Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er Børns Vilkårs anbefalinger til skærmtid: - Det vil stille nogle krav til forældrene

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Læs anbefalingerne til de forskellige aldersgrupper længere nede i artiklen.

De fleste forældre kan nok genkende den lettelse, der strømmer gennem kroppen, når et grædende barn falder til ro efter at have fået stukket en iPad i hånden.

Mange af dem kan nok også genkende den dårlige samvittighed, der kan følge med. Eller diskussionerne om skærmtid med deres partner, andre forældre og børnene selv.

En gruppe af forældre har givet helt slip, og en anden gruppe har ret firkantede regler

Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår

Nu har Børns Vilkår gjort det lidt lettere at forholde sig til.

De har nemlig udarbejdet detaljerede anbefalinger for børns skærmtid inddelt i aldersgrupper.

Anbefalingerne er en smule mere restriktive end dem, som allerede er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Eksempelvis frarådes al brug af skærm helt for børn under to.

- Det vil stille nogle krav til forældrene, og det vil være en udfordring i mange familier, men der er vi så meget på børnenes side, at vi vil tillade os at sige: Man kan ikke opdrage børn uden at bruge timer med dem, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

"Ret kaotisk"

For knap halvandet år siden var tonen en lidt anden hos Børns Vilkår. Dengang afviste organisationen nemlig at lave anbefalinger til skærmbrug, fordi den manglede forskningsmæssigt belæg.

Men det er der kommet lidt mere af siden da, siger Rasmus Kjeldahl. Og så mener han, at der i højere grad er behov for anbefalingerne nu, fordi samfundsdebatten er blevet mere intens.

- Vores indtryk er, at det er ret kaotisk. En gruppe af forældre har givet helt slip, og en anden gruppe har ret firkantede regler. Der er behov for noget at læne sig op ad for forældrene, siger han.

Hvad er det, der er så slemt ved skærmtid? Hvad er det, vi skal frygte?

- Skærmen kan tage tid væk fra andre meget vigtige ting i børns udvikling. Det handler mindre om det, der sker på skærmen, end det, som barnet går glip af, mens det er på skærmen.

Se et udpluk af anbefalingerne fra Børns Vilkår her:

Generelle anbefalinger

  • At du forholder dig nysgerrigt og ikke fordømmende til dit barns digitale liv og har en snak med barnet om fordele og ulemper ved at bruge digitale medier.

  • At du er en god digital rollemodel for dit barn og ikke lader din egen brug af skærm forstyrre samværet med barnet.

  • At du sætter enkle og letforståelige rammer for dit barns skærmbrug og inddrager barnet i rammesætningen på en måde, som passer til barnets alder.

  • At du fokuserer mere på, hvad dit barn laver på skærmen og med hvem, end hvor længe barnet er på skærm – og om det gør dit barn glad eller trist.

  • At du hjælper barnet med at prioritere skærmbrug, hvor barnet er aktiv, kreativ og social over passivt brug.

  • At du er opmærksom på, at skærmbrug ikke går ud over andre vigtige aktiviteter for barnet.

  • At du respekterer dit barns ret til privatliv, når du tager og deler billeder og videoer.

  • At du er opmærksom på, at streamingtjenester, sociale medier og spil er designet til at tiltrække og fastholde brugerens opmærksomhed for at tjene penge, og at børn og unge derfor har brug for hjælp til at styre forbruget.

  • At du sørger for plads til andre aktiviteter i barnets liv – fordybelse, fysisk aktiviteter, socialt samvær.

Små børn (0-1 år)

  • Ingen skærmbrug for børn under to år.

  • Brug din egen telefon mindst muligt, når du er sammen med dit barn.

  • Læg skærmen væk, når du afleverer og henter dit barn.

  • Sørg for, at din skærm ikke forstyrrer barnets søvn.

  • Del kun billeder af børn med personer, som de har en tæt relation til.

Børn som er fyldt to år

  • Mindst muligt skærmbrug og så kort tid ad gangen som muligt. En tommelfingerregel kan være maksimum en halv time om dagen og maksimum fire timer om ugen.

  • Børn på to år skal være sammen med en voksen, hvis de bruger skærm.

  • Hjælp barnet med at forstå og håndtere de følelser, som skærmbrug kan igangsætte.

  • Brug ikke en skærm som trøst eller afledning fra følelser.

