Aalborg Pirates har gennem en længere periode samlet ind til, at klubben kunne få en ny spillere, og det må siges at være lykkedes.

Klubben henter nemlig hele to nye forstærkninger.

Det er 29-årige Anthon Eriksson og 26-årige Oliver Kiljunen, der begge slutter sig til piratskibet.

Fælles for de to spillere er, at man forventer, at de vil pryde offensiven.

- Anthon er en fysisk stærk forward, der tager slagsmålene foran mål, hvilket er noget, som vi til tider har savnet. Han har tidligere spillet sammen med Troy, hvorfra vi har fået en positiv tilbagemelding om Anthon, udtaler sportschef Ronny Larsen i en pressemeddelelse. 

- Oliver kommer til at bidrage med en masse fysik i offensiven, hvor han også har produceret godt offensivt. Han er ikke bange for at tage kampene foran mål, hvor mange mål scores, tilføjer sportschefen.

Anthon Eriksson er netop landet i Aalborg og træner med truppen fra nu af. Han og Oliver Kiljunen vil sandsynligvis få debut mod SønderjyskE onsdag aften ifølge klubben.

En vaks kunde stoppede en potentiel meget farlig situation hos den lokale Føtex i Hobro mandag aften.

Omkring klokken 19.30 kom der pludselig røg op fra det store F i butikkens logo.

- Den her kunde kommer og gør personalet opmærksom på, at det ryger og lugter brændt, forklarer Niels Gårde, der er varehuschef for Føtex i Hobro.

Personalet fik hurtigt fat i brandvæsnet, der kort efter kunne konstatere, at det var en neontransformer, der var kortsluttet, hvilket med stor sandsynlighed kunne have ført til brand.

- Hvis det var sket, så var der jo gået ild i vores tag på nul komma fem, og så havde jeg nok ikke kunnet åbne butikken i dag og de kommende dage, konstaterer varehuschefen.

Han forklarer desuden, at det store F hænger over butikkens slagter, hvor der er meget ventilation, mens der også er lejligheder i bygningen, som ville være blevet påvirket af en potentiel brand.

'Jeg er evig taknemlig'

Den kunde, som kom og gjorde personalet opmærksom på røgen, havde en stor betydning for, at det ikke endte værre, og derfor efterlyser varehuschefen nu gårsdagens redningsperson.

- Min nøglebærer var simpelthen så stresset, at han ikke husker, om det var en kvinde eller en mand, så vi har ikke meget at gå ud fra, forklarer Niels Gårde og tilføjer.

- Vi vil rigtig gerne sige 1000 tak til personen, og vi har også en gavekurv til vedkommende, hvis han eller hun henvender sig til os.

Varehuschefen er meget taknemlig for, at kunden tog affære.

- Det betyder alverden, at person gjorde opmærksom på det, og jeg er evigt taknemlig og ovenud lykkelig, understreger han.

Man kan vist roligt sige, at Finn Lund er blevet landskendt som hele Danmarks kolonihaveformand. Hver tirsdag kan man på TV2 følge med i, hvordan bestyrelsesformanden forvalter kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens Minde med principfast hånd.

For han er en mand af principper. Det står han gerne ved. Men han har også en langt mere sårbar side. En side der har gennemlevet sorgen ved at miste sin livspartner, og det er måske netop den sorg, der har formet Finn Lund og gjort ham til den mand, han er i dag.

Det mener han i hvert fald selv.

- Du skal komme nu

Finn Lund havde været sammen med sin kone Pia siden han var i begyndelsen af sine tyvere. I 2008 blev hun ramt af alvorlig sygdom. Han husker tydeligt, hvordan det ramte dem, som et lyn fra en klar himmel.

Pia havde haft mavesmerter i et stykke tid, men det var ikke noget, hun havde tænkt yderligere over. Først da hun udviklede en lille brok, bestilte hun en lægetid til at få det undersøgt. På hospitalet blev hun ultralydscannet, og derfra gik det rigtig hurtigt, husker Finn.

