Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forstå kommunalvalgets termer med den her valgordbog

Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Få svar på, hvad en kandidatliste er, og hvad det vil sige at være valgobservatør.

Hvad er det nu lige et valgforbund er? Her er en guide til kommunalvalgets ordforråd.

Flere ugers valgkamp nærmer sig snart sin ende, når danskerne tirsdag skal sætte deres kryds ved kommunal- og regionsvalget.

Og når valgdagen sparkes i gang, vil politikere såvel som eksperter kaste om sig med flere ord, som for mange danskere kræver en genopfriskning efter fire års valgpause.

For hvad er det nu lige et valgforbund er? Og hvordan fungerer mandatfordelingen?

Her er en guide til nogle af de mest bruge termer inden for kommunal- og regionsvalget med en valgordbog.

VALGORDBOG

Hvad er valgret?

Valgret betyder, at man må stemme ved kommunal- og regionsvalget. Det må man hvis:

  • Man er fyldt 18 år
  • Man har fast bopæl i henholdsvis kommunen og regionen
  • Man har dansk indfødsret, er statsborger i et af de øvrige EU-lande samt Island og Norge, eller har haft bast bopæl i Danmark uden afbrydelse i de sidste tre år.

Hvad er en kommunalbestyrelse?

  • Kommunalbestyrelsen er den øverste kommunale myndighed. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan tage stilling til enhver sag, der vedrører kommunen.
  • Under kommunalbestyrelsen findes forskellige udvalg, som er ansvarlige for hver deres fagområde. Eksempler kan være teknik- og miljø udvalg, børn- og ungeudvalg og kultur- og fritidsudvalg. 

Hvad er en kandidatliste?

  • For at stille op til kommunal- og regionsvalg skal man opføres på en kandidatliste.
  • I langt de fleste kommuner skal kandidatlisten være underskrevet af mindst 25 vælgere, før det kan træde i kraft. For Aarhus, Odense og Aalborg Kommune hedder tallet 50 vælgere, og i Københavns Kommune er det 150.
  • En kandidatliste til regionsvalget skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen.
  • Kandidatlister, der blev valgt ind ved sidste valg, og som stadig er repræsenteret ni uger før valgdagen, kan dog fritages for at indsamle vælgerunderskrifter, hvis partiet anmoder om det.

Hvad er mandatfordeling?

  • Mandaterne fordeles efter den såkaldte d’Hondtske fordelingsmåde, som er en matematisk fremgangsmåde. Det fortæller Jørgen Elklit, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet.
  • Han forklarer, at de stemmetal, som partierne har, bliver divideret med en, to, tre og fremefter. Divisionerne fortsætter, indtil alle mandater er fordelt.
  • Hvis Socialdemokratiet for eksempel har fået flest stemmer i en kommune, bliver deres stemmetal først divideret med én. Dernæst følger partiet med næstflest stemmer, det kunne for eksempel være Venstre.
  • Når alle partiers stemmetal er divideret med én, starter man forfra og dividerer med to. Divisionen hjælper med at finde frem til de største summer. Partierne med de største får nemlig flest mandater.
  • Hvis en kommune for eksempel har otte mandater, kan det betyde, at Socialdemokratiet får første mandat, tredje mandat og sjette mandat. 

Hvad mandattal?

  • Mandaltallet i en kommune skal være et ulige tal mellem 9 og 31. I København har borgerrepræsentationen dog 55 medlemmer.
  • Mandaltallet i regionerne er 41.
  • Mandattallet til kommunalvalget afhænger af, hvad den siddende kommunalbestyrelse har bestemt for den kommende valgperiode. Hvis kommunalbestyrelsen vil ældre antallet af medlemmer, skal ændringen ske inden 1. august i valgåret.

Hvad er et valgforbund?

  • Partier kan støtte hinanden ved at indgå i et valgforbund.
  • Hver kandidatliste kan kun indgå i ét valgforbund, og valgforbundet skal være indgået inden valgdagen.
  • I Københavns Kommune har Veganerpartiet, Grøn Omstilling, Klimapartiet Momentum og Alternativet for eksempel valgt at gå i valgforbund med hinanden
  • Formålet med valg- og listeforbund er at modvirke, at de store kandidatlister bliver favoriseret. Desuden mindskes stemmespild, når lister vælger at gå sammen i større ”enheder”.
  • Ifølge Jørgen Elklit har valgforbundene dog ikke længere den ønskede effekt.
  • De blev i sin tid indført for at give de små partier en større chance for at blive valgt ind, fortæller han.
  • I dag vælger mange partier at lave alliancer ud fra, hvem de politisk arbejder bedst med. Men det betyder også, at mange små partier indgår i valgforbund med store partier, hvor de store partier igen bliver forfordelt, siger Jørgen Elklit.  

Hvad er kandidatudvælgelse?

  • Når antallet af mandater er fordelt ud på kandidatlisterne, skal partierne vælge, hvem af deres kandidater, der skal have mandaterne.
  • Her skelner man mellem sideordnet opstilling og prioriteret rækkefølge.
  • Hvis en kandidatliste har opstillet kandidaterne i en sideordnet opstilling, vælges kandidaterne efter, hvor mange personlige stemmer de har fået.
  • Hvis en kandidatliste har opstillet kandidaterne i en prioriteret rækkefølge, er fordelingen lidt mere kompliceret. Men oftest vil det være de øverste kandidater på listen, der bliver valgt ind.
  • Der er dog mulighed for at sprænge listen, hvis en kandidat får mange personlige stemmer.
  • Hvis et parti får valgt flere mandater ind i kommunalbestyrelsen, end partiet har opstillet kandidater, får de kun det antal mandater, der er på listen.
  • De sidste mandater vil i stedet gå videre til et andet parti.
  • Hvis partiet er med i et valgforbund, vil mandatet gå til det parti i forbundet, som står til at få det næste mandat.
  • Hvis partiet derimod ikke er i et valgforbund, vil mandatet gå til det parti, der står til at få et yderligere mandat.
  • I mange partier er det en tommelfingerregel, at der er lige så mange kandidater på stemmesedlen, som der er pladser i byrådet.
  • På den måde er de sikre på, at de kan fylde de pladser ud, de får stemmer til.

Hvad er en konstituering?

  • På selve valgaftenen sætter de forskellige partier og lokallister sig sammen for at finde et politisk flertal for deres borgmesterfavorit. Det kalder man for konstitueringsprocessen.
  • Under konstitueringsprocessen vil udvalgsposter og konkret politik som regel også være op til diskussion.
  • Den juridisk bindende konstituering sker dog først mellem 1. og 15. december.
  • Her vælger kommunalbestyrelsen endegyldt en borgmester og en viceborgmester.
  • Samtidig bliver pladserne i udvalgene under kommunalbestyrelsen fordelt mellem kommunalbestyrelsens medlemmer.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.