Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hun skulle hente sin dreng, men forsvandt sporløst i Frederikshavn: Ny dokumentar sår tvivl om Pedal Oves alibi

Brita Hansen med sin daværende mand Ove Hansen - også kaldet Pedal Ove. 

Drabet på Brita Hansen er aldrig blevet opklaret, efter at hendes eksmand - kendt som ”Pedal-Ove” - blev renset i retten. Men mordgåden lever videre.

Normalt rykkede politiet i Frederikshavn ikke ud med patruljevogne, fordi en 30-årig kvinde havde været forsvundet i syv-otte timer. Slet ikke i en julefrokost-weekend.

Men i dette tilfælde var det anderledes.

Brita Hansen forsvandt nemlig sporløst kort før middagstid lørdag den 12. december 1981, da hun ville hente sin søn efter pasning hos hans farmor - og om aftenen blev hendes bil fundet ved kajen i Frederikshavn, med højre forhjul bare en meter fra kajkanten. Ulåst og med nøglen i tændingslåsen.

Hvad var der sket med Brita?

Det spørgsmål er sidenhen blevet stillet igen og igen af både politiet, pårørende, pressen og retsvæsnet i det, der blev kendt som Pedal Ove-sagen.

FAKTA OM PEDAL OVE-MYSTERIET

Artiklen er lavet på baggrund af bogen 'Den dag Brita forsvandt' af journalist og forfatter Michael Teschl.

 

I 2017 modtog han et anonymt brev med en opfordring til at undersøge den næsten 40 år gamle sag om Pedal Ove. 

 

Den anonyme brevskriver hævdede at være i besiddelse af fortrolige oplysninger, som kunne føre til en endelig opklaring af sagen.

 

Gennem næsten to år har Michael Teschl gennemtrawlet samtlige dokumenter fra den oprindelige drabssag i 1981-82 og appelsagen ti år senere, samt lavet research i  Frederikshavn.

Sideløbende har han lavet dokumentarserien 'Mysteriet om Pedal Ove' til TV 2.

Syv måneder efter politiets patruljer begyndte at lede efter Brita Hansen, dukkede hendes lig ganske vist op i havnen, og hendes eksmand, maskinarbejder og fritidsmusiker Ove Hansen med kunstnernavnet "Pedal Ove", blev idømt 12 års fængsel for drabet.

Men i 1992 blev Ove Hansen - helt usædvanligt - frikendt, efter at Den Særlige Klageret lod sagen gå om. Man konkluderede blandt andet, at han ikke kunne have nået at slå Brita ihjel og skaffe liget af vejen.

Så hvad skete der egentlig på dagen, hvor Brita forsvandt?

Ved at sammenstykke vidneudsagn fra blandt andre Britas kæreste, en 28-årig mand, der her kaldes ”Palle”, naboer, familie og bekendte, tegner der sig et billede af, hvad der hændte på den frostkolde dag i december.

Vi skruer tiden 38 år tilbage.

Timerne op til Britas forsvinden

Lørdag den 12. december 1981 begyndte allerede i de tidlige nattetimer for 30-årige Brita Hansen.

Hun havde været til firmajulefrokost på skibsmotorfabrikken Alpha Diesel, en af Frederikshavns største virksomheder, hvor hun arbejdede som bogholder.

Brita Hansen var en glad og festlig kvinde, som altid var god for en drilsk kommentar. Sådan beskrives hun blandt andet af en tidligere kollega. Foto: Privatfoto

Klokken var over 02.00, da hun låste sig ind sin lejlighed på Koktvedvej 83 i den sydvestlige del af byen. Her ventede hendes nye kæreste, den to år yngre Palle, på hende i soveværelset.

Brita var kendt som en glad og sjov kvinde, der kunne lide at feste og være aktiv med sport. Med sit blanke, kastaniefarvede hår og varme, brune øjne var hun også populær hos det modsatte køn. Det havde med tiden ført til jalousiopgør med hendes eksmand, Ove Hansen.

Før hun lagde sig til at sove den nat, fortalte hun sin kæreste om, hvordan flere af hendes mandlige kolleger havde lagt an på hende, fordi de vidste, at hun for nylig var flyttet i egen lejlighed.

Lidt i ti stod Brita op og gik ud i det lille køkken for at varme minutrundstykker og lave kaffe. Under morgenmaden fortsatte hun med at underholde Palle om nattens udskejelser. Som sædvanlig var der blevet både drukket og danset tæt til firmafesten. Der var meget at tale om, og ifølge Palle blev de siddende ved køkkenbordet gennem både 10- og 11-radioavisen.

