Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er Børns Vilkårs anbefalinger til skærmtid: - Det vil stille nogle krav til forældrene

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Arkivbillede.

Læs anbefalingerne til de forskellige aldersgrupper længere nede i artiklen.

De fleste forældre kan nok genkende den lettelse, der strømmer gennem kroppen, når et grædende barn falder til ro efter at have fået stukket en iPad i hånden.

Mange af dem kan nok også genkende den dårlige samvittighed, der kan følge med. Eller diskussionerne om skærmtid med deres partner, andre forældre og børnene selv.

En gruppe af forældre har givet helt slip, og en anden gruppe har ret firkantede regler

Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår

Nu har Børns Vilkår gjort det lidt lettere at forholde sig til.

De har nemlig udarbejdet detaljerede anbefalinger for børns skærmtid inddelt i aldersgrupper.

Anbefalingerne er en smule mere restriktive end dem, som allerede er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Eksempelvis frarådes al brug af skærm helt for børn under to.

- Det vil stille nogle krav til forældrene, og det vil være en udfordring i mange familier, men der er vi så meget på børnenes side, at vi vil tillade os at sige: Man kan ikke opdrage børn uden at bruge timer med dem, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

"Ret kaotisk"

For knap halvandet år siden var tonen en lidt anden hos Børns Vilkår. Dengang afviste organisationen nemlig at lave anbefalinger til skærmbrug, fordi den manglede forskningsmæssigt belæg.

Men det er der kommet lidt mere af siden da, siger Rasmus Kjeldahl. Og så mener han, at der i højere grad er behov for anbefalingerne nu, fordi samfundsdebatten er blevet mere intens.

- Vores indtryk er, at det er ret kaotisk. En gruppe af forældre har givet helt slip, og en anden gruppe har ret firkantede regler. Der er behov for noget at læne sig op ad for forældrene, siger han.

Hvad er det, der er så slemt ved skærmtid? Hvad er det, vi skal frygte?

- Skærmen kan tage tid væk fra andre meget vigtige ting i børns udvikling. Det handler mindre om det, der sker på skærmen, end det, som barnet går glip af, mens det er på skærmen.

Se et udpluk af anbefalingerne fra Børns Vilkår her:

Generelle anbefalinger

  • At du forholder dig nysgerrigt og ikke fordømmende til dit barns digitale liv og har en snak med barnet om fordele og ulemper ved at bruge digitale medier.

  • At du er en god digital rollemodel for dit barn og ikke lader din egen brug af skærm forstyrre samværet med barnet.

  • At du sætter enkle og letforståelige rammer for dit barns skærmbrug og inddrager barnet i rammesætningen på en måde, som passer til barnets alder.

  • At du fokuserer mere på, hvad dit barn laver på skærmen og med hvem, end hvor længe barnet er på skærm – og om det gør dit barn glad eller trist.

  • At du hjælper barnet med at prioritere skærmbrug, hvor barnet er aktiv, kreativ og social over passivt brug.

  • At du er opmærksom på, at skærmbrug ikke går ud over andre vigtige aktiviteter for barnet.

  • At du respekterer dit barns ret til privatliv, når du tager og deler billeder og videoer.

  • At du er opmærksom på, at streamingtjenester, sociale medier og spil er designet til at tiltrække og fastholde brugerens opmærksomhed for at tjene penge, og at børn og unge derfor har brug for hjælp til at styre forbruget.

  • At du sørger for plads til andre aktiviteter i barnets liv – fordybelse, fysisk aktiviteter, socialt samvær.

Små børn (0-1 år)

  • Ingen skærmbrug for børn under to år.

  • Brug din egen telefon mindst muligt, når du er sammen med dit barn.

  • Læg skærmen væk, når du afleverer og henter dit barn.

  • Sørg for, at din skærm ikke forstyrrer barnets søvn.

  • Del kun billeder af børn med personer, som de har en tæt relation til.

Børn som er fyldt to år

  • Mindst muligt skærmbrug og så kort tid ad gangen som muligt. En tommelfingerregel kan være maksimum en halv time om dagen og maksimum fire timer om ugen.

  • Børn på to år skal være sammen med en voksen, hvis de bruger skærm.

  • Hjælp barnet med at forstå og håndtere de følelser, som skærmbrug kan igangsætte.

  • Brug ikke en skærm som trøst eller afledning fra følelser.

  • Hold skærmfri tid under måltider.

  • Undgå skærm før sengetid og ved putning.

  • Brug din egen skærm mindst muligt, når du er sammen med dit barn.

Eksempler på skærmaktiviteter, du kan lave med dit to-årige barn:

  • Videoopkald fra familie eller venner.

