Karsten Kristensen efterlod sig to døtre og en kone, som han var separeret fra. Foto: Privatfoto/Politiets foto/TV 2 Grafik
Først ti år efter drabet på familiefaren Karsten Kristensen blev sagen opklaret. I dag er den aktuel igen.
På en af årets sidste dage i 1992 rystede et brutalt drab Danmark.
I et udbrændt hus i nordjyske Biersted fandt politiet dets 35-årige beboer, Karsten Kristensen, død. Mordvåbnet – en grillkniv fra køkkenet – sad stadig i hans hals.
Selvom det i dag er næsten 30 år siden, så er den gamle sag igen aktuel.
I TV 2-dokumentaren 'Det næsten perfekte drab' indrømmer flere efterforskere, at politiet under den gamle drabssag begik flere alvorlige fejl.
- Set i bagklogskabens klare lys var det dårligt politiarbejde, vi udførte dengang, siger blandt andre den tidligere drabsefterforsker i Rejseholdet Tom Christensen.
- Det er sådan en sag, man kan lære af bagefter, siger Steen Christensen, som tidligere var efterforsker i Aalborg Politi.
I dag ved de, at fejlene havde store konsekvenser.
Blandt andet betød de, at det tog ti år og kostede endnu et menneskeliv, før sagen blev opklaret.
Det på trods af at gerningspersonerne viste sig at være to af de personer, som politiet havde brugt allermest tid på i efterforskningen. Nemlig Karsten Kristensens egen ekskone og hendes nye kæreste.
Hun blev i 2002 kendt som 'Den sorte enke', da hun blev dømt for at have været hjernen bag drabet. Kæresten havde ført kniven.
Hvilke fejl blev begået? Og hvad betød de for opklaringen? Det forklarer efterforskerne her:
Første fejl: Politiet overså vigtige beviser
Allerede inden for de første spæde timer i efterforskningen begik politiet det, som den tidligere efterforsker Steen Christensen kalder en "elementær fejl".
Om dokumentaren 'Det næsten perfekte drab'
I dokumentaren og denne artikel er 'Den sorte enke' og øvrige dømte personer anonymiseret.
Det samme gælder familiemedlemmer, der ikke har ønsket at medvirke.
Det sker af hensyn til deres familier og med afvejelsen af, at forbrydelserne blev begået for mange år siden.
Kvinden kendt som 'Den sorte enke' døde i 2018.
Det skete, da efterforskerne fra Aalborg Politi besøgte offerets nærmeste familie om morgenen 27. december 1992.
Bare få måneder forinden var Karsten Kristensen blevet separeret fra sin kone gennem over 15 år. Hun boede med parrets døtre på 13 og 15 år samt sin nye, unge kæreste bare 10 minutter på gåben fra Karsten Kristensens hjem.
Først og fremmest skulle politiet give dem besked om, hvad der var sket.
Men politiet havde også en anden opgave, som er helt standard i drabssager: at danne et overblik over de nærmeste pårørendes færden og gøren omkring gerningstidspunktet.
Derfor blev kvindens hjem ransaget.
- Når man ransager, gennemgår man alt – både huset, udehuse, kældre og lofter, siger efterforsker Steen Christensen.
I dag ved han, at de kunne have fundet et helt afgørende teknisk bevis, hvis de havde været grundige nok.
På husets loft lå plastikposen med det tøj, kæresten var iført, da han stak Karsten Kristensen ihjel. Politiet kom bare aldrig forbi det rum.
Loftet blev simpelthen glemt, fortæller Steen Christensen:
- Det er en fejl, som nok har fået meget stor betydning.
Posens indhold kunne med det samme have forbundet de to skyldige med drabet. Den chance var forspildt, så snart politiet forlod hjemmet igen.
Få dage senere tog kæresten ud i et moseområde og brændte tøjet og skoene med Karsten Kristensens blod. Det indrømmede han i sit vidneudsagn i retten ti år senere.
Fejl 2: Gik ikke nok til familien
Rejseholdet var i 1992 eksperter, når det kom til at løse danske drabsgåder på tværs af politikredse. Men under efterforskningen af Karsten Kristensens drab levede de ikke op til deres gode ry, mener efterforsker Tom Christensen.
Han blev tilknyttet sagen i starten af 1993 og afhørte selv manden, som ti år senere viste sig at være gerningsmand. En af afhøringerne varede næsten syv timer.
På daværende tidspunkt var ekskonens kæreste ikke mistænkt, men efterforskeren mener, at der burde have været en helt anden tilgang til manden under afhøringerne.
- I vores optik var han ikke gerningsmanden. Han var et vidne, som skulle afhøres meget grundigt. Men ikke andet. Så er det svært at få en tilståelse, for så går man slet ikke til manden, som man skal gå til ham, siger Tom Christensen.
Først i dag har efterforskeren fået at vide, at Karsten Kristensens ældste datter havde en stærk mistanke om, at hendes mors unge kæreste var involveret i drabet.
Marianne Ferch Helledie, som i dag er 44 år, husker, at hun flere gange over for politiet gav udtryk for sin mistanke. Hun så kæresten som den eneste med et reelt motiv for at dræbe hendes far. Kæresten ønskede at gifte sig med hendes mor, som endnu var gift med Karsten Kristensen.