  • Hold skærmfri tid under måltider.

  • Undgå skærm før sengetid og ved putning.

  • Brug din egen skærm mindst muligt, når du er sammen med dit barn.

Eksempler på skærmaktiviteter, du kan lave med dit to-årige barn:

  • Videoopkald fra familie eller venner.

  • Se film, video eller billeder.

  • Søg på billeder eller film, der uddyber barnets interesse, eksempelvis traktorer eller dyr.

  • Bevægelse til eksempelvis bil-, bokse-, danse-, rytmikvideoer og -aktiviteter.

Børnehavebørn (cirka 3-6 år)

  • Hvis barnet er på skærm, anbefales det, at du prioriterer skærmbrug, hvor barnet er aktiv eller kreativ højere end skærmbrug, hvor barnet er passiv forbruger.

  • Med hensyn til skærmtid kan en tommelfingerregel være maksimum 5 timer på en uge, gerne mindre, og ikke mere end 45 minutter per dag. En undtagelse kan være, hvis barnet ser en alderssvarende film sammen med en voksen.

  • Børn på 3-6 år skal være sammen med eller under opsyn af en voksen, når de bruger skærm både til video og spil.

  • Hjælp barnet med at forstå og håndtere de følelser, som skærmbrug kan igangsætte.

  • Brug ikke en skærm som trøst eller afledning fra følelser.

  • Hold skærmfri tid under måltider.

  • Undgå skærm før sengetid og ved putning.

  • Brug din egen skærm mindst muligt, når du er sammen med dit barn.

Eksempler på skærmaktiviteter, du kan lave med dit børnehavebarn:

  • Videoopkald fra familie eller venner.

  • Se film, video eller billeder.

  • Søg på billeder eller film, der uddyber barnets interesse.

  • Producér film (for eksempel stopmotion).

  • Tag billeder.

  • Bevægelse til eksempelvis bil-, bokse-, danse-, rytmikvideoer og -aktiviteter.

  • Spil alderssvarende spil.

Børn på cirka 6-9 år

  • Vær opmærksom på, hvad barnet laver på skærmen.

  • Lyt til og tal åbent med barnet om, hvad det oplever på skærmen.

  • Sæt tidsgrænser for forskellige typer skærmbrug.

  • Hjælp med at håndtere de tanker og følelser, som skærmbrug kan frembringe.

  • Børn skal ikke lades alene med svære følelser, når de er på skærm.

  • Interessér dig for de forbilleder, som børn møder online – eksempelvis youtubere eller gamere.

  • Hold skærmfri tid under måltider.

  • Ingen skærme en time før sengetid.

  • Børn i denne aldersgruppe bør ikke have profiler på sociale medier.

  • Brug skærmen mindst muligt, når du er sammen med dit barn.

Eksempler på skærmaktiviteter, du kan lave med dit barn:

  • Spil sammen.

  • Søg informationer eller billeder.

  • Se film og video sammen.

  • Producer film (eksempelvis stopmotion).

  • Tag billeder.

  • Foretag videoopkald med familiemedlemmer eller venner.

  • Skriv sms’er sammen til familiemedlemmer og venner.

Børn på cirka 9-12 år

  • Vær opmærksom på, hvad barnet laver på skærmen.

  • Tal åbent og anerkendende med barnet om digitale medier.

  • Inddrag barnet i samtaler om skærmbrug.

  • Hjælp barnet med at udvælge de apps, det bruger.

  • Begræns passivt skærmbrug styret af algoritmer.

  • Hold skærmfri tid under måltider.

  • Hjælp børn med at håndtere de følelser, som skærmbrug kan fremkalde.

  • Støt barnet i at lære at kommunikere hensynsfuldt og venligt digitalt.

  • Støt barnet i at spørge om lov, før det tager og deler billeder/videoer af andre og i at sige fra, hvis andre vil tage eller dele billeder/videoer mod barnets vilje.

  • Brug ikke skærmen en time før sengetid.

  • Sæt tidsgrænser for forskellige typer skærmbrug sammen med barnet.

  • Sæt dig ind i, hvilke data smartphonen henter og deler på dit barn.

  • Børn på 9-12 år bør ikke have en profil på sociale medier.

Børn og unge på cirka 13-15 år

  • Tal åbent og anerkendende med dit barn om digitale medier.