  • Se film, video eller billeder.

  • Søg på billeder eller film, der uddyber barnets interesse, eksempelvis traktorer eller dyr.

  • Bevægelse til eksempelvis bil-, bokse-, danse-, rytmikvideoer og -aktiviteter.

Børnehavebørn (cirka 3-6 år)

  • Hvis barnet er på skærm, anbefales det, at du prioriterer skærmbrug, hvor barnet er aktiv eller kreativ højere end skærmbrug, hvor barnet er passiv forbruger.

  • Med hensyn til skærmtid kan en tommelfingerregel være maksimum 5 timer på en uge, gerne mindre, og ikke mere end 45 minutter per dag. En undtagelse kan være, hvis barnet ser en alderssvarende film sammen med en voksen.

  • Børn på 3-6 år skal være sammen med eller under opsyn af en voksen, når de bruger skærm både til video og spil.

  • Hjælp barnet med at forstå og håndtere de følelser, som skærmbrug kan igangsætte.

  • Brug ikke en skærm som trøst eller afledning fra følelser.

  • Hold skærmfri tid under måltider.

  • Undgå skærm før sengetid og ved putning.

  • Brug din egen skærm mindst muligt, når du er sammen med dit barn.

Eksempler på skærmaktiviteter, du kan lave med dit børnehavebarn:

  • Videoopkald fra familie eller venner.

  • Se film, video eller billeder.

  • Søg på billeder eller film, der uddyber barnets interesse.

  • Producér film (for eksempel stopmotion).

  • Tag billeder.

  • Bevægelse til eksempelvis bil-, bokse-, danse-, rytmikvideoer og -aktiviteter.

  • Spil alderssvarende spil.

Børn på cirka 6-9 år

  • Vær opmærksom på, hvad barnet laver på skærmen.

  • Lyt til og tal åbent med barnet om, hvad det oplever på skærmen.

  • Sæt tidsgrænser for forskellige typer skærmbrug.

  • Hjælp med at håndtere de tanker og følelser, som skærmbrug kan frembringe.

  • Børn skal ikke lades alene med svære følelser, når de er på skærm.

  • Interessér dig for de forbilleder, som børn møder online – eksempelvis youtubere eller gamere.

  • Hold skærmfri tid under måltider.

  • Ingen skærme en time før sengetid.

  • Børn i denne aldersgruppe bør ikke have profiler på sociale medier.

  • Brug skærmen mindst muligt, når du er sammen med dit barn.

Eksempler på skærmaktiviteter, du kan lave med dit barn:

  • Spil sammen.

  • Søg informationer eller billeder.

  • Se film og video sammen.

  • Producer film (eksempelvis stopmotion).

  • Tag billeder.

  • Foretag videoopkald med familiemedlemmer eller venner.

  • Skriv sms’er sammen til familiemedlemmer og venner.

Børn på cirka 9-12 år

  • Vær opmærksom på, hvad barnet laver på skærmen.

  • Tal åbent og anerkendende med barnet om digitale medier.

  • Inddrag barnet i samtaler om skærmbrug.

  • Hjælp barnet med at udvælge de apps, det bruger.

  • Begræns passivt skærmbrug styret af algoritmer.

  • Hold skærmfri tid under måltider.

  • Hjælp børn med at håndtere de følelser, som skærmbrug kan fremkalde.

  • Støt barnet i at lære at kommunikere hensynsfuldt og venligt digitalt.

  • Støt barnet i at spørge om lov, før det tager og deler billeder/videoer af andre og i at sige fra, hvis andre vil tage eller dele billeder/videoer mod barnets vilje.

  • Brug ikke skærmen en time før sengetid.

  • Sæt tidsgrænser for forskellige typer skærmbrug sammen med barnet.

  • Sæt dig ind i, hvilke data smartphonen henter og deler på dit barn.

  • Børn på 9-12 år bør ikke have en profil på sociale medier.

Børn og unge på cirka 13-15 år

  • Tal åbent og anerkendende med dit barn om digitale medier.

  • Vær imødekommende og hjælp dit barn, hvis noget er svært eller går galt på digitale medier.

  • Stå til rådighed, hvis dit barn oplever noget ubehageligt online.

  • Tal med dit barn om tonen i spil og på sociale medier.

  • Lav fælles aftaler for skærmbrug i hjemmet sammen med dit barn.

  • Vær opmærksom på dynamikker, der kan påvirke dit barn negativt på sociale medier og støt barnet.

  • Tal med dit barn om udvælgelse af apps.

  • Hjælp barnet med at modstå fastholdelse på sociale medier og i spil.

  • Hjælp barnet med at begrænse passivt brug, der er styret af algoritmer.