- Jeg var på arbejde, da hun ringede og sagde, at jeg skulle komme på hospitalet nu, siger han.

Ultralydscanningen havde vist noget, som lægerne gerne ville undersøge nærmere.

- De foretog nogle forskellige undersøgelser, og da resultatet kom, var det, som vi havde frygtet, siger han.

Pia havde kræft i æggestokkene.

Håbet var lysegrønt

Ret hurtigt blev Pia opereret, og lægerne mente, at operationen var gået godt. Der var kun en smule tilbage, som de ikke kunne operere væk, men den smule skulle kemoterapien gerne kunne udradere.

Finn Lund beskriver, at de begge to havde positive forventninger på daværende tidspunkt.

- Vi tænkte ikke, at det var noget, Pia skulle dø af, siger Finn.

Pia begyndte på arbejde igen, og parret fortsatte deres vanlige liv, men så fik Pia det dårligt igen. Nye undersøgelser viste, at kræften var tilbage, og denne gang havde den spredt sig til tarmene.

- Og så var det jo tilbage til kemoterapi, opkastninger og nætter uden søvn, fortæller Finn.

Enkemand som 42-årig

Finn Lund husker tydeligt, hvordan modløsheden overmandede ham, da han hørte, at kræften havde spredt sig. Pia blev gradvist dårligere og det efterfølgende sygdomsforløb var hårdt.

- Jeg føler egentlig aldrig, at Pia mistede håbet, siger han.

Alligevel havde de god tid til at tale om, hvad der skulle ske, hvis og når hun døde, og da hun til sidst kom på hospice, var hun meget afkræftet.

I 2011 skete det så. Finn Lund mistede sin kone, som han havde været sammen med i 20 år.

42-år gammel og enkemand.

Det var en helt ny situation, som var svær at forholde sig til, husker han. Men inden sin død havde Finns kone overbevist ham om, at det var vigtigt, at han altid så fremad.

- Hun gjorde det klart for mig, at mit liv skulle gå videre, selvom hun ikke var her mere, fortæller Finn.

'Tak for festen'

Hvis der var en ting, som Pia havde en stærk holdning til, så var det, hvad der skulle stå på hendes gravsten.

- Du vover at skrive 'elsket og savnet', havde hun sagt til sin mand forud for sin død.

Efterfølgende kom hun frem til, at der skulle stå 'tak for festen', for livet havde været en fest, selvom det havde været for kort, mente hun.

Da Pia døde gik Finn hjem i deres hus og fattede pen og papir. Han ville være den, der stod for de sidste ord til sin kone til hendes begravelse i kirken.

- Fra hun døde, til hun blev begravet, sad jeg der og skrev. Det blev til fire fulde sider, som jeg læste højt i kirken. Det fortryder jeg aldrig, at jeg gjorde, siger Finn.

Efterfølgende var der, efter Pias ønske, fest i Vejgaard Hallen, fortæller Finn og griner over, hvordan Vejgaard Hallen er blevet et tilbagevendende omdrejningspunkt i hans liv.

Sorgen ramte hårdt

Livet skulle gå videre. Det havde Finn jo lovet Pia, men sorgen ramte ham hårdt.

- Jeg følte, at jeg var gået i stykker, siger han.

Og midt i den svære sorg, var der mange svære overvejelser, husker han.

- Hvornår må man begynde at gå ud og drikke en øl med sine venner igen? Hvornår må man begynde at pakke hendes tøj og ting sammen? spørger Finn retorisk.

Der var mange spørgsmål, og i bund og grund handlede ingen af dem om Finn, og hvordan han havde det. De handlede alle om, hvad andre mennesker synes og gjorde, og dér tog Finn en beslutning.

- Det gad jeg simpelthen ikke tage mig af. Jeg besluttede mig for, at hvis det føltes godt og rigtig for mig, så var det en rigtig beslutning, siger han.

