Kommuner sakker bagud med skralde-krav – men ny sortering er alligevel forfejlet, mener ekspert
Foto: Arkivfoto, TV2 Nord
Fra 1. januar skulle landets kommuner være klar med ny affaldssortering, men 35 kommuner har søgt om en forlænget frist.
Madaffald i én spand. Plast i en anden. Drikkekartoner i en tredje.
I alt er der ni forskellige kategorier af skrald, som kommunerne skulle være klar til at håndtere fra 1. januar 2023.
35 kommuner har dog måttet søge dispensation fra tidsfristen, fordi de ikke har nået at få leveret skraldebiler og spande, oplyser Miljøstyrelsen til TV 2. Men antallet af skraldespande kan faktisk være på vej ned igen inden længe.
Det påpeger Henrik Wenzel, der er ekspert i affald- og energisystemer samt professor ved Institut for Grøn Teknologi ved Syddansk Universitet.
For en del af sorteringen klares bedre af robotter end af travle danskere foran vasken i hjemmet.
- Strategien er i nogen grad forfejlet, siger han til TV 2.
Professoren understreger, at den detaljerede sortering af affald er sund fornuft. Spørgsmålet er, hvordan sorteringen udføres – også i forhold til samspillet med energiområdet.
- Ellers føler borgerne sig til grin
Politikerne på Christiansborg ville egentlig have de nye regler om affaldssortering implementeret i kommunerne allerede i juli 2021, men de færreste kommuner nåede at blive klar.
Der skal være styr på det, for ellers føler borgerne sig til grin.
Birgit Stenbak Hansen (S), formand, Kommunernes Landsforenings Klima- og Miljøudvalg
Så blev deadline skubbet til udgangen af 2022, men flere kommuner melder fortsat om udfordringer, som DR også for nylig har beskrevet. Derfor er det nu muligt at få dispensation helt frem til 2024.
- Den første tidsfrist tålte slet ikke et møde med virkeligheden. Vi havde ikke lastbilerne til det, vi havde ikke beholderne, og vi kunne ikke nå den vigtige kommunikation med borgerne, fortæller Birgit Stenbak Hansen (S), der er formand for Kommunernes Landsforenings Klima- og Miljøudvalg.
Hun fortæller, at kommunerne generelt oplever opbakning til affaldssorteringen, selvom det er et stort indgreb i folks hverdag.
- Men der skal være styr på det, for ellers føler borgerne sig til grin. Og vi har ikke råd til at tabe det her momentum, siger Birgit Stenbak Hansen.
Derfor har kommunernes mantra i udrulningen været: Hellere grundigt end hurtigt, lyder det.
For få skraldespande i dag – for mange om lidt?
Mens flere kommuner arbejder på at få de sidste ekstra skraldespande og nye skraldebiler hjem, har professor Henrik Wenzel imidlertid en ironisk forudsigelse:
At en del af de nyindkøbte skraldespande selv ender som skrald inden for de kommende år.
- For man har ikke politisk erkendt, hvordan fremtiden kommer til at se ud på energi-, plast- og affaldsområdet, siger han.
Professoren henviser til, at der simpelthen er for mange forskellige affaldskategorier.
- Der er op til to-tre gange større klimagevinst ved at indsamle plast og papkartoner sammen med restaffald og så sortere det fra på et centralt sorteringsanlæg med robotter, forklarer han og henviser til en rapport om indsamling og genanvendelse af plastaffald fra Rambøll.
I Norge og Holland bruger man allerede sorteringsanlæg, og herhjemme er et centralt sorteringsanlæg også på vej i hovedstaden, ligesom kommuner på Fyn har ansøgt om at bygge et.
Henrik Wenzel er ikke i tvivl om, at disse sorteringsanlæg vil blive bygget i hele landet. For kun med robotternes hjælp til en præcis sortering kommer Danmark til at kunne leve op til EU's krav om genanvendelse af materialer, lyder det.
- Når det sker, så giver det ikke længere mening at sortere mælkekartoner og plastic fra restaffald i husstanden, siger han.
Henrik Wenzel understreger, at det fortsat giver god mening med en detaljeret affaldssortering både økonomisk, miljø- og klimamæssigt.
TV 2 ville gerne have spurgt miljøminister Magnus Heunicke (S), hvordan han forholder sig til kritikken. Ministeren har dog ikke mulighed for at stille op til interview.