Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Coronavirus: Studie viser, hvorfor det er en god ide at bruge mundbind - også selv om det er hjemmelavet og af stof

Et hjemmelavet stofbind reducerer coronasmitte. Men selvom de må bruges i udlandet, anbefaler Sundhedsstyrelsen dem ikke.

Mens flere studier og myndighederne i mange andre lande længe har anbefalet brugen af mundbind i forbindelse med at begrænse smitte med coronavirus, har de danske sundhedsmyndigheder og eksperter været tilbageholdende.

Det skyldes, at mundbind ifølge Sundhedsstyrelsen kan have den omvendte effekt.

Det udsagn er ikke kommet fra de danske myndigheder endnu, men lad os se, om vi ikke kan komme derhen imod

Jens Lundgren, professor

For bare 14 dage siden lød det således fra vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, at der kan være en større risiko for smitte forbundet med at bruge mundbind, hvis man ikke bruger dem korrekt.

31. juli blev anbefalingerne imidlertid ændret, og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu danskerne at bruge mundbind i situationer, hvor ”det er svært at holde afstand.”

Og et forsøg foretaget af flere forskere viser, hvorfor det kan være en god ide at bruge mundbind, hvis man for eksempel står i en tætpakket bus eller i et tog.

Professor: I Danmark er det stadig lidt grænseoverskridende

Mandag, hvor mange ferierende danskere er vendt tilbage på arbejde, har flere taget Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sig, viser interviews foretaget af TV 2 på blandt andet Københavns Hovedbanegård.

Men flere rejsende oplyser også, at der ikke er tale om helt så mange mennesker, som de kunne have ønsket sig.

Ifølge professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Københavns Universitet, Jens Lundgren, er mundbindene et spørgsmål om tilvænning.

- I andre lande i Europa, hvor man er længere fremme i processen, er det mere naturligt. Men på førstedagen i Danmark er det stadig lidt grænseoverskridende, så det er noget, vi skal vænne hinanden til: at det er naturligt, og at det faktisk også er god stil, siger han til TV 2.

Jens Lundgren understreger, at mundbindet reducerer risikoen for, at man - hvis man selv er smittet uden at være klar over det - giver smitten videre til andre.

Han kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, at det også virker den anden vej rundt - at man beskytter sig selv mod smitte fra andre.

- Den primære effekt af et mundbind er, at man beskytter andre mod sig selv, siger han.

Studie viser, hvor effektiv mundbind af stof er

Tilbage til forsøget, der viser, hvorfor mundbind reducerer risikoen for smittespredning med coronavirus.

I forbindelse med forsøget - der er blevet beskrevet i The Conversation, hvor forskerne selv skriver nyhederne - er der blevet optaget videoer af, hvad der sker, når mennesker taler, hoster eller nyser i forskellige situationer.

Af videoerne fremgår det, hvor meget partikler bliver spredt omkring en person i fire forskellige situationer.

Det gælder:

  1. Uden mundbind

  2. Et hjemmelavet stofmundbind med et lag stof

  3. Et hjemmelavet stofmundbind med to lag stof

  4. Et tre lags mundbind af medicinsk kvalitet - det vil sige, at mundbindet er fabriksfremstillet og CE-godkendt.

Studiet er desuden offentliggjort i tidsskriftet Thorax under det anerkendte medicinske tidsskrift British Medical Journal (BMJ), ligesom det er gengivet i tidsskriftet videnskab.dk, der har et samarbejde med The Conversation.

Du kan se resultatet i videoen.

Professor: I udlandet må mundbind gerne være af stof

Af studiet fremgår det, at den kirurgiske maske, som Sundhedsstyrelsen også anbefaler, er dét mundbind, der bedst begrænser spredningen af dråber fra munden - og dermed også det bedste til at begrænse smittespredning.

Men det fremgår også, at selv om Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler brugen af hjemmelavede stofmundbind, så begrænser også et hjemmelavet mundbind med to lag tydeligt smittespredningen.

Det samme er tilfældet med et hjemmelavet mundbind med kun ét lag, om end det ikke er i lige så stort omfang som den kirurgiske maske eller det hjemmelavede mundbind med to lag.

Ifølge Jens Lundgren vil myndighederne i udlandet sige, at så længe et mundbind er lavet korrekt, kan det sagtens være lavet af stof.