Livet er kort

Hvis der er noget, som Finn har lært af sin kones alt for tidlige død, så er det, at livet er kort og meget kostbart. Og netop dén erfaring, har været med til at forme ham, til den han er i dag, mener han.

Han erfarede blandt andet, at han var stærkere, end han troede, han var.

- Det man finder ud af, det er jo, at hvis man vil, så kommer man ud på den anden side af sådan et forløb, siger han.

Det har også betydet, at han er blevet mere opmærksom på, hvad det er, han bruger sin tid på. Og måske specielt, hvad han ikke gider bruge sin tid på.

- Man skal ikke hænge sig i konflikter. Der er meget, der bare får lov til at passere, siger Finn.

Og så den vigtigste pointe. For Finn Lund er en mand af principper. Det har man opdaget, hvis man har fulgt med i tv-serien. Men det er ikke uden grund, at han er sådan.

- Det her, det er mit liv, og det er mig, der skal leve det. Uanset hvad andre tænker og tror, siger Finn.

- Mænd er rigtig dårlige til at snakke om de ting, der gør ondt.

Sådan lyder det fra Niels Richard Hansen, som en af tre frivillige gruppeledere i selvhjælpsgruppen 'Mændtal', der sætter fokus på mental sundhed hos mænd.

- På en måde vil man hellere drikke en kasse bajere eller gå ud og fælde en skov. Men at komme ud og sige, at 'jeg har det faktisk svært', eller 'jeg har det faktisk dårligt'. Det er lidt taburiseret, mener den ene gruppeleder.

Forskel på mænd og kvinder

'Mændtal' startede tilbage i august i år og afholdes hver anden tirsdag om aftenen på Café Høk i Aalborg. Her kan mænd helt gratis og uden tilmelding komme og være en del af et fællesskab og trygt dele de sårbare tanker og følelser sammen med andre mænd.

Ifølge Depressionsforeningens hjemmeside er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der får diagnosen depression. De skriver dog også, at ny forskning peger på, at den reelle forskel mellem antallet af mænd og kvinder med depression er mindre.

- Jeg tror, at det er hele det her mandeideal. Det er det, vi skal have taget hånd om, fortæller Dorthe Haslund, som er projektleder hos Depressionsforeningen i Nordjylland, som Mændtal er en del af. Hun fortsætter:

- Det med at spille det her spil med, at man han styr på det hele, at man kan forsørge sin familie, og at man kan klare skærene. Man snakker ikke om, at man har det skidt.

- Sådan noget som depression og angst gør de ting sværere, som vi fra barnsben har lært, vi skal være gode til som mænd. Vi skal ud og løse nogle problemer, løbe stærkt og være nyttige. Men når man er ramt ind i en depression og sådan noget, så er det de ting, der bliver svære, fortæller Mathias Lund Hostrup Larsen, som videre siger:

- Og så bliver det ikke bare en depression, så er det også særligt som mand noget om identitet, og 'hvem er jeg så?'

VIDEO: Se hele indslaget herunder:

Fælles om det svære

Mathias Lund Hostrup Larsen er en af de andre frivillige gruppeledere og studerer til dagligt på Aalborg Universitet. Han har selv gennem en lang årrække kæmpet med mentale udfordringer blandt andet depression og angst, der bunder i hans barndom.

- Det var en lidt turbulent opvækst derhjemme med alkohol hos min far, fortæller han og siger videre, at der har været en masse ting, der gjorde, at der var noget bagage, han skulle igennem lidt senere i livet og en masse, der skulle bearbejdes.

Den erfaring og de værktøjer han har fået, kan han nu i fællesskab med de to andre gruppeledere anvende både til at hjælpe sig selv og de mænd, som besøger Café Høk og fællesskabet i selvhjælpsgruppen 'Mændtal'.

- Mænds symptomer på depression er ofte maskerede. Det vil sige, at de optræder anderledes, end når kvinder er ramt. Mænd kan godt blive lettere aggressive og have en kortere lunte, men de kan også isolere sig, trække sig.

