Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Coronavirus: Studie viser, hvorfor det er en god ide at bruge mundbind - også selv om det er hjemmelavet og af stof

Et hjemmelavet stofbind reducerer coronasmitte. Men selvom de må bruges i udlandet, anbefaler Sundhedsstyrelsen dem ikke.

Mens flere studier og myndighederne i mange andre lande længe har anbefalet brugen af mundbind i forbindelse med at begrænse smitte med coronavirus, har de danske sundhedsmyndigheder og eksperter været tilbageholdende.

Det skyldes, at mundbind ifølge Sundhedsstyrelsen kan have den omvendte effekt.

Det udsagn er ikke kommet fra de danske myndigheder endnu, men lad os se, om vi ikke kan komme derhen imod

Jens Lundgren, professor

For bare 14 dage siden lød det således fra vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, at der kan være en større risiko for smitte forbundet med at bruge mundbind, hvis man ikke bruger dem korrekt.

31. juli blev anbefalingerne imidlertid ændret, og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu danskerne at bruge mundbind i situationer, hvor ”det er svært at holde afstand.”

Og et forsøg foretaget af flere forskere viser, hvorfor det kan være en god ide at bruge mundbind, hvis man for eksempel står i en tætpakket bus eller i et tog.

Professor: I Danmark er det stadig lidt grænseoverskridende

Mandag, hvor mange ferierende danskere er vendt tilbage på arbejde, har flere taget Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sig, viser interviews foretaget af TV 2 på blandt andet Københavns Hovedbanegård.

Men flere rejsende oplyser også, at der ikke er tale om helt så mange mennesker, som de kunne have ønsket sig.

Ifølge professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Københavns Universitet, Jens Lundgren, er mundbindene et spørgsmål om tilvænning.

- I andre lande i Europa, hvor man er længere fremme i processen, er det mere naturligt. Men på førstedagen i Danmark er det stadig lidt grænseoverskridende, så det er noget, vi skal vænne hinanden til: at det er naturligt, og at det faktisk også er god stil, siger han til TV 2.

Jens Lundgren understreger, at mundbindet reducerer risikoen for, at man - hvis man selv er smittet uden at være klar over det - giver smitten videre til andre.

Han kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, at det også virker den anden vej rundt - at man beskytter sig selv mod smitte fra andre.

- Den primære effekt af et mundbind er, at man beskytter andre mod sig selv, siger han.

Studie viser, hvor effektiv mundbind af stof er

Tilbage til forsøget, der viser, hvorfor mundbind reducerer risikoen for smittespredning med coronavirus.

I forbindelse med forsøget - der er blevet beskrevet i The Conversation, hvor forskerne selv skriver nyhederne - er der blevet optaget videoer af, hvad der sker, når mennesker taler, hoster eller nyser i forskellige situationer.

Af videoerne fremgår det, hvor meget partikler bliver spredt omkring en person i fire forskellige situationer.

Det gælder:

  1. Uden mundbind

  2. Et hjemmelavet stofmundbind med et lag stof

  3. Et hjemmelavet stofmundbind med to lag stof

  4. Et tre lags mundbind af medicinsk kvalitet - det vil sige, at mundbindet er fabriksfremstillet og CE-godkendt.

Studiet er desuden offentliggjort i tidsskriftet Thorax under det anerkendte medicinske tidsskrift British Medical Journal (BMJ), ligesom det er gengivet i tidsskriftet videnskab.dk, der har et samarbejde med The Conversation.

Du kan se resultatet i videoen.

Professor: I udlandet må mundbind gerne være af stof

Af studiet fremgår det, at den kirurgiske maske, som Sundhedsstyrelsen også anbefaler, er dét mundbind, der bedst begrænser spredningen af dråber fra munden - og dermed også det bedste til at begrænse smittespredning.

Men det fremgår også, at selv om Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler brugen af hjemmelavede stofmundbind, så begrænser også et hjemmelavet mundbind med to lag tydeligt smittespredningen.

Det samme er tilfældet med et hjemmelavet mundbind med kun ét lag, om end det ikke er i lige så stort omfang som den kirurgiske maske eller det hjemmelavede mundbind med to lag.

Ifølge Jens Lundgren vil myndighederne i udlandet sige, at så længe et mundbind er lavet korrekt, kan det sagtens være lavet af stof.

