Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Helt central styrelse blev aldrig spurgt til argumentet bag aflivning af danske mink

Foto: Dado Ruvic / Ritzau Scanpix

Cluster-5 har ikke betydning for kommende vacciner, har både danske og udenlandske eksperter flere gange vurderet. Også kort efter regeringens pressemøde 4. november.

Der var ikke lovhjemmel til at aflive alle mink. Det står klart. Men heller ikke Lægemiddelstyrelsen blev spurgt om cluster-5 og vacciner.

- Statens Serum Institut har vurderet, at med den mutation af corona, vi nu ser i Nordjylland – kan vi risikere, at effekten af en vaccine bliver svækket eller udebliver.

Sådan lød ordene fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet 4. november, da det blev meddelt, at samtlige mink i Danmark på grund af mutationen skulle aflives.

Beslutningen var – har det siden vist sig – ulovlig på grund af manglende lovhjemmel. Den viden havde man i Fødevarestyrelsen, har styrelsen oplyst.

Men på dagen for en længe ventet redegørelse om beslutningen om at aflive samtlige danske mink på grund af virusvarianten viser det sig nu også, at der i en anden styrelse var vigtig viden om beslutningen.

(...) den nedsatte effekt imod mink-deriveret virus er af en beskeden størrelsesorden

Lægemiddelstyrelsen i notat

Nemlig Lægemiddelstyrelsen, der er en af landets helt centrale myndigheder, når det gælder vacciner.

Styrelsen blev således først spurgt om sin vurdering af, hvorvidt cluster-5 ville få betydning for kommende vacciner - altså om dét fund, som på pressemødet ifølge Mette Frederiksen var den afgørende årsag til at millioner af danske mink skulle lade livet - efter pressemødet var gået i gang, skriver DR's program Detektor.

Styrelse: Risikoen er meget lav

I et notat, som DR Detektor har fået aktindsigt i, og som TV 2 også har fået, skriver Lægemiddelstyrelsen således, at den ikke frygter, at den muterede virusvariant cluster-5 ville få indvirkning på kommende vacciner.

Notatet lå klar 10. november - seks dage efter pressemødet. Det skyldes blandt andet, at styrelsen først 6. november modtog alle oplysninger om cluster-5 fra Statens Serum Institut.

- På baggrund af nuværende viden vurderer Lægemiddelstyrelsen, at det ikke kan udelukkes, at vaccinernes effekt er lavere over for mink-deriveret covid-19-virus end human covid-19-virus, om end nuværende viden tyder på, at risikoen herfor er meget lav, fremgår det i notatet.

I notatet reagerer Lægemiddelstyrelsen også på informationer i risikobevillingen fra Statens Serums Institut og skriver, at "den nedsatte effekt imod mink-deriveret virus er af en beskeden størrelsesorden".

Lægemiddelstyrelsen er ifølge flere eksperter den myndighed i Danmark, der ved mest om de vacciner, der er på vej. Årsagen er den simple, at det er Lægemiddelstyrelsen, der skal godkende en kommende vaccine.

Alligevel blev styrelsen ikke spurgt, før beslutningen om aflivninger af mink og nedlukningen af Nordjylland blev truffet.

I stedet lagde Sundhedsministeriet vurderinger fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut til grund for beslutningen, oplyser ministeriet i en mail til DR.

- Regeringen handlede på baggrund af en ny og skærpet risikovurdering fra Statens Serum Institut, som Sundhedsstyrelsen bakkede op om, skriver ministeriet.

I notatet fra Lægemiddelstyrelsen fremgår det også, at de tilgængelige data om cluster-5 og vacciner er meget begrænset, og at styrelsens vurdering derfor er "underlagt store forbehold for de manglende data."

Længe ventet redegørelse om mink-sag kommer onsdag

Onsdag fremlægger regeringen sin redegørelse for forløbet af minksagen – præcis hvornår og i hvilken form er endnu uvist.

Oppositionen har krævet Fødevareminister Mogens Jensens (S) afgang, mens støttepartierne Enhedslisten og de radikale først vil lade ministeren forklare sig, inden de tager endelig stilling til hans fremtid.

Begge partier har meldt ud, at det ser ”sort” og ”svært” ud for ministeren, der også er Socialdemokratiets næstformand.

- Hvornår regeringen opdagede, at beslutningen var ulovlig, er et af de helt centrale spørgsmål – vi snakker om et historisk voldsomt magtindgreb, som regeringen træffer fra den ene dag til den anden, siger TV 2’s politiske analytiker Hans Redder.

Han fremhæver, at beslutningen blev truffet om aftenen 3. november på et langt møde i regeringens koordinationsudvalg.

I det møde deltog Mette Frederiksen – der i øvrigt har været justitsminister - en række topministre, herunder Morten Bødskov (S), der også har været justitsminister, samt departementschefer, som har juridisk baggrund.

