget ved folks bevidsthed, siger hun.
Energiselskab: - Det har vi ikke oplevet før
Det er energiselskabet Andel, som har præsenteret projektet og indkaldt til borgermødet. I selskabet ved man, at vindmøller traditionelt set ikke falder i god jord hos mange borgere, da de støjer og skæmmer udsigten.
Men Henrik Wej Petersen, der er udviklingsdirektør i Andel, blev overrasket ved borgermødet i kommunen.
- Jeg blev overrasket over, at der var mange positive tilkendegivelser. Der var mange i salen, der sagde, at man var nødt til at gøre noget i lyset af den situation, vi står i. Det synes jeg ikke, at vi har oplevet før i andre projekter, siger han.
"Det giver lidt stof til eftertanke"
Ringkøbing-Skjern er kommunen med flest landvindmøller i Danmark. Tidligere har borgmester Hans Østergaard (V) sagt, at nu måtte andre kommuner komme på banen. I dag er han ikke helt så afvisende.
- Det er noget, vi er begyndt at diskutere med hinanden, og jeg tænker, at der er en vis vilje til at se på det med andre øjne nu, siger Hans Østergaard.
Det er nye toner fra Ringkøbing-Skjern. I april talte TV 2 med Hans Østergaard, som dengang sagde, at “vi har taget vores ansvar”.
Nu erkender han, at energikrisen har sat tingene i et andet lys.
- Når man dagligt italesætter, at det kan være nødvendigt at lukke ned for strømmen i perioder, er det da klart, at det giver lidt stof til eftertanke. Det tror jeg også, at det gør for andre end mig, siger han.
I Gedser på Sydfalster er en stor gruppe borgere gået sammen for at få etableret en energiø og en havvindmøllepark, der kan levere strøm til 700.000 mennesker.
- Vi blev inspireret af, at der er så mange andre, der siger nej. Hvorfor ikke bidrage lidt mere, arbejde sammen og være en del af partnerskabet, når sådan nogle projekter skal udvikles? siger Thomas Grøn, bestyrelsesmedlem i Gedser Bylaug til TV 2.
Priserne på energi og brændstof er på himmelflugt og skubber dermed priserne på dagligvarer i vejret.
Det er ikke, fordi en vindmølle i én kommune nødvendigvis vil komme husstande i samme kommune til gode. Energien, den producerer, bliver en del af det større komplicerede elnet, som el-selskaberne råder over, fortæller Henrik Wej Petersen fra Andel.
Alligevel er følelserne flere steder tilsyneladende ved at bløde op.