  • Prioriter tid sammen uden skærm – for eksempel fælles måltider.

  • Hjælp dit barn med at begrænse brug af skærme en time før sengetid.

Unge på cirka 16-18 år

  • Stå til rådighed, vis interesse, gå i dialog og vær ikke fordømmende.

  • Lav aftaler, der gælder for alle i familien.

  • Aftal skærmfri tidspunkter.

  • Tilbyd aktiviteter sammen uden skærm.

  • Respekter dit barns privatliv.

  • Støt dit barn i at forholde sig kritisk til informationer på internettet.

  • Støt dit barn i at forholde sig kritisk til holdninger og værdier på nettet.

  • Spørg om lov, før du tager eller deler billeder og videoer af dit barn – og støt dit barn i at gøre det samme.

  • Spørg ind til de digitale fællesskaber i gaming og på sociale medier.

  • Overvåg ikke dit barns fysiske placering via lokaliseringstjenester.

  • Interesser dig for influencere.

Forspilder muligheder for at være sammen

Udover anbefalingen om, at børn under to år ikke bør være på skærm overhovedet, har Børns Vilkår også lavet anbefalinger for børn i andre aldersgrupper.

Børn på to år bør ifølge organisationen maksimum have en skærmtid på en halv time om dagen, og børnehavebørn (omkring 3-6 år) bør allerhøjest bruge 45 minutter om dagen på en skærm.

- Små børn vil jeg aldrig anbefale, at man lader sidde alene med en skærm. Hvis det er, skal der være rigtig meget styr på, hvad der kommer frem på den skærm, siger Rasmus Kjeldahl.

Sat meget på spidsen er der forskel på, om man sidder og spiller computer i flere timer med sin bedste ven, eller om man bruger en time på at sidde og se på noget radikaliseret på nettet

Mathias Nimgaard Larsen, fagkonsulent med speciale i digital trivsel og børn og unges udvikling, Center for Digital Pædagogik

Hvad gør man så på de tidspunkter om dagen, hvor en skærmdistraktion føles nødvendig for nogle forældre – eksempelvis i 'ulvetimen'?

- Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor det er den eneste mulighed. Har man en ulvetimesituation, og man taler om børn under ti år, så skal barn og voksen måske bare være i samme rum, og man skal være bevidst om, hvad der foregår på skærmen.

Rasmus Kjeldahl mener dog ikke, at restaurantbesøg eller flyture tæller med som situationer, hvor skærmen er den eneste mulighed.

Hvis børnene systematisk placeres foran en iPad på en restaurant, udelukker man dem fra et fællesskab og forspilder en mulighed for at være sammen, lyder det eksempelvis. Det samme gælder flyveturen eller bilferien.

- Det skal nødig blive en afledning for enhver vanskelig situation med barnet, at man bare stikker dem en skærm og forsømmer at arbejde med det, barnet kan finde svært, siger Rasmus Kjeldahl.

Det anbefales også, at forældre selv bruger mindst mulig tid på skærmen, når de er sammen med deres børn.

Hav fokus på indhold i stedet

Det er ifølge Mathias Nimgaard Larsen, der er fagkonsulent med speciale i digital trivsel og børn og unges udvikling hos Center for Digital Pædagogik, fint med nogle rammesætninger til forældre.

Men han påpeger, at det kan være svært at have øje for det enkelte barn, når man laver standardiserede anbefalinger.

- Børn er forskellige, og derfor er det vigtigste, at man har øje for, hvordan barnet reagerer, hvordan de har det, og hvilke behov de har, siger han.

Derfor anbefaler han, at der ikke kigges lige så meget på skærmtid, som på det, der bliver lavet på skærmen:

- Sat meget på spidsen er der forskel på, om man sidder og spiller computer i flere timer med sin bedste ven, eller om man bruger en time på at sidde og se på noget radikaliseret eller ekstremt på nettet.

Desuden mener Mathias Nimgaard Larsen ikke, at et barn per automatik tager skade "af at få stukket en iPad i hånden, mens man laver mad", så længe forældrene er inde over indholdet.

- Jeg ville ikke selv have dårlig samvittighed over at sætte mine børn foran en skærm en gang imellem, men jeg kan godt forstå den følelse, man måske kan få som forælder, fordi der er et meget stort samfundsmæssigt fokus på skærmtid.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, skal anbefalingerne til dels forstås som "et udspil".

- De er ret ambitiøse, synes vi, men der er sikkert nogle, der vil tænke, de ikke er ambitiøse nok. Vi vil følge den debat, der følger og tilbagemeldingerne og vurdere, om der er behov for mere.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.


