2023 har passeret normal årsnedbør og er nu på vej mod rekord
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
2023 kan blive det vådeste år i dansk vejrhistorie.
Vi har gang i et usædvanligt vådt år.
Normalt falder der 759,1 millimeter nedbør i Danmark på et helt år, men allerede inden vi har taget hul på årets sidste to måneder, har vi passeret denne nedbørsmængde.
Det skete søndag formiddag i forbindelse med et kraftigt regnvejr.
Således er der søndag middag nu faldet 761 millimeter nedbør på landsplan siden 1. januar.
Nedbørsmængderne i 2023 er opgjort 29. oktober ved middagstid.
Dermed vil nedbørsmængden resten af året ligge over det normale. Meget tyder endda på, at nedbørsrekorden er i fare.
Fire måneder trækker op
Oktober er med mere end 100 millimeter regn godt på vej til at blive en af de vådeste oktobermåneder nogensinde registreret. Søndag formiddag kravlede måneden nemlig ind i topti.
Men oktober er langtfra den eneste måned, hvor der er blevet registreret et trecifret nedbørstal. Også januar, juli, og august har hver især budt på mere end 100 millimeter nedbør.
Fire måneder på et år med over 100 millimeter nedbør er kun tidligere sket i 1954 og 2002.
Og det er altså disse meget våde måneder, der tæller op i det sjaskvåde regnskab.
Hvis november og december ender med en normal nedbørsmængde, hvilket er omkring 70 millimeter for begge måneder, er der meget stor sandsynlighed for, at 2023 bliver det vådeste år siden 1874, hvor nedbørsmålingerne begyndte.
Rekorden for mest nedbør deles af 1999 og 2019, hvor der begge år blev registreret 905 millimeter landsdækkende nedbør.
Det mest nedbørsfattige år, der er registreret, var i 1947, hvor der kun faldt 466 millimeter nedbør.
Et vådere klima
Hele 7 af de 10 vådeste år er hændt inden for de seneste 25 år. At 2023 er på vej mod – måske – at sætte ny nedbørsrekord, vidner om, at vores klima er blevet vådere.
Klimanormaler
En klimanormal er et gennemsnit af en lang række faktorer inden for klimatologien beregnet over 30 år. Dermed kan man fastslå, hvilke måneder der er varmest, vådest, mest solrige og så videre.
Med en klimanormal får man det mest retvisende billede af, hvordan klimaet ændrer sig over en lang årrække.
Internationalt er det aftalt, at de gældende klimanormaler er for perioderne 1901 til 1930, 1931 til 1960, 1961 til 1990 og 1991 til 2020. Den næste klimanormal vil dermed blive 2021 til 2050.
Hvis man sammenligner den nyeste klimanormal gældende for perioden 1991 til 2020 med den gamle klimanormal fra 1961 til 1990, kommer der i gennemsnit næsten 50 millimeter mere nedbør hen over et helt år.
En varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp, hvilket er en hovedårsag til det vådere klima.
Dog er det især vintrene, der gør året vådere, da sommeren i Danmark faktisk forventes at blive en smule mere nedbørsfattig ifølge FN's klimarapport.