Over 100 borgere rensede stranden i Klitmøller
Foto: LimfjordUpdate.dk.
Hvis du fremover lægger vejen forbi Klitmøller, er der håb for, at den vil tage sig bedre ud, end den plejer. Mere end 100 borgere har nemlig været i gang med skraldeposerne.
Sækkene blev godt fyldt, da flere borgere frivilligt trak i overtøjet og udstyret med affaldssække tog på skralde-jagt i Klitmøller. Mere end 100 lokale borgere valgte at bruge deres lørdag på at samle skrald. Det skriver Limfjordupdate.dk.
De fandt alt fra skruelåg og sugerør til en masse meter garn. Blandt skraldet gemte der sig også jernstykker. Og så var en enkelt ting, der fik lov at ligge. Nogle af borgerne stødte nemlig på resterne af et skelet af det, borgerne selv gættede på stammede fra en Sildehaj.
Alt i alt blev det samlet til et par hundrede fyldte affaldssække og en forårsklar strand og klitter.
Det er Robert Sand fra Klitmøller Collective, der har taget initiativet til arrangementet, der går under titlen Clean Up Our Beach.
- Dejligt at se så mange bruge et par timer af lørdagen i en god sags tjeneste, sagde Robert Sand til Limfjordupdate inden han og de øvrige hjælpere fik en gang fremragende varm suppe, som kokkene på Montra Hotel Hanstholm havde frembragt.