  • Vær imødekommende og hjælp dit barn, hvis noget er svært eller går galt på digitale medier.

  • Stå til rådighed, hvis dit barn oplever noget ubehageligt online.

  • Tal med dit barn om tonen i spil og på sociale medier.

  • Lav fælles aftaler for skærmbrug i hjemmet sammen med dit barn.

  • Vær opmærksom på dynamikker, der kan påvirke dit barn negativt på sociale medier og støt barnet.

  • Tal med dit barn om udvælgelse af apps.

  • Hjælp barnet med at modstå fastholdelse på sociale medier og i spil.

  • Hjælp barnet med at begrænse passivt brug, der er styret af algoritmer.

  • Prioriter tid sammen uden skærm – for eksempel fælles måltider.

  • Hjælp dit barn med at begrænse brug af skærme en time før sengetid.

Unge på cirka 16-18 år

  • Stå til rådighed, vis interesse, gå i dialog og vær ikke fordømmende.

  • Lav aftaler, der gælder for alle i familien.

  • Aftal skærmfri tidspunkter.

  • Tilbyd aktiviteter sammen uden skærm.

  • Respekter dit barns privatliv.

  • Støt dit barn i at forholde sig kritisk til informationer på internettet.

  • Støt dit barn i at forholde sig kritisk til holdninger og værdier på nettet.

  • Spørg om lov, før du tager eller deler billeder og videoer af dit barn – og støt dit barn i at gøre det samme.

  • Spørg ind til de digitale fællesskaber i gaming og på sociale medier.

  • Overvåg ikke dit barns fysiske placering via lokaliseringstjenester.

  • Interesser dig for influencere.

Forspilder muligheder for at være sammen

Udover anbefalingen om, at børn under to år ikke bør være på skærm overhovedet, har Børns Vilkår også lavet anbefalinger for børn i andre aldersgrupper.

Børn på to år bør ifølge organisationen maksimum have en skærmtid på en halv time om dagen, og børnehavebørn (omkring 3-6 år) bør allerhøjest bruge 45 minutter om dagen på en skærm.

- Små børn vil jeg aldrig anbefale, at man lader sidde alene med en skærm. Hvis det er, skal der være rigtig meget styr på, hvad der kommer frem på den skærm, siger Rasmus Kjeldahl.

Sat meget på spidsen er der forskel på, om man sidder og spiller computer i flere timer med sin bedste ven, eller om man bruger en time på at sidde og se på noget radikaliseret på nettet

Mathias Nimgaard Larsen, fagkonsulent med speciale i digital trivsel og børn og unges udvikling, Center for Digital Pædagogik

Hvad gør man så på de tidspunkter om dagen, hvor en skærmdistraktion føles nødvendig for nogle forældre – eksempelvis i 'ulvetimen'?

- Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor det er den eneste mulighed. Har man en ulvetimesituation, og man taler om børn under ti år, så skal barn og voksen måske bare være i samme rum, og man skal være bevidst om, hvad der foregår på skærmen.

Rasmus Kjeldahl mener dog ikke, at restaurantbesøg eller flyture tæller med som situationer, hvor skærmen er den eneste mulighed.

Hvis børnene systematisk placeres foran en iPad på en restaurant, udelukker man dem fra et fællesskab og forspilder en mulighed for at være sammen, lyder det eksempelvis. Det samme gælder flyveturen eller bilferien.

- Det skal nødig blive en afledning for enhver vanskelig situation med barnet, at man bare stikker dem en skærm og forsømmer at arbejde med det, barnet kan finde svært, siger Rasmus Kjeldahl.

Det anbefales også, at forældre selv bruger mindst mulig tid på skærmen, når de er sammen med deres børn.

Hav fokus på indhold i stedet

Det er ifølge Mathias Nimgaard Larsen, der er fagkonsulent med speciale i digital trivsel og børn og unges udvikling hos Center for Digital Pædagogik, fint med nogle rammesætninger til forældre.

Men han påpeger, at det kan være svært at have øje for det enkelte barn, når man laver standardiserede anbefalinger.

- Børn er forskellige, og derfor er det vigtigste, at man har øje for, hvordan barnet reagerer, hvordan de har det, og hvilke behov de har, siger han.

