Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mink-udryddelsen har slået skår i tilliden: - Jeg håber da, hun græd oprigtigt

Sofia og Esben Kappel. Esben passer grisene, mens Sofia arbejder som skolesekretær. Hun opfordrer sine børn til ikke at blive hverken landmænd eller fiskere. Foto: Hans Ravn

Er en undskyldning fra en statsminister nok for de landmænd, der gennem flere år har følt sig presset af politikere og byboere?

- Der var sgu ikke noget at sige til, at børnene blev skræmt, siger en ældre herre med en kraftig nordjysk dialekt.

Historien, manden fortæller, handler om de skelsættende dage i oktober, hvor ’rummændene’ kom til byen.

Det var dem, børnene blev skræmt af, fortæller flere af mændene i et lokalt bådelaug, som TV 2 møder en morgen på den gamle kro i den nordjyske by Gjøl.

På tallerknerne foran dem ligger franskbrødskiverne klar til at blive smurt og belagt med smør og ost.

En lille skarp skænkes op til alle seks mænd rundt om bordet, så der er lidt at varme sig på, inden de skal ud i den bidende vind og se til deres båd.

- Først kaldte vi dem bare minkdræbere i rumdragter, men de var så satans langsomme til at aflive dyrene.

Det er myndighedernes udsendte folk, de taler om.

- Så vi begyndte at kalde dem dræbersneglene i stedet, siger en anden af mændene, mens de andre griner.

Københavnerne forstår ikke, hvad der foregår herovre. Det er to verdener, der ikke snakker sammen

Brugsuddeleren i Gjøl

Kroen i Gjøl. Fra venstre mod højre: Kaj Graver, Gert Andersen, Claus Lunell og Peter Rodkjær. Foto: Hans Ravn

Gjøl har omkring 1.000 indbyggere og ligger lige ned til Limfjorden få kilometer fra Aalborg. Indtil for lidt over en måned siden også den by i Danmark med flest minkavlere.

I oktober var det slut med mink på de mere end 30 minkfarme i byen. Flere af dem var ramt af coronavirus, og minkene skulle aflives.

Men minkaflivningerne har sat sine spor - ikke bare i Gjøl, men også i andre dele af den danske landbefolkning.

"Rummændene" i Gjøl. Medarbejdere fra Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen i fuld beskyttelsesudstyr, da aflivningen af mink startede. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

- Københavnerne forstår ikke, hvad der foregår

Da lastbiler med soldater fra Livgarden ankom til byen sammen med Fødevarestyrelsens folk i sikkerhedsudstyr – ’rumdragter’ - stod en del af Gjøls borgere klar til at tage imod dem i protest, fortæller formanden for bådelauget Søren Pedersen.

Flere af bådelaugets medlemmer gik med for at vise deres utilfredshed.

’Stop vanviddet’, stod der blandt andet på demonstranternes skilte. De lagde ring om et af de vigtigste erhverv i byen.

- Den velfærd, vi har i Gjøl, det er mink, der har givet os den. Kroen, vi sidder på. Skolen, foreningerne, brugsen. Det hele, siger en anden af bådelaugets folk, mens de andre nikker.

Godt tre uger efter aflivningerne i Gjøl meddelte Mette Frederiksen (S), at alle mink i Danmark skulle slås ned for at stoppe smitten og risikoen for virusmutationer.

Siden har utilfredsheden bredt sig fra Gjøl til store dele af landet i takt med, at flere og flere detaljer om regeringens beslutning kom frem. Ikke mindst den manglende lovhjemmel for masseaflivningerne.

Regeringen har beklaget forløbet. Og torsdag besøgte Mette Frederiksen en minkavler i Kolding, hvor hun med tårer i øjnene sagde undskyld til det samlede minkerhverv.

Jeg håber da, hun græd oprigtigt, og det ikke var spin. Ellers hører alt jo op

Esben Kappel, landmand

Men noget kunne tyde på, at der skal mere end en undskyldning til at genskabe tilliden til magthaverne i København.

For spørgsmålet er, om københavnerne og politikerne egentlig forstår, hvorfor biltrafikken pludselig stod stille en lørdag eftermiddag, da jyske traktorer kørte gennem hovedstaden?