- Det udsagn er ikke kommet fra de danske myndigheder endnu, men lad os se, om vi ikke kan komme derhen imod. Man kan se i udlandet, at når man syer dem selv, så begynder man at udtrykke forskellige måder at være sig selv på også. Lad os se, om den mode ikke også udvikler sig her i landet.

Videoerne viser desuden tydeligt, hvorfor mange lande længe har anbefalet brugen af mundbind, da man kan se, hvor meget dråber fra en person uden nogen form for mundbind spreder sig ved tale, host og nys.

Det yderste stoflag skal være vandafvisende

Af studiet fremgår det, at der er flere faktorer, der afgør effektiviteten af de hjemmelavede masker, herunder materialet, antallet af lag, rækkefølgen af lagene og hvor tit mundbindet bliver vasket.

Samtidig lyder det, at anbefalingerne til hjemmelavede masker bør være, at de skal bestå af mindst tre lag.

- Et studie har vist, at et 12-lags mundbind var lige så effektivt som en kirurgisk maske, men at et mundbind med ét lag ikke beskyttede mod virus. Der er brug for flere beviser til at kunne informere om mere sikre design af stofmasker.

I artiklen fra The Conversation fremgår flere råd til, hvordan et hjemmelavede mundbind skal laves, herunder at det yderste lag skal være vandafvisende, ligesom brugen af tætvævet stof er bedre end stof, man kan se lys igennem.

Når man har brugt et medicinsk mundbind, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, skal det smides ud efter brug. Video: Asger Manuel Jørgensen

Ekstra månedlig udgift for familier på over 1000 kroner

I et indlæg i Information stillede seniorforsker ved Københavns Universitet, Henrik Prebensen, 28. juli - tre dage før de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen - spørgsmålstegn ved den manglende debat om de høje udgifter, der er forbundet med et eventuelt krav om brug af mundbind for en almindelig dansk familie.

Ifølge hans beregninger, der er baseret på anbefalingerne, vil udgifterne til mundbind i en familie med to arbejdende forældre og to skolesøgende børn være 1276,8 kroner.

Det skyldes, at prisen for et styk kirurgisk mundbind er 5,70 kroner - forudsat af at man køber en æske med 50 mundbind fremstillet af Evercare til en pris på 285 kroner.

Enhedslisten meldte lørdag ud, at partiet vil arbejde for at gøre mundbind gratis for lavindkomstgrupper.

Med anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen fredag blev der på apoteker og flere andre steder hurtigt udsolgt af de kirurgiske mundbind.

Lars Frelle-Petersen, der er medlemsdirektør i Dansk Industri, oplyser mandag til nyhedsbureauet Ritzau, at der er ”massevis af mundbind på vej til Danmark.”

TV 2 ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvordan personer, der trods Sundhedsstyrelsens anbefalinger om det modsatte eventuelt bruger hjemmelavede stofmundbind, skal forholde sig i forhold til vask og brug.

TV 2 har også forgæves forsøgt at få svar på, hvordan børn korrekt anvender de kirurgiske mundbind, der ofte er for store.

Det har ikke været muligt at få svar, inden artiklens udgivelse.


Foto: Fårup Sommerland/Pressefoto

Ny dårlig vejrsommer kan ramme Fårup Sommerland

I weekenden havde Fårup Sommerland sidste åbningsdag for sommersæsonen, og vejrmæssigt har det været en dårlig sæson.

Det tyder på at blive en knap så god sæson for Fårup Sommerland. I weekenden sluttede sommersæsonen, og nu er der lukket indtil uge 40, hvor parken genåbner i nogle få uger.

- Det har været en svær sommer, som startede med svære betingelser, siger Niels Jørgen Nielsen, der er administrerende direktør hos Fårup Sommerland.

- Sidste år sagde jeg selv, at vi ikke kunne komme ud for en sommer som sidste år vejrmæssigt, men det er tæt på, det er sådan, uddyber han.

På trods af sidste års dårlige sommervejr landede sommerlandet et overskud på 11,5 millioner kroner. Dengang sagde bestyrelsesformand Ole Mølgaard:

- Vi noterer vi os, at en udfordrende juli måned med store mængder nedbør og generelt færre norske turister i Danmark også sætter sit præg på regnskabet, når vi sammenligner med foregående år.