- Det udsagn er ikke kommet fra de danske myndigheder endnu, men lad os se, om vi ikke kan komme derhen imod. Man kan se i udlandet, at når man syer dem selv, så begynder man at udtrykke forskellige måder at være sig selv på også. Lad os se, om den mode ikke også udvikler sig her i landet.

Videoerne viser desuden tydeligt, hvorfor mange lande længe har anbefalet brugen af mundbind, da man kan se, hvor meget dråber fra en person uden nogen form for mundbind spreder sig ved tale, host og nys.

Det yderste stoflag skal være vandafvisende

Af studiet fremgår det, at der er flere faktorer, der afgør effektiviteten af de hjemmelavede masker, herunder materialet, antallet af lag, rækkefølgen af lagene og hvor tit mundbindet bliver vasket.

Samtidig lyder det, at anbefalingerne til hjemmelavede masker bør være, at de skal bestå af mindst tre lag.

- Et studie har vist, at et 12-lags mundbind var lige så effektivt som en kirurgisk maske, men at et mundbind med ét lag ikke beskyttede mod virus. Der er brug for flere beviser til at kunne informere om mere sikre design af stofmasker.

I artiklen fra The Conversation fremgår flere råd til, hvordan et hjemmelavede mundbind skal laves, herunder at det yderste lag skal være vandafvisende, ligesom brugen af tætvævet stof er bedre end stof, man kan se lys igennem.

Når man har brugt et medicinsk mundbind, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, skal det smides ud efter brug. Video: Asger Manuel Jørgensen

Ekstra månedlig udgift for familier på over 1000 kroner

I et indlæg i Information stillede seniorforsker ved Københavns Universitet, Henrik Prebensen, 28. juli - tre dage før de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen - spørgsmålstegn ved den manglende debat om de høje udgifter, der er forbundet med et eventuelt krav om brug af mundbind for en almindelig dansk familie.

Ifølge hans beregninger, der er baseret på anbefalingerne, vil udgifterne til mundbind i en familie med to arbejdende forældre og to skolesøgende børn være 1276,8 kroner.

Det skyldes, at prisen for et styk kirurgisk mundbind er 5,70 kroner - forudsat af at man køber en æske med 50 mundbind fremstillet af Evercare til en pris på 285 kroner.

Enhedslisten meldte lørdag ud, at partiet vil arbejde for at gøre mundbind gratis for lavindkomstgrupper.

Med anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen fredag blev der på apoteker og flere andre steder hurtigt udsolgt af de kirurgiske mundbind.

Lars Frelle-Petersen, der er medlemsdirektør i Dansk Industri, oplyser mandag til nyhedsbureauet Ritzau, at der er ”massevis af mundbind på vej til Danmark.”

TV 2 ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvordan personer, der trods Sundhedsstyrelsens anbefalinger om det modsatte eventuelt bruger hjemmelavede stofmundbind, skal forholde sig i forhold til vask og brug.

TV 2 har også forgæves forsøgt at få svar på, hvordan børn korrekt anvender de kirurgiske mundbind, der ofte er for store.

Det har ikke været muligt at få svar, inden artiklens udgivelse.


Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Byfest var ved at dø: Redning blev billige øl og gamle traditioner

Sidste år kunne Kimbrerfesten i Aars melde om rekordoverskud.

På programmet er blandt andet musik, optog, strip, billige bajer - og gule ærter.

Og så er der revy.

Kimbrerfesten i Aars har eksisteret siden 1947. Og Pia Havbro fra Aars har været en del af Kimbrerrevyen i 22 år. Kun afbrudt af to graviditeter.

- Jeg kan ikke undvære det, konstaterer hun.

Inden hver forestilling tager hele revyholdet et Dr. Nielsen shot. Engang prøvede revyformanden uden, og den gik ikke, fortalte Pia Havbro. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Onsdag var der generalprøve på dette års forestilling, som bliver vist flere gange under dette års Kimbrerfest, der løber af stablen denne weekend. Flere af forestillingerne er udsolgt. Og så lang tid folkene bag kan huske, har Kimbrerfest også været lig med revy.