Hvorfor knap et halvt hundrede fiskekuttere lagde til kaj på Langelinie i en sag, der umiddelbart kun handler om mink?

Brugsuddeleren i Gjøl er ikke i tvivl:

- Københavnerne forstår ikke, hvad der foregår herovre. Det er to verdener, der ikke snakker sammen.

Esben Kappel med sine grise. Foto: Hans Ravn

Stik vest for Gjøl i den nordjyske by Fjerritslev møder TV 2 landmanden Esben Kappel og hans kone Sofia i deres gulmalede stuehus omgivet af grisestalde.

Her har ægteparret boet gennem de seneste 25 år, drevet landbrug og opfostret deres fire børn. De har ikke manglet noget, siger de. Men det har heller ikke altid været nemt.

Esben Kappel har svært ved at sætte ord på, hvad han mener om Mette Frederiksens tårevædede besøg på en minkfarm torsdag.

- Jeg håber da, hun græd oprigtigt, og at det ikke var spin. Ellers hører alt jo op. Men det gør jo sådan set ingen forskel. Skaden er jo sket, siger han.

Frygter hvad fremtiden bringer

Sammen med flere hundrede andre landmænd kørte Esben Kappel til Aarhus i sin traktor for at protestere i sidste uge, mens andre kørte til København.

Dels i sympati med minkavlerne, fortæller han. Men også fordi han som konventionel griseavler føler, det bliver sværere og sværere at drive sit landbrug.

- Det handler ikke kun om det her nummer, de har lavet med mink. Det har bygget sig op. Der kommer hele tiden flere og flere regler. Alle kender jo fornemmelsen af, at nok er nok.

- Vi plejer at sige, at når vi står op morgenen, så er det helt sikkert, at vi kommer til at gøre noget ulovligt, selvom vi ikke ved, hvad det er. Myndighederne kan altid finde noget, vi gør forkert, siger han.

Når man begynder at slæbe smågrise over på stenbroen, så er det en møgsag for os

Esben Kappel, landmand

Regeringens pludselige beslutning om at slå alle mink ned har sammen med den øvrige kontrol fra myndighederne, fået ægteparret til at frygte, hvad fremtiden byder på.

Et af skiltene fra demonstrationerne mod myndighedernes aflivning af mink står i vejkanten i Gjøl. Foto: Hans Ravn

- Det er klart, at vi godt kan komme til at tænke på, hvad der så kan ske med os, hvis de bare kan tage sådan en beslutning hen over natten, siger Sofia Kappel.

Hendes mand er enig:

- Vi troede, vi kunne stole på grundloven. Men når man fjerner den, så er det bundløst. Hvad kan det næste så blive?

- Jeg elsker mine dyr

Med Esben Kappels egne ord ligger hans svinebedrift i toppen, både når det kommer til kvalitet og dyrevelfærd inden for konventionelt landbrug.

TV 2s journalist og fotograf fik lov at komme med ind i grisestaldene, men først efter at have gået gennem en sluse, der indebar et bad og rent tøj fra inderst til yderst.

- Det er for at minimere risikoen for, at grisene bliver smittet med sygdomme udefra, forklarer Esben Kappel.

Derved mindskes behovet for at bruge antibiotika, siger han.

- Jeg elsker mine dyr og gør alt, hvad jeg kan for, at de har det godt.

Esben Kappel i en af sine mange grisestalde. Foto: Hans Ravn

Men Esben Kappel ved godt, at en del af den danske befolkning har svært ved forstå, hvordan en landmand kan sige, at han går op i dyrevelfærd, når han holder grise på meget små arealer, hvor de kun kan vælge mellem at stå op eller ligge ned.

Netop det, han oplever som en stigende folkelig modstand mod landbruget, bekymrer ham. Han fremhæver den nylige sag, hvor aktivister lagde døde smågrise på flere adresser i København med teksten: ”Her dør 24.000 smågrise om dagen”.

Tallet stammer fra undersøgelser, der viser hvor mange smågrise, som dør enten ved fødslen, eller mens de er små.