Derfor anbefaler han, at der ikke kigges lige så meget på skærmtid, som på det, der bliver lavet på skærmen:

- Sat meget på spidsen er der forskel på, om man sidder og spiller computer i flere timer med sin bedste ven, eller om man bruger en time på at sidde og se på noget radikaliseret eller ekstremt på nettet.

Desuden mener Mathias Nimgaard Larsen ikke, at et barn per automatik tager skade "af at få stukket en iPad i hånden, mens man laver mad", så længe forældrene er inde over indholdet.

- Jeg ville ikke selv have dårlig samvittighed over at sætte mine børn foran en skærm en gang imellem, men jeg kan godt forstå den følelse, man måske kan få som forælder, fordi der er et meget stort samfundsmæssigt fokus på skærmtid.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, skal anbefalingerne til dels forstås som "et udspil".

- De er ret ambitiøse, synes vi, men der er sikkert nogle, der vil tænke, de ikke er ambitiøse nok. Vi vil følge den debat, der følger og tilbagemeldingerne og vurdere, om der er behov for mere.


Tyvene bliver ude: Men hvordan ser det ud i din kommune?

Foto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix

Nye tal viser en positiv udvikling i Nordjylland.

Antallet af ubudne gæster er faldet markant i Nordjylland.

Danmarks Statistik har nemlig offentliggjort tal, der tydeliggør en positiv udvikling i den nordligste landsdel.

Antallet af indbrud i privat beboelse i tredje kvartal i Nordjylland er nemlig hele 28 procent lavere end samme kvartal sidste år. Helt konkret betyder det 87 færre indbrud.

På landsplan har der også været et fald, dog kun på 10 procent.

I Danmark blev der anmeldt 3913 indbrud i privat beboelse i tredje kvartal sidste år, men i år er tallet altså faldet til 3503.

Med i alt 219 anmeldte indbrud i tredje kvartal i Nordjylland, betyder det, at kun omkring seks procent af indbruddene på landsplan sker i Nordjylland.

Antal anmeldte indbrud i privat beboelse - Nordjylland

Kommune

  1. 3kvart. 2022
  1. 3kvart. 2023
  1. kvart. 2024

%-vis udvikling fra Q3 2023 til Q3 2024

Brønderslev

13

17

10

-41%

Frederikshavvn

16

19

16

-16%

Hjørring

12

25

21

-16%

Jammerbugt

14

19

13

-32%

Læsø

0

0

0

0%

Mariagerfjord

16

37

28

-24%

Morsø

14

2

5

150%

Rebild

13

39

12

-69%

Thisted

17

28

22

-21%

Vesthimmerland

25

27

18

-33%

Aalborg

106

93

74

-20%

I alt

246

306

219

-28%

Kilde: Danmarks Statistik

Selvom tallene tegner en positiv udvikling, betyder det ikke, at indbrudstyve har sagt op i Nordjylland. Der er stadig grund til at gøre visse ting for at gøre arbejdet mere problematisk for tyvene.

- Nu går vi ind i en tid med mange mørke timer i døgnet, men det behøver ikke at betyde ekstra gode vilkår for indbrudstyvene. Hvis vi forbereder os godt og hjælper hinanden i boligkvartererne, kan vi roligt tage væk fra vores hjem i ferieperioder, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt.

Gode råd mod indbrud

5 gode råd mod indbrud (Fra Bo trygt og Rigspolitiet)
1. Vær en aktiv nabohjælper

2. Tænd lys ude, og trim hækken

3. Gør det svært at bryde ind

4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt

5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

Kilde: www.botrygt.dk


Kæmpefejl, flået ud og tårevædet: Højtflyvende AaB’er har rejst sig

Halvanden måned siden de sidst stod overfor hinanden, hvor særligt én ting stjal fokus.

Jesper Olsen har gjort det. Jesper Grønkjær også, begge endda i landsholdstrøjen.

Begge gange skete det i forrige årtusinde, så det er forståeligt, at Kasper ’Kalle’ Davidsen ikke erindrer det, når han selv er født i 2005.

Da sommer blev til efterår var det den tidligere Gug-spillers tur til at lave en afgørende fejl. Den kom endda ovenpå to kampe, hvor han havde tabt 0-4 på hjemmebane og begge gange blev flået ud i pausen.

Længe siden

Nu tabte oprykkerne for tredje gang, og efter kampen var det en tårevædet Kasper Davidsen, der modtog fansenes hyldest i Randers. På trods af en fejl, der førte til 0-1-nederlaget. Søndag, halvanden måned efter, venter hestene igen.