- Det er så sjovt, når vi står på scenen, og der er gang i teltet. Mange af os har været med i mange, mange år, så vi er blevet en lille familie, siger Pia Havbro og fortæller, at også publikum er gengangere.

- Vi har sågar flere, der ser revyen to gange.

Revyen tager udgangspunkt i sjove begivenheder fra året - og der sniger sig også flere elementer ind fra lokalområdet.

- Vi er amatører, og det er kun for sjov. Vi er ikke forpligtet ud over evne, så hvis vi glemmer noget eller laver fejl, så er det helt ok.

Torsdag slog de deltagerrekord med 4000 gæster mod sidste års 3500. Fredag kom 8500 gæster forbi for blandt andet at høre musikeren Gobs. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rekordoverskud

Sidste år slog Kimbrerfesten rekord. De otte foreninger bag kunne nemlig dele 652.000 kroner.

Men sådan har det ikke altid været. For før coronapandemien trak tænder ud på alle sociale begivenheder, valgte folkene bag at flytte Kimbrerfesten ud af midtbyen.

Og det havde nær kostet byfesten livet. For der var ikke ligeså stor opbakning til festen udenfor byen, fortæller Allan Mølgaard, der er medlem af Kimbrerfestkomiteen.

Flere aktiviteter under Kimbrerfesten kunne meldes udsolgt allerede før festen gik i gang. Det var blandt andet modeshowet om torsdagen, revymiddagen og stegt flæsk spisning. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Efter coronapandemien valgte bestyrelsen at genoptage byfesten i anlægget i Aars, og pludselig kom opbakningen tilbage.

- Vi lavede lidt nytænkning og fik nogle friske kræfter til, og så beholdt vi de gamle dyder, men med et twist af noget nyt, og det må man sige, der er lykkedes, siger Martin Dahl, der er formand for Kimbrerfestkomiteen.

Allerede nu er der forventninger om at overgå sidste års besøgstal på 17.000 gæster. Ifølge Martin Dahl kvitterer gæsterne for den gammeldags måde at holde byfest på, med stegt flæsk, revy, billigere priser i baren, strip, gule ærter og optog.

- Nogle siger, det måske ikke hører tiden til mere, men vi mener, vi har succes med det hele, så vi er lidt gammeldags på nogle punkter, og det holder vi ved, siger Martin Dahl.

Kan ikke undvære overskud

Også foreningerne bag er glade for, at der atter er stor opbakning til Kimbrerfesten. For overskuddet luner i foreningskasserne.

- Det er et godt tilskud til de unge. For så er der en masse materiale og gode timer, vi kan give til børnene og de unge, på baggrund af det, vi tjener hernede, siger formand for Aars Idrætsklub, Per Mølgaard.

Selvom der ifølge Per Mølgaard, formand for Aars Idrætsklub, var stor opbakning fra klubbens medlemmer, så har de de senere år haft svært ved at finde frivillige, og de må derfor finde alternative metoder. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hos Aars Tennisklub er pengene fra sidste års Kimbrerfest gået til en ny padelbane.

- Så slap vi for at søge fonde, så det er vi glade for, siger formand for Aars Tennisklub, Jesper Kristensen.

Foreningerne bag skal til gengæld hjælpe ved at skaffe frivillige hænder - og ifølge de to formænd, er det ikke pengene, der er det vigtigste. Det er at skabe en god fest.

- Vi vil da helst heller ikke undvære pengene, for så skulle vi ud og banke på døre og spørge det lokale erhvervsliv, så de er vigtige, men det er vigtigst at skabe en god fest, siger Per Mølgaard.

Jesper Kristensen (t.h) er formand for Aars Tennisklub, og en af dem, der både skal skaffe frivillige til byfesten, og selv være en. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Svært ikke at smile

Kimbrerfestkomiteen har også allerede armene over hovedet, selvom dette års overskud ikke er opgjort endnu. For allerede på førstedagen, torsdag, kom flere mennesker forbi end hidtil. Og vejret spiller en kæmpe rolle, siger formanden.

- Det er svært ikke at smile, siger Martin Dahl.

Revyskuespillerinden Pia Havbro glæder sig da også over, at hun kan se frem til at spille revy i revyteltet mange år endnu.

- Jeg er så glad for, der var nogle stærke folk bag, der ikke ville lade den her byfest dø, siger hun.