- Når man begynder at slæbe smågrise over på stenbroen, så er det en møgsag for os. For vi kan ikke forsvare det. Så mange må bare ikke dø, erkender Esben Kappel og tilføjer, at dødeligheden blandt smågrise på hans egen gård ligger væsentligt under landsgennemsnittet.

Esben Kappel lever af at avle smågrise, som han sælger videre til andre landmænd. Foto: Hans Ravn

Jo stærkere en folkestemning, der kommer mod landmændene, desto hårdere bliver det at være i erhvervet, lyder analysen fra ægteparret.

For én ting er, hvad byboerne mener om dem. Noget andet er, at politikerne lytter til folkestemningen.

- Ligegyldigt hvilken politisk side, der har magten, så har vi faktisk kun oplevet at have nogle politikere på Christiansborg, som arbejder mod erhvervet. For der kommer hele tiden flere regler. Det er faktisk lidt deprimerende, for hvem skal vi søge støtte hos efterhånden, siger Sofia Kappel.

- Der er jo ingen stemmer i os landmænd længere. Vi er for få, siger Esben Kappel.

Sofia Kappel fortæller, at hendes bror, der er fisker på Læsø, og SOM også deltog i demonstrationen, oplever det samme pres på sit erhverv.

Esben Kappel stemmer i:

- Det er fuldstændig vanvittigt, som de fiskere bliver kontrolleret. Der er næsten flere til at kontrollere dem, end der er fiskerbåde tilbage.

Senest udløste nye krav om kameraovervågning på fiskekuttere store protester blandt mange fiskere i Jylland.

Selvom vi fjerner alle landmænd i Danmark, falder vandstanden i verdens have altså ikke af den grund

Sofia Kappel, skolesekretær og kone til landmand

Et forladt hus på vejen mellem Gjøl og Fjerritslev. Esben Kappel forstår ikke, hvorfor politikerne ikke i højere grad tager landbruget med på råd. Foto: Hans Ravn

- Det skal ikke være dem og os

Både Esben Kappel og hans kone er bevidste om, at klima- og miljøpolitik og dyrevelfærd fylder meget for mange danskere og politikere.

Men de mener, der bør være en bedre balance i de krav, som stilles til landbruget og fiskeriet - og at mange overser deres økonomiske værdi for samfundet.

- I runde tal har jeg 12,5 mand på arbejde her, der betaler skat. Jeg køber foder, jeg har en tømrer, der lægger tag, en vvs'er, en revisor og en mekaniker, der laver traktoren. Jeg skaber arbejde til mange flere end man lige tænker over, siger Esben Kappel.

Og der vil selvfølgelig altid være brodne kar, der ikke kan finde ud af at passe dyr eller hælder "alt muligt ud på markerne, som ikke skal være der," erkender Sofia Kappel.

- Vi skal jo have nogle regler, der stopper dem. Men vi behøver altså ikke at gøre det endnu sværere for landmændene, for vi gør det faktisk rigtig godt i Danmark sammenlignet med resten af verden. Vi er rigtig gode til at være gode ved vores dyr, siger Sofia Kappel.

Hun påpeger samtidig, at Danmark ikke alene kan redde verdens klima:

- Selvom vi fjerner alle landmænd i Danmark, falder vandstanden i verdens have altså ikke af den grund.

For Esben Kappel er løsningen på en bedre gensidig forståelse mellem Christiansborg, landbruget og fiskeriet egentlig ikke så kompliceret.

- Vi skal begynde at tale pænt og lytte til hinanden. Det skal ikke være dem og os. Det er fuldstændig lige meget, om jeg er svinebonde, lastbilchauffør eller folkeskolelærer. Det er nødvendigt at lytte til dem, det handler om, for at finde gode løsninger.

Lasse Jensen i sin store minkhal, som han ifølge eget udsagn investerede 3,3 millioner i få år tilbage. Hvad bygningen i fremtiden skal rumme, ved han endnu ikke. Foto: Hans Ravn

Det mærkelige er egentlig ikke, at der er helt tomt, når Lasse Jensen går ned langs de lange rækker af minkbure, der er ved at blive tømt.

- Det mærkelige er tanken om, at de aldrig kommer til at være fyldt med mink igen, siger han.