Billedet af Brita Hansen i det tidstypiske orange køkken er et af de sidste fotos, Ove Hansen tog af sin kone, før parret blev separeret, og hun flyttede i egen lejlighed i juni 1981. Foto: Privatfoto

Cirka klokken 11.15 ringede Britas eksmand, Ove. Han gav besked om, at Brita gerne måtte komme og hente Mads, deres fireårige søn.

- Ja, men så henter jeg ham nu, lød svaret fra Brita, som kort efter begyndte at gøre sig klar til at tage af sted.

Planen var, at Brita først skulle hente sønnen Mads hos hans farmor, hvor han var blevet passet siden dagen før. Derefter ville hun køre ud til sin arbejdsplads efter nogle kassettebånd, som hun havde glemt at tage med sig hjem efter festen. Palle ville også gerne se, hvor hun arbejdede.

Brita og eksmanden Ove Hansens søn, Mads. Her sidder han ved sin fars Hammond-orgel. Foto: Privatfoto

Ud på eftermiddagen skulle Britas søn til et juletræsarrangement. Her ville hun hente ham igen klokken 16.30, så han kunne komme med hende og Palle til familiejulefrokost hos et af Palles familiemedlemmer, købmand Finn Korsholm, klokken 17.00.

Brita tog sin mørkeblå dynejakke med en bred, rød tværstribe hen over skulderpartiet på og snørede sine fodformede Ecco-sko. Også Palle tog overtøj på – en rulamsfrakke og et par træsko.

Kort efter klokken 11.30 gik de, ifølge Palles forklaring, sammen ud på parkeringspladsen foran blokken. Her holdt Britas lille, lysegrå NSU Prinz 4 – en ramponeret veteranmodel fra starten af 1960’erne, som hendes eksmand Ove havde stillet til rådighed for hende. Bilen havde store plamager af rust, og trods vintervejret var den stadig forsynet med sommerdæk. Men så længe den kunne køre, og eksmanden fortsat betalte forsikringen, klagede Brita ikke.

Hun satte sin taske ind på bagsædet og begyndte at skrabe is af indersiden af forruden. Palle krøllede sig ind på passagersædet ved siden af hende.

Britas bil på Paradiskajen. Fodsporene på venstre side af bilen er afsat af Britas pårørende og betjente fra kriminalpolitiet. Foto: Politifoto

Nogle naboer til Brita forklarede senere til politiet, at de kun så Brita gå ned til bilen den formiddag. Det er bare ét af flere eksempler på divergerende vidneudsagn i sagen.

Brita kørte mod Oves mors hus på Ingeborgvej 42. Men kort før de ankom til huset, standsede hun et par gader derfra og satte Palle af. Aftalen var, at han skulle vente her for ikke at provokere unødigt, forklarede Palle.

Et par uger i forvejen havde der været en episode, hvor Ove var kommet uanmeldt på besøg hos Brita for at hente en boremaskine, og da han opdagede, at Palle var der, havde han, ifølge Palle, ”vippet brillerne af ham”. Efterfølgende ringede Brita til politiet.

Brita kørte videre for at hente sin søn ved eks-svigermoren. Det ville højest tage fem minutter, før hun var tilbage, sagde hun.

Men Palle så hende aldrig igen.

Formiddagens begivenheder – ifølge Ove Hansen

Et andet sted i byen, i forstadskvarteret Kilden syd for Frederikshavn, var Britas fraseparerede mand, 37-årige Ove Hansen, vågnet klokken 08.30 efter en begivenhedsrig nat med et spillejob og en bytur.

Hans færden den lørdag formiddag skulle sidenhen vise sig at rumme mange spørgsmålstegn.

Ove Hansen blev set, da han var på posthuset lidt over klokken 11.00 og lidt senere henne ved Mølleparkens gildesal, hvor han ville stille sine musikinstrumenter ind til et spillejob om eftermiddagen. Han skulle underholde ved to selskaber denne lørdag, i to forskellige festlokaler. Døren til salen var dog låst, så han efterlod sin trailer med udstyret foran døren.

Ove Thomas Hansen alias 'Pedal Ove' ses her ved et af sine spillejobs som underholdningspianist ved selskaber. Foto: Privatfoto

Senere kørte Ove sin mor og Mads til sit hjem på Ryetsvej, lidt syd for byen. Han mente, det var bedst, at de var her, hvor Mads havde sit legetøj og kunne se tv-julekalenderen på farvefjernsyn. Det var også herfra, Ove ringede til Brita for at sige, at hun kunne hente Mads. Opringningen, der sendte Brita ud på køreturen med Palle.

