Skuffede forældre trækker i arbejdstøjet: Begynder allerede onsdag at lave privatskole
En gruppe borgere ønsker at oprette en privat- eller friskole fra næste skoleår.
- Visionsløst ud over alle grænser.
Skuffelsen hos forældrene i Vestervig er enorm, efter kommunalbestyrelsen i Thisted tirsdag aften valgte at lukke den lokale skole.
- Udvalgsformand Peter Larsen (V) har været imod, at der skulle drives skole i Vestervig og har jo ikke ønsket at føre en reel debat med borgerne omkring det her. Derfor er alle nuancer heller ikke kommet på bordet, siger hun om processen, der efter hendes mening "er kørt af sporet", siger formanden for Skolebestyrelsen Henriette Blander Steffensen.
Hun føler ikke, at den lille landsbyskole nogensinde fik en reel chance for at eksistere. At politikerne havde alt for travlt med at centralisere for meget.
- Det er et billede af en kommunalbestyrelse, der nægter at gøre op med den forældede økonomiske silotænkning, der praktiseres i kommunerne, hvor man ikke kigger på den samlede kommunekasse som én kasse – og heller ikke er i stand til at udvise det mod, det vil kræve at tænke anderledes, siger Henriette Blander Steffensen.