TV 2 møder den 35-årige minkavler Lasse Jensen, nabo til ægteparret Kappel, ved frokoststuen på vej ind til de store minkstalde på hans ejendom.

På væggene hænger plakater af pelse, avisudklip og diplomer for særligt gode minkskin solgt på auktion.

En plakat fra Kopenhagen Fur hænger over en kalender fra samme sted i frokoststuen på Lasse Jensens minkfarm. Foto: Hans Ravn

Da hans minkfarm blev inficeret med coronavirus i slutoktober, var han indstillet på at skulle sanere sine stalde – aflive alle mink, gøre staldene rene og købe nye mink, som han har gjort tidligere ved andre sygdomsudbrud.

- Men jeg havde ikke forestillet mig, at vi aldrig skulle have mink igen. Jeg glemmer aldrig 4. november, hvor statsministeren gav os meddelelsen, siger Lasse Jensen.

Trods hans utilfredshed over beslutningen har han ikke selv deltaget i demonstrationerne, for - hvis han skal være helt ærlig - var han ikke stærk nok til det.

- Det er meget følelsesladet for mig, at hele landbruget står sammen på den måde. Det er lidt fantastisk, og det viser, at både fiskeri og landbrug er blevet mere sammentømret. De (politikerne, red.) skal ikke blive ved med at joke med os. Nok er nok, siger han.

Der er så mange regler nu, at folk simpelthen ikke kan blive ved med at orientere sig i dem

Lasse Jensen, minkavler

- Hvis vi kører for stærkt, kan vi så bare slippe for bøden?

Mens han fremviser de store maskiner, hvor minkene blev pelset og skinnene renset, forklarer Lasse Jensen, at han har forståelse for, at beslutningen om at slå alle mink ned var sundhedsmæssigt nødvendig.

Men han kalder regeringens håndtering af aflivningerne et makværk, der blev hastet igennem uden omtanke.

Lasse Jensens frokoststue. De seneste år har han arbejdet på at overtage driften af minkfarmen i Fjerritslev fra sine forældre. Foto: Hans Ravn

- Det var alt, alt for bombastisk. Der har ikke været nogen personer, der har sat sig ned og sagt: ”Skal vi ikke lige tænke over det her en dag eller to?” Jeg tror ikke, at Mette inderst inde ved, hvad hun har sat gang i.

- Jeg er skræmt over, at et helt erhverv kan blive knust på så kort tid, når regeringen dikterer det, siger han.

Derfor ser Lasse Jensen det også som naturligt, at resten af landbruget bliver bekymrede. Ikke mindst fordi det allerede er under pres af de mange regler, siger han:

- Hvis man sætter det lidt groft op, ville det svare til, der kom en ny færdselslov en gang om ugen, som du skulle sætte dig ind i. Der er så mange regler nu, at folk simpelthen ikke kan blive ved med at orientere sig i dem.

Og når regeringen ikke selv kan finde ud af at overholde loven, så hopper kæden af for mange mennesker, siger Lasse Jensen med henvisning til regeringens manglende lovhjemmel til at beordre alle mink slået ihjel.

- Hvis vi kører for stærkt heromme på omfartsvejen og bliver stoppet af politiet, kan vi så bare slippe for bøden ved at sige, at vi ikke vidste, vi kørte for stærkt?

- Uanset hvor mange gange Mette siger undskyld, så bliver hun aldrig nogensinde tilgivet, siger han.

Lasse Jensen i en af sine minkstalde, der nu er tomme og venter på at blive revet ned. Foto: Hans Ravn

Tilliden er væk

Hvad fremtiden byder på for Lasse Jensen og den store ejendom, der skal ryddes, når Folketinget bliver enige om kompensationen til minkavlerne, ved han ikke.

Men han holder hovedet højt:

- Vi skal nok finde på noget. Vi minkavlere er jo entreprenører. Og jeg kan love dig for, at de penge, vi får i erstatning, nok skal komme ud at arbejde i samfundet igen.

Men tilliden til myndighederne og systemet er væk, siger han og kigger over mod gårdspladsen, hvor Fødevarestyrelsens folk for få uger siden parkerede og gik i gang med at aflive hans mink.

