Én butiks skrald er to pigers madpakke: Rosa og Mathilde er det moderne pantsystem

Rosa Løkken og Mathilde Lunn er begge flyttet fra København til Hurup i Thy for at læse HF og leve en mere bæredygtig livsstil.

Fem bæreposer fyldt med supermarkeders madrester er helt normal kost for Mathilde Lunn og Rosa Løkken, der for over et år siden flyttede fra deres vante omgivelser, så de kunne bryde med hverdagens hamsterhjul.

- Der er jo et kæmpe klimaaftryk, når vi smider så meget mad ud, som godt kan bruges, og så sparer man jo også en masse penge, siger Rosa Løkken.

I dag læser begge kvinder HF på en bæredygtig og kreativ linje i Thisted, og når de så har fri - ja, så er de ret hurtigt på farten igen for at 'skralde'.

- Det er kun godt, for vi sparer jo også butikkerne for at betale for at få hentet deres affald, forklarer Mathilde Lunn.

Så det er lidt en form for moderne pantordning, når I kommer forbi?

- Ja, det kan man godt sige, lyder det fra Mathilde Lunn.

Begge piger er vegetarer, så der kommer også nogle mejeriprodukter med hjem, som de dog oftest får direkte fra supermarkedet og ikke blandt madresterne.

Se hele indslaget her:

Det handler om miljøet

På HF-Imagine, som deres uddannelse hedder, arbejder de unge kvinder på at finde kreative løsninger på nutidens klimaudfordringer. De har begge arbejdet med, hvordan man bedst fortæller forskellige målgrupper om, hvordan man kan gøre noget ved sit CO2-aftryk.

- Så handler det jo bare om, at alle ikke lægger vægt på de samme ting. De ældre synes måske noget lidt andet er vigtigt, end den yngre generation gør, siger Rosa Løkken.

Her er Rosa og Mathildes container-favoritter

  1. Bake-off fra supermarkeder

  2. Vandmelon

  3. Chips

  4. Granola

  5. Grøntsager

Et tip: Hvis der ligger meget af den samme varer i en container, så tjek op hos Fødevarestyrelsen, om der har været udmeldinger om salmonella eller andre bakterier og virus i fødevarer.

Men selvom pigerne bliver undervist i, hvordan de bedst får kommunikeret, hvordan de skal fortælle om deres livsstil, så er der alligevel rigeligt med fordomme ude i det danske landskab.

- Men når vi så fortæller dem, at vi virkelig kan gøre en forskel for vores klimaaftryk og samtidig spare en masse penge, så forstår folk bedre, at vi gør det, siger Mathilde Lunn.

Mathilde Lunn og Rosa Løkken færdiggør deres HF-uddannelse til sommer, og så går turen formentlig hjem til Sjælland igen.

Hvor længe bliver I så ved med at skralde?

- Det vil vi blive ved med, tror jeg. Det er ikke kun på grund af pengene, men på grund af klimaet, vi gør det, siger Mathilde Lunn.


Flere nordjyske sundhedsansatte får en mærkbar lønstigning

Foto: Mick Knive Anderson (Arkivfoto)

Akut

Det er ikke alle, der får del i pengene, men det har været vigtigt for regionen, at dem der får en lønforhøjelse rent faktisk kan mærke den.

Der bliver lidt ekstra penge at købe julegaver for i december, når en lang række ansatte i sundhedssektoren i Region Nordjylland skal på juleshopping.

De har nemlig netop fået en lønstigning på 10.000 kroner årligt. Det er en del af den såkaldte trepartsaftale, og lønstigningen kommer de til at mærke allerede fra december.

Håbet er, at lønstigningen skal få Region Nordjylland til at stå stærkere i forhold til at trække nye medarbejdere til og holde på dem, man har.

- Region Nordjylland sætter stor pris på den solide indsats, som alle ansatte yder for nordjydernes sundhedsvæsen. Vi er heller ikke i tvivl om, at der reelt er endnu flere medarbejdere, der har fortjent et løft. Men vi er også enige med de faglige organisationer om, at trepartens penge skal udmøntes med tillæg, der er så store, at modtagerne faktisk kan mærke dem, siger Mariane Therkelsen, direktør for Mennesker og Organisation i Region Nordjylland.

Det er blevet besluttet, at pengene går til udvalgte medarbejdere på udvalgte kirurgiske og medicinske afdelinger, medarbejdere i neurorehabiliteringen og medarbejdere på udvalgte sengeafsnit ved Psykiatrien. Derudover gælder det også medarbejdere som fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører og rengøring, der arbejder fast på udvalgte afsnit.

Bag beslutningen står ledelsen i regionen samt Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Bioanalytikere, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Dansk Psykologforening.

Lønforhøjelsen er enten som et funktionstillæg eller som et engangstillæg. Det kræver tre års anciennitet at få et funktionstillæg.


Lottorivinder er over 90: Vil give kage på plejehjemmet

Foto: Kim Christiansen

Hvad ville du bruge dine penge på, hvis du pludselig vandt lad os sige 531.000 kroner? Jeg ville nok bruge pengene på mit huslån, en ny bil og måske en fed sommerferie.

Men sådan er det altså ikke for den nylige vinder i Klasselotteriet. Der er nemlig tale om en ældre nordjysk herre, der er på den anden side af 90 år. Det oplyser Danske Spil.

- Pengene skal jo nok bare gå til mine børn, kunne jeg forestille mig, siger han og fortsætter:

- De blev da glade, da jeg fortalte, at jeg havde vundet. Men de regnede nok også med, at de selv får gavn af dem også, siger han med et grin.