Dyrlæge forbander nikotinposer: - Man kan ikke være det bekendt

Foto: Lisbet Christensen

Dyrlæge Hanne Friis Lund forstår ikke at folk spytter nikotinposer ud på gader og fortorve. Det er livsfarligt for hunde at spise dem.

Hanne Friis Lund, der er dyrlæge i Hobro, har oplevet en markant stigning i antallet hunde, der bliver alvorligt forgiftet af nikotinposer, der er spyttet ud på gaden.

En hundeejer ringer akut til dyrlægen. Hunden er er syg, og ejeren frygter, at den har spist en nikotinpose, da den blev luftet.

Det type desperate opkald får de nordjyske dyrlæger flere og flere af.

- Nogle gange så kommer de jo tidligt, hvor ejeren har set dem spise noget, og der har de jo heldigvis ikke nået at blive syge endnu, og så skynder vi os og giver dem noget at kaste op på og holde øje med dem. Andre gange, så kommer de ind, hvor de er virkelig dårlige, hvor hundene er bevidstløse. Så skal vi lave akut livreddende førstehjælp, siger Hanne Friis Lund, der chefdyrlæge hos AniCura Danmark og dyrlæge i Hobro.

En rapport, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen. En del af dem bliver spist af hunde, og ifølge dyrlægen får det nogen gange fatale konsekvenser.

Hun har oplevet at hunde er døde af nikotinforgiftning.

- Det er jo enormt alvorligt, fordi indholdet af nikotin er så højt i snusposer. To poser eller måske mindre er nok til at slå en hund på 25 kilo ihjel, forklarer Hanne Friis Lund.

Den nordjyske dyrlæge forstår ganske enkelt ikke, hvorfor folk spytter nikotinposerne ud på gaden. Hun mener det er dybt uansvarligt.

Hvad gør man hvis hunden har spist en nikotinpose:

 -          Hvis man ser det ske, hvis man for eksempel er ude at gå, så skal man til dyrlægen ”med det vons”.

-          Giv gerne hunden noget dåsemad eller leverpostej. Det gør det nemmere for dyrlægen at fremkalde en opkastning, hvis hunden har lidt i maven.

-          Hvis man er meget langt fra en dyrlæge så kan tage en skefuld salt og give hunden det på tungen, helt nede ved tungeroden. Det fremkalder faktisk også opkast, men kan man det er bedre at tage til en dyrlæge.

-          Hvis man ikke ved, om den har spist nikotin, men den bliver dårlig opkast, virker desorienteret, måske falder den om, måske kan man se, at den trækker vejret hurtigt og savler, så synes jeg også, at man skal kontakte en dyrlæge med den samme.

Kilde: Chefdyrlæge, AniCura Danmark

- Man kan ikke være det bekendt, fordi man risikerer jo at skade andre folks dyr, og man risikerer jo øvrigt også at skade vilde dyr. Det kan også være ræve og måske pindsvin. Katte ser vi ikke rigtigt spise det.

Bestemte hunde spiser poserne

Et borgerforslag, der vil forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer i Danmark, har fået over 50.000 underskrifter. Dermed skal det nu behandles i Folketinget.

Dyrlægen støtter forslaget, selvom hun ikke har ret meget håb om, at det bliver vedtaget.

Nikotinposer flyder på gader og fortorv.

Man siger, at hunde er menneskets bedste ven, men dyrlægen mener ikke altid, at mennesket er hundens bedste ven. For ifølge Hanne Friis Lund sker det også ofte at hunde bliver forgiftet af hash eller psykedeliske stoffer. Det er noget hundene indtager hjemme hos ejeren.

- De bliver ikke lige så syge af at spise hash som af at spise nikotin, men det kan blive – undskyld udtrykket – meget skæve af det, siger Hanne Friis Lund.

Det er mange forskellige hunde, der havner hos dyrlægen med en nikotinforgiftning, men der er også fællestræk.

- Det er typisk hvalpe og unge hunde, og så ser vi også en del af de her klassiske labradorer, som er den madglade type hun, der spiser det, siger Hobro-dyrlægen.


Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.

Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.

Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.

Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.

- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.

- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.

Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting

Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør

Nyt projekt undervejs

Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.

Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.

- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.

Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.

- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.

Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:

Vil hjælpe de unge på arbejdsmarkedet

Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.

- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.

I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.

- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.

TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:

Familiefølelse er nøglen

Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.

- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.

Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.

- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.

Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte

Morten Grabowski Kjær

Hvor, hvornår og hvordan?

Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.

- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.

Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.

- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.

Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.

Stadig at finde i erhvervslivet

Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.

- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.

Har du flere timer i døgnet end os andre?

- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.

- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.