- Hvis der fremover kommer nogen forbi i hvide biler med grøn skrift på siden (Fødevarestyrelsen, red.), så vil jeg lige høre dem, om de har papirerne i orden. Det er skræmmende, for jeg har altid haft tillid til, at der var styr på tingene.

I Gjøl ligger minkfarmene side om side. Foto: Hans Ravn

- De har jo aldrig været på landet

På kroen i Gjøl sidder bådlaugets folk og dvæler lidt ved spørgsmålet om, hvorvidt politikerne på Christiansborg egentlig er for langt væk til at forstå landbefolkningens udfordringer.

- Der har jo altid været langt fra Nordjylland til Folketinget, siger én.

- Og så er der jo mange af de unge, der bliver valgt til Folketinget, som aldrig nogensinde har prøvet at have et rigtigt job, siger en anden.

Hans pointe er, at politikerne måske har læst på universitet i København eller en anden storby og ”næsten aldrig har været længere væk fra noget, end de kunne cykle til det”:

- De er rolige og sindige her på egnen, men folk står sammen, når det gælder, siger en af mændene fra bådelauget. Foto: Hans Ravn

- De har jo aldrig været ude på landet og se, hvordan virkeligheden er her. Her er vi nødt til at køre i bil til tingene.

Med minkerhvervets endeligt i Gjøl er mændene på kroen bekymrede for, hvad den kommende tid byder på.

Om skolen og brugsen overlever uden minkavl.

Men humøret lader sig tilsyneladende ikke påvirke af den uvisse fremtid:

- Hils i København fra os i det mørke Jylland, siger én, mens resten bryder ud i latter.


Shelterdrabets første retsdag - det ved vi nu

Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

Tirsdag begyndte retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for det såkaldte 'shelterdrab.'

Da retssagen mod en 45-årig mand begyndte ved Retten i Aalborg tirsdag morgen, var der mange ubesvarede spørgsmål, der pressede sig på.

Nu er første retsdag forbi, og dermed har vi fået lidt mere klarhed over, hvad der skete i de dage i august, hvor en 58-årig mand mistede livet.

Ændrer forklaring

Den 45-årige mand nægter sig skyldig i drab og usømmelig omgang med lig, og det har han gjort lige siden grundlovsforhøret 6. august 2023.

Men helt frem til retsmødet i dag har han også nægtet, at han nogensinde skulle have mødt den 58-årige. Det ændrede sig dog, da han afgav forklaring ved Retten tirsdag.

Jeg kunne godt lide ham, han var venlig.

Den drabstiltalte

Her fortalte han, at han mødte den 58-årige på shelterpladsen i Vadum sidste sommer, og at de tilbragte et par dage sammen, hvor de drak rigtig meget alkohol og havde nogle hyggelige dage med gode snakke.

Den tiltalte forklarede, at han selv var ny i byen. Han var flyttet til Vadum fra Sjælland nogle måneder forinden med sin kone, men hun var sidenhen gået fra ham, og han havde derfor ikke det store netværk.

- Jeg kunne godt lide ham, han var venlig, fortalte den tiltalte blandt andet i retten.

Hvad der siden skete med den 58-årige ved han ikke. Han var i hvert fald i live, da den tiltalte så ham sidst, lød forklaringen i retten.

Tre ukendte mænd

Det er ikke den tiltaltes opfattelse, at han var den sidste til at se den 58-årige i live.

I dag forklarede han nemlig, at han ikke var alene med den 58-årige på shelterpladsen. De havde selskab af tre mænd. Det er første gang, han fortæller om de tre mænd, som han ikke kender identiteten på.

Sagens anklager Mette Bendix ville gerne vide, hvorfor den tiltalte ikke har fortalt om de her tre mænd tidligere i forløbet.

- Du er blevet afhørt af politiet flere gange, men du har aldrig nævnt de her mænd. Hvordan kan det være, spurgte hun undrende.

- Jeg ved det ikke, jeg var i chok, tror jeg, sagde den tiltalte og henviser til, at han var meget overrasket, da han blev anholdt af politiet.

- Og så har jeg aldrig haft tillid til politiet, lød det fra den tiltalte.