Klokken 11.45 forlod Ove Hansen igen hjemmet i sin bil, fordi han, ifølge sin egen forklaring, ville gøre endnu et forsøg på at sætte sit musikudstyr ind i Mølleparkens gildesal. Naboer så ham bakke ud ad indkørslen på netop det tidspunkt.

Men herfra begyndte 81 minutter, som stadig står centralt i spørgsmålet om, hvad der skete med Brita. I det tidsrum var der nemlig ingen vidner til Pedal Oves færden.

Det var afgørende for, at Ove Hansen ved den oprindelige retssag 11 måneder senere blev dømt for drabet på Brita Hansen.

Den lange venten

Efterladt på fortovet nogle gader fra Oves mors hus, undrede Palle sig over, hvor Brita blev af.

Han havde travet frem og tilbage ad den aftalte rute i over en halv time, mens han ventede på, at Brita skulle komme forbi og samle ham op. Han tænkte, at hun måske var blevet inviteret til frokost hos sin eks-svigermor og ikke kunne sige nej.

Mens Palle travede fortovet tyndt, havde han lagt mærke til en lille dreng, der sad i et vindue og læste tegneserier. Han kiggede flere gange ned på ham, og de havde øjenkontakt. Drengen bekræftede senere overfor politiet, at han havde set en mand gå frem og tilbage.

Ellers var der ingen, der havde set Palle i tidsrummet, hvor Brita forsvandt.

Ved 12.30-tiden begyndte det at sne, så han besluttede at gå tilbage til Britas lejlighed og vente på hende der.

Omkring klokken 12.45 låste Palle sig ind i Britas lejlighed på Koktvedvej. Han havde været der i cirka fem minutter, da telefonen ringede. Det var Ove, der ville høre, hvor Brita blev af. Han lød rolig og fattet, noterede Palle sig.

Men hvor var Brita så? Både eksmanden Ove og kæresten Palle, som begge havde været i kontakt med Brita denne lørdag formiddag, sagde, at de ikke anede, hvad der var blevet af hende. Den 30-årige kvinde var pludselig væk.

Palle blev nu for alvor bekymret, erklærede han senere overfor politiet, og han ringede til familiemedlemmet købmand Finn Korsholm for at fortælle, at Brita var forsvundet.

Ifølge Palle reagerede denne ved at udbryde: ”Så har svinet gjort det”.

 

Eftersøgningen

I de efterfølgende timer gik Palle med hjælp fra Finn Korsholm i gang med en større eftersøgning af Brita.

Han kendte ikke den præcise adresse på Britas eks-svigermors hus, men kørte rundt i hele kvarteret i sin egen bil og ledte efter Britas bil. Den var som sunket i jorden.

Samtidig tog Finn Korsholm sin cykel og kørte de 400 meter fra købmandsbutikken og hen til Ove Hansens hus på Ryetsvej. Her åbnede Oves mor, Betty, døren. Hun var alene med sit barnebarn, mens Ove var ude til sit første spillejob.

Finn Korsholm lånte telefonen og ringede til politiet for at høre, om der eventuelt var sket en trafikulykke eller lignende, som Brita kunne have været indblandet i. Det kunne de dog straks afkræfte. Der havde kun været én ulykke, og den involverede alene en fuld svensker.

Mens eftersøgningen stod på, var Pedal Ove i fuld gang med sit spillejob i Det Gule Pakhus, da en tjener klokken 15.00 kom hen og prikkede ham på skulderen. Der var telefon til ham.

Ove Hansen ses her på et ungdomsbillede fra sin tid på Grønland, hvor han fik tilnavnet Foto: Privatfoto

Det var Oves mor, som var bekymret for Brita. Hun fortalte, at hun var blevet kontaktet af både købmand Finn og Britas far, den pensionerede søofficer Jacob Jacobsen, som begge mente, at Ove var indblandet i hendes forsvinden.

Endnu engang ringede Ove hjem til Britas lejlighed, og igen fik han en mandsstemme i røret. Palle fortalte, at han ikke havde set Brita siden ved 11.30-tiden. Hun havde været forsvundet i over tre en halv time.

I de følgende timer fortsatte Palle og Finn eftersøgningen efter Brita. De havde fået assistance af Finns unge lærling, Brian Gelardi, så de kunne være mere effektive. Blandt andet lavede de en rundringning til Britas venner og bekendte for at høre, om nogen skulle have set noget til hende. Uden resultat.

De fik også adressen til Oves mors hus for at tjekke, om der var spor efter Brita der. Betty Nygaard havde lånt dem en kældernøgle til huset. Men intet tydede på, at der var foregået noget usædvanligt her.