Herning Tivolipark er at finde til byfesten. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kimbrerfesten fortsætter søndag, hvor blandt andet børnehittet Onkel Reje kommer og optræder.


Foto:

Fredag blev der indgået budgetforlig i Jammerbugt Kommune imellem 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen. Herunder Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet.

- Vi har i Jammerbugt kommune en tradition for brede budgetforlig, hvilket vi fortsætter med i dette års budgetaftale, lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade.

Budgetlægningen har ifølge borgmesteren været udfordrende, og det har været nødvendigt at træffe svære beslutninger. Allerede i juni måned blev der vedtaget reduktioner i budgettet for budget 2024 og budget 2025.

- I budgetprocessen har vi haft fokus på at sikre et solidt budget, og det er igen lykkedes os at prioritere de store serviceområder på trods af et stramt udgangspunkt, konstaterer borgmesteren.

Derfor er det også lykkedes at afsætte midler til at sikre den demografiske udvikling både i forhold til børnepasning, skole og seniorområdet.

På beskæftigelsesområdet ses der fortsat store stigninger i udgifterne til især seniorpension og førtidspension. For at imødekomme disse stigninger i udgifter er der i 2025 afsat samlet 33,2 millioner kroner til området, mens der er afsat 22,4 millioner kroner til ældreområdet.

Derudover oplyser borgmesteren, at der investeres bredt i Jammerbugt Kommune med både store og små investeringer. Der er blandt andet afsat midler i 2025 til Masterplan i Brovst samt Tandklinik ved Sundhedshuset i Brovst. Samtidig afsættes der flere penge i 2025 til asfalt og bygningsvedligeholdelse.

I budgettet for 2026 afsættes der desuden penge til investering i Nr. Halne skole, cykelsti ved Kvorupvej i Pandrup samt cykelsti til Biersted.

 Og så vil Jammerbugt Kommune fortsætte den grønne omstilling ved at udskifte den resterende del af kommunens gadelamper til LED-belysning i løbet af 2025.

Budgettet godkendes endeligt, når Kommunalbestyrelsen 2. behandler det den 11. oktober 2024.


Foto: Aalborg Lufthavn

Raser over kommunal støtte til lufthavn: Frygter det går udover forbrugerne

Preben Bang Henriksen (V) planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren.

- Jeg er temmelig rystet over det her.

Sådan lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V).

Han raser over, at Aarhus Lufthavn gennem de seneste 10 år har fået tilført flere hundrede millioner kroner i kommunal støtte, for at lufthavnen kunne holde sig på vingerne – men det er en ulige konkurrencesituation ifølge folketingspolitikeren.

- Mange, mange, mange millioner går til Aarhus Lufthavn og ingenting til Aalborg Lufthavn. Det skaber en skævvridning i konkurrencen, det er klart, konstaterer han.

Også bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn, Thomas Kastrup-Larsen, mener, at de store milliontilskud fra ejerkommunerne i Østjylland er med til at skabe en uholdbar konkurrencesituation hos de jyske lufthavne.

- De bruger pengene til blandt andet at give til flyselskaber og på andre måder rykke hele konkurrencebilledet, så vi i den anden ende skal betale mere til flyselskaberne for at få dem til at lave ruter hos os. Så de laver en forrykning af hele konkurrencebilledet i Jylland, og det rammer både Aalborg og Billund Lufthavn, forklarer han.

Aalborg Kommune fortæller til Transportministeriet, at de ikke har givet tilskud til Aalborg Lufthavn siden 2016. Den nordjyske lufthavn lever altså helt og aldeles for egne tjente penge – modsat Aarhus Lufthavn, der de seneste 10 år ifølge Thomas Kastrup-Larsen har fået hele 591 millioner kroner i kommunale tilskud.

Behov for et kig på reglerne

Både Aalborg Lufthavn og Preben Bang Henriksen frygter, at den såkaldte konkurrenceskævvridning i sidste ende kommer til at gå ud over forbrugernes pengepung, og derfor har de begge et klart håb.

 - Nu ved jeg, de havde et stort underskud sidste år, og de kommer også til at få et stort underskud i år, men så må de jo rette forretningen op og drive den på nogle bæredygtige vilkår, i stedet for at den offentlige kasse skal finansiere dem, det ser vi i Aalborg Lufthavn meget gerne ske, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren, ligesom han også opfordrer Aalborg Lufthavn til at søge juridisk afklaring på, hvorvidt den offentlige støtte er i overensstemmelse med EU-reglerne for den frie konkurrence.