Rumsterer det fra sidst?

- Overhovedet ikke!

Kun når jeg spørger?

- Haha! Jamen det er lang tid siden. Jeg ved ikke engang hvor længe. Det er to landholdspauser siden, smiler Kasper Davidsen om den mere eller mindre tilstedeværende revanche-sult.

Med en sejr kan AaB faktisk overhale Randers FC, der parkerede sig selv med 15 point inden landsholdspausen.

Tidligere i sæsonen har Kasper Davidsen også talt med os i forbindelse med 0-4-kampen mod AGF, hvor han også kom i fokus. Se interviewet hér:

Gennembrud

Men mod Randers spillede han videre trods både fejl og gult kort. Og han har ikke set sig tilbage. Heller ikke hvis man spørger U-landsholdsspileren selv, der fik debut i sidste sæson, men har spillet langt mere end de fleste, inklusive ham selv, regnede med:

- Den har været svingende, men generelt en opadgående kurve. Nu blev jeg smidt ind i noget, jeg ikke har prøvet før, og der er ingen, der forventer, jeg bare brager igennem, lyder det ærligt.

I sommer var der ellers heftig snak om en ny mand – især efter Malthe Højholt blev solgt – skulle hentes til Davidsens plads. Men det skete ikke. Tilliden til Kasper Davidsen er intakt, måske endda voksende.

- Det har været helt fantastisk!

- Ovenikøbet på en plads med meget ansvar. Jeg kan lide det. Jeg kan lide presset, og jeg har altid haft den rolle på ungdomsholdet. Hvorfor jeg kan lide den? Det er lidt svært at sætte ord på, men spiller jeg en god kamp, så spiller holdet for det meste også en god kamp, reflekterer den hårdttacklende midtbanespiller.

Den 19-årige AaB’er har spillet ni ud af sæsonens 11 kampe fra start. Endda ofte på bekostning af sin makker fra ungdomsafdelingen, Mads Bomholt, der ellers bed sig fast sidste år, men mestendels har varmet bænk – og scoret to vigtige mål som indskifter.

Foto: AaB

Tager for meget ansvar?

Han har haft et stort ansvar i nordjydernes maskinrum, men efter Randers-fejlen og tårene, var blandt andre TV 2 Sports ekspert, Morten Bruun, ude at mene, at han måske tog for meget ansvar på sine skuldre, når han gav sig selv skylden for nederlaget.

- Der var faktisk flere, der sagde bagefter, at de syntes, jeg tog lidt for meget ansvar og tænkte lidt for meget over det bagefter. Det er trods alt et frispark, de sparker op i krydset bagefter. Man reagerer jo, som man reagerer. Om jeg overreagerer, ved jeg ikke, men nu er jeg videre.

Hvordan har du det med, at du reagerede sådan?

- Det var lidt en mærkelig oplevelse. Fansene var helt fantastiske. De lavede faktisk en helt ny sang til mig. Så det var fedt at få den opbakning, siger han.

Kasper Davidsen skrev i sommer under på en kontrakt med AaB til 2028.

AaB møder Randers i første kamp efter turneringen vender. Det er på søndag klokken 14. Få reaktioner på sport.tv2.dk.


Fra slam til cellofan: Spildevand er langt fra spild af tid

Foto: Kristian Steve Kristensen

Spildevandet holder på en masse ressourcer, som kan udvindes og bruges til en lang række produkter - og et forskningsprojekt i Nordjylland er langt fremme udviklingen.

Slam, spildevand og bakterier lyder umiddelbart ikke så attraktivt, men det gemmer på noget værdifuldt.

- I princippet vil vi gå fra bakterier i renseanlæg til produkter som for eksempel cellofan.

Det fortæller Per Halkjær Nielsen, som er professor i miljø og mikrobiologi ved Aalborg Universitet. Han er blandt de forskere, som lige nu arbejder på projektet REThink.

- REThink projektet går ud på, at vi gerne vil bruge de bakterier, der findes i renseanlæg til at lave biopolymere, som vi så kan tage ud af bakterierne og lave til produkter, som kan sælges. Som kan erstatte andre polymere, fortæller professoren.