Den tiltalte forklarede, at de tre mænd en aften kom og hentede den 58-årige i en bil, og at det var sidste gang, han så ham.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kniv med DNA og blod

Sagens anklager fortæller, at Nordjyllands Politi har udført et massivt efterforskningsarbejde i forbindelse med drabet.

- Der er næsten ikke det sted i Vadum, politiet ikke har undersøgt, sagde hun under sin forelæggelse af sagen.

I en affaldscontainer i nærheden af den tiltaltes bopæl havde politiet fundet en pose. I posen lå et par sko, som med stor sandsynlighed tilhører den afdøde.

- Dit fingeraftryk er på posen, sagde hun til den tiltalte. Hvordan kan det være, ville hun vide, men det kunne han ikke forklare.

Nordjyllands Politi havde også fundet en butterflykniv, der var gemt væk i et hulrum i en lænestol i den tiltaltes lejlighed. På kniven var der spor af blod, som tilhørte den afdøde. Hvordan forklarer du det, spurgte hun den tiltalte.

- Jeg ved ikke, hvordan den kniv er havnet der, fastholdt han flere gange. Den havde nemlig været væk, fortalte han.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mange, mange vidner

Der er afsat otte retsdage til retssagen. De næste tre dage kommer til at gå med massevis af vidneafhøringer.

Da det sidste sommer kom frem, at en mand var blevet dræbt på shelterpladsen, var Nordjyllands Politi hurtigt ude og efterlyse vidner.

I den forbindelse endte de med at afhøre over 100 personer, og det er altså en del af dem, der skal forbi og afgive forklaring i retten i forbindelse med de næste tre retsdage.

Næste retsdag er torsdag, hvor TV2 Nord igen vil følge sagen tæt ved Retten i Aalborg.


Så du den? Her viser håndboldstjerne skjult talent på træningsbanen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Karrieremulighederne er måske endnu flere for den OL-guldvindende håndboldspiller.

Hvis Henrik Møllgaard vælger at stoppe sin håndboldkarriere, kan han snildt snøre fodboldstøvlerne.

Det beviste den erfarne håndboldspiller mandag.

Til den sidste træning inden Champions League-opgøret mellem Aalborg Håndbold og norske Kolstad leverede han nemlig et klassemål - med foden.

For før hver håndboldtræning spiller håndboldspillerne 'de unge mod de gamle' i fodbold. Ja, fodbold.

Den kamp vandt 'de gamle', blandt andet takket været et kongemål af veteranen Henrik Møllgaard. Den langhårede spiller modtog en aflevering fra Sebastian Barthold, der forøvrigt selv scorede to mål, hvorefter rutinerede Møllgaard trillede bolden lidt frem og hamrede til bolden med højreskøjten, så den susede forbi ørene på den stakkels målmand Fabian Nordstedt.

 Var det held?

Video: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Efter træningen spurgte TV2 Nords udsendte, om nogen havde lyst til at se Henrik Møllgaards kongekasse.

- Nej, svarede Nicklas Landin og de øvrige spillere prompte.

Men målet blev dog gengivet og på spørgsmålet, om det var held, var svaret fra Møllgaard klart:

- Nej, nej... nej, og tilføjede:

- Jeg har jo al tid i verden. Jeg venter jo bare på, hvad 'Fabbe' (Fabian Nordsten, red.) har tænkt sig at gøre.

Afslutningsvis kom han også med en ekstra kæk kommentar.

- Det elsker Fabbe (Fabian Nordsten, red.) faktisk også. Skud omkring ansigtet, det er noget af det, han bryder sig allermest om, lød det ironisk fra bagspilleren.


I 50 år har Per fået hentet sit affald ved huset - men nu er det slut

Foto: TV2 Nord

Husejer Per Pedersen mener, at affaldsselskabet Nordværk med alle midler forsøger at få ham til at gøre det arbejde, som renovationsfolkene hidtil har gjort.

Per Pedersen er godt og grundigt sur på det affaldsselskab, der har hentet hans affald på adressen i Gandrup ved Aalborg.

Selvom skraldebilen i 50 år har hentet Per Pedersens skrald lige udenfor grunden, er det nu slut.

