Danskerne holder på pengene: - Vi er ikke færdige med at blive fattigere
Meget tyder på, at detailhandlen går en hård periode i møde
Faldet i detailsalget er nødvendigt, men kan koste arbejdspladser på længere sigt.
Tårnhøj inflation og historisk lav forbrugertillid præger danskernes indkøbsaktiviteter.
Detailsalget falder nemlig forsat.
Fra maj til juni faldt omsætningen i detailhandlen med 3,2 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Fra april til maj var der ligeledes et fald i danskernes indkøb.
Og vi skal formentlig ikke forvente, at udviklingen vender lige med det samme, vurderer Danske Banks cheføkonom Las Olsen:
- Det kan godt fortsætte noget tid endnu. Vi er færdige med at flytte vores forbrug tilbage til rejser og fester, men vi er ikke færdige med at blive fattigere, siger han til TV 2.
Han understreger dog, at den nedadgående tendens også skyldes, at forbruget tidligere har ligget "ekstremt højt".
Får mindre for pengene
Den høje inflation, der er i øjeblikket, bærer også en stor del af skylden for det faldende detailsalg. I juni var priserne 8,2 procent højere end for et år siden. Det er den højeste inflation i næsten 40 år.
Ifølge Las Olsen skyldes det simpelthen, at det ikke er sjovt at gå i butikker, når vi ikke får så meget for pengene, som vi plejer.
- Vi kan se, at folk bruger lige så mange penge i butikker, som de har gjort hele året, men man får mindre og mindre for dem, fortæller han.
Danskernes syn på økonomien er da også sortere end nogensinde før. Forbrugertilliden i juli blev nemlig opgjort til minus 25,6. Tallet siger noget om forbrugernes lyst til at bruge penge.
Penge går til rejser og fester
Samtidig har danskernes forbrug rykket sig efter en periode med lange coronanedlukninger.
Hvor vi tidligere primært har brugt vores overskydende penge på for eksempel elektronik og møbler, fordi der ikke var meget andet at bruge dem på, lægger vi nu i stedet vores penge i oplevelser.
Med vilje, at forbruget dæmpes
Danmarks Nationalbank hævede i sidste uge sin rente fra minus 0,6 procent til minus 0,1 som en reaktion på, at Den Europæiske Centralbank havde hævet sin rente med 0,5 procentpoint.
Det betyder grundlæggende, at det bliver dyrere for danskerne at låne penge. Men rentestigningerne vil ifølge Las Olsen også kunne mærkes på forbruget fremover.
- Vi er ikke færdige med at se rentestigninger, som også gør det dyrere at forbruge – det er meningen med dem, men det kommer vi til at opleve mere af, fortæller han.
At hæve renten er et værktøj, der tages i brug, når inflationen skal presses ned. De høje priser skyldes, at der "grundlæggende er for mange penge, der vil købe for få ting", forklarer Las Olsen.
Ved at give danskerne færre penge mellem hænderne kan man sænke efterspørgslen og dermed sørge for, at priserne falder.
Tirsdag satte den amerikanske centralbank (FED) renten op med 0,75 procentpoint, ligeledes for at bekæmpe inflationen.
Medfører stigende arbejdsløshed
Af den årsag er det nødvendigt, at der bremses for detailsalget og forbruget.
Men alligevel kan man godt være en smule bekymret, mener Las Olsen, der understreger, at nødvendigheden ikke gør situationen mindre problematisk for dem, det går udover.
- Det bliver svært at undgå en stigende arbejdsløshed og en periode med flere økonomiske problemer i et år eller to, fortæller han.
I øjeblikket er beskæftigelsen i Danmark på sit højeste nogensinde og steg i maj for 16. måned i træk.