Biopolymere kan anvendes i produktionen af en lang række ting som for eksempel tøj, plastikflasker og cellofan. Men mulighederne strækker sig også endnu bredere.

- For eksempel er der forsøg med byggematerialer. Man har også fundet ud af, at det er brandhæmmende, hvilket vil sige, at man kan putte det ind i materialer, og så kan de ikke brænde. Så det er jo en meget interessant brug af dem.

Hvad er biopolymere?

Biopolymere er lange molekylekæder lavet af levende organismer, som kan vokse uden på bakterier, som en "pels" eller klistret belægning.

En sammenligning fra professoren.

- Når vi nu børster vores tænder om morgenen, er det jo blandt andet, fordi vi gerne vil fjerne de belægninger, der måtte komme. Det er faktisk bakterier, der er kommet i nattens løb eller i dagens løb, som hæfter sig ved tænderne ved at producerer biopolymerer.

Det er altså det samme, der sker med bakterierne på renseanlægget.

- Det, vi gør der, er, at vi børster tænderne og fjerner det. Det, vi gør her ved renseanlægget, er, at vi gerne vil samle det sammen og udvinde de her biopolymerer i stedet for.

Spildevandet fra én person producere gennem renseanlægget omkring 30 kilo bakterier eller slam på et år. Og heraf vil cirka 10 kilo være biopolymere.

Når spildevandet kommer ind i renseanlægget, renses de store partikler væk, hvorefter det kommer ind i store tanke med bakterier. I spildevand er der en masse ressourcer, som kan omsættes til blandt andet fosfor, men man kan også få bakterierne til at danne biopolymere. Det sker ved at bakterierne vokser og producere klister-stoffer omkring sig, kaldet biopolymere, som kan udvindes.

- Vi får rent vand, vi får ressource-genbrug og anlægget spare en masse kemikalier og ressourcer. Så det er win-win for alle parter, fortæller professor Per Halkjær Nielsen.

En flaske med bakteriefyldt vand fra et renseanlæg. Foto: Kristian Steve Kristensen Foto: Kristian Steve Kristensen

Tre store fordele ved biopolymere

Professoren kommer med tre fordele ved brug af biopolymere i produkter.

1. Biopolymere er bionedbrydelige.

- Det vil sige, at der ikke er noget problem med at komme af med det på sigt. Selfølgelig skal man ikke smide det ude i naturen, men det er nemmere at omsætte.

2. Erstatter forsile olier

- Så kan man gradvis bruge mindre olie til at producere vores plastik og mange andre materialer.

3. Ned med CO2

For de forskellige renseanlæg vil de kunne mindske deres CO2-udslip og altså forbedre deres CO2-regnskab.

Per Halkjær Nielsen med en rulle cellofan og en æggebakke, som biopolymer for eksempel kan anvendes til. Foto: Kristian Steve Kristensen. Foto: Kristian Steve Kristensen

Kæmpe potentiale: Vil opskalere fra gram til ton

Sammen med Holland er Danmark blandt de førende på området i hele verden. Holland, som først begyndte forskningen i udvindingen af biopolymere ved renseanlæggene, er længere fremme Danmark, men hollænderne samarbejder dog med forskerne ved projektet REThink i Aalborg.

- Der er jo et kæmpe potentiale. For tænk på hvor mange renseanlæg, der er i hele verden. Der er jo hundredtusindvis af dem, og der er masse massevis af tons her, som kunne erstatte, de polymere, der findes i dag, og så lave biopolymerer. Så der er et kæmpe perspektiv og også en god forretning, lyder der fra professor Per Halkjær Nielsen.

Der er stadig skridt der skal tages inden biopolymererne på renseanlæggene får mulighed for at blive en stor industriel forretning, men det er på vej.

- Vi er der, hvor vi siger, 'nu kan vi godt gøre det', vi skal lige forstå nuancerne, og så skal vi have det skaleret op.

Det bliver nemlig aldrig til nogen stor industriel succes, hvis ikke der skaleres op, ifølge professoren. Det vil de gøre ved sammen med vandforsyninger at etablere pilotanlæg, hvor udvindelsen kan øges markant.

- For at de virkelig kan lave materiale ud af det, så skal vi lave tonsvis. Så det er den proces vi går i gang med nu, og den vil nok tage et år eller to før vi sådan kommer godt i gang med det.