Affaldsselskabet Nordværk vil nemlig ikke længere køre ned på Per Pedersens grund og hente affald, fordi hans grund ligger på den 50 meter lange stikvej, der efter sigende stiger med mere end 10 procent.

Det står i hvert fald i det brev, som Per Pedersen har modtaget fra affaldsselskabet Nordværk. I et halvt hundrede år har det ikke været noget problem, men det er det nu.

- Jeg forstår ikke, at det pludselig skulle være et problem. Vejen har ikke ændret sig fra den ene dag til den anden, siger Per Pedersen, der nu skal gå et godt stykke fra dit hus med alt affald.

Men faktisk er der noget helt galt med argumentet fra Nordværk. Per Pedersen har efterfølgende fået en entreprenør til at udmåle stigningsprocenten, og den viser noget helt andet.

- Her kan jeg se, at den ikke stiger over 10 procent. Vi har fået målt til knap 5 procent i gennemsnit, siger Per Pedersen med henvisning til beregningen fra entreprenøren,

Og efter TV2 Nord har hevet fat i Nordværk, tikker der pludselig en meddelelse ind i Per Pedersens E-boks.

Her indrømmer Nordværk pludselig, at vejen ned til Per Pedersen slet ikke stiger med 10 procent, Alligevel fastholder de, at den skraldebil, der indtil nu har kørt ned og hentet skraldet, ikke kan i fremtiden.

Hvis nu du kan hjælpe skraldemanden med at gå et stykke med dit skrald, er det så ikke i orden?

- Jo, hvis reglerne er sådan. Men det er jo ikke i orden, at de pludselig påstår, at vejen er for smal, når de har kørt derop de sidste 50 år, siger han.

Større skraldebiler

Ifølge Nordværk handler det hele om, at skraldebilerne er blevet større, og derfor har sværere ved at komme ned i mindre veje, som falder eller stiger meget.

De større skraldebiler har dog kørt ned til Per Pedersen i flere år uden problemer.

Indsamlingschef ved Norværk, Kim Andersen, fortæller samtidig, at de har lavet en ny fortolkning af affaldsregulativet.

Vil det sige, at der er flere borgere, der skal forvente en ringere service, fordi I nu begynder at tolke det her affaldsregulativ mere restriktivt?

- Jeg kan godt forstå, hvad du spørger om. Men nej, vi er der jo selvfølgelig for at give vores borgere den allerbedste service. Vi har vores affaldsregulativ og husholdningsregulativ, som rammen for, hvad vi kan og skal. Og ud fra det, så vil vi byde borgere den bedste service.

Men servicen er jo blevet ringere?

- Det kan jeg godt forstå, at man synes. Jeg kan sagtens forstå, at man synes det.


Vindueskiggeri? Mystisk drone plager i nordjysk by

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Genrefoto.

Dronen kommer oftest på besøg om aftenen og morgenen, når der er mørkt.

Gennem den sidste måneds tid er en mystisk drone blevet spottet flere steder på Mors, hvor den har fløjet lavt blandt husene.

Blandt andet har den flere gange om ugen besøgt Nadja Pedersen.

- Man bliver utryg og mere privat, forklarer hun.

Hun fortæller, at dronen flyver ved hendes vinduer og over hende, når hun lufter sin hund.

- Jeg føler, den kigger ind i huset, og det er ikke fordi, jeg har noget at skjule, men det er virkelig ubehageligt, siger hun.

- Min hund kan heller ikke lide den, så han stresser og gøer, når den er der, og det er jo ikke så smart om aftenen midt i byen, tilføjer hun.

Dronereglerne

Du må ikke flyve over huse og dertilhørende områder, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, hvis du er i mindre end 100 meters højde.

Hvis du skal overflyve huse som en omkranset af hæk, hegn og mur i under 100 meters højde skal du indhente ejers eller beboers tilladelse.

Du må gerne overflyve huse med hæk, hegn og mur uden at spørge om tilladelse i mindst 100 meters højde og med en horionsontal hastighed på mindst 5 m/s. Du må ikke cirkulerer rundt om huse, men overflyve dem fra A til B.

Husk, at denne regler gælder kun hvis du skal overflyve huse med hæk, hegn eller mur, så fx må du gerne overflyve områder som er omkranset af hæk, hegn og mur hvis det ikke er til gene for ejeren i lav højde.

