Da de nazistiske tropper buldrede hen over Danmark 9. april 1940, havde de især et mål for øje – og det lå i Aalborg.

Oprindeligt var Hitler og de tyske tropper slet ikke interesseret i at besætte hele Danmark, fordi de primært interesserede sig for denne ene og helt særlige lokation i Nordjylland.

Men i sidste øjeblik konkluderede Hitler og hans hær, ifølge en række historikere, at det nok ville give mindre besvær at besætte hele Danmark.

Det vigtige mål for besættelsen var Aalborg Lufthavn. De tyske fly havde nemlig et stort behov for at mellemlande på vejen op til Norge, som de førte krig imod.

Samtidig ville de gerne holde styr på luftrummet i området.

Det blev danske entreprenørfirmaer og tusindvis af danske arbejdere, der udbyggede og forvandlede den civile Aalborg Lufthavn til en kæmpestor tysk militærbase.

Den blev udstyret med Nordeuropas længste landingsbane og tyvedoblet i størrelse.

Badehotellets grosserer Madsen bygger lufthavnen

Den virkelige historie om Aalborg Lufthavn under Anden Verdenskrig er blevet et vigtigt omdrejningspunkt i denne sæson af ’Badehotellet’, der foregår på Andersens Badehotel i Nordjylland i 1940.

En af seriens hovedkarakterer grosserer Georg Madsen vælger nemlig at hjælpe tyskerne med at udbygge lufthavnen i Aalborg.

I første omgang er han lidt bekymret for at indlade sig med tyskerne, men han siger ja af to grunde.

Han har udsigt til at tjene en frygtelig masse penge. Samtidig opfordrer regeringen ham og danske entreprenørfirmaer til at arbejde for tyskerne, så Danmark undgår, at tyskerne selv hiver tysk arbejdskraft op.

Forfatterparret bag serien har brugt lang tid på at researche på den rigtige historie om Aalborg Lufthavn – en historie, de mener var skabt til Hr. Madsen.

- Da vi fik gravet os rigtigt ned i fagbøgerne og læste om Aalborg lufthavn, stod grosserer Madsens navn bare og blinkede, fortæller den ene af de to forfattere bag serien Stig Thorsboe.

- Det var virkelig meant to be, tilføjer medforfatter Hanna Lundblad.

Men hvor tæt kommer Hr. Madsens historie på de virkelige begivenheder i Aalborg Lufthavn? Hvem var de danske entreprenører, der byggede lufthavnen for tyskerne? Og hvordan gik det dem og ikke mindst lufthavnen, da krigen sluttede?

Virkelighedens grosserer Madsen

Historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen har skrevet flere bøger om de danskere, der arbejdede for tyskerne under krigen.

Ifølge ham ligger grosserer Madsens historie tæt op ad, hvad der skete dengang i 1940.

- Han minder meget om de entreprenører, jeg har mødt i mine kilder. De så muligheden for en god forretning, og selv om de vidste, at det var kontroversielt arbejde, fandt de argumenter der for at bygge og heftede sig meget ved dem igennem deres arbejde, forklarer han.

I serien skal grosserer Madsen og hans kompagnon Hr. Molin samarbejde med det danske entreprenørfirma Wright, Thomsen og Kier.

Netop det firma var rent faktisk de entreprenører, der på mange måder blev synonym med udbygningen af Aalborg Lufthavn.

Et vigtigt dokument blev gemt

Allerede syv dage efter besættelsen henvendte den tyske værnemagt ’Wehrmacht’ sig til firmaet for at få dem til at udbygge lufthavnen for dem.

De tre direktører i firmaet var betænkelige ved at indgå samarbejde med tyskerne, og de spurgte derfor daværende statsminister Thorvald Stauning og formanden for Det Konservative Folkeparti Christmas Møller til råds.

- Man var ikke interesserede i, at nazisterne skulle komme op med hele deres apparat og bygge hos os. Hos de lande, der oplevede netop det ske, kan man faktisk se, at det fik en radikaliserende effekt på samfundet, forklarer Steen Andersen.