- Ingen på det her møde rejser tilsyneladende spørgsmålet om, hvorvidt de skal sikre sig, at lovgivningen er på plads, inden man tager livet af en hel branche. Det er grundlæggende et mysterium. Hvordan det kan lade sig gøre, er noget af det, vi håber at få kastet lys over i redegørelsen, siger Hans Redder.

Eksperter tvivler på argumentet bag aflivning

Mens det står klart, at selve beslutningen om også at aflive raske minkbesætninger var ulovlig, betvivler mange eksperter også selve argumentet bag beslutningen.

Allerede få dage efter nyheden om den danske mutation cluter-5 gik verden rundt, manede flere udenlandske eksperter således til ro.

Ingen data understøtter argumentet om, at mutationen, som Statens Serum Institut har fundet, kompromittere vaccinerne

Martin Tolstrup, laboratoriechef

Det gælder blandt andre Emma Hodcroft, der er molekylær epidemiolog ved Institut for Social og Forebyggende Medicin i Bern i Schweiz. Hun betonede, at det næsten aldrig er tilfældet, at en enkelt mutation vil forhindre alle vacciner i at virke.

På dét tidspunkt blev det både fra ind- og udland efterlyst, at Statens Serum Institut offentliggjorde flere sekvenser fra forsøgene. Det er nu sket, men konklusionen er den samme, oplyser Emma Hodcroft i en mail til TV 2:

- Jeg mener fortsat, at det er usandsynligt, at en mutation umuliggør alle vacciner. Og vi ved stadig ikke, hvilken effekt – hvis nogen – cluster-5 varianter har på vacciner.

Eksperter: Ingen data understøtter regeringens argument

Efter at have læst en ny rapport fra Statens Serum Institut fulgte flere af de førende danske eksperter i sidste uge trop i en artikel fra dr.dk.

- De data, der er lagt ud, understøtter ikke, at det her er en risiko for, at vaccinerne ikke kommer til at fungere, lød det fra Jens Lundgren, der er professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet.

Martin Tolstrup, der er lektor og laboratoriechef ved Aarhus Universitetshospital, er enig.

- Ingen data understøtter argumentet om, at mutationen, som Statens Serum Institut har fundet, kompromitterer vaccinerne, siger han til TV 2.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen oplyser, at de fleste eksperter kort tid efter udmeldingen stillede sig uforstående over for, at cluster-5 udgør en risiko for en fremtidig vaccine.

- Seruminstituttet (SSI, red.) har deres offentlige præsentation brugt cluster-5 til at forstærke argumentet om, at mink er farlige. Når man kigger på deres data, så er vi flere, der ikke er overbevist om, at den del af argumentet holder, siger han.

Han understreger, at mink udgør en risiko for smittespredning og mutationer.

- Men så er vi mere ovre i en politisk afvejning om, hvor risikovillig man vil være, men at de mange mink repræsenterer en særlig risiko, er jeg overbevist om. Problemet er at vurdere, hvor stor risikoen er.

I Holland har man fra starten aflivet alle smittede minkbesætninger

At mink udgør en risiko for smittespredning og -mutationer er dog ikke nyt. Allerede i juni råbte flere udenlandske eksperter vagt i gevær og opfordrede til, at verdenssamfundet i højere grad begyndte at interessere sig for coronavirus i dyr – kæledyr, husdyr og vilde dyr.

- Det er for at sikre, at vi ikke bliver overrasket af en stort udbrud i dyr, som kan udgøre en trussel ikke bare mod dyrenes helbred, men også hos menneskers helbred, skrev Joanne Santini, der er professor i molekylær biologi, i en kommentar i det anerkendte tidsskrift The Lancet Microbe.

Opråbet tog afsæt i smitte med coronavirus i hollandske minkbesætninger, og det kom kun to dage efter, at der for første gang blev konstateret virus på en minkfarm i Nordjylland.

I Holland har man fra starten aflivet besætninger på alle de farme, hvor der er konstateret smitte med coronavirus. Farme uden smitte kan fortsætte, indtil produktion af mink bliver helt forbudt i 2021, oplyser en af Hollands førende eksperter, Wim van der Poel, der er virolog og zoonose, til TV 2.

Den hollandske minkproduktion var sat til at skulle afvikles i 2024, men beslutningen er på grund af coronavirus i mink blevet fremrykket.

I Danmark aflivede man ud fra et forsigtighedsprincip besætninger på de første farme med konstateret smitte. Men aflivningerne blev kort efter afløst af strikse restriktioner, indtil regeringen 2. oktober igen besluttede, at smittede mink skulle slås ned.

Beslutningen gjaldt også andre besætninger, der lå i en zone på 7,8 kilometer af en smittet besætning.

Den beslutning gjaldt indtil 4. november, hvor det blev meddelt, at alle mink på alle farme skulle slås ned.


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.