Beboelsesejendomme

Flyvning med droner nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, som ikke er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, må ikke finde sted uden bygningens ejer eller administrator eller dennes samtykke.

Ved flyvning nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, skal beboerne orienteres inden flyvningen. Dette fungerer typisk via en e-mail til beboerne en dag forinden eller en seddel i opgangen.

Kilde: Trafikstyrelsen

Mange har haft besøg af dronen

Nadja Pedersen er langt fra den eneste, der har haft uønsket besøg af dronen. I den lokale Facebookgruppe "Morsø fællesgruppe" har flere nemlig delt sine oplevelser med den mystiske drone. Her skriver flere, at de har oplevet det samme som Nadja Pedersen, nemlig at dronen flyver ved folks vinduer.

Blandt andet fortæller en borger, at dronen flyver ved deres soveværelsevindue og køkkenvindue til trods for, at de bor på 1. sal.

Før opslaget i gruppen vidste Nadja Pedersen ikke, at andre havde haft besøg af dronen.

- Det gjorde mig lidt glad, da det på en eller anden måde virker lidt mindre skræmmende så, forklarer hun.

Svært for politiet

De mange episoder med dronen har også kastet en politianmeldelse af sig. Dog er det ikke lykkedes nogle at få taget et billede eller en video af den mystiske drone.

- Hvis man oplever at blive chikaneret af en drone, skal man selvfølgelig anmelde det til politiet, lyder opfordringen fra Niels Christensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Det kan dog ifølge politiassistenten være svært for politiet at fange dronen.

- De ligner oftest hinanden, og selvom vi har en hurtig responstid, så vil dronen nok være væk, inden vi kommer. Så det vi gerne vil, er hvis folk for eksempel ser dronen lande et sted, eller ser nogle tage dronen med sig, sådan nogle oplysninger kan vi bruge, forklarer Niels Christensen.

Hos politiet oplever man desuden ikke, at det er et generelt problem med droner.

- Men vi forstår selvfølgelig godt, at de her borgere er utrygge, afslutter han.


Markant flere rotter i nordjysk by: Sådan undgår du dem

Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

Antallet af rotter er steget voldsomt i den nordjyske by, og konsekvenserne kan være voldsomme.

Der er ingen tvivl om, at det har regnet meget i år.

Men udover at regnen kan være træls, har den også budt på markant flere uønskede gæster.

Nemlig rotter.

Regnvejret får rotter til at forlade kloakkerne, og i stedet gå efter et mere trygt hjem i og ved bebyggelse.

Og rotterne er især i Aalborg dukket op i stor stil.

I Nordens Paris er antallet af rotteanmeldelser i september og oktober fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Og rotterne er sandsynligvis ikke på vej væk.

- Jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse.

Sådan lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Kan nærmest ødelægge alt

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor, lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Bo Halm Andersen arbejder som byggesagskyndig hos NRGi, og han ved, hvilke skade rotter kan forårsage.

- De kan på det nærmeste ødelægge alt i en bolig lige fra isolering til kabler og gulve. Og samtidig kan de medføre lugtgener, støj og reel sundhedsfare, så det er helt afgørende, at man sikrer hjemmet bedst muligt, fortæller Bo Halm Andersen.

Skab et uattraktivt rottehjem

Gode råd til at undgå rotter i hjemmet

1. Se efter om riste til krybekælderen og ventilationsriste i facaden er intakte

2. Få monteret en rottespærre i kloakrør / kloakbrønd

3. Få foretaget en tv-inspektion af afløbsrør til og fra huset for at sikre, at de er intakte.

4. Tjek husets fundament og ydervægge for eventuelle revner og huller

5. Saml nedfalden frugt som æbler op, når de kolde måneder begynder

6. Sørg for at rotter ikke kan komme i kontakt med fuglefoder i skuret eller på foderbrættet.

7. Klip grene væk som vokser tæt på eller læner sig mod taget

8. Sørg for at man ikke har en åben kompostbunke

9. Sørg altid for at kontakte kommunen og en skadedyrsbekæmper, hvis du oplever rotter i og ved hjemmet.

Kilde: Gjensidige