Hvad sommervejret har af betydning økonomisk for sommerparken i år, kommer der først overblik over, når man lukker ned efter efterårsferien i oktober.

- Juni bar præg af meget blandet vejr og også første halvdel af juli, hvor vi tabte noget momentum og tabte pusten lidt, siger direktøren.

Sensommeren har derimod været en smule bedre, men hvor meget den kan rette op på sæsonen, er endnu uvist.

- Men konklusionen er nok, at det er en lille pil nedad, uden at det er noget kritisk, siger Niels Jørgen Nielsen, som anser efterårsugerne med spænding.

- En del står og falder med uge 40-42, hvor der er en del på spil, lyder det.


Foto: Privatfoto

Havde særlig ven med til royal hyldest: Skulle heldigvis stå op

Det var også kommet til Amalienborg, at Helena Rosendahl Bach var rendt i en uheldig skade.

Under en træning på land gled en måtte under Helena Rosendahl Bach, og det resulterede i et brækket kraveben.

Det skete for tre uger siden, og OL-svømmeren er så småt kommet tilbage i vandet igen. Men hun måtte møde op med en anderledes - og god makker - da hun sammen med de andre OL- og PL-atleter skulle hyldes af kongeparret på Fredensborg Slot 12. september.

- Ja, jeg havde min siddepude med, men der var meget undervejs, hvor vi skulle stå op, så den var ikke rigtig i spil, lyder det fra Helena Rosendahl Bach og fortsætter:

- Men den var med på busturen frem og tilbage. Der var den en rigtig god ven.

Skaden var også nået frem til kongeparret.

- Vi mødte kongen og dronningen, og det var rimelig stort, fordi Mary sagde, "ej, hvor er det at se dig. Det er helt vildt dejligt, at du kunne komme i dag, og jeg håber, at det går bedre med dig". Så hun vidste godt, at jeg var skade, og så sagde hun tillykke med et flot OL. Så det var jeg rigtig glad for, fortæller svømmeren, der endte på en fjerdeplads i 200 meter butterfly til OL.

Vil svømme hurtigt til VM

På trods af at et brækket haleben ville give de fleste af os en længere pause fra motionen, er det ikke tilfældet for svømmeren.

- Jeg har svømmet ret meget faktisk i perioden, hvor jeg har været skadet. Der har selvfølgelig været noget tid, hvor jeg måtte holde mig lidt væk fra bassinet, og så er jeg startet stille og roligt op og mærket meget efter, hvad mit haleben kan holde til. Så jeg ikke presser den alt for meget, men jeg vil holde mig i gang og håber, det heler hurtigt, siger hun.

Der er også nye mål i horisonten. Til december er der VM i kortbane - hvilket betyder, at bassinet er 25 meter, hvor det til eksempelvis OL er 50 meter.

- Jeg vil rigtig gerne svømme hurtigt til VM. Det er det næste store mål, som jeg glæder mig til. Her skal der bare vendes flere gange, og det skal lige øves mere, fortæller Helena Rosendahl Bach.


Foto: Thomas Hansen / TV2 Nord

Har kæmpet i flere år: Nu falder ny plan til jorden

En arbejdsgruppe har i flere år forsøgt at få en alternativ varmekilde i Skarp Salling, men nu er endnu en plan gået i vasken.

- Det stopper. Det er gået i stå. Vi kan ikke komme videre.

Sådan lyder ordene fra Else Wiese, der ikke længere tror på, at borgerne i Skarp Salling kan få opfyldt ønsket om at få en fælles jordvarme - det såkaldte termonet.

15 millioner kroner skulle ellers have været investeret i termonettet, der ved hjælp af uisolerede rør i jorden kan forsyne over 100 husstande omkring byen.

Men nu har en politisk aftale altså spændt ben for planen. Den nye lovgivning giver nemlig ikke tilladelse til, at Vesthimmerlands Kommune kan stille en garanti på lånet.

Derfor skal borgerne i byen selv finde finansiering, hvis termonettet skal etableres.

- Vi har fået meldingen om, at når vi skal på lånemarkedet til sådan et projekt, så kan vi ikke låne pengene til det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Else Wiese, talsperson for 'Varmegruppen', der i flere år har arbejdet på at blive fri for naturgas i byen.

Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard.