Datterens mistanke gør ifølge Tom Christensen fejlen endnu værre:
- Det mest elementære er jo at spørge, om han (kæresten, red.) har gjort det. Det har jeg ikke engang gjort, siger han.
Fejl 3: Aflytninger burde have givet mistanke
Selvom politiet aldrig varetægtsfængslede Karsten Kristensens ekskone og hendes kæreste, så opstod der faktisk en mistanke til dem under efterforskningen.
Der var nemlig noget, der undrede efterforskerne.
Dels havde vaskemaskinen kørt med kærestens tøj på selve drabsnatten, og dels var bilruden på kærestens bil skrabet fri for is få timer inden drabet. Begge dele var mistænkeligt, men da de begge havde et stærkt alibi, var det ikke nok til en varetægtsfængsling.
Det lokale politi opsatte derfor skjult rum- og telefonaflytning i deres hjem. Hvis parret i deres private samtaler sagde noget om drabet, kunne det være vigtige spor.
Men i de timevis af bånd, der blev lyttet igennem, var der ingenting. Ikke én eneste gang talte familien om sagen eller Karsten Kristensen. Det på trods af, at de nærmest aldrig forlod huset i Biersted.
I dag mener Steen Christensen fra Aalborg Politi, at det burde have styrket politiets mistanke.
- Det er i sig selv lidt mistænkeligt, at man midt i en igangværende drabsefterforskning overhovedet ikke taler om sagen, siger han.
- De berørte overhovedet ikke emnet.
Selvom moren måske ikke direkte vidste, at de blev aflyttet, er Steen Christensen overbevist om, at hun antog det.
Uden resultater eller spor blev efterforskningen lukket. Først ti år senere blev den åbnet igen. For der skete et nyt drab.
En drabssigtelse blev til to
Begge efterforskere ærgrer sig i dag over, hvordan de håndterede den gamle sag.
- Det er en kæmpe fejl, at vi ikke gik mere til familien. Jeg kan ikke andet end at beklage, siger Tom Christensen i dag.
Endnu værre er, at det var et drab mere, der bragte familien tilbage i politiets søgelys.
16. juni 2002 blev Karsten Kristensens ekskone anholdt for at have dræbt den 29-årige mand Dan Jensen.
Han havde tidligere været kæreste med hendes datter, og han var på vej hen for at hente deres fælles datter i Aalborg, da drabet skete. Han blev skudt med et oversavet jagtgevær i opgangen til lejligheden.
Denne gang var der ingen tvivl om den skyldige. Selvom kvinden nægtede sig skyldig, viste de tekniske beviser tydeligt, at hun løj.
Sagen og hendes usande forklaringer fik politiet til at undersøge kvindens fortid og genbesøge vidner fra den gamle sag.
Under besøget hos kvindens – nu tidligere – unge kæreste, fik efterforskerne endelig svaret: Han tilstod drabet på Karsten Kristensen.
Men han var ikke alene om det, fortalte han. Det var Karsten Kristensens ekskone, der havde bedt ham gøre det, fordi hun ikke ønskede at dele samværet med døtrene.
Kærestens historie blev bekræftet af de delvist nedbrudte rester af hans tøj fra gerningsøjeblikket, som politiet fandt i den mose, han udpegede.
- Havde vi dog bare fundet den pose på loftet, kunne jeg regne ud, at så kunne drab nummer to ikke have foregået, for så havde hun siddet i fængsel, siger Steen Christensen fra Aalborg Politi i dag.
Hver detalje tæller
'Den sorte enke' har aldrig erkendt, at hun planlagde drabet i 1992, eller at drabet på Dan Jensen skete med overlæg.
I den sidste sag holdt hun fast i, at hun skød ved et uheld, og at hun blot ville true Dan Jensen til at passe godt på sit barnebarn.
Alligevel vurderede retten i 2002, at de tekniske beviser, vidneudsagn og løgnene, hun blev taget i, var tilstrækkeligt bevis for hendes skyld i begge sager.
Hun blev dømt 16 års fængsel. Hun døde i 2018, kort efter at hun havde afsonet sin dom.
Hendes tidligere kæreste blev dømt ti års fængsel for drabet på Karsten Kristensen.
Ser efterforskerne tilbage på sagen i dag, viser den, at 'Den sorte enke' var dygtig til at lyve. Og den viser, hvor vigtig hver en lille detalje i en drabssag kan være. Selv når det gælder dem, der på overfladen virker som usandsynlige gerningspersoner.
- Det var jo ikke et gerningssted, vi ransagede dengang. Det var den sørgende families bopæl, siger Steen Christensen fra Aalborg Politi og peger på, at det kan have været årsagen til den første fejl.
Drabsefterforsker John Friis-Pedersen fra Rejseholdet afhørte selv Karsten Kristensens ekskone flere gange. Ifølge ham var der en mistanke mod hende og hendes kæreste, men deres ens og troværdige forklaringer under hele efterforskningen fik afgørende betydning:
- De har fuldstændig aftalt, hvad de skulle sige inde hos politiet. De har skullet stå distancen inde hos os, så var de fri, siger han.
Mistanken mod dem blev dermed ikke tilstrækkeligt underbygget til, at politiet ville forsøge at få dem varetægtsfængslet.
Var der faldet bare et enkelt mistænkeligt ord, så mener efterforskeren, at parret – eller den ene af dem – var blevet fængslet.
Dokumentarserien 'Det næsten perfekte drab' bliver sendt torsdag klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.
