Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Folketinget splittet om mink: Skal aflivningen eller produktionen stoppes?

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er stor politisk uenighed om minkproduktionens fremtid, men står det til regeringen, skal Danmark fortsat have en minkindustri efter coronakrisen.

Bør vi stoppe aflivningen af mink eller helt forbyde produktionen af dem?

Det spørgsmål har fødevareminister Mogens Jensen (S) brugt to timer af onsdagen på at besvare, da hanvar kaldt i ikke bare ét men to samråd.

Det første var nemlig indkaldt af SF's Carl Valentin, som mener, at coronasmitten på danske minkbesætninger bør give afsæt for, at produktionen lukkes helt, som det blandt andet ses i Holland.

Anderledes mener Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen, at aflivningen af mink skal stoppe.

Det skyldes dels, at alene 4 ud af de i alt 176 bekræftede tilfælde af smitte med minkvarianten af covid-19 er fundet hos personer uden kendt tilknytning til en minkfarm. Det viser et folketingssvar fra 26. oktober.

- Regeringen har iværksat det her, fordi minkproduktion skulle være farligt, men det tyder notatet her på, det ikke er. Det her stiller aflivningen af mink i et helt andet lys, for så er grundlaget for at slå de mange minkbesætninger ned sket på et forkert grundlag, siger Erling Bonnesen til TV 2.

HVILKE MINK AFLIVES?

På grund af stigningen af coronavirus blandt mink har myndighederne valgt at sætte hårdt ind og benytte sig af det, de kalder et "forsigtighedsprincip".

 

Det betyder, at minkfarme, hvor der er kontateret smitte eller mistanke om det, slåes ned. Derudover bliver mink på farme i en radius af 7,8 kilometer fra en smittet farm også aflivet.

SF: Pelsdyravl bør afvikles

Det har længe stået på SF's ønskeliste at stoppe minkproduktionen, og smitten på de jyske bedrifter bør ifølge Carl Valentin være sidste søm i kisten.

- Vi håber, at vi kan få afviklet minkproduktionen, som vi blandt andet mener er uetisk. Danmark kan ikke hænge i bremsen og overlade det til andre lande at tage ansvar midt i en pandemi, siger Carl Valentin til TV 2.

Da ordføreren for uger tilbage indkaldte til samrådet, var 33 farme ramt. I går var tallet 158, fortæller han.

Derfor var forventningen til dagens samråd at få svar på, hvad regeringen vil gøre for at bekæmpe smitten, og hvad fremtiden vil bringe for industrien.

- Vi mener ikke, der skal sættes mink i verden efter næste pelsningssæson, siger Valentin.

Artiklen fortsætter under videoen...

Fødevareminister Mogens Jensen var i dag i to samråd om mink. Og et tredje er på vej. Det sker efter, at dagbladet Information har fået aktindsigt i risikovurderinger, der viser, at Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut i flere uger vidste, at mutationer i coronavirus blandt mink kunne udgøre et problem for effekten af en fremtidig vaccine. Da ministeren endelig fik besked, videregav han først bekymringen for mutationerne efter knap to uger. Det nordjyske folketingsmedlem Peter Hvelplund kalder det uansvarlig nøl.

V: Stop aflivningerne omgående

Venstres Erling Bonnesen ser det omvendt som en selvfølge, at produktionen af mink skal bevares. Han tøver derfor ikke med at sige, at Venstre vil stemme forslaget ned, når det når Folketingssalen.

- Verdens bedste minkskind produceret herhjemme, og der er masser af arbejdspladser i det, forklarer han til TV 2.

Derfor håbede han onsdag på et klart og tydeligt svar fra ministeren om, at regeringen vil være med til at sikre minkproduktionen i Danmark. Dertil kom ønsket om en forklaring på folketingssvaret om, at kun fire personer i Danmark, som ikke er i nær kontakt med mink, er smittet med den særlige mink-mutation.

- Strategien er jo fuldstændig kuldsejlet, den er faldet til jorden, lød det fra Erling Bonnesen forud for dagens samråd.

S vil fortsat have minkindustri

Da fødevareminister Mogens Jensen (S) forlod samrådene lød det, at regeringens fokus fortsat ligger på bekæmpelsen af covid-19, men at krisen da klart er et "slag for minkindustrien".

- Det er regeringens udgangspunkt, at Danmark har mange arbejdspladser forbundet med mink, og det tjener også store værdier ind til Danmark. Det mener regeringen fortsat skal være udgangspunktet. Men det er jo lige så vigtigt, at vi sikrer, at minkproduktionen i Danmark ikke kommer til at udgøre en risiko for at corona via mink kan sprede sig ud i samfundet.

Men kan du sige til de minkavlere, der sidder derude, at det er regeringens mål at komme op på fuldstændig samme niveau, som det har været hidtil?

- Jeg kan sige, at vores udgangspunkt er, at vi fortsat har minkproduktion i Danmark. Under hvilke vilkår, det kan fortsætte her under coronaen, er vi ikke i stand til at sige endnu, siger Mogens Jensen.

Sidste år løb den samlede danske minkeksport op i 4,9 milliarder kroner. Det svarer til 3,8 procent af den samlede landbrugseksport og 0,7 procent af den samlede danske eksport til udlandet.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.