Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mette Frederiksen varsler nyt om restriktioner mandag – her er, hvad eksperterne forventer

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen har indkaldt landets borgmestre til et virtuelt møde mandag klokken 11.

I den kommende uge løfter regeringen sløret for, hvilke restriktioner der skal fortsætte ind i marts.

Rettelse: TV2 Nord sender live omkring klokken 12:

Regeringen har indkaldt alle landets borgmestre til et virtuelt møde mandag klokken 11. Her skal de blandt andet drøfte mulige genåbningsscenarier. TV2 Nord sender live på Facebook og på TV2 Nord Salto umiddelbart efter mødet - ved 12-tiden. Her kommer Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, med sin reaktion på mødet. Følg med her

De nuværende coronarestriktioner står til at udløbe 28. februar, og derfor holder regeringen på onsdag et pressemøde. Her vil det blive oplyst, hvilke restriktioner der forlænges.

Men ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) får vi formentlig allerede mandag en indikation på, hvad der er på vej.

- Næste uge kommer til at handle om, hvordan vi forsvarligt kan udfase nogle flere af restriktionerne. Måske regionalt. Mere om det i morgen (mandag, red.), når eksperterne har regnet på tallene og mulige scenarier, skriver Mette Frederiksen søndag eftermiddag i et opslag på Facebook.

Også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er ude med en Facebook-opdatering om den kommende melding. Han er lidt mere detaljeret end statsministeren, da han garanterer, at der vil blive lettet noget på landsplan.

- Vi skal forberede os på, at noget af genåbningen bliver landsdækkende, og andet bliver regionalt, skriver sundhedsministeren.

Han understreger samtidig, at myndighederne er klar til hurtige lokale nedlukninger, når der sker udbrud, som vi lige nu ser det i Kolding.

Eksperter forventer ikke meget

Men spørger man to eksperter, TV 2 har talt med, er meldingen ganske klar: Langt de fleste restriktioner vil fortsætte ind i foråret.

- Det er desværre ikke tidspunktet for den her store, glade genåbning. Jeg tror ikke, at der er ret meget på bordet, lyder vurderingen fra Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere administrerende direktør i Statens Serum institut.

- Jeg tror, at vi vil se en meget forsigtig genåbning, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Afgangsklasser er de næste i køen

De to eksperter er enige om, at det mest sandsynlige område for genåbning er afgangsklasserne i både folkeskoler og ungdomsuddannelser. Og selv hvis det sker, kan det blive med strenge spilleregler.

- Så kan det blive noget med at lade dem møde hver anden dag eller halvdelen af klassen ad gangen, siger Nils Strandberg Pedersen.

Hans Jørn Kolmos er en smule mere optimistisk, da han mener, at det også kan være en mulighed at lade efterskolerne komme tilbage. Men al genåbning skal overvåges grundigt, og forholdene kan ændre sig lynhurtigt, vurderer han.

- Hvis der kommer nye udbrud, kan det selvfølgelig have en enorm betydning for, hvad der kan lade gøre.

Frisører og små handlende

Begge eksperter kan også se, at en række mindre handlende kan få lov at åbne igen. Det kan være frisører, små privatejede tøjforretninger og lignende. Det er en kategori af forretninger med en relativt skrøbelig økonomi, som derfor er truet af konkurs ved fortsat nedlukning.

Men selvom den kategori er blandt de mest sandsynlige til at blive åbnet, siger Nils Strandberg Pedersen alligevel, at han "har svært ved at se det".

- Det går jo ikke specielt godt med antallet af smittede, som vi ikke kan banke ned, fordi den engelske variant spreder sig hurtigt, siger han og henviser til, at både eksperter og myndighedernes egne beregninger forventer en yderligere stigning i smitte den kommende tid selv uden lempede restriktioner.

Og så er den tidligere SSI-direktør helt sikker på, at det meste af genåbningen vil blive regional.

- Hvis der sker noget, vil det blive i nogle områder, som man så vil være klar til at lukke ned igen, hvis det bliver nødvendigt.

Lukning frem for åbning?

Pressemeddelelsen fra regeringen, der blev udsendt lørdag, bærer titlen 'Plan for udfasning af restriktioner'. Alligevel kan Nils Strandberg Pedersen godt se et scenarie, hvor man i stedet vil benytte lejligheden til igen at lukke ned for de mindste skoleklasser, som det allerede er sket i Kolding og Ishøj efter store udbrud der.

- Det kan man ikke udelukke, for hvornår er bægeret fyldt? Lad os sige, at vi får fem store udbrud mere på skoler, så vil man nok sige, at det er man nødt til at gøre, siger han.

Det er Hans Jørn Kolmos imidlertid uenig i. Han mener, at lanceringen af en ny aggressiv teststrategi er et tydeligt bevis på, at yderligere nedlukning ikke er på dagsordenen lige nu.

- Hvis vi lukker skolerne igen, er vi jo reelt tilbage i en total nedlukning, og hvad skal man så bruge alle de tests til? Den intensiverede teststrategi skal ses som et tegn på, at vi er på vej mod genåbning. Der ville ikke være nogen grund til at sætte den i gang, hvis vi lukker helt ned igen, siger han.

Den intense teststrategi er trådt i kraft i Kolding, hvor der lørdag formiddag var kø til test i Kolding Storcenter. Foto: Signe Kjær Lindboe

Alt andet må vente

Eksperternes bud stemmer også fint overens med den vurdering af forskellige åbninger, der blev lavet af Den Faglige Referencegruppe i januar – en vurdering, som regeringen vil følge i sit budskab på onsdag, understreges det i pressemeddelelsen.

På listen står netop de mindste skoleklasser, som fik lov at åbne først, øverst. Næste områder er 'Udvalgsvarebutikker', 'Grundskole 5. til 10. klasse', 'Videregående uddannelser' og 'Liberale erhverv med tæt fysisk kontakt'. Eneste lille afvigelse herfra er altså, at Nils Strandberg Pedersen og Hans Jørn Kolmos tror på, at det kun er afgangsklasserne, der kan komme i skole igen, ikke de mellemste klassetrin.

Alt andet på referencegruppens liste må i øvrigt vente, lyder vurderingen. Det gælder for eksempel barer, restauranter, værtshuse, kultur- og fritidsinstitutioner, foreningsaktiviteter, arbejdspladser, indkøbscentre og en lempelse af forsamlingsforbuddet.

- Generelt vil alt, hvor man hænger ud i det offentlige rum, være nødt til at vente til sidst, siger Hans Jørn Kolmos.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix