Fredag bliver skiftedag fra flot og lunt til vådt og gråt
Fredag bliver sidste dag med forårsfornemmelser, inden det igen bliver vådt og ustadigt.
Torsdag eftermiddag kunne man i København nyde 13,5 grader, hvilket indtil videre er varmeste dag i marts i 2021. Samme varmegrader kan vi igen nå op på fredag.
Årets hidtil varmeste martsdag er en realitetnden da skal vi igennem en aften og nat, hvor temperaturen vil falde ned til én varmegrad, hvor det bliver koldest. Der vil være enkelte byger i Jylland og mod øst, men ellers mest tørt.
Landet deles i to fredag
En koldfront ude i Nordsøen sørger fredag morgen for, at Danmark er delt i solrigt vejr mod øst og mere skyet vejr mod vest. Ud over den østlige del af Danmark, vil der i den østlige og sydlige del af Jylland være mulighed for lidt morgensol.Som formiddagen skrider frem, vil skyerne bevæge sig længere mod øst. Ved middagstid er det næsten udelukkende øst for Storebælt, der fortsat vil have sol.
Til trods for det skyede vejr vil det være mest tørt. En til to millimeter regn i Nordvestjylland kan det blive til.
Opdelingen kan mærkes på temperaturerne. Koldest bliver det i Jylland med seks til ti grader, hvor især vestkysten vil få det køligt. Øst for Lillebælt bliver det noget lunere med 8 til 13 graders varme. På Bornholm holder Østersøen temperaturen nede på syv til ti grader, når det bliver varmest.Fredag aften med regn til Jylland og Fyn
De første tegn på en ustadig weekend bliver givet fredag aften. Her begynder den første regn fra fronten at melde sin ankomst i Jylland og senere også Fyn. Inden lørdag morgen kan der være faldet over ti millimeter nedbør.I løbet af lørdagen passerer fronten resten af landet og giver efterhånden også regn til den østlige del. En opklaring fra vest kan give lidt eftermiddagssol til det jyske.
Søndag venter et nyt regnvejr, idet et lavtryk trækker hen over den nordvestlige del af landet.
Sammenlagt kan der falde over 20 millimeter nedbør i Jylland. Mod øst giver det lidt mindre med 10 til 15 millimeter.