Britas far sluttede sig nu til eftersøgningsholdet og tog ned til ”Pelikanen”, et flydende damprensningsanlæg ved Frederikshavns Værft, hvor Ove havde sin daglige gang som maskinarbejder.

Det flydende damprensningsanlæg med tilnavnet 'Pelikanen' ses her i Frederikshavn havn. Her arbejde Ove Hansen som maskinarbejder. Foto: Privatfoto

Jacob Jacobsen frygtede, at hans datter enten blev holdt indespærret der, eller måske var endt i fyret, sådan som hun på et tidspunkt skulle have talt om.

Heller ikke her var der det mindste spor efter Brita.

Men det skulle der snart vise sig at være et andet sted på havnen.

Bilen på Paradiskajen

Vintermørket havde for længst sænket sig over havneområdet i Frederikshavn, da personalet på Terminal Cafeteriet ved 19-tiden blev opmærksomme på tre mænd, der stod og lyste på en lille, hvid bil på kajen.

Et par af serveringsdamerne stillede sig hen til vinduet og fulgte nysgerrigt optrinnet. De havde første gang lagt mærke til bilen ved 18-tiden, hvor anlægskajen gradvist var blevet tømt for køretøjer, som kørte ombord på Oslofærgen. Bortset fra den lille bil, der blev stående.

De tre mænd var Palle, købmand Finn Korsholm og lærlingen Brian Gelardi, som kun havde øje for bilen. Det var nemlig Britas bil. Den var blevet efterladt ude for enden af Paradiskajen, ikke så langt fra Oves arbejdsplads, Frederikshavns Værft og Pelikanen.

Bilen holdt på skrå med højre forende tættest ud mod kajkanten. Dørene var ulåste, og Britas taske stod stadig midt på bagsædet, hvor hun havde efterladt den om formiddagen. Nøglen sad i tændingslåsen.

Britas bil på Paradiskajen. Fodsporene på venstre side af bilen er afsat af Britas pårørende og betjente fra kriminalpolitiet. Foto: Politifoto

Ellers var der ingen spor efter Brita. Den nyfaldne sne havde slettet eventuelle fodaftryk på kajen.

Mændene var klar over, at der måtte være sket en forbrydelse. Finn Korsholm gik resolut hen imod telefonboksen ved Terminal Cafeteriet, drejede 000 til alarmcentralen og anmeldte drabet på Brita Hansen.

Opkaldet til Frederikshavns politi gik igennem klokken 19.06. Et par minutter senere trillede en patruljevogn med to uniformerede betjente ned til stedet.

Et andet sted i byen var Ove Hansen på det tidspunkt i gang med dagens andet spillejob. Han var ankommet til Mølleparkens gildesal ved 18.30-tiden, hvor aftenens vært, 40-årsfødselaren slagter Frandsen, havde hjulpet ham med at bære musikudstyret ind.

Kun afbrudt af en kort spisepause spillede Pedal Ove fra klokken 19.15 og hele aftenen.

Klokken 22.20 blev Ove Hansen kaldt ud i gildesalens køkken. To kriminalbetjente ville tale med ham. Og kort efter sad han i patruljevognen på vej ind til Frederikshavn Politistation.

Under de efterfølgende timelange afhøringer virkede Ove Hansen forvirret og usammenhængende. Han ændrede forklaring flere gange.

Klokken 01.40 natten til søndag 13. december 1981 blev en meget træt Ove Hansen overført til Frederikshavn Arrest, sigtet for at være involveret i Brita Hansens forsvinden.

Første del af 'Mysteriet om Pedal Ove' kan ses lige nu på TV 2 PLAY eller torsdag 14. november klokken 20.00 på TV 2.

Det skete sidenhen i Pedal Ove-sagen - fire vigtige datoer:

  • 12. november 1982 idømmes Ove Hansen 12 års fængsel for drab.
  • 29. november 1991 genoptages sagen af Den Særlige Klageret på baggrund af DR-dokumentarerne 'Dømt for mord' og 'Politiets blinde øje', hvori to nye vidner står frem og giver Ove Hansen et alibi for drabstidspunktet.
  • 13. april 1992 frikendes Ove Hansen for drab og tilkendes en erstatning på 5,4 millioner kroner.
  • I august 2017 modtager journalist Michael Teschl et anonymt brev, som opfordrer ham til at se nærmere på den uopklarede Pedal Ove-sag. Gennem næsten to års omfattende research-arbejde kommer nye afsløringer frem, som fører til en drejning i sagen.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.