Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

"Hjerneprut" i bilagssag kan potentielt koste minister fængselsstraf

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Støttepartiet Enhedslisten mener, at Rasmus Prehn bør aflevere sit ministerkort tilbage. "Han kan simpelthen ikke forvalte det".

Fødevareminister Rasmus Prehn (S), der er valgt i Nordjylland, er havnet i politisk stormvejr, efter Ekstra Bladet kunne afsløre, at han har bespist flere journalister for skattekroner.

Stormen tog ekstra til i styrke, da avisen senest afslørede, at Prehn på et 1340 kroners bilag skrev, at han havde delt en middag på restauranten Undici på Christianshavn sammen med Nordjyskes journalist Søren Wormslev.

Sidstnævnte afviser nemlig, at han nogensinde har spist middag med S-ministeren, og Rasmus Prehn har siden erkendt, at Wormslevs navn ikke hører til på bilaget.

"En forkert journalist er registreret", skrev ministeren onsdag på Facebook. Men samtidig nægter han at fortælle, hvem han i virkeligheden spiste med.

Til Ekstra Bladet kalder han miseren for "en hjerneprut", men den køber en række blå politikere imidlertid ikke.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen spekulerer for eksempel på Twitter i, om ministeren "løj bevidst" om en middag, der i virkeligheden var privat og dermed ikke må betales af ministeriet. Samtidig har Venstre indkaldt til samråd om sagen.

Men hvor alvorlig en "hjerneprut" er der i virkeligheden tale om? TV 2 har spurgt to juridiske eksperter.

Kan ikke være lovligt

At en minister skriver et forkert navn på et restaurantbilag, er i sig selv "helt galt", siger professor i forvaltningsret Sten Bønsing og forklarer:

- Risikoen er, at det offentlige kommer til at betale for middage, som ikke vedkommer det offentlige.

Man bør dog tage højde for, hvorvidt der er tale om enkeltstående fejl, minder han om. Men samtidig spiller Prehns bilagssag på samme tangenter som Brixtofte-sagen, hvor han som borgmester enten undlod at skrive navne på bilag eller - ligesom Rasmus Prehn - skrev et forkert.

- Problemet var jo gange tusind i Brixtoftes situation, men problemstillingen er den samme. Der skal stå mødedeltagere på bilagene – de rigtige mødedeltagere.

Kan det på nogen måde være lovligt, at Rasmus Prehn skriver et forkert navn på et bilag?

- Nej, for det må han ikke. Et bilag skal selvfølgelig bogføres rigtigt, og man skal selvfølgelig skrive, hvem man har haft møde med – de rigtige mennesker, siger Sten Bønsing og tilføjer:

- Derudover er det jo ikke hvem som helst, han som minister må holde møder med på det offentliges regning. Hvis han har holdt møde med sin kone eller en fra partiforeningen, må han ikke få det betalt af ministeriet. Det er derfor, det er vigtigt, at det er rigtigt og præcist. Ellers er det umuligt at holde styr på.

Bøde eller fængselsstraf

Der hersker altså ifølge forvaltningseksperten ingen tvivl om, at der er tale om en "meget alvorlig" sag. Og at det er et klart brud på reglerne at bogføre bilag med forkerte oplysninger.

På sociale medier beskylder flere den socialdemokratiske minister for dokumentfalsk. Men det afviser professor i strafferet Sten Schaumburg-Müller, da intet tyder på, at der skulle være tale om et forfalsket dokument.

Hvis man har pudset glorien tidligere, må man forvente at skulle feje ekstra meget for sin egen dør

Søren Egge Rasmussen (Ø), fødevareordfører

Kan det bevises, at ministeren bevidst har skrevet det forkerte navn på bilaget, kan han til gengæld have gjort sig skyldig i straffelovens paragraf 163 om at afgive "urigtig erklæring". Et lovbrud, der kan straffes med bøde eller fængsel op mod fire måneder.

- Det er klart, at hvis det har været en bevidst fejlskrivning, er det strafbart. Dog ikke i den tunge ende som dokumentfalsk, der ville kunne give op til otte års fængsel, siger Sten Schaumburg-Müller til TV 2 og tilføjer:

- Hvis sagen politianmeldes, vil Anklagemyndigheden skulle vurdere, om der er beviser nok til at løfte sagen – om den pågældende med rimelighed kan forventes at blive dømt.

TV 2 har været i kontakt med politiet med henblik på at få opklaret, hvorvidt Rasmus Prehn på nuværende tidspunkt er blevet politianmeldt for sin bilagssag, men det har ikke været muligt at få oplyst grundet politiets tavshedspligt omkring enkeltpersoners private forhold.

Bør aflevere sit ministerkort

Rasmus Prehn er torsdag ikke vendt tilbage på TV 2s forespørgsel om et interview. Men blandt støttepartierne er sagen dog ikke gået ubemærket hen.

Tværtimod undrer Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, sig i over, hvordan det kan være relevant for en minister at tage ud at spise med journalister på statens regning. Derudover mener han, at det er på tide, at Rasmus Prehn afleverer sit ministerkort tilbage.

- Han kan simpelthen ikke forvalte det, og så synes jeg ikke, man skal have det, siger han til TV 2.

Flere Venstre-politikere har på sociale medier gjort opmærksom på, at netop Rasmus Prehn var heftigt ude med riven, da Lars Løkke Rasmussen - ad flere omgange - havde rod i sine bilag.

Derfor lugter indkaldelsen til samråd ifølge Søren Egge Rasmussen på "pay back time" - og det forstår han egentlig godt:

- Hvis man har pudset glorien tidligere, må man forvente at skulle feje ekstra meget for sin egen dør i lignende sager, siger Søren Egge Rasmussen og tilføjer:

- Vi er ikke der, hvor vi overvejer, om vi har tillid til ham, men der skal selvfølgelig være styr på bilagene.

TV 2 har forsøgt at få et interview med de resterende to støttepartier, Radikale Venstre og SF. De har ingen kommentarer.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.