Den ene direktør i firmaet Thomas Kristian Thomsen sørgede for at skrive referat af mødet med statsministeren og deponerede efterfølgende sit dokument. Det papir skulle senere vise sig at få en vigtig betydning for firmaet.

Men regeringens opfordring var ikke den eneste grund til, at Wright Thomsen og Kier samt en række andre små entreprenørvirksomheder sagde ja til at bygge lufthavnen.

Krigen havde sat meget byggeri i stå, og de danske entreprenører manglede arbejde. Derfor var udsigten til arbejde og ikke mindst en god hyre tillokkende.

Wright, Thomsen og Kier kunne tage ekstra høje priser på grund af risikoen for angreb på deres byggeri fra for eksempel englænderne.

Samtidig kunne firmaet forvente en fortjeneste på 20 procent af anlægssummen, som man forventede ville være på omkring 100 millioner kroner.

Lufthavn bygget på rekordtid gav imponerede tyskere

Byggeriet af Aalborg Lufthavn gik allerede i gang i begyndelsen af maj og kom til at gå over al forventning.

12.000-16.000 danske arbejdere knoklede for at få lufthavnen klar.

Der blev revet cirka 250 huse og gårde ned for at gøre plads til byggeriet.

- Man smed ejerne af husene ud og gav dem en erstatning, forklarer Jens Andersen, der er museumsinspektør ved Hanstholm.

Lufthavnen blev udvidet fra 254 hektar til 5000 hektar, svarende til næsten 7000 fodboldbaner.

Blot tre måneder efter den tyske besættelse af Danmark stod Fliegerhorst Aalborg West (det tyske navn for den nye militærlufthavn) klar.

Den var bygget i beton og udstyret med Nordeuropas længste landingsbane. Og de danske entreprenører havde færdiggjort den lang tid før planen.

- Den tyske værnemagt var imponerede over de danske entreprenørers tempo, fortæller Steen Andersen.

Derfor fortsatte tyskerne med at hyre Wright, Thomsen og Kier til en række andre byggeprojekter i Danmark.

Thomas Kristian Thomsen fortalte senere, at statsminister Stauning havde lovet ham, at lufthavnen ikke skulle bruges til et felttog mod Norge.

Men det var lige præcis, hvad den blev brugt til.

Mange tusind tyske fly landede og lettede, allerede imens man byggede på lufthavnen. De blev forsynet med tropper, bomber og ammunition, der blandt andet fløj videre til Norge og blev brugt i krigen.

- Entreprenørerne har vidst det hele. De har ikke kunnet undgå at se, hvad lufthavnen blev brugt til, siger historiker Steen Andersen.

1940: En tid med samarbejde

Men selv om danskerne altså mere eller mindre hjalp tyskerne i krigen ved at bygge lufthavnen, er det vigtigt at huske på, at danskerne var neutrale i 1940, mener Steen Andersen.

Krigen blev på daværende tidspunkt slet ikke betragtet som en verdenskrig, men derimod en stormagtskrig.

Samtidig var mange danskere i sommeren 1940 begyndt at indse, at landet måske ville være besat mange år endnu.

- Derfor tænkte mange, at vi måtte anlægge vores strategi herefter og handle og samarbejde med dem, forklarer Steen Andersen.

Skal vi være venlige eller få tæsk?

Samarbejdspolitiken var i høj grad i fokus i 1940, og det er netop den Badehotelsforfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad har valgt at sætte fokus på i denne sæson af serien.

Hr. Madsens historie repræsenterer nemlig et dilemma, som mange danskere og den danske regering stod i dengang.

- Skal vi være venlige overfor dem, vi hader, og som prygler andre i hele Europa, så vi selv slipper billigere? Eller skal vi være solidariske og kæmpe og selv få en masse tæsk? Det er jo et utrolig interessant dilemma, siger Stig Thorsboe.

Begge forfattere understreger, at de ikke selv har taget stilling til spørgsmålet.