- Jeg synes ærligt talt, at det her virker som et eksempel på det stik modsatte af fri konkurrence, siger politikeren.

Et konkurrencebaseret samfund

Bestyrelsesformand Thomas Kastrup-Larsen kan glæde sig over, at Aalborg Lufthavn netop har haft sin bedste august måned i seks år målt på antallet af passagerer – her kom flere end 133.000 gæster gennem dørene i den nordjyske lufthavn.

Helt så succesfuldt går det ikke i Aarhus Lufthavn, og derfor har der gennem årene været behov for økonomisk hjælp fra både ejerkommunerne – Aarhus, Norddjurs og Syddjurs – og fra private.

- Jeg ser Aarhus Lufthavn som sådan en businesscase, der er baseret på håb og politiske ambitioner og meget lidt på konkret forretning - og det synes jeg, de skal få rettet op på og konkurrere på lige kommercielle vilkår med os andre, pointerer Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen forstår ikke, hvorfor Aarhus Lufthavn gang på gang kan hjælpes med kommunale midler.

- Hvis de er nødt til at lukke, så er det jo altså ikke vores skyld. Vi lever i et samfund, der er konkurrencebaseret, og det er nu en gang rimelig sundt, at alt ikke styres af staten, så Aarhus Lufthavn må jo indrette sig derefter og foretage de besparelser, de kan, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V).


Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Se billederne: Brandmænd fra hele verden indtager nordjysk by

For første gang nogensinde udspiller brandmændenes OL, World Firefighters Games, sig på dansk grund. Begivenheden blev skudt i gang lørdag i Aalborg, og derfor var byens gader fyldt med brandmænd fra hele verden, da den officielle åbningsceremoni blev afholdt.

Over den næste uge vil brandmændene dyste i over 50 discipliner. De varierer fra udbredte idrætsgrene som badminton, atletik og golf til mere eksotiske discipliner som kast med hestesko og svømning med finne. Så vil der desuden også være discipliner, der tager udgangspunkt i jobbet som brandmand.

- Jeg tror, forventningen er at se en hel masse sjove sportsgrene og få noget socialt samvær med en hel masse brandfolk fra alle mulige nationer og få nogle kontakter rundt omkring i verden, lyder det fra Dennis Møller Hovn, der er en af de dansk deltagende brandmænd.

Oprindeligt skulle Aalborg have været vært for World Firefighters Games i 2020, men corona-pandemien betød først en udsættelse til 2021 og sidenhen endnu en til 2024.

- Det er fuldstændig fantastisk, for vi har ventet seks år på det. Vi har gjort en stor indsats for at komme her, og vi er meget taknemmelige for at være her, og for at Aalborg vil afholde konkurrencen her. Vi har taget en hel del med hertil fra New Zealand, lyder det fra Britt Reed, der også deltager.

Omkring 1.500 deltagere og pårørende deltager. Hong Kong, Sverige, England, Tyskland, Polen og Holland har flest deltagere.

Se billeder herunder:

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Aalborg Universitet om kemieksplosion: - Vi er dybt berørt

Fire personer er lørdag kommet til skade efter en eksplosion ved et af Aalborg Universitets kemishow på Tønder Bibliotek.

Her er en 22-årig mand kom svært til skade, og er blev bragt til behandling på sygehuset. Han er dog uden for livsfare.

Derudover er tre børn kommet lettere til skade. De to af børnene er kørt til behandling på sygehus, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede, og forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi.

Institutleder for kemi- og biovidenskab, Kim Lambertsen Larsen, skriver i en SMS til TV2 Nord, at to kemishowkoordinatorer er på vej til Tønder for at tale med de studerende.

- Vi er selvfølgelig dybt berørte af det, som er sket.

- Vi vil gerne levere viden om naturvidenskab på en let tilgængelig måde, men ingen skal komme til skade, når studerende fra Aalborg Universitet har kemishows, lyder det fra institutlederen.

Han oplyser desuden, at man er ved at danne sig et overblik over, hvad der præcis er sket.