Derudover peges der på, at mænd kan blive lidt ekstra kække eller sætte en facade op, og at det også hænger sammen med idealet om, at manden skal kunne klare alt.

Fællesskabet er afgørende

- Kuren mod depression og angst er langt hen af vejen at have nogle mennesker omkring dig, nogle fællesskaber og støtte. Hvis vi kan gøre en lille smule for at sparke et eller andet i gang der eller hjælpe noget på vej, så er det jo en succes, lyder det fra Mathias Lund Hostrup Larsen.

- Mange mænd, jeg tror, det er hver femte, oplyser, at de mangler det her fortrolige netværk. De mangler nogen at spejle sig i, når livet er svært. Erkendelsen af at der er noget, der er noget er svært, det er sværere end at nå for en mand end for en kvinde, fortæller Dorthe Haslund fra Depressionsforeningen.

Udover de ærlige samtaler laver mandegruppen også andet sammen for at skabe og styrke fællesskabet. For tre uger siden var 'Mændtal'-gruppen ude og flyve F16-simulator i Aalborg lufthavn.

- Det var en kæmpe succes. Mange af mændene har måske siddet bag computeren og været meget indelukket og måske haft en drøm om det her. Så det at komme ud og prøve at flyve i en F16-simulator... Det var simpelthen rørende, fortæller Niels Richard Hansen.

Ifølge ham har gruppen også fået midler til at kunne lave en sheltertur, som kan sammentømre mændene.

- Så kan vi komme ud og lave noget bål og få en pølse. Og der er lidt højt til loftet, lyder det fra Niels Richard Hansen.

Fremtiden ser god ud

- Helt generelt bliver mænd bedre og bedre til at åbne op, og det skyldes blandt andet sådan noget som 'Mændtal'. Der er en interesse og en bevågenhed på, at man skal åbne op og snakke om tingene, lyder det fra Dorthe Haslund, mens Mathias Lund Hostrup Larsen supplerer:

- Når man kan se nogen, der kommer og er ekstremt presset, og så et par timer senere ser vi nogen, der går ud af døren med rank ryg. Det gør jo hele forskellen. Så kan vi også nærmest gå svævende hjem, lyder det.

Det går den gale vej i Aalborg Kommune, når det gælder affaldssortering. Der er for meget affald, der havner det forkerte sted. I hvert fald ifølge Nordværks nylige undersøgelse fra november.

Hele 80 procent af det affald, der bliver smidt i 'rest-efter-sortering-containerne', som førhen hed 'småt brændbart' burde være smidt i andre containere. Til gengæld var det samme tal i juni i år på 60 procent. Altså er aalborgenserne blevet endnu dårligere til at sortere deres affald.

Det er ting som jagtpatroner, pap, tekstil, plastic og metal, der bliver fundet i 'rest-efter-sortering'-containerne, og det ærgrer folkene fra Nordværk.

- Konklusionen er, at der er for meget her, der kunne have gået til genbrug og genanvendelse. Det kan vi gøre bedre, siger Sofie Roug Norup, der er fagansvarlig hos Nordværk.

VIDEO: TV2 Nord var på besøg, da affaldet blev dissekeret.

I juni lavede Nordværk ellers en oplysningskampagne, der skulle sørge for, at aalborgensernes affaldssortering fremover blev mere korrekt. Blandt andet blev sorte sække bandlyst på Aalborgs genbrugspladser.

- Det er ærgerligt, at vi nu har kørt forsøg og haft forskellige tiltag i det seneste år, og det er åbenbart ikke blevet bedre, siger John Kyneb, der er fagansvarlig hos Nordværk.

Hos de andre store sorterings-fraktioner er status fra juni intakt. 80 procent af affaldet, der ryger i 'pap og papir' er også forkert, mens det er blevet en smule bedre i 'tekstil'-containerne. Her er 75 procent af affaldet smidt forkert i, mens tallet var på 80 procent i november.