Tidligere bestyrelsesmedlem bryder tavsheden om skandale-havn

Foto: Foto: Henriette Maj Pedersen

Der er forkerte historier fremme om hændelsesforløbet på havnen, lyder det fra bestyrelsesmedlem i den kuldsejlede Frederikshavn Havn.

Leif Pedersen sad i ni år i bestyrelsen i Frederikshavn Havn.

I efteråret sidste år stoppede han brat og har siden været tavs om forløbet.

Nu står han frem og fortæller for første gang sin version af, hvorfor nøglerne til havnen i foråret blev afleveret til kommunen sammen med en gæld på 1,7 milliarder kroner.

- Jeg må sige, at det billede, der er fremstillet af tingene, kan jeg slet ikke genkende, så er man nødt til at reagere på det og sige, det her vil vi ikke deltage i, så nu skal det frem, siger Leif Pedersen, der var en af fire erhvervsfolk, der sammen med to politikere var valgt til havnebestyrelsen frem til efteråret 2023.

Det, der skal frem, er ifølge det tidligere bestyrelsesmedlem, at vigtig viden fra havnebestyrelsen slet ikke blev sendt fra borgmester Birgit S Hansen (S) eller kommunaldirektøren videre til det samlede byråd. 

Der hvor skoen trykker

Det betød, at byrådet, som på det tidspunkt var ejer af havnen, ikke fik indsigt i de massive økonomiske problemer, som havnen var i.

- Jeg tror, at der, hvor skoen trykker, er, at Birgit (borgmester Birgit S. Hansen, red.) har en opfattelse af, hvordan hun ønsker at se det, og det er den historie, der skal være den rigtige, den virkelige historie forsøger hun at dække over ved ikke at italesætte den og heller ikke bringe den derhen, hvor den skal, lyder kritikken fra Leif Pedersen.

Og hvad mener du med det?

- Jeg mener, tingene er stoppet på kommunekontoret eller kommunaldirektørens bord, og så har de besluttet, hvad de vil give videre, og hvad de ikke vil give videre, forklarer han.

Krav på detaljeret beslutningsgrundlag

Sten Bønsing er professor ved Aalborg Universitet og har fulgt sagen om Frederikshavn Havn og kommune tæt, og ifølge ham er det et problem, at mange informationer omkring havnen tilsyneladende strander på få, men centrale skriveborde.

- Man har i lang tid vidst, at der var problemer med økonomien uden at inddrage kommunalbestyrelsen (byrådet, red.), lyder det fra Sten Bønsing, som peger på, at et byråd har krav på at have et detaljeret beslutningsgrundlag forud for en beslutning.

Men på det tidspunkt tilbage i 2022 blev der ikke taget politiske beslutninger i byrådet om økonomien i Frederikshavn Havn.

Det er ifølge Leif Pedersen borgmesteren og kommunaldirektøren, der tager beslutninger og siger nej til bestyrelsens forslag, der handler om at få styrket havnens likviditet.

- Det er jo sådan set dem, der sidder og siger hvad, de vil og ikke vil. Og når bestyrelsen anbefaler noget, og vi får nej, og vi får nej, så kan vi ikke gøre noget, konstaterer Leif Pedersen.

Strid om tal og regnskaber

En række hidtil tilbageholdt dokumenter viser, at både borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Thomas Eriksen tilbage i 2022 vidste, at økonomien i havnen var presset.

Det havde kommunen selv såvel som havnen gjort opmærksom på.

Og det er der, man blandt andet kan se, at I skriver til dem, at der er problem med likviditeten?

- Ja. Et voldsomt problem, påpeger Leif Pedersen.

Men ifølge borgmester Birgit S Hansen så situationen anderledes ud, for et af de store problemer var ifølge hende, at havnen ikke fremlagde tal og oplysninger om havnens økonomi til Frederikshavn Kommune.

Det var først efter, Leif Pedersen og tre andre bestyrelsesmedlemmer havde forladt bestyrelsen, og en ny var sat ind, at kommunen ifølge borgmesteren kunne få indsigt i tallene.

Og der var, som borgmesteren tidligere har forklaret, tale om tal og regnskaber, der ifølge hende "ikke tålte et møde med virkeligheden".

Rapport med flere muligheder

Tidligere bestyrelsesmedlem Leif Pedersen har en anden udlægning af situationen. For havnens bestyrelsen havde fået udarbejdet en rapport med flere mulige løsninger på den trængte økonomi.

