Regionerne udbetalte i 2021 honorarer for cirka 9 mia. kr. til 3.298 praktiserende læger.
Et nyt afregningssystem har forbedret kontrollen med lægers afregninger, men kontrollen er stadig ikke tilfredsstillende, mener Rigsrevisionen.
13. december sidste år tikkede der en besked ind hos en kvindelig praktiserende læge. Hun havde mistet sit ydernummer og retten til at sende regninger til regionen.
En stikprøvekontrol havde afsløret, at hun over tre år havde overfaktureret regionen for mindst 1,2 millioner kroner med konsultationer via e-mail.
I en anden sag - fra juni sidste år - blev læger tilknyttet et lægehus bedt om at betale 601.693 kroner tilbage. I en periode på to et halvt år havde de fået honorarer for behandling af patienter, der ikke var tilmeldt deres egen praksis.
De to sager, som TV 2 er kommet i besiddelse af via en aktindsigt hos Danske Regioner, er nogle af de nyeste eksempler på uretmæssige honoreringer af praktiserende læger. Og de er langtfra enestående.
Statsrevisorerne har mandag udtalt kritik af regionernes kontrol med afregningen af de praktiserende læger. Især i perioden fra 2018 og frem til midten af 2021 har kontrollen ikke været effektiv, hvilket Rigsrevisionen finder utilfredsstillende.
- Desværre er det ikke første gang, Statsrevisorerne retter den her kritik. Det gjorde vi også for mere end 10 år siden, hvor man allerede dér kunne se, at der blev udbetalt for mange honorarer, der ikke var dækning for. Der er stadig for mange fejludbetalinger, og dermed får lægerne en udbetaling, som de ikke har ret til ifølge deres overenskomst - og i sidste ende koster det skatteborgerne dyrt, siger Konservatives Mette Abildgaard, der er formand for Statsrevisorerne.
- Det er en markant kritik, de kommer med. Den fortæller jo, at regionernes kontrol ikke har været god nok, siger sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.
Fejlregninger for 50 millioner
Rigsrevisionen bemærker dog, at kontrollen af lægernes regninger er blevet bedre siden midten af 2021, hvor regionerne implementerede et nyt afregningssystem.
Systemet er bedre til at finde fejl, inden pengene udbetales. Og det har sparet regionerne for millioner.
Ifølge Rigsrevisionen har regionerne siden da nemlig afvist regninger for cirka 50 millioner kroner om året - penge der ellers før ville være blevet udbetalt.
- Heldigvis har man fået et nyt kontrolsystem, som betyder, at der bliver udbetalt færre penge forkert end tidligere. Men hvor mange fejludbetalinger der egentlig finder sted, har vi ikke noget dækkende billede af, siger Mette Abildgaard.
Regionerne modtager hvert år cirka 60 millioner regninger fra landets 3.298 praktiserende læger. Og i 2021 udbetalte de fem regioner cirka ni milliarder kroner til dem.
Flere sager behandlet
Det er i Landssamarbejdsudvalget, at sager om uretmæssig honorering af de praktiserende læger ender, hvis der eksempelvis skal opkræves tilbagebetaling for en ydelse, eller en læge skal fratages sit ydernummer.
Også Landssamarbejdsudvalget har haft væsentlig flere sager at tage stilling til de sidste to år end tidligere. Det viser en aktindsigt fra Danske Regioner til TV 2.
De sidste 10 år har udvalget taget stilling til i alt 67 sager om uretmæssig honorering af praktiserende læger. 50 af dem finder man i 2021 og 2022.
Sager om uretmæssig honorering
Landssamarbejdsudvalget har siden 2013 taget stilling til i alt 67 sager om uretmæssig honorering af praktiserende læger.
2013: 3
2014: 5
2015: 0
2016: 0
2017: 2
2018: 1
2019: 4
2020: 0
2021: 33
2022: 17
Kilde: Aktindsigt hos Danske Regioner
Ifølge Kent Kristensen skyldes de mange sager i udvalget formentlig, at kontrollen er blevet bedre, og at der har været øget opmærksomhed omkring lægernes honorarer oven på flere store sager, hvor enkelte læger systematisk har opkrævet flere penge, end de havde ret til – i flere tilfælde flere millioner kroner.
- Vi har jo set rigtig grove sager om læger, der systematisk har udnyttet systemet. Men der udbetales hvert år for millioner og millioner af afregninger, og det er derfor en umådelig stor opgave at finde et kontrolsystem, der er hensigtsmæssigt. Den kontrol, man laver, skal jo stå mål med, hvor meget man får ud af det, siger Kent Kristensen.
Nej til at udlevere journaler
Den kontrol, som føres, efter udbetalingerne har fundet sted, får også kritik af statsrevisorerne for ikke at være blevet mere effektiv.
Efterkontrollen af lægernes honoreringer, der baserer sig primært på stikprøvekontroller, har ifølge Kent Kristensen ikke forandret sig i 10 år. Og så står sundhedsloven i vejen for regionernes mulighed for at opklare mulig snyd.
- Lægen kan i udgangspunktet siger nej til at videregive journalen til kontrol. Den regel er lavet for at beskytte patientens ret til fortrolighed.
I en konkret sag som Rigsrevisionen har kigget på, har en praktiserende læge på én enkelt dag taget sig betalt for i alt 62 konsultationer og 28 sygebesøg, og regionen bad lægen udlevere 300 journaler for at følge op på, om der var tale om svig. Men det nægtede lægen at udlevere.
- Og så er der ingenting at gøre, som sundhedsloven er skruet sammen i dag. Det er fortsat problematisk, og det håber jeg, sundhedsministeren og de ansvarlige sundhedsordførere følger op på, for det vil give regionerne bedre mulighed for kontrol, siger Mette Abildgaard.
I en mail til TV 2 skriver Jørgen Skadborg, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO):
- Vi har i PLO et rigtig godt samarbejde med regionerne om at finde det fåtal af praktiserende læger, som enten bevidst eller ubevidst ikke overholder reglerne. Det har vi alle en interesse i, så de pågældende kan få en advarsel, en bøde eller i værste tilfælde få frataget deres ydernummer.
- Som jeg læser rapporten, ønsker Rigsrevisionen, at vi sætter et endnu større skub på nogle af de tiltag, vi allerede har sat i verden i fællesskab med regionerne, skriver Jørgen Skadborg.
