Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mere overvågning: - Kriminaliteten bliver mere rå

Statsministeren varsler massivt øget overvågning i Danmark og præsenterer en såkaldt 'sikkerhedspakke' med blandt andet 300 flere kameraer, som politiet kan bruge til overvågning i det offentlige rum.

Venstres retsordfører erkender dog også, at der er dilemmaer forbundet med at sætte flere kameraer op.

Regeringens planer om at øge overvågningen i Danmark ”massivt” får ikke meget opbakning fra støttepartierne, men hos oppositionens største parti, Venstre, er tonerne anderledes positive.

Det fortæller retsordfører Inger Støjberg.

- Jeg er ikke i tvivl om, at politiet skal have bedre muligheder for at overvåge i særlige områder på bestemte tidspunkter, siger Inger Støjberg til TV 2.

- Rå kriminalitet skaber utryghed

Venstres retsordfører tilføjer, at hun er ”dybt taknemmelig” over, at politiet i begyndelsen af 2016 efter terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i København hurtigt fangede Omar Abdel Hamid El-Hussein ved hjælp af blandt andet videoovervågning. Hun ser det som et godt eksempel på, hvad overvågning kan bidrage med.

Inger Støjberg medgiver samtidig, at kriminaliteten i Danmark på flere områder falder, men afviser alligevel, at mere overvågning er at skyde gråspurve med kanoner.

- Vi har en bandekonflikt og en forråelse af kriminaliteten af Danmark, og det skaber jo en enorm utryghed. Her er Nørrebro i København et godt eksempel, siger hun.

Opfordrer til fornuft

Regeringen fremlægger torsdag en detaljeret plan for, hvordan overvågningen i Danmark skal styrkes, men flere af tiltagene er allerede kommet frem i overskriftsform.

Politiet skal blandt andet have mulighed for at opsætte 300 ekstra kameraer, der skal være bedre muligheder for styrket overvågning af offentlige bygninger og nattelivet, og så skal politiet og PET i 'ekstraordinære situationer' have mulighed for at overtage al tv-overvågning i hele Danmark.

Men selvom Venstre er tilhænger af, at politiet skal have bedre muligheder for overvågning, slår Inger Støjberg fast, at 'der skal bringes fornuft ind i det'.

- Det er også utroligt afgørende, at vi kan leve vores liv i frihed uden at skulle kigges over skuldrene af overvågningskameraer. Derfor skal vi finde et balancepunkt, siger Inger Støjberg.

Hun vil endnu ikke sige, hvilke af regeringens initiativer Venstre bakker op om, men vil afvente den endelige præsentation af forslagene.

Vermund kræver hurtigere udvisning

Hos Nye Borgerlige erkender partiformand Pernille Vermund, at spørgsmålet om mere overvågning er dilemmafyldt og en indskrænkning af den personlige frihed.

Alligevel er hun ikke afvisende over for at øge overvågningen, men det skal følges op af, at kriminelle udlændinge kan udvises efter første dom, siger hun.

- Det risikerer at blive en lappeløsning, hvis man ikke følger det op med mere konsekvens. Hvis forbryderne kan komme ud igen og starte forfra, er vi lige vidt, siger Vermund til TV 2.

Liberal Alliance advarer

Dansk Folkeparti ønsker også mere overvågning, men Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, advarer mod det.

Ligesom Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet mener han, at flere kameraer skaber falsk tryghed og udtrykker mistillid til befolkningen.

- Vi har ret til et privatliv, som vi har for os selv – også når vi færdes i det halvoffentlige. Argumentet om, at hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte, synes jeg er en kliché, siger Alex Vanopslagh til Berlingske.

Over for TV 2 anerkender statsminister Mette Frederiksen (S), at mere overvågning er forbundet med dilemmaer, fordi langt de fleste danskere er lovlydige.

- Men vi har også den her meget, meget hårde kerne af ikke mindst unge med anden etnisk minoritetsbaggrund. Og når jeg hører om historier fra eksempelvis Brønshøj, hvor man ikke kan have et lokalsamfund i fred og ro, og om skyderier i København, så bliver jeg nødt til at sætte hårdere ind, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Det Konservative Folkeparti vil ikke udtale sig om sagen, før det er blevet diskuteret på et gruppemøde onsdag.

Justitsminister Nick Hækkerup præsenterer regeringens samlede forslag torsdag formiddag.

Regeringens forslag til mere overvågning

300 flere kameraer

Regeringen vil foreslå, at politiet skal opsætte 'markant mere tv-overvågning' i form af 300 flere kameraer. Politiet skal kunne sætte dem op på eget initiativ overalt i landet, hvor det vurderes at være nødvendigt.

 

Overvågning i realtid

Politiet skal have midler til at anskaffe sig fire mobile overvågningsvogne, der kan overvåge i realtid. De skal kunne sættes ind i forbindelse med alvorlige hændelser.

 

Mere overvågning af offentlige bygninger

Mulighederne for at overvåge eksempelvis offentlige bygninger skal udvides, så der ifølge statsministeren bliver mulighed for at 'overvåge bredere og ikke kun snævert'.

 

Politiet skal bestemme overvågning af myndigheder

Politiet skal have beføjelser til at kunne pålægge offentlige myndigheder overvågning, hvis der efter politiets vurdering er behov for det.

 

Kommuner skal kunne overvåge nattelivet

Kommunerne skal have mulighed for, under indragelse af politiet og for egen regning, at lave generel tv-overvågning af det offentlige rum. Det gælder blandt andet i nattelivet tæt på restaurationer.

 

Obligatorisk registrering

Det skal gøres obligatorisk for alle private og offentlige myndigheder at registrere tv-overvågning i politiets register POLCAM, så alle videoovervågningskameraer bliver registreret et samlet sted.

 

Politiet skal kunne opbevare skanninger mere end et døgn

Politiet skal have mulighed for i længere tid at opbevare data fra nummerpladeskanninger. I dag må politiet kun opbevare informationer, som ikke har givet resultat, i 24 timer.

 

Politiet og PET skal kunne overvåge Danmark i realtid i særlige tilfælde

Politiet og Politiets Efterretningstjeneste skal i 'ekstraordinære situationer' have mulighed for at overtage al tv-overvågning i hele Danmark og overvåge i realtid.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.