Hverdagen skal forsødes

Men gevinsten har han alligevel ikke sendt videre til børnene endnu. For med beløb af den størrelse, er der jo lidt praktik, der skal gå op.

- Jeg skal lige have fundet ud af, hvordan og hvor meget. Der er jo også noget beskatning at tænke på. Men jeg tænker, at jeg vil betale dem et fast beløb om året, forklarer han.

Men pengene skal da også forsøde hans hverdag lidt - men nok på en anden måde, end den jeg i hvert fald havde tænkt mig.

- Jeg bor jo på plejehjem, så det er begrænset, hvad jeg kan bruge penge på. Men jeg har da overvejet at købe kage til hele afdelingen. Og ellers er det jo skønt at have lidt ekstra i baglommen, fortæller den ældre nordjyske herre.


Oprydning i fuld gang: Her er status på nedbrændt skole

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Aalborg Kommune regner med at kunne sælge grunden, hvor skolen lå, i løbet af næste år.

Det påvirkede mange af de nærmeste naboer, som måtte holde sig inden døre på grund af sundhedsskadelig røg, da Løvvangskolen i Nørresundby 30. juni brød i brand.

Naboerne får dog snart udsigt til andet end en brandtomt, fordi oprydningsarbejdet efter branden er i fuld gang.

Det fortæller Aalborg Kommunes økonomidirektør Roeland Løfberg til TV2 Nord. Han siger, at oprydningen kommer til at foregå i to etaper.

- Etape et består af oprydning af brandaffald, rengøring af brandtomten for asbest og sikring af tilbageværende bygning. Etapen forventes afsluttet i denne uge, siger Roeland Løfberg og fortsætter:

- Etape to er en sanering, hvor de miljøfarlige stoffer i tilbageværende bygning fjernes forud for en selektiv nedbrydning af bygningerne samt terrænarbejder.

Ifølge økonomidirektøren kommer anden etape af oprydningsarbejdet til at tage omkring et halvt år at gennemføre.

Håber på millionindtægt

Aalborg Kommune havde i sit budgetforslag for 2025 indregnet en indtægt på 20 millioner kroner for salg af den tidligere skolegrund.

Ifølge Roeland Løfberg vil byrådet omkring årsskiftet blive forelagt en plan for salg af grunden.

Forsikringsspørgsmålet skal dog afgøres, før grunden kan sælges, og her er dialogen med kommunens forsikringsselsskab stadig i gang.

Det har ikke været muligt at fastslå, hvorfor Løvvangskolen brød i brand, da det ikke kunne lade sig gøre at lave de nødvendige brandtekniske undersøgelser. Derfor blev efterforskningen afsluttet uden nogen endelig konklusion.


Borgmester melder ud: Her skal toget stoppe

Foto: TV2 Nord

Økonomiudvalget i Rebild Kommune mener, at Skørping fremover skal være Intercity-togenes eneste stop mellem Aalborg og Hobro.

Det skal fremover være hurtigere at køre med DSB's Intercity-tog ned gennem Jylland, og derfor skal togene fremover kun stoppe en enkelt gang på strækningen mellem Aalborg og Hobro.

Region Nordjylland har besluttet, at det bliver i Rebild Kommune, togene skal stoppe, men om stoppet skal være i Støvring eller Skørping, er op til kommunens økonomiudvalg at beslutte.

Her har man onsdag drøftet sagen på et møde, og et flertal i udvalget mener, at toget skal stoppe i Skørping.

Det fortæller borgmester Jesper Greth (V), som er formand for Økonomiudvalget, til TV2 Nord.

- Når man kigger på påstigningsdata, viser tallene med al tydelighed, at der er væsentlig flere borgere i og omkring Skørping, som benytter Intercity-togene, end i Støvring, siger Jesper Greth.

Se interview med Jesper Greth her:

Interview: Pia Egeberg / TV2 Nord

'Forventer, de lytter'

Det er formelt regionsrådet, der skal træffe den endelige beslutning og meddele den til Transportministeriet.

- Regionen har bedt om input fra os, og når man rækker ud til os, så har jeg da en forventning om, at de lytter til det, siger Jesper Greth.

Ændringerne af togdriften træder i kraft fra 2026 og gælder frem til 2030.

Regionaltogene vil fremover fortsat stoppe på flere stationer i Himmerland.


73 våben indleveret på en uge - nogle er ældgamle

Foto: Line Sahl / TV MIDTVEST

Arkivfoto.

Der er blevet indleveret en hel del våben under frit lejde-aktionen.

Der er i øjeblikket frit lejde for at indlevere våben hos politiet, uden man risikerer en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse eller en overtrædelse af våbenloven.

Og det mærker man også i Himmerland. For pludselig er de på politistationen blevet indehavere af en enorm bunke af ammunition. Det fortæller politikommissær Lars Rosenvinge.

- Der blev indleveret 73 skydevåben i sidste uge og yderligere otte mere i denne uge. Dertil kommer 15 blankvåben, fire granater og en form for sprængstof, fortæller han.

Blankvåben er sværd, sabler, knive med videre.

Men ud af de mange våben, der er blevet indleveret, er der nogle af dem, som de på lokalpolitistationen finder særligt interessante. Der er nemlig fem geværer og fire pistoler, som er så gamle, at Lars Rosenvinge har talt med Nordjyske Museer om, hvorvidt det er nogle, der kan have interesse for dem.

- Der er blandt andet et gammelt Remington gevær, som vi tror, er fra 1800-tallet, siger politikommissæren.