Kunne man have undgået, at havnen blev kommunal?

- I min verden sagtens. Der var masser af håndtag, vi kunne have rykket i, hvis man ville, lyder det fra det tidligere bestyrelsesmedlem i Frederikshavn Havn, Leif Pedersen.

Professor Sten Bønsing er enig.

- Man havde flere valgmuligheder i kommunalbestyrelsen end det, som borgmesteren påstår på det møde, hvor man i realiteten omdanner havnen til kommunal havn. Så det er i hvert fald forkert information kommunalbestyrelsen har fået, siger Sten Bønsing.

Han tilføjer, at det er et problem, at man ikke får den viden, da man så har overtrådt kommunestyrelses regler, idet kommunalbestyrelsen således ikke har haft et detaljeret beslutningsgrundlag forud for at tage beslutning om havnens fremtid.

- Problemet bliver, at man kan gå hen og træffe forkerte beslutninger, understreger Sten Bønsing.

Ifølge den tidligere havnebestyrelse kunne man have søgt om flere lån, man kunne have fået kommunen til - som ejer - at skyde penge i havnen, man kunne sælge ud af arealer på havnen, man kunne omdanne havnen til et aktieselskab – og endelig kunne man akut skaffe penge til havnen ved at omlægge lån.

Men alle muligheder blev afvist.

- Den roman var skrevet

Da Leif Pedersen trådte ud af bestyrelsen, trådte en ny bestyrelse til, men efter fem måneder måtte den nye bestyrelse smide håndklædet i ringen og overdrage nøglerne til Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Havn kunne ikke reddes som selvstyrende havn, lød det.

Ifølge Leif Pedersen kunne den nye bestyrelse umuligt have nået at sætte sig ind i den økonomiske situation omkring havnen på så kort tid.

- Den roman var skrevet, inden der var gravet ret dybt - set fra min stol, fastslår Leif Pedersen.

TV2 Nord har forlagt borgmester Birgit S. Hansen kritikken fra det tidligere bestyrelsesmedlem, men skriver i SMS til TV2 Nord, at hun holder ferie.

Karsten Dybvad, der indgik i bestyrelsen, efter blandt andre Leif Pedersen trådte ud, gav tilbage i april følgende skriftlige besked til byrådet i forbindelse med, at havnen overgik fra selvstyrende havn til kommunal havn.


Nu har fiskerne fået deres muslinge licenser - men der mangler noget

Muslingefiskerne har torsdag middag fået deres licenser til muslingefiskeri fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Nu kan muslingefiskerne smide fortøjningerne og lægge fra land. 

De har nemlig fået de licenser, som de har ventet på i over seks uger. 

Sæsonen for fiskeriet begyndte egentlig 1. september, men fiskerne har ikke haft mulighed for at fiske, da deres licenser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ikke var landet. 

Henrik Nielsen, som er daglig leder og formand for Foreningen Muslingeerhvervet fortæller, at licenserne landede ved middagstid torsdag.

- Fiskerne sejler ud i morgen og skal begynde at finde de muslinger, der er store nok og den rigtige kvalitet, siger han. 

Nu hvor licenserne er landet, kan man også få gang i de følgeerhverv, der findes med tilknyt til muslingefiskeriet. 

- Nu kan vi begynde at få planlagt sæsonen. Fabrikkerne ved, at de kan begynde at få afsat nogle af muslingerne. Det er jo det hele, der skal spille sammen, siger han. 

Fiskerne kan dog endnu ikke gå i gang med at fiske søstjerner. Licenserne til at fange dem er nemlig ikke landet endnu. 

Licenserne er landet med et lille aber dabei. De kommer nemlig med et nyt krav til, hvordan fiskerne skal bogføre deres fangst.

Ifølge Henrik Nielsen er det noget, der vil gøre arbejdet mere besværligt. 

- Det kommer til at gøre det rigtigt svært for fiskerne at føre deres logbøger korrekt, siger han.

Meldingen om, at licenserne nu er landet, er også blevet noteret hos muslingevirksomheden Vilsund Blue, hvor produktionen indtil videre har stået stille. 

Torsdag eftermiddag siger administrationschef Jan Christiansen ved virksomheden til TV MIDTVEST, at man håber at sætte gang i produktionen i starten af næste uge.