- Det betyder, at vi ikke kan komme videre med vores energiforsyning. Vi vil jo rigtig gerne med på den grønne bølge, og det er jordvarme, som termonet er, forklarer Else Wiese.

Tidligere har fjernvarme vist sig at være for dyr en løsning med en etableringsomkostning på omkring 150.000 kroner per husstand. Derfor har flere borgere i byen allerede nu fået varmepumper, mens andre stadig har naturgas.

Ingen gylden forlomme til forbrugere

Flere af byens huse er til salg, og meldingen om, at man ikke kan få den nye energikilde i Skarp Salling, bekymrer Vesthimmerland Kommunes borgmester, Per Bach Laursen (V).

- Det bliver endnu sværere at få nye familier i de her boliger. Det kan ikke passe, at det skal være så kompliceret at komme frem til den konklusion, at vi må have lov til at stille den kommunale garanti, der skal til, for at man kan etablere det, konstaterer borgmesteren.

- Byrådet har jo indtil nu vist stor velvilje til at støtte ting, som man må ifølge kommunalfuldmagten. Det må vi bare ikke på termonet, og det undrer os meget, påpeger Per Bach Laursen (V).

Klima- og Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde i dag ikke mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at han mener, den nye lovgivning gør det lettere at etablere termonet.

- Vi giver varmeselskaberne mulighed for at arbejde med termonet, samtidig med, at kommunerne kan spille en stor rolle i etablering og drift.

- Jeg vil dog ikke være med til at give en gylden forlomme til én gruppe forbrugere, særligt når der er mulighed for at få en individuel varmepumpe, og derefter lade andre varmekunder og alle kommunens borgere tage risikoen med kommunegarantier.

- Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende:

  • Det er allerede i dag muligt for private og forbrugerejede virksomheder at drive termonet på kommercielle vilkår. Med den politiske aftale og udkastet til lovforslaget, som netop har været i høring, vil det stå i varmeforsyningsloven, at kommuner via kommunale fjernvarmeselskaber vil kunne varetage og deltage i virksomhed med termonet på samme vilkår som en såkaldt ”tilknyttet virksomhed”. Det betyder, at kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatoriske opgave med at etablere og drive termonet øges, men uden at kommunen kan stille garanti for termonet-projekter.

  • Aftalen skal understøtte, at kun konkurrencedygtige projekter etableres. Og blandt andet forhindre, at termonet-projekter bliver en økonomisk risiko for fjernvarmekunder i samme kommune, som ville være med til at betale regningen, hvis et termonet-projekt blev for dyrt. Det sammen gælder for kommunen, som også ville tage en risiko, hvis der blev udstedt kommunegaranti. Derudover kan kommunegarantier give termonet en konkurrencefordel i forhold til andre grønne varmeløsninger, fx individuelle varmepumper, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Arbejdet for at sikre en alternativ energikilde ser altså indtil nu ud til at være forgæves for Else Wiese og resten af varmegruppen i Skarp Salling.

- Det er trist og ærgerligt, at man sætter nogle klimamål op, som vi andre gerne vil følge, men så gør man det umuligt at gennemføre det, slutter Else Wiese.


Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

De andre er dobbelt så gamle som Rasmus - alligevel stiller han op til valget i morgen

Han mener, at det arbejde, der foregår i rådene, er meget vigtigt og givende.

Rasmus Viking L. R. Christiansen er blot 31 år gammel, men han har siddet i menighedsrådet for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne, siden han var 27 år. I menighedsrådene er gennemsnitsalderen ellers 61 år.

- Man kan sige, jeg er lidt gammel af sind nogle gange. Jeg er nogle gange ældre end de ældste her, lyder det fra Rasmus Viking L. R. Christiansen, inden han bryder ud i latter.

Han er i fuld sving sammen med de resterende medlemmer med at forberede sig til menighedsrådsvalget på tirsdag.

- Der er forberedelse og så videre. Det tager jo noget tid at være medlem, men så kan man lade være med at bruge en halv time hver aften på YouTube, og så kan man lave noget praktisk arbejde og få noget for hånden og bidrage til fællesskabet og fremtiden, smiler Rasmus Viking L. R. Christiansen.

Hvis ikke vi gør noget går alt i stå

Men selv om Rasmus Viking L. R. Christiansen er meget lattermild, mener han helt alvorligt, at det frivillige arbejde, han og mange andre gør for at holde gang i den danske folkekirke, er vigtigt og slet ikke kan undværes.

Han er godt klar over, at menighedsrådene er i skarp konkurrence med for eksempel idrætsklubberne, når det gælder folks tid. Men langt de fleste vil jo gerne have kirken, ikke mindst når det gælder milepælene i et menneskes liv, mener han.

- Kirken er en institution, der altid er der, og så tænker vi ikke over den, før vi lige pludselig skal bruge den. Ved dåb, begravelse eller lignende. Og så glemmer man lidt, at det ikke bare er givet. At der ligger et stort arbejde bag at have kirken, pointerer Rasmus Viking L. R. Christiansen.

For en udefrakommende kan det måske synes uden den store vigtighed, men den køber Rasmus Viking L. R. Christiansen ikke.

- Det er det, der skal til, for at få det til at løbe rundt. Hvis ikke, vi gør det, går det i stå, og så begynder folk at beklage sig. Der er så mange ting i livet i livet, vi er nødt til at tage os af. Og det er et givende arbejde, når først man går i gang med det, påpeger Rasmus Viking L. R. Christiansen.

 Skal der være alkoholfri altervin?

På tirsdagens menighedsrådsmøde for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne var der en del fokus på vedligeholdelse, fremtidens kirkegårde og arrangementer.

På et af de sidste punkter om blev det diskuteret, om der skal serveres alkoholfri vin ved altergang. Bølgerne går ikke højt. Men der forskellige synspunkter.

Se diskussion om alkoholfri altervin


Hovedet mangler på sin plads i byhaven Christiansgave i Thisted. Foto: Thisted Kommune

Kongeligt bronzehoved er forsvundet fra sin plads i byhave

Der mangler et kongehoved i Thisted. Og nu giver kommunen frit lejde - indtil videre.

Kongen mangler sit hoved. Og Thisted savner kongehovedet.

Det er forsvundet omkring 1. september - måske før, fortæller driftsassistent Bjarne Kim Karlsen fra Anlæg og Infrastruktur hos Thisted Kommune.

- Vi vil meget gerne have hovedet tilbage, understreger han.

Der er nemlig tale om et rigtigt gammelt hoved. Det forestiller kong Christian 8. og har stået på sin plads i byparken Christiansgave, siden den selvsamme konge skænkede byparken til Thisted i 1844.

Bronzebusten er skabt af Bertel Thorvaldsen.

1. september opdagede en af kommunens gartnere, at hovedet var væk. Kun søjlen står tilbage på sin plads.

- Siden har vi ledt og ledt overalt omkring søjlen, fortæller driftsassistenten.

Det er ikke første gang, hovedet er forsvundet. Det er sket flere gange før. Og det er også tidligere blevet udsat for hærværk - som på billedet her fra 2006, hvor busten er blevet væltet. Foto: Thisted Kommune Foto: Thisted Kommune

Det er ikke første gang, hovedet er væk. De andre gange er det blevet fundet i buskene i byparken. Men altså ikke denne gang.

Bjarne Kim Karlsen fortæller, at hovedet - når det er på sin plads - er skruet fast i soklen. Med andre ord skal der ydes en indsats for at få det fri og stjæle det.

- Så det er helt klart noget, der er gjort med vilje, vurderer han.

Kommunen giver frit lejde

Kommunen vil dog så gerne have det historiske hoved tilbage, at det giver ”frit lejde” til den eller de personer, der har snuppet det.

Man kan enten sætte hovedet tilbage i byparken - eller man kan kontakte kommunen, som det fremgår af det her opslag på Facebook.

Politiet er ikke indblandet i sagen. Endnu.

- I første omgang vil vi give mulighed for at levere det tilbage, siger Bjarne Kim Karlsen.

Busten af kong Christian 8. har stor historisk værdi. Hvor meget den er værd i kroner og øre, er dog sværere at sige.

- Jeg har ingen anelse om, hvad det ville koste, hvis vi skulle have lavet en ny, siger Bjarne Kim Karlsen, der heller ikke mener, at det ville være det samme som originalen.

- Vi håber, at nogen fortryder og leverer hovedet tilbage.

Busten af Kong Christian 8. er normalt en af flere buster i byparken. Foto: Thisted Kommune Foto: Thisted Kommune