AstraZenecas vaccine er netop godkendt til brug i Storbritannien. Foto: TV 2 Grafik/Christoffer Laursen Hald
Teknologien bag AstraZeneca-vaccinen er velkendt og bygger blandt andet på virus fra chimpanser.
Storbritannien har netop som det første land i verden godkendt den coronavaccine, der er udviklet af The University of Oxford og AstraZeneca.
Vaccinen er dermed den anden vaccine, der bliver godkendt til brug i Storbritannien og den tredje på verdensplan. Vaccinen fra Pfizer/BioNTech, som vi også bruger herhjemme, er godkendt af en lang række lande, mens vaccinen fra Moderna er godkendt i USA og er i gang med at blive godkendt i EU.
Vaccinen fra AstraZeneca har tidligere vist sig at have en effektivitet på op mod 90 procent i forhold til at forhindre smitte med coronavirus, og den er dermed næsten lige så effektiv som vaccinerne fra Pfizer/BioNTech.
Til gengæld adskiller den sig fra de to andre ved at være langt billigere at producere og meget nemmere at opbevare, da den ikke kræver meget kolde temperaturer.
Anderledes teknologi
Teknologien bag den nye vaccine er anderledes end de to andre godkendte coronavacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna.
Vaccinen fra Oxford/AstraZeneca er lavet på en såkaldt adenovektor. Men hvordan virker den egentlig?
Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet, og Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, har hjulpet med at forklare det i fem trin.
1. Et lille stykke coronavirus og en adenovirus
Oxford/AstraZeneca-vaccinen er lavet med det stykke af coronavirussen – et såkaldt spike-protein – som virussen bruger til at trænge ind i cellerne. Det er de små pigge, du måske har set på tegninger af coronavirussen.
Vaccinen bruger det gen, der koder og producerer spike-proteinerne i coronavirus, i dna-form. Det bliver sat ind i en anden virus, en almindelig forkølelsesvirus fra chimpanser, som kaldes adenovirus eller vektoren.
Man bruger en adenovektor fra aber, fordi kroppen er stødt på forskellige typer menneskeinfluenzavirusser gennem livet, og derfor allerede har antistoffer mod dem og ville reagere dårligere på dem. Chimpansevektoren kender vores krop derimod ikke, så vaccinens effekt er optimal.
Man behøver ikke opbevare vaccinen ligeså koldt, som det er tilfældet med Pfizer/BioNTech-vaccinen – den kan holde sig i et almindeligt køleskab. Det er, fordi dna er mere hårdhudet end mRNA, som bliver brugt i Pfizer/BioNTechs vaccine. Og så er dna'en samtidig godt pakket ind i adenovektoren, og det gør det også mindre skrøbeligt.
Vaccine-parlør
DNA: Et molekyle, der bærer på biologisk information. Cellerne hos alle levende organismer indeholder DNA. DNA er bygget op af to strenge.
RNA: Transporterer genetisk information. Hos virus ligger arvematerialet i RNA, der i modsætning til DNA kun har en streng.
mRNA: Messenger RNA er et budbringermolekyle, der kan oversættes til protein.
T-celle: T-cellerne undersøger alle celler, de møder, og er de inficerede, bliver de dræbt. T-cellerne kan også aktivere B-cellerne.
B-celle: Spiller en rolle i immunsystemet. Kan udskille antistoffer eller huske organismer, som immunsystemet hurtigere kan slå ned.
2. Vektoren bliver sprøjtet ind
Normalt ville chimpansevektoren naturligt "kopiere" sig selv, når den kom ind i kroppen. Men her har forskerne ændret vektoren, så den ikke længere er i stand til at producere flere af sin slags.
Den kan dog stadig godt trænge ind i andre celler.
Når vaccinen bliver sprøjtet ind i armen, rammer den en celle, som den trænger ind i. Først gennem et lag af proteiner og til sidst får den sit dna ind til kernen, hvor cellens dna ligger.
Cellen forsøger at læse generne fra den nye dna-streng for at kopiere dem, men det eneste, den kan afkode, er genet fra coronavirussen. Det bliver afkodet til mRNA.
3. Protein-fabrikkerne går i gang
Strengen med mRNA forlader så cellekernen og er ude i cellen.
Nu bliver der sat gang i en "proteinfabrik", der læser opskriften på spike-proteiner fra coronavirussen ud fra opskriften i mRNA’en.
Nogle af spike-proteinerne presser sig ud gennem cellen og kan ses på ydersiden af den.
4. Immunsystemet sætter ind
Nu er kroppen klar til at gå i aktion. Den har opdaget spike-proteinet, som hvis man var smittet med coronavirus, og går derfor igang med at bekæmpe dem.
Der er to forskellige slags typer af værn, der bliver aktiveret.
Det gør den på to måder: Ved at danne antistoffer, der er rettet mod spikeproteinerne, og ved at generere T- og B-celler.
Antistofferne angriber virussen, inden den trænger ind i cellen.
T- og B-cellerne er allerede i kroppen, og deres opgave er at afgøre, om virus eller celler er en fremmed trussel, der skal slås ned.
Der er to slags T-celler: Dræber-T-cellerne, der kan slå inficerede celler – proteinfabrikkerne – ihjel, og så er der Hjælpe-T-cellerne, der identificerer truslerne.
De kan aktivere B-cellerne, som enten producerer antistoffer, som slår virussen ned, eller husker mikroskopiske organismer, så immunforsvaret bliver aktiveret hurtigere næste gang, vi støder på dem.
5. Nu er du beskyttet
Hvis en vaccine skal virke, skal immunforsvaret huske, hvordan virussen blev besejret sidste gang, den var i kroppen. På den måde kan den gå effektivt til modangreb, hvis kroppen møder den ægte virus.
Som det ser ud nu, kræver vaccinen fra AstraZeneca to stik med 28 dages mellemrum, hvor anden dosis booster den immunrespons, som første vaccination satte i gang.
Men hvor store doserne skal være, er endnu usikkert. For ved en fejl fik man givet nogle personer en halv dosis i første vaccination, og der viste effekten sig faktisk bedre end dem, der fik en fuld første dosis – op mod 90 procent.