- Det er det, der gør det så interessant at skrive drama på. Det er stadigvæk svært at svare på den dag i dag, siger Hanna Lundblad.

Vi skal ikke dømme for hårdt

Selvom seerne af ’Badehotellet’ i dag kan sidde og tage sig til hovedet og grine af Hr. Madsens beslutning om at samarbejde med tyskerne, skal vi passe på med at være for bagkloge, mener Steen Andersen.

- Hvad der var acceptabelt i sommeren 1940 og 1941 var pludselig ikke i orden i 1942. Moralen ændrede sig over tid, forklarer han.

Den ændrede morale og det holdningsskred der skete hos befolkningen, skulle Wright, Thomsen og Kier og de andre entreprenørfirmaer også snart komme til at føle.

’Når Danmark atter er frit’

I september 1943 skete der, ifølge Steen Andersen, en markant ændring i danskernes opfattelse af krigen og tyskerne. Her udsendte Danmarks frihedsråd deres første pjece ’Når Danmark atter er frit’ med et efterkrigsprogram.

Et af kravene var, at man skulle gøre op med de dele af dansk erhvervsliv, der havde samarbejde med tyskerne, og at deres fortjenester skulle konfiskeres.

- Da samarbejdspolitiken brød sammen, vendte vinden, og fordømmelsen haglede ned over entreprenørerne, forklarer Steen Andersen og fortsætter:

- Wright, Thomsen og Kier blev nævnt meget eksplicit i flere illegale blade, og man skrev, hvor de arbejdede, og hvad de lavede.

Nu ville Wright, Thomsen og Kier gerne ud af deres arbejdsaftaler med tyskerne.

Men ifølge Steen Andersen opfordrede Udenrigsministeriet dem på det kraftigste til at fortsætte, så situationen mellem Danmark og Tyskland ikke spidsede yderligere til.

Derfor fortsatte de deres arbejde for tyskerne, men begrænsede deres aftaler med dem.

Regnskabets time

4. maj 1945 overgav de tyske tropper i Danmark sig, og en række retssager mod danske værnemagere (danskere der havde tjent penge på den tyske Værnemagt, red.) begyndte.

I juli 1946 indledte rigsadvokat Frits Pihl en sag mod Wright, Thomsen og Kier for deres arbejde med tyskerne.

Direktørerne argumenterede i deres redegørelser for, at de havde medvirket til at sikre landets interesser ved at samarbejde med Tyskland. Og firmaets referat af samtalen med Stauning blev brugt til at vise, at regeringen havde opfordret dem til arbejdet.

Efter tre uger blev sagen henlagt, og man konkluderede, at der var tale om en ”tvangssituation”, hvor virksomheden havde handlet i overensstemmelse med landets interesser, forklarer Steen Andersen.

Firmaet, der havde haft en omsætning på mere end 150 millioner kroner for deres arbejde med tyskerne, endte med at tilbagebetale en lille del af deres avancer.

Men det var slet ikke i det omfang, Frihedsrådet oprindeligt havde ønsket sig.

- Det var et klassisk eksempel på, at de helt store fisk gik fri, fordi der også fra politisk side var interesse i, at de skulle kunne fortsætte deres arbejde, siger Steen Andersen.

Aalborg Lufthavn blev til flygtningehjælp

Fliegerhorst Aalborg West led en noget mere grum skæbne end dets velhavende bygherrer.

Englands Royal Air Force overtog lufthavnen efter krigen og ødelagde al tysk krigsmateriel.

De destruerede 270 tyske fly, hangarer, biler og lufthavnsudstyr.

I årene 1945-1949 kom lufthavnen til at huse nogle af de cirka 36.000 tyske krigsflygtninge, der kom til Aalborg efter Anden Verdenskrig.

Senere blev lufthavnen til den civile Aalborg Lufthavn, som vi kender i dag.

Kilder brugt til historien: 'De gjorde Danmark større...', 'Atlantvolden i Nordjylland', Aalborg Stadsarkiv, Nordjyske.dk, Aalborg-Lufthavn.dk